Johs. Linds hjemmeside

Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.

Tilladelse til, at Bartram Pedersen bruger denne tingbog et år endnu, fordi der er mange ubeskrevne sider. - Dateret Koldinghus, den 4. januar 1683. Ingen underskrift.

Gud give os et glædeligt, fredeligt og lykkeligt nyt år. 1683, den 11. januar i Jesu Chisti navn begynde vi at holde første gang ret og dom på Anst herredsting i år.

Jørgen Stub, Skanderup,
Niels Iversen, Lejrskov,
Mads Pedersen, Ferup,
Laurids Thullesen, Skanderup,
Hans Lauridsen, Habdrup,
Tulle Pedersen, Ferup,
Anders Lauridsen, Gelballe.

Fandtes ingen af de, forleden år var tilforordnet, som begærede for retten at entlediges eller fri være, uden aleneste Hans Iversen i Seest, i hvis sted hermed er nævnet og forordnet dette år: Jacob Hansen i Seest. - De andre, som forrige år var, er: Laurids Ebbesen i Refsinghoved, Søren Mikkelsen i Gelballe, Rasmus Nielsen i Højrup, Hans Christensen i Gamst, Oluf Nielsen i Vester Gesten, Iver Maltesen i Kragelund, Carsten Hansen i Hjarup.

14/12. Niels Andersen Bøgvad (se 14/12, Nom. 63) begærede dom over skovrider Poul Felding. Denne er udeblevet. Opsat 14 dage. 25/1

23/11. Niels Andersen Bøgvad pva. forstander Jens Nielsen, Kolding Hospital, ctr. Jacob Andersen i V. Gesten. (Se 23/11, Nom 60). Opsat 8 dage.

14/12. Godske Iversen i Lejrskov pva. Peder Hauerslund ibidem ctr. Iver Lauridsen i Ø. Gesten. (Se 30/11, Nom. 62). Opsat 14 dage.

21/12. Oluf Christensen af Gelballe pva. Peder Svendsen, som var personligt til stede, og hans hustru Karen Andersdatter af Vranderup ctr. Jens Pedersen Vorbasse af Vranderup og hustru Anne Nielsdatter. - De stod til vedermålsting med hinanden og gav til kende, at såsom nogen tvist og uenighed var hændt og forefalden imellem forn. parter, både med håndgerning og slagsmål samt ubesindige skældsord efter derom syn og vidner (se 21/12), bekendte Jens Pedersen Vorbasse og hustru idag at være sket af misforstand og ivrig ubesindighed, hastighed, hvorom han og tilstod på egen og hustrus vegne i venlighed at være forenet med Peder Svendsen og hustru. Han bekendte, at han og hustru ganske og aldeles ikke vidste med rette Peder Svendsen eller hustru noget utilbørligt i nogen måde at beskylde, men kendte dem begge for ærlige folk, og ydermere bepligtede Jens Pedersen Vorbasse sig efter gjorte forlig at friholde Peder Svendsen og hustru, såvel og deres fuldmægtige og svoger Oluf Christensen for, hvad øvrigheden for førte klage og anhænggiggjorte proces kunne have eller ville prætendere, og i så måde holde dem skadesløse.
Herimod Peder Svendsen på egne og hustrus vegne vedstod intet uærligt i nogen måde at vide med Jens Vorbasse eller hustru, men var nu al forrige tvist og klammer venligt og vel forenet og forligt. De lovede fremdeles, så vidt muligt være kan, sig imod hverandre at forholde og omgås, som grander og naboer hør og bør. - De tog hinanden i hånden. Oluf Christensen begærede tingsvidne. Jens Vorbasse begærede genpart.

Peder Christensen Tøring, rytter ved oberst Bahumbs(?) regiment, fremlagde en skriftlig kontrakt, som han begærede læst: Kendes jeg mig underskrevne Peder Hansen, boende i Vranderup, og hermed vitterliggør, at eftersom ærlige og mandhaftige Peder Christensen Tiøring er til ægteskab forlovet med min kære datter Lene Pedersdatter, da har jeg med min kære hustru Elle Hansdatters vilje og samtykke afstanden og opladt til Peder Christensen Tøring og hans forhåbende hustru ½ gård i Vranderup, jeg nu påbor, på vilkår, at jeg Peder Hansen min livstid (eller så længe Peder Christensen er i kongens tjeneste) skal selv beholde den fulde gårds brug og svare til den hele afgift og forsyne Peder Christensens hustru og børn med min hustru og børn i fællig, og når Peder Christensen tiltræder eller får gården i fæste, da skal han give mig eller mine arvinger billig minde og betaling for den fjerdepart af den hele gård efter dannemænds sigelse. Og dersom nogen udgift kunne forefalde enten med aftægter eller begravelsers bekostninger, da skal det ske og betales af os samtligen eller og af fællesboet. Til vitterlighed: Anders Nielsen Lindvig, Lars Nielsen Møller, Rasmus Hansen, alle af Vranderup.

Christian Nielsen Ridefoged pva. hr. generalmajor amtmand Detlef Rantzau har stævnet Anders Nielsen, Peder Hansen og Rasmus Hansen i Vrandrup for 14 rigsdaler lejepenge af Vranderup eng og majer. - Anders Nielsen pva. sig selv og de andre indstævnede: De havde aldeles intet nydt af engens afgrøde, hvilket Gud og hvermand véd, formedelst Guds vejrlig og stor vandflod, som det aldeles borttog, hvilket også er blevet andraget for amtmanden, hvorfor de lever i den forhåbning at få afslag i lejepengene. Begærer sagen opsat. - Ridefogeden begærer dom uden opsættelse. - Dommen vil blive indført Nom. ...

11/1. Niels Andersen Bøgvad begærede dom over Poul Felding. Skriftligt indlæg fra denne: Da det er fulde fire uger siden, at Niels Guldsmed i Kolding begyndte sag imod mig for et stykke træ, jeg på kongens vegne for nogen tid siden ertapede Jep Kjærs tjener samt heste og vogn med i henseende og mening, muligt det imod kongens skovforordning ulovligt kunne være hugget. Niels Guldsmed anlægger sag imod mig imod skovordinansens kap. 28, som frikender alle skovbetjente for alle slige brøder. Omendskønt træet med rette kunne tilhøre Niels Guldsmed, hvilket endnu ikke er tilbørligt bevist, da har jeg ikke borttaget det eller henført det andet steds andet end til kongens slot Koldinghus, hvor det, om øvrigheden tillader det, kan han dér annamme. Og han behøver ikke være mig så trættekær. - Poul Felding beder sig frikendt, - og i det øvrige, om rettens betjente sig skulle mene dette ikke at være muligt, til min undskyldning imod den almindelige procurator, dog af øvrigheden ubeskikkede Niels Guldsmed, da begæres sagen ydermere endnu i 14 dage at måtte opsættes. - Niels Guldsmed protesterede og begærede dom. - Sagen optages til doms, indføres Nom. 83. - 8/2

23/11. Sentens til den dom, Niels Bøgvad pva. sal. Anders Thygesens arvinger af Tønder har begæret imod Jørgen Stub og Oluf Buch i Skanderup. Niels Andersen Bøgvad har fremlagt et regnskab ifølge hvilket de skylder nogle penge for tobak. De har med højeste ed benægtet at være noget skyldigt. Derfor vover dommeren ikke at tilkende arvingerne fordringen, men indfinder sagen for overdommerne.

Christen Iversen i Store Anst sad i herredsfogedens sted, mens denne (Peter Niemand) stod for retten og begærede af Anders Hansen i Vester Gesten, at han som lavværge pva. Else Madsdatter samt Hans Christensen i Lejrskov på egne vegne ville være ham kald og varsel gestændig angående, hvad dom og lovmål han agtede at lade føre om den selvejergårdspart, som sal. Iver Hansen i Gesten sidst påboede og fradøde.

Kvartermester Jacob Kroeg har pva. magister Niels Kragelund stævnet Hans Pedersen og Niels Thybo i Jordrup, kirkens værger. - Paaske Nielsen af Jordrup mødte på egne vegne og pva. Hans Sørensen af Knudsbøl og vedstod varsel. Han tog Jacob Kroeg i hånden og lovede for sig og Hans Sørensen og deres arvinger uden nogen proces eller dom rigtigt at betale til Jacob Kroeg og hvem der på kirkens vegne billigt kunne have at fordre af korn og penge til Jordrup kirke for den tid, de har været kirkeværger, og i så måde holde kirken, præsten og kvartermesteren uden skade. - Kvartermesteren søger Hans Pedersen og Niels Thybo for, hvad de ifølge kirkebogens formelding er blevet skyldige til kirken, mens de var hendes værger. Kirkebogen blev fremlagt og sidste post under stiftskriver Lorents Stielmachers hånd oplæst. - Jacob Kroeg sagsøgte de to forrige kirkeværger for 6 rdl., tre års resterende provste- og præstepenge. - Opsat 14 dage. 8/2

Anders Pedersen i Ferup fremlagde kontrakt mellem ham og hans afdøde hustru Kirsten Eriksdatters efterladte børn ang. deres mødrene arv. Se 20/7 på Nom. 41. Han betalte til sin stedsøn Jes Christensens farbror Søren Jessen i Seest 12 slettedaler som mødrene arv ifølge skiftebrev.

Niels Bøgvad af Kolding erbød sig på egne vegne og pva. Jep Kjær i Seest i retten med Poul Feldings givne varsel. - Ingen sagsøger er mødt i retten. Så de kendes fri af tiltale.

Jens Pedersen i Egholt, et vidne. - Varsel til Søren Knudsen i Egtved om at påhøre vidnesbyrd. - Jens Pedersen Hjuler i Egholt vidner: For ca. 4 år siden gjorde han et par hjul for Jens Pedersen i Søndergård i Egholt, og Niels Andersen ibidem gjorde samme år et agterstelde til forn. hjul, hvilke hjul med behørige stelde blev Jens Pedersen i Søndergård om nattetide frastjålet nogen tid derefter. - Jens Pedersen Hjuler og Niels Andersen bekræftede, at de mandag for 8 dage siden var med Jens Pedersen og beså samme hjul og stelde hos Niels Gilladsen i Egtved, hvilke af rettens betjente der i forvaring var indleveret. Det var de samme hjul og stelde, som de for Jens Pedersen har gjort. - Nogle grander fra Egholt bekræfter, at den omvundne halve vogn blev frastjålet Jens Pedersen ved nattetide.

Herredsfoged Peter Niemand ctr. Hans Christensen i Lejrskov og Anders Hansen i Gesten pva. Else Nielsdatter ang. den selvejergårdspart i Geising, sal. Iver Hansen i Geising fradøde. - Fremlagde skøde med lovbudsvidner, indført 21/12 1682, Michel Jensens købebrev på hans hustru Mette Iversdatters arvepart i gården, dateret 16/11 (1682), oberst Schwanewedes skriftlige permission om samme ejendom 29/11-82, tingsvidne af sal. Niels Hansen i Asbo udstedt 30/4-1640 på 40 slettedaler, han af hans fader sal. Hans Andersen i Geising for sin arvelod har fået, tingsvidne givet af sal. Christen Sørensen i Lejrskov på 30 slettedaler modtaget for hans arvepart pva. hans hustru Mette Hansdatter samt tingsvidne udstedt af Christen Sørensen 22/12 1630. - Han satte i rette, at Niels Hansens og Christen Sørensens arvinger intet videre end forberørte, som er oppebåret, i ejendommen bør være berettiget, men det tilhører ham alene. Satte i rette, at de burde indføre så meget, som enhver af dem efter tingsvidner havde udbekommet, og deraf give tilbørlig rente fra den tid, de forn. penge har fået, plus sagsomkostninger.
Anders Hansen af Gesten mødte pva. Else Nielsdatter og svarede, at de selv derom måtte gøre regnskab. Ingen mødte for Hans Christensen.
Dom: Peter Niemand beviser at have tilkøbt sig al den arvepart, som sal. Iver Hansens arvinger kunne have i den selvejerbondegård i Geising, han efter sin fader Hans Andersens død i rolig hævde påboede og fradøde, så og med oberst Schwanewedes tilladelse, at han fremfor nogen anden skal besidde, da som Else Nielsdatters såvel og Hans Christensens forfædre efter tingsvidnes formelding for rum tid siden en del penge af bemeldte sal. Iver Hansens fader for hver sin arvepart har oppebåret, ses ikke, at Hans Christensen på egne eller Anders Hansen i Gesten på sin myndling Else Nielsdatters vegne til samme ejendom imod recessen og indførte dokumenter nu kan have nogen prætention, men Peter Niemand efter sin forn. adkomst bemeldte ejendomsgårdpart at tiltræde og efter kgl. forordning nyde og beholde fri for Hans Christensens og Anders Hansens tiltale.

Christen Iversen i Anst, et vidne. Har stævnet Anders Hansen i Gesten og kvartermester Jacob Kroeg til at vidne, hvad de ved om, hvad sal. Iver Hansen havde berettet, før end han døde, ang. hans faders sal. Hans Andersens og Mette Madsdatters arv, og hvorledes de døde. - Peter Niemand er stævnet foran døren til sal. Iver Hansens selvejergård i Geising, som Peter Niemand tilholder sig.
Anders Hansen af Gesten: Nogen tid, før end sal. Iver Hansen døde, da han havde sin helsot, berettede den salige mand for Anders Hansen og flere, at hans søster sal. Gye Hansdatter, som havde sal. Peder Iversen i Dollerup til ægte, i polakkernes tid bortdøde, efter at et af hendes børn forhen var død, og det andet hendes barn, hun havde ved forn. sal. Peder Iversen, døde så derefter. - Kvartermester Kroeg vidnede som Anders Hansen.

25/1. Sentens og slutning til den dom, Niels Bøgvad har søgt over Poul Felding (se Nom. 76 og 77).
Poul Felding er søgt af Niels Bøgvad for et stykke egeleyede(?), som Poul Felding har bemægtiget sig den 2/12 1682 og bragt op til Koldinghus i den mening, at Niels Bøgvad skulle ladet det hugge på kronens skove, som Poul Felding intet har bevist nogen, hverken med stub eller syn, at foromtvistede leyede er hugget på ulovlige steder, men Niels Bøgvad sig fuldt og fast vedkender samme træ at have ladet hugge på hans egen ejendomsskov i Jep Bøgvads have, som han til kongen skatter og skylder af, og det til hans iboende gårds reparations store fornødenhed behøvede. Da som Poul Felding intet har haft noget imod at bevise, hverken stub eller noget andet, træet på utilbørlige steder at være hugget, og forordningen siger, at enhver selvejer må hugge til deres egen fornødenhed så meget, de behøver, bør træet tilhøre Niels Bøgvad, og Poul Felding for trættes påførelse og pengespilde at betale til Niels Bøgvad den forårsagede og billige omkostning. - Det øvrige af Niels Bøgvads præstention for, hvad skade hans imidlertid har lidt på sit hus, vidste jeg ikke udi at kende, fordi intet for mig derom i retten er blevet fremvist, hvor den skade har kunnet være.

1/2. Hans Sørensen i Knudsbøl og Paaske Nielsen i Jordrup stævner menige Jordrup sognemænd mod dom og rettergang for kirkens anpart af resterende korntiende.

Efter Paaske Nielsens forpligt, som her for på Nom. 78 den næst afvigte 1. februar findes indført, fremstod Hans Sørensen i Knudsbøl, erbød sig imod Jordrup kirkes værge Jacob Kroeg enten at ville selv på kirkens reparation lade anvende og bekoste, hvad han for sin person med rette og billighed til kirken kan være skyldig bleven i de åringer, han var kirkeværge, eller og han det til kirken eller hendes fuldmægtig, så vidt billigt er og med rette bør, vil betale.

8/2. Hans Sørensen i Knudsbøl og Paaske Nielsen i Jordrup har stævnet Jordrup menige sognemænd (varsel 8/2 på Nom. 84) for kirkens resterende korn- og kvægtiende i 7 år (1672-79), i hvilke år Hans Sørensen og Paaske Nielsen var kirkeværger. - En del af sognemændene mødte herimod og sagde sig ikke egentlig at vide, om de var noget skyldige til kirken for de 7 år. - Hvis nogen af dem kan bevise, at de har betalt noget, skal det tilbørligt blive afkortet. Sagen opsættes i 14 dage, og i den tid skal Hans Sørensen og Paaske Nielsen gøre regnskab og rigtighed om, hvad enhver kan have betalt, så de kan aflevere en skriftlig forklaring. 15/3

1/3. Hans Sørensen og Paaske Nielsen begærede dom over Jordrup sognemænd. De var ikke kommet til regnskab med sognemændene, formedelst de sig ikke alle til regnskab og rigtighed haver villet lade indfinde. Var derfor uden videre opsættelse nu endelig dom begærende. - Nogle få af sognemændene mødte og sagde, at de havde betalt en del af tienden, hvilket de begærede måtte godtgøres.
Dom: Hans Sørensen og Paaske Nielsen er efter kirkebogens formelding tilsat de nuværende kirkeværger at fornøje og betale de 7 års restance. Da, som en del af sognemændene siger, de har betalt en del af deres tiende og desforuden med håndværksfolks underhold og betaling, som på kirken i den tid har arbejdet, gjort bekostning, som de begærer afkortet i tienden. Men såsom hverken sognemændene med regnskab eller kvittering beviser, hvor meget de har til kirken eller hendes værger bekostet eller udgivet, ej heller kirkeværgerne beviser, hvor meget enhver af sognemændene ubetalt resterer, så bør Hans Sørensen og Paaske Nielsen straks med hver af Jordrup sognemænd gøre tilbørligt regnskab om kirketienden og hvad enhver deraf kan enten til kirkeværgerne have betalt eller til kirkens fornødenhed bekostet, og som bør dem afkortes i deres 7 års tiende. Og hvad enhver efter rigtig afregning med rette kan være skyldig, det skal betales inden 15 dage.

Christian Ridefoged pva. Kolding hospitals præst Niels Vred stævner hr. Søren Nielsen i Verst, Frands Jensen og Rasmus Jensen ibidem for resterende ydeved.

Christian Nielsen Ridefoged pva. Elsebeth sal. Jens Madsens i Geising ctr. Poul Felding ibidem. Hun beklagede sig for retten, hvorledes Poul Feldings søn ved navn Hans nu næst forgangne mandag for 3 uger siden kom til hende i hendes gård på vegne af sin fader og sagde, var øvrighedens befaling, at hun skulle skaffe ham et bæst til Ribe i ægt, og tog så en sort hoppe og førte den op i Feldings gård. Og efter en dags og nats forløb førte han hende hoppen hjem igen. Og så snart den indkom, kastede den sig ned på jorden og var således fordrevet, at den hverken kunne æde eller drikke. - Jørgen Basse og Christen Sørensen i Geising bekræftede, at de på Elsebeth Garps begæring beså hoppen. De kunne bekræfte hendes udsagn om hoppens tilstand. Den var ganske stor ophovnet på bovene, især på højre bovs blad. De mente ikke, den kunne komme sig igen eller agtes noget værd. Før havde den været 12 slettedaler værd. 19/4

Christian Ridefoged på vegne af præsten hr. Vred ctr. Jep Andersen, Peder Hansen og Hans Jensen i Seest for resterende ydeved.

Gotfred Lorentsen pva. Peter Niemand, et vidne ctr. Hans Nielsen i Spandet. Hans Smed i Ferup, Mikkel Madsen i Anst og Rasmus Hvolbøl i Hvolbøl er stævnet til at vidne. - Hans Smed: For ca. 2 år siden kørte han for herredsfogeden fra Kolding til Store Anst, som sagde sig at ville til Ribe. Han havde med sig på vognen en student ved navn Hans Eltang. Så længe Hans Smed kørte for dem, blev der ikke hørt eller talt om Dorete Ravns, ej heller hendes navn på nogen måde nævnt, hverken til ondt eller godt. - Mikkel Madsen: Kørte med sin vogn og heste Peter Niemand og den omtalte person Hans Eltang fra Anst til Ribe, og lå han en dag over i Ribe. Tøvede efter dem. Da hørte han folkene i Ribe Kloster sige, at Hans Eltang var en student, og de nævnte, at han skulle blive hospitalspræst der. Men ikke blev noget ord hørt eller talt om Dorete Ravns. - Rasmus Hansen af Hvolbøl: Da Peter Niemand og Hans Eltang om natten mellem lørdag og søndag var kommet fra Ribe, da tog han dem på sin vogn søndag morgen i Store Anst og kørte for dem til Kolding. Der blev aldrig et ord hørt eller talt om Dorete Ravns, men de sad begge og sov på vognen det meste af vejen, som kunne de have været drukne eller også trætte af rejsen. - Ingen mødte på Hans Eltangs vegne. Se 18/5.

12/4. Elsebeth sal. Jens Madsens begærer dom over Poul Felding, idet hun kræver erstatning for hoppen og for den forsømmelse, hun har lidt på sin avl med forsømt pløjning og andet arbejde. Poul Felding vil bevise noget andet og får derfor opstættelse i 14 dage. 3/5

Peder Sørensen i Glibstrup ctr. Peder Jensen, Jep Jepsen, Lambrecht Nielsen, Hans Christensen, Anders Jensen, Søren Christensen og Anders Andersen i Gamst. - Skovrider Poul Felding og andre mænd er stævnet til at vidne. - Niels Andersen af Gamst: Nogen tid før Fastelavns søndag, da han og Anders Jensen i Gamst en bøg tilhobe(?) på Peder Sørensens skovpart, hvoraf Anders Jensen en del hjemførte. Han så, at Jep Jepsen og Peder Jensen kørte træ hjem af Peder Sørensens skov. - Hans Baadsmand: Anders Jensen huggede noget træ på Peder Sørensens skov. - Poul Felding og Iver Madsen: Den 19. februar fandt de i Lambrecht Nielsens gård et stykke træ skjult i et rislæs samt fem oversavede stykker hos Anders Jensen skjult i hans tørvestak. 31/5

Niels Bøgvad pva. amtskriver Henrik Hansen har stævnet samtlige Koldinghus tilliggende bønder og tjenere for at få fornyet en dom. - De bør betale den resterende landgilde for forrige åringer.

19/4. Elsebeth sal. Jens Madsens i Geising er stævnet til at påhøre Poul Feldings vidner:
Knud Mikkelsen i Jordrup: For nogen tid siden førte han en af kongens pantesvende til Poul Feldings i Geising, som skulle til Ribe. Og efter at han var kommet til Geising, da skikkede Poul Felding sin søn til Morten Schuster i Anst, at han ville fly samme pantesvend en vogn til Ribe, såsom han skulle derhen for jægermesteren. Og da drengen kom igen fra Anst, berettede han, at Morten Schuster berettede, at Elsebeth Jens Madsens i Geising stod for Ribe ægt, om de kunne få hendes vogn, hvoefter Poul Feldings søn efter sin faders befaling og pantesvendens begæring gik til Elsebeth og begærede hendes vogn. Da indkom hun i Poul Feldings hus og sagde, hun havde ingen heste at køre med så lang vej, men hun havde et sort bæst, der kunne gå til Ribe, om de ville det have at ride på. - Christen Skrædder i Verst bekræftede at have hørt og set dette. - Frederik Andersen: Den dags morgen, da Elsebeth Garps og forn. Frederik Andersen begge hver lå på sin seng, da indkom Poul Feldings søn ved navn Hans og sagde, han skulle have hendes hoppe, som pantesvenden skulle ride på til Ribe. Da sagde Elsebeth til Frederik, han fik at fly Poul Feldings søn hoppen, og så trak Poul Feldings søn afsted med hoppen. Elsebeth Jens Madsens begærede dom. Udsat 8 dage. 31/5

Jep Buch af Nagbøl har på vegne af sin søn Jep Jepsen stævnet Jep Jepsen i Vork, Hans Jepsen i Nagbøl og Niels Jepsen ibidem til lovbudsvidne og skøde, som Jep Buch agter at forhverve. Som vidner er stævnet Jacob Jepsen i Nagbøl, Anders Jepsen ibidem og Iver Lauridsen i Gesten. - Jep Buch fremlagde købebrev på Jacob Jepsens ejendomsarvelod i hans fædrene gård i Nagbøl af 30/3 1682. Dernæst tilspurgte han Anders Jepsen og Iver Lauridsen, om de vidste andet, end at den i mindelighed var accorderet som nævnt i købebrevet, og om ikke Jacob Jepsen har ombedet dem at underskrive købebrevet. Det bekræftede de. - Jep Buch spurgte Anders Hansen i Gesten og Anders Jepsen i Nagbøl, om de ikke hos var i Niels Jepsens gård i Nagbøl nogen tid, før end den oplæste kontrakt blev eller var skrevet ... Jep Jepsen den yngre og Jacob Jepsen, om da ikke der kom kom bud til Jep Buch, at han ville komme derind og på sin søns vegne skifte og dele huse og jord med Niels Jepsens i hans gård og grund, som omtalt var, og som Jep Buch var kommet til dem, og Niels Jepsen sagde at ville dele husene med ham, at hver kunne vide, hvad dem tilkom; men som de ikke straks kunne komme til rette om, hvor mange fag hus Niels Jepsen skulle afstå eller forskaffe, om Jep Buch ikke da sagde, "I dannemænd, det kan ikke vel være, at vi nu deler eller skifter ejendommen, før end vi får skriftligt købebrev og kontrakt, og når vi det haver færdigt og underskrevet, som sig bør, kan vi med øvrighedens tilladelse hver på sin side tage dannemænd, som os det kan imellem dele, og da ville jeg og min søn gerne være fornøjet med, hvad de i så måder gør, som ret og billigt kan være; og blev derfor den gang ingen deling af, hvilket bemeldte tvende mænd, Anders Hansen af Vester Gesten og Anders Jepsen i Nagbøl vedstod.
Nu fremæskede Jep Buch Jacob Jepsen sit købebrev at vedstå og give lovbud og skøde. Men som Jacob Jepsen ikke er mødt, begærede Jep Buch Iver Lauridsen som hans frænde og værge, der den ommeldte ejendom for to tingdage siden havde lovbudt, ville gøre det 3. lovbud.
Jep Jepsen af Vork, Jacob Jepsens bror, mødte og protesterede derimod og mente, hans broders ejendom ej således til andre burde afhændes, men om han det ikke selv ville beholde, hans søskende det at være nærmest.
Hans broder Niels Jepsen af Nagbøl, som påbor den samme omrørte ejendom, fremlagde et skriftligt indlæg: Jeg er stævnet for at svare imod lovbudsvidne og skøde, som min nabo Jep Buch på sin søns Jep Jepsens vegne idag agter at få på den arvelod og ejendoms rettighed, som min umyndige broder Jacob Jepsen efter vore sal. forældre kunne være tilfalden i min påboende gårds grund, som Jep Buch foregiver og sig beråber, at min broder med sin værge Iver Lauridsens hosværelse, ja og vilje ved den skriftlige og underskrevne kontrakt og købebrev til Jep Buchs søn har solgt, hvilket min forskr. broder Jacob Jepsen muligt under et skin skal være bragt i den mening, at vores søster skulle have bemeldte Jep Buchs søn til ægte og bebo halvdelen af min sejvejergård efter kontraktens videre lydelse. Mener ikke, at kontrakten er så gyldig at agtes, og det af efterskrevne årsager. 1) Det er imod kong Kristians IV's reces og forordning af 1/7 1619 om mindreårige. Den, der er under 25 år, må ikke selv afhænde sin gård og skal ikke svare til noget løfte. 2) Om hans værge Iver Lauridsen har været overværende og har samtykket i købet, der kan han i så måder agtes vildig, fordi han er Jep Buchs egen svoger og har hans datter til ægte. Desuden er det imod Jydske Lovs 1. bogs 30. kapitel: Ingen værge kan afhænde børns jord, som de er værger for. 3) [Her er skriften svag; der omtales en aftale eller ordning af 22/4 1674]. Den var Jep Buch overværende, og den har ikke været påtalt af nogen i 9 år. Så ingen har hjemmel til min ejendom at sælge; den skal være mig forbeholden. 4) At salget skulle være gjort til den ende, at min søster skulle have Jep Buchs søn til ægte: sligt må være sket uden hendes egen overværelse eller samtykke, mig så ganske ubevidst, at jeg ikke måtte en gang være i råd med min søsters giftermål, og jeg derfor ikke har samtykket i kontrakten. Da sligt kom mig for ørerne, adspurgte jeg min søster, om hun skulle have Jep Buchs søn og min halve gård, hvortil hun adskillige gange har svaret og svoret dertil, at hun det aldrig ville, så jeg ikke formoder, nogen kan understå sig til at gifte sig imod hendes vilje og uden hendes næste frænders råd og samtykke. 5) Om endelig var, min broder havde noget ejendom, som kunne skødes nogen, da mener jeg at være næst efter Lovens første bogs 34; så byder jeg idag her til 3. ting sølv og penge derfor, eftersom frænders udregning, og vides nogen nærmere frænde at være til min broder end jeg. Formener, at Jep Buchs og hans søns hjemmegjorte og ildegrundede kontrakt ikke bør agtes eller i rette anses, men uden al kraft og gyldighed at være. Datum den 3. maj 1683, Niels Jepsen Svenske.
Jep Buch protesterede derimod og begærede lovbudsvidne og skøde, som også blev tilstedt ham af herredsfogeden.
Thi for retten fremstod Iver Lauridsen på vegne af Jacob Jepsen og gav til kende, at han nu for tredie ting har lovbudt Jacob Jepsens arvelod efter hans fader sal. Jep Jepsen og moder Dorete Hansdatter, og hvad han kan arve efter sin søster Karen Jepsdatter.
Derimod fremstod Jep Jepsen Buch den yngre, som bød sølv og rede penge og begærede skøde efter kontraktens indhold. Deslige mødte Niels Jepsen Svenske af Nagbøl, samme Jacob Jepsens broder, protesterede imod Jep Jepsens begæring og bød sølv og penge efter hans indlægs formelding.
Da blev Jep Jepsen Buch skøde tilstedet efter købebrev og forpligt.

Iver Lauridsen af Øster Gesten giver på vegne af Jacob Jepsen skøde til hans søster Anne Jepsdatter med 1/3 part og hendes forhåbende fæstemand Jep Jepsen Buch den yngre af Nagbøl med 2/3 i den gård, hans broder Niels Jepsen bebor.

Se 19/4. Christen Iversen pva. Peter Niemand.Varsel er blevet givet for Espen Nielsens og Thomas Jensens døre i Ribe (hvor Thomas Jensen har haft tilhold) angående Thomas Jensen, som har tjent Dorete Ravns på Stursbøl(?). - Nogle vidner forklarer, at de for 1½ års tid siden var i Ribe i Hans Knudsens hus, og blandt andet, som forefaldt, sad der en person, der lod sig kalde ved navn Thomas Jensen, som spurgte om herredsfogeden Peter Niemand, og sagde, han fik skyld for at være Dorete Ravns barnefader, men, sagde samme karl, "Og jeg er fader til samme barn".

Poul Felding på vegne af menige Geising grander gav last og klage over Søren Basse og Jørgen Basse i Geising, fordi de ikke tilbørligt ville frede korn og eng på Geising mark, men af deres kvæg og bæster det lod forøde og opæde. Begærede, at Jørgen Basse til ham som oldermand og grandefoged ville levere deres bys vide og vedtægtsbrev uden videre ophold, menigmænd i byen til efterretning. Og hvis Jørgen Basse imod forhåbning samme videbrev ikke ville fremvise for granderne og til oldermanden levere, han da derfor burde delemål og videre tiltale at lide, og desuden at både Søren og Jørgen Basse burde erstatte al den skade, nogen mand over deres ufred kunne lide.

26/4. På grundlag af vidnerne den 26/4 på Nom. 90 æskede Peder Sørensen i Glibstrup dom over de mænd, der havde bedrevet skovhugst. Mener, de derfor tilbørligt må tilfredsstille ham eller lide delemål. Begærede sekshøringer opnævnt. - Fremstod Christen Iversen i Anst på Anders Jensens vegne og de andre på egne vegne og begærede, at Peder Sørensen samme delemål ville lade opstå. Thi i hånd tog de ham enhver og lovede inden idag 8 dage at stille ham tilfreds. Hvis ikke, forpligtede de sig til at være høringsdele undergivet idag 8 dage.

3/5. Sagen mellem Poul Felding og Elsebeth sal. Jens Madsens i Geising opsat 8 dage. 7/6

Hans Christensen af Vester Vamdrup pva. den umyndige Peder Nielsen, en kontrakt og forlig med Jep Nielsen. - Jep Nielsen af Vamdrup gav til kende, at eftersom han formedelst Guds forsyn og pårørende gode venners råd er kommet i kærligt venskab og ægteskabsløfte med Maren Pedersdatter sal. Niels Hansens enke i Vester Vamdrup og den sal. mands forrige påboende gårdspart med hende agter at besidde, da som de efterladte og hende havende midler i denne besværlige tid er så ganske ringe, at formedelst bekostningen ingen fuldkomme skifte efter den sal. mand kan holdes eller behøves, så har dog bemeldte Jep Nielsen af en god affektion og kristen kærlighed lovet og for sig og sine arvinger hermed bepligter at betale til den sal. Niels Hansens og Maren Pedersdatters spæde og umyndige søn Peder Nielsen, er 1 år gammel, penge: 16 slettedaler til arvelig åmindelse og ihukommelse efter hans sal. afdøde fader. De bliver stående rentefrit hos Jep Nielsen og moderen, til barnet bliver 15 år. I den tid skal de også have ham med klæde, føde, ære og lære ham at optugte, forsyne og fremholde, som det ham efter hans stand hør og bør, og for den kristne øvrighed forsvarligt er. Hvis pengene bliver stående efter det 15. år, skal der svares renter. Desuden har Jep Nielsen forpligtet sig til at give Peder Nielsen til hjælp til en seng 4 slettedaler. - Hans Chrsitensen, som er barnets forfader og næste fødte værge, skal have tilbørligt opsyn dermed. - Hans Christensen vedstod, at Jep Nielsen dermed var befriet for alle yderligere arvekrav.

Stævnet til at vidne var Thomas Hansen, Thyge Madsen, Jens Smed og Joen Smed, alle i Skanderup, samt Hans Carstensen, Jacob Skolemester, Jens Hjuler og Oluf Hyrde, alle i Hjarup. De fremstod og begærede, at de derefter ikke oftere eller videre til tinget skulle forårsages.
Joen Jørgensen: Søndag den 20. maj, som han var i Rolles mølle ca. 1½ time før solen gik ned, da så han, at en person kom ridende, lige som han viste vej, og havde efter sig fire andre personer, som officerer og ryttere, som tilsammen med sig førte heste og hopper, hvilke de fort med red sønderpå.
Thyge Madsen: Samme aften som han stod oppe imod Skanderup skov ved Hagsted dam og væltede et læs ris af hans vogn, da kom de fire af samme omrørte personer med bemeldte heste og hopper ridende over kornvangen til ham, og en person, som kan mente var deres vejviser, gik da fra dem, og så tiltog(?) de Thyge Madsen at fraspænde en af sine heste fra vognen og skulle vise dem vejen til Hjarup. Så red han lidt med dem, indtil de andre Skanderup bymænd kom dem imod og de ikke turde tvinge ham længere.
Thomas Hansen: Samme aften stod han i Skanderup by, og så han, at bemeldte personer med heste og hopper brød hul på gærdet for kornvangen og red så over kornet. Da hastede han tillige med flere af bymændene og nogle ryttere til dem at fornemme, hvo de var, og hvilken de ville, og hvorfor de således red over kornvangen. Og som de da talte med dem, sagde de, de skulle have at fordrikke (?), hvilke rytterne optog, og dermed red omrørte personer fort ad Hjarup til med hestene og hopperne.
Jens Smed i Hjarup: Har hørt og set lige som Thomas Hansen.
Oluf Hyrde af Hjarup: Samme aften så han, at de fire personer med hestene og hopperne kom ridende over Hjarup mark og red sønderpå, hvilket han og næste morgen gav vadestedsriderne i Kolding til kende.
Jacob Skolemester: Så den aften nogle karle med heste og hopper ridende ved hans hus sønderpå.
Jens Hjuler: Ligesom Jacob Skolemester, samt at han talte med en af personerne ved navn Christian, som for nogen tid siden havde tjent borgm. Faust i Kolding, hvilken førte et kobbel af hestene.
Hans Carstensen: Rytterne med hestene kom til ham på Hjarup gade og sagde, de var kommet igennem Kolding og var i skoven blevet forvildet fra vejen. Thi ombad de ham, at han vile vise dem vejen ud af byen, som han og gjorde; og da han kom i byleddet, sagde de, ikke at kunne finde vejen, og tog ham så til at sidde på en af hopperne og vise dem vejen igennem skoven. Og da de kunne se ud af skoven, sagde de, han skulle sidde af og gå sin vej, de nu vel selv kunne finde vejen til Haderslev.
Vadestedsrideren begærede tingsvidne.

31/5. Elsebeth Garps begærede dom over Poul Felding for hoppen. Poul Felding fremlagde et tingsvidne af 3/5 samt et skriftligt indlæg, som skal blive indført i dommen. Denne skal blive parterne tilstillet og indført på Nom. ...

Rasmus Hansen af Vranderup ctr. velfornemme Knud Nielsen i Kolding og hans tjenestekarl Jens Knudsen. - Niels Bøgvad spurgte varselsmændene, hvem der havde befalet at give kald og varsel, for de sagde, at Rasmus Kruse havde befalet det for sig og hans svend. - Rasmus Kruse svarede dertil, at hans svend ikke var til stede, men han agtede ikke for ham at svare. Han fremlagde en citation af 31/5 til Oluf Christensen i Gelballe, Niels Mikkelsen i Vamdrup og Peder Nielsen ibidem som vidner.
Niels Bøgvad spurgte vidnerne, om de den 1/5 hos var og så, hvad der passerede om aftenen uden for Kolding mellem Knud Nielsens svend og Rasmus Knudsens svend. De svarede ja. Da fremlagde Niels Bøgvad et klagevidne udstedt af Kolding byting den 9/5 og et tingsvidne af 1675, som bl.a. melder om Rasmus Kruses og hans svend Mikkel Pedersens medfølgere, som i det da passerede klammeri meldes at have med været. Niels Bøgvad mente det at have været dise 3 mænd, som derfor ike burde vidne i sagen, før end de sig for sagen lovværger(?).
Rasmus Kruse mente, at fordi hans vidner var lovligt stævnet og deres navne ikke i ringeste måde er nævnt i nogen klage og heller ikke sigtet før nu, bør de aflægge deres vidne.
Da fordi Niels Bøgvad sigter og beskylder de indstævnede vidner for at være vildige som medfølgere i sagen, kunne de ikke tilstedes at vidne.

Hr. Laurids Aagaard i Gamst pva. Anne Hansdatter, et lovbudsvidne. - Stævning til Hans Hansen i Faarkrog, Jens Hansen, Peder Jepsen og hans hustru Anne Hansdatter ibidem, Søren Hansen i Skudstrup, Peder Hansen i Roved, Søren Christensen i Gamst og hans hustru Abelone Hansdatter ibidem, Mikkel Jepsen og hans 2 børn i Roved, han har ved sal. Johanne Hansdatter, alle imod skøde og lovbud at svare, som Jes Hansen i Roved agter at give sin trolovede fæstemø Anne Hansdatter af Gamst i halvdelen af hans påboende selvejergård i Roved.
For retten fremkom Jes Hansen af Roved og lovbød på 3. ting halvdelen af sin gård. Sognepræst hr. Laurids Nielsen Aagaard fremstod og på vegne af sin kære hustrus søster, æredydige og gudelskende mø Anne Hansdatter bød han sølv og rede penge. - Ingen af de stævnede modstod eller gav klage på nogen måde, ejheller bød nogen sølv eller penge eller begærede skøde uden alene Laurids Nielsen Aagaard.

I foregående sag, og hvad siden idag passerede, betjente Peter Niemand herredsfoged selv retten.

Christen Iversen i Anst på Else Gregersdatters vegne af Hjarup fremlagde en skriftlig citation dateret d. 31. maj sidst, hvorefter Jacob Skolemester og Peder Andersen hjemlede ved ed med oprakte fingre efter recessen, at idag var 14 dage forkyndede samme citation for Søren Lund den yngre samt kongl. maj. vadestedridere i Kolding Elias og Bendix for vidnesbyrd her idag at påhøre og til spørgsmål at svare, som Else Gregersdatter af Hjarup agter at lade tage beskrevet. Desligeste har de med samme stævning til idag lovligt citeret menige Hjarup grander og bymænd for deres sandhed her idag at vedstå og gestændig være. Hvorefter Christen Iversen fremlagde en skriftl. og underskr. vidnesbyrd, lyder således:
Eftersom Else Gregersdatter sal. Thomas Eskilsens i Hjarup er af os efterskr. vores sandfærdige vidnesbyrd begærende, hvorledes vel agtbar og fornemme Søren Lund den yngre, indvåner i Kolding, tillige hans medfølgere Elias og Bendix kongl. maj. vadestedridere hende den næst afvigte tredie maj har imod handlet, så som efter følger, da først bekender jeg Niels Lassen i Hjarup, at samme dag som jeg var ude på Hjarup søndermark og såede byg, da så jeg, at Elias og Bendix vadestedridere kom ridende til Else sal. Thomas Eskelsens plov. Så red de straks tilbage til Søren Lund den yngre, indvåner i Kolding, som da kom ridende efter dem med en bøsse tvært over hesten, og da hørte jeg, at de sagde til ham, "Drengen ville intet godt gøre". Så red ermeldte alle 3 personer til hendes plov igen og antastede hendes umyndige søn og truede ham, og Søren Lund bød enden af bøssen på ham, at han skulle sige dem det, som de begærede. Og samme tid tog de en lysegrå hest fra hendes plov og red bort dermed, som var det fjerde bæst i ploven. Hvorover hendes plov blev nedlagt, så hun derefter måtte leje og låne hendes sæd i jorden, hende til stor skade og afbræk.
Vi efterskr. Anders Andersen og Jens Didriksen i Hjarup vedstår og bekender lige som forn. Niels Lassen i alle måder, undtagen vi ikke agtede eller så, om de havde nogen bøsse samme tid med at fare(?).
Jeg Søren Mortensen vidner og hermed bekender, at jeg så alle 3 bem. personer ved Else Thomases plov samme tid, og de da tog en lysegrå hest fra ploven, som forskr. står, og red bort dermed, og imidlertid de var ved ploven, hørte jeg hendes umyndige søn, der ynkeligen græd.
Vi efterskr. Oluf Jensen, Poul Lassen og Thøger Andersen i Hjarup bekender, at vi samme dag og tid så, forn. Søren Lund og begge vadestedriderne kom ridende til Else Thomases plov og jaget hendes umyndig søn ind under bæsterne, som stod for ploven, og straks red de fra hendes plov med en lysegrå hest, som var det fjerde bæst for ploven.
Jeg Svend Christensen i Hjarup bekender og vedstår, at jeg samme dag og tid så Søren Lund den yngre, indvåner i Kolding, komme ridende med en bøsse tvært over hesten, og begge vadestedriderne med ham, og red til oft bemeldte Else Thomases plov. Da så jeg, en af dem tog hendes umyndige søn ud fra ploven, og straks kom drengen grædende derfra. Så tog de en lysegrå hest fra hendes plov, og var den fjerde bæst for ploven, og red bort med den. Vi efterskr. Las Buch, Christoffer Nielsen, Jens Lauridsen, Hans Madsen, Christen Carstensen, Søren Rasmussen, Nis Pedersen, Knud Lauridsen, Niels Jessen Vaaben, alle i Hjarup, vidner og vedstår lige som forn. Svend Christensen, og ydermere vidner og bekender vi alle samtligen, at hendes plov derover blev nedlagt, så hun måtte leje og låne hendes sæd i avling i jorden, hende til stor skade og afbræk, som forskr. står.
Maren Christensdatter, tjenende i Hjarup, bekender og vidner lige som forn. Niels Lassen, og end ydermere, at de truede hende tillige med drengen, og nødte og tog hende til at spænde samme forn. hest fra ploven, som Søren Lund straks tog, og fik Elias vadestedrider ved hånden og red bort med den som før meldt.
Hvilket vidne vi alle samtl. vil være gestændig på tilbørlige steder, når behov gøres. At så udi sandhed er, som forskr. står, bekende vi med vores egne hænder og bomærker her under skrevet. Datum Hjarup d. 11. juni Ao. 1683.
Knud Lauridsen, Jens Laursen, S.C.S. (Svend Christensen), L.B. (Las Buch), C.N.S. (Christoffer Nielsen), Oluf Jensen, P.L.S.(Poul Lassen), A.A.S. (Anders Andersen,), H.M.S. (Hans Madsen), C.C.S. (Christen Carstensen), S.R.S. (Søren Rasmussen), N.P.S. (Nis Pedersen), N.I.S.(?), Thøger Andersen, - som samme vidnesbyrd var lydende og her idag for retten blev læst og påskrevet og af al der indmeldte underskr. vindingspersoner ved ed med oprakte fingre efter recesen afvunden og vedstanden. (Navnene i parentes er exerpistens forslag; nogle tegn i originalen er måske bomærker).
Søren Lund af Kolding tillige med bemeldte Elias og Bendix vadestedridere stod til genmæle for retten og sagde ikke at ville benægte noget af dette forskr. som omvunden er.
Noch fremlagde Christen Iversen en dom af Kolding rådstue udstedt d. 31. januar 1662, som blev læst og påskreven. Desligeste gav Christen Iversen på Else Gregersdatters vegne last og klage over Søren Lund og bemeldte Elias og Bendix vadestedridere, at de før omrørte tid i hendes gård indførte en hest, som de hende faldholdt og solgte. Hvilken hun dem og efter deres begæring med atten rigsdr. rede penge betalte, og da de samme penge havde annammet, drog de dermed bort og tog hesten med sig, som hun dem havde afkøbt og betalt, som hun sagde sig med vidnesbyrd at ville bevise. Efter alt forskr. Christen Iversen var tingsvidne begærende.

Jep Buch i Nagbøl på egne og hans svogers vegne gav til kende, at såsom hans søn Jep Jepsen Buch den yngre har afkøbt og bekommet skøde af Jacob Jepsen i Nagbøl på hans ejendomsarvepart ibidem og samme Jacob Jepsen samme ejendom har igen været begærende, hvilket Jep Jepsen Buch efter begæring også har samtykket og tilladt, på øvrighedens behag, derimod Jacob Jepsen sig nu for retten bepligtet selv derom at tale øvrighedens minde og holde Jep Buch i så måder skadesløs; desligeste at erstatte ham den derpå anvendte bekostning så vel som også obligerede sig desforuden bem.te. Jacob Jepsen og hans arvinger, på sin søster Anne Jepsdatters vegne at holde Jep Jepsen Buch og hans arvinger kvit fri og ganske kravsløs for hvad penge han på hendes vegne af Peder Christensen Haverlund har oppebøret, så forn. Jep Buich og hans arvinger både for samme penge samt alt det værgemål, han for Anne Jepsdatter og hendes arvelod hidindtil under hænder haft haver, hermed skal være ganske kvitteret og af Jacob Jepsen, Anne Jepsdatter og deres arvinger aldeles uden skade i alle måder, og ydermere kundgjorde Jacob Jepsen, at eftersom Iver Lauridsen i Øster Gesten har været for ham og hans arvegods værge og formynder i hans umyndige år, og efter(?) rigtighed af tilståendes gæld tilkommer Iver Lauridsen at indfordre og førstkommende Mikkelsdag til Jacob Jepsen betale 9 slettedaler. Thi lovede og bepligtede sig forn. Jacob Jepsen og for sine arvinger dermed at skal holde og have Iver Lauridsen og hans arvinger fra al samme værgemål ganske og aldeles kvitterende uden skade og skadesløst i alle måder. Hvorom forn.Jacob Jepsen med forn. Jep Buch og Iver Lauridsen stod for retten, i hånd tog dem og lovede, som før er meldt, i alle måder. Derefter Jep Buch og Iver Lauridsen var tingsvidne begærende.

Jep Mikkelsen af Ødis Bramdrup ctr. Peder Hopp i Øster Vamdrup. - Søren Friis og Hans Hansen af Øster Vamdrup vidnede: Søndag for 8 dage siden gik de med Jep Mikkelsen til Peder Hopps gård, hvor de fandt og beså 2 kærv bøg. Jep Mikkelsen vedkendte sig dem, frastjålet fra hans selvejerskov. - Peder Hopp nægtede det ikke, men sagde, at han havde hugget vild, da han ikke rigtig kendte skovparterne.

Hans Hansen af Øster Vamdrup ctr. Peder Hopp i Vamdrup for et blakhjelmet tyrenød, der er bortblevet for ham for ca. 3 uger siden p. gr. af Peder Hopps forsømmelse, da han med byens hyrdekvinde vogtede kvæget. Og såsom Peder Hopp har forsømt og ikke efter sædvane og vedtægt, som i byen bruges, at hver som vogter med hyrden, skal tage alt fæet i den gade, han bor, med sig af byen med hjorden. Han forsømte modvilligt at medtage dette ungnød, der derover er blevet af ulvene ihjelbidt. Kræver erstatning.

De 8 mænd: Thøger Andersen, Knud Lauridsen, Anders Nielsen, Søren Rasmussen, Mads Andersen, Clemend Lassen, Jens Didriksen, Jep Iversen, alle af Hjarup.

Menige Vester og Øster Gesten mænd, et syn. - Claus Ebbesen fremlagde en skriftlig besigtelse foretaget den 21/6, før end ting blev sat. Synsmændene har med herredsfoged og skriver været på Gesten mark at syne den store skade, det usædvanlige vejrlig med torden, is og hagl den 16/6 har gjort på kornet. Det meste er slået ned. Lidt er tilbage, men man kan ikke vide, om det vil blive tjenligt. Vinduerne i husene er slået ind.

Peter Niemand, herredsfoged, en opsættelse. (Christen Iversen i Anst er sættefoged). Sagsøger Peder Hop af Vamdrup for en hjemmelsseddel på ustemplet papir udstedt af Niels Laursen i Bramdrup den 8/6. Den har han fremlagt i retten imod Jep Mikkelsen af Bramdrup. Mener, at Peder Hopp dermed har handlet imod den kgl. forordning om stemplet papir, og han derfor bør lide og bøde. - Peter Hop fremlagde nu en anden hjemmelsseddel, ligelydende men på stemplet papir nr. 12 til 1 sk., hvilket Peter Niemand ikke mente heller var gyldigt nok. Begærede, at hjemmelssedlen måtte forblive i retten til sagens uddrag. Opsat 8 dage.

Rasmus Jensen, Søren Nielsen(?) og Iver Pedersen i Verst varskoes om, at de skal holde skifte.

108: (netop denne side er tydeligt mærket med ‘109'. Der synes ikke at mangle noget blad.)

Kirsten Pedersdatter i Bække stævner Johanne Thomasdatter til last og klage. En del personer er stævnet som vidner. De er ikke mødt, hvorfor Kirsten Pedersdatter begærede 1. ting til dele. Det blev tilstedt. 6/9

23/8. (Varsel den 23/8 på Nom. 9(!)). Kirsten Pedersdatter af Bække begærede 3. ting til dele over de indstævnede vidner. Sekshøringer blev opnævnt: Iver ... af Anst, Christen Sørensen, Anders Olufsen, Hans Snedker, Jørgen Basse og Søren Basse i Geising, som om 8 dage skal fuldbyrde deres tov med høringsdele.

Oluf Mortensen på Roj, et synsvidne. - Synsmændene vidner: De var i Bølling skov på Oluf Mortensens og Søren Simonsens fælles selvejerskovpart, som kaldes Holm. Så, at 4 risege var både savet og hugget fra roden. De syntes, at 2 af dem kunne være tjenlige til en spaare og en taf dem til en svær lægte og en til en bjælke. Derfra forføjede de sig til Refsgård, og neden for byen befandtes fire risege, som syntes nyligt at være hugget og kunne være brugelige til det, som de syntes om stubbene. Den ene var savet både i rodfældet og grenene.

Niels Jessen af Askov, et skiftebrev. - Skifte den 12/9 1683 efter sal. Christen Nielsen og hans hustru Kirsten Lauridsdatter i den afdødes bo i Liden Anst. Det, som bliver til overs efter gældsbetaling, skal fordeles mellem børnene: Maren Lauridsdatter, 19 år, Jens Lauridsen, 17 år, og Mette Lauridsdatter, 15 år; disse er hans stedbørn. Hans egne børn med sal. Kirsten Nielsdatter (!) er Anne Christensdatter, 12 år, Niels Christensen, 7 år, og Laurids Christensen, 6 år. Overværende skiftet: Herredsfogeden og skriveren. Forvalteren over Estrupgård og Skodborghus, velfornemme Niels Jessen i Askov på vegne af husbonden, velb. fru Margrethe Reth. Johan Jacobsen i Lille Anst, som er næst svogret og har sal. Christen Nielsens søster, som er faster til hans 3 umyndige børn.
Blandt aktiverne registreres først "levende kvæg og bæster": 1 gl. hvid hoppe, en sort ditto, 1 brun hesteplag, 1 sorthjelmet ko, 1 sort ditto, en gråhjelmet, 1 gl. sorthjelmet, 1 sort stud, 1 gråhjelmet stud, 1 sorthjelmet ungnød, 1 ditto, 2 kalve, 10 får og lam.
Det øvrige indbo synes at være mere righoldigt end i tingbogens tidligere skifter.
Summarum beløber forskr. bos middel og formue sig til 91 slettedaler, 2 mk. 12 sk.
Gæld: Niels Jessen fordrede for udlagte contribution, ham af gården ingen vederlag er gjort for, resterende landgilde og hovningspenge., magasinkorn og skatte- og soldaterpenge til Valborgsdag; forfalden landmålingsskat, ialt 46 daler 12 sk. - Sognepræsten hr. Laurids i Gamst fordrede betaling for kongens og præstens resterende korntiende for 1682, noch for Christen Nielsens og hans hustrus ligprædikener. - Mads Iversen af Skudstrup for ligkistefjæle. Frederik Hansen af Habdrup for et par vognhaufuer(?). Jep Pedersen i Liden Anst fordrede forstrækning og hvad han på de sal. folks ligbegængelse og skifteomkostninger havde anvendt. Niels Foged på Skodborghus, et beløb. Elisabeth Nielstatter i Lille Anst. Kirsten i Skodborg for ligklædet. Jens Stempings hustru. Tjenestekarlen Graaes Nielsen for resterende løn. Rettens betjente.
Ialt fordringer for 70 daler, 2 mk., 6½ skilling.
Til rest: 14 slettedaler, 6½ mark.
Moderens børn skal ikke arve efter faderen. De får 3 daler, 2 mk. til deling.
De, som er kommet til skels- og lovalder, nemlig Maren Lauridsdatter og Jens Lauridsen, kan tjene både føde og klæder. Men de andre fire børn, som er små, nøgne og hjælpeløse, har Niels Jessen med føde og klæder og tilbørlig forsyning et år at fremholde efter hans eget gode løfte og kristelige medlidenhed og siden befordre dem til godtfolk, hvor de med Gud og ære kan fortjene føde og klæder. Hvorimod han nyder og som sit eget antager og beholder alt det, som i boet ikke er udlagt til andre kreditorer.
Hermed var Andres (!) Jacobsen som næste svoger på fædrene side fornøjet. Han skal have tilbørligt indseende og svare børnene til bedste og gode.

Christian Ridefoged ctr. Maren Lauridsdatter, som sidder anholdt til Jacob Hansens i Seest, samt ctr. denne, hans hustru Anne og deres datter Maren Jacobsdatter.
Han fremlagde Marens bekendelse, som hun d. 10/9 utvunget og frivilligt har udsagt og bekendt. Bl.a. at mens hun tjente Jacob Hansen i Seest og var frugtsommelig, havde hans hustru det adskillige gange hende foreholdt og derom adspurgt enddog hun det havde nægtet og forsvoret, og som hun gik ind i den vestre stue, kom Jacob Hansens datter til hende og tilbød hende, om hun ville have fostermoder til sig med videre, samme bekendelse ommelder og blev oplæst.
Da som forn. Maren Lauridsdatter straks derefter har født og ombragt sit foster, formente Christian Nielsen, der ikke andet kunne sluttes, end forn. Jadob Hansens hustru og datter jo var vidende, at hun var frugtsommelig, hvorfor han havde burdet det at åbenbare og hende af dennekvinder lade bese. Formente derfor, at Jacob Hansen var pligtig at bekoste hendes henrettelse og desuden være videre tiltale undergivet. Dom om 8 dage. 27/9

20/9. Christian Ridefoged begærede dom over Jacob Hansen i Seest. Denne mødte med et skriftligt indlæg, der skal blive indført i dommen, som vil blive tilstillet parterne og indført på Nom. ...

Poul Skovrider ctr. Paaske Nielsen i Jordrup og Morten Jørgensen ibidem. - Anders Mortensen og Peder Nielsen i Bække vidner, at sidste lørdag for 8 dage siden optog herredsfogeden Paaske Nielsens og Morten Jørgensens vogne, som på havde fjorten egestolper og 170 risbøgelægter, som samme dag blev synet af vidnerne og taget i forvaring ved Anders Mortensens hus. Opsat 14 dage. 25/10

Herredsfoged Peter Niemand ctr. Erik Sejersen, som tjener Elsebeth i Geising. - Jørgen Basse i Geising vidner, at idag for 3 uger siden, mens folkene var til ting, da så han, at Erik Sejersen udhuggede en del honning af en eg på Peter Niemands skovskifte og bar det hjem i en spand. - Søren Basse vidner: Véd at det honning var i samme træ, og at Erik Sejersen nu har udhugget det. - Peter Niemand kræver ham straffet som for andet uhjemlet. - Dom: Han tilfindes at betale Peter Niemand honningen, og han forbeholdes på tilbørlige steder at påtale, hvad videre prætentioner han kan have.

Godske Iversen på vegen af Peder Haverlund ctr. Anders Jepsen i Nagbøl. Femlagde en af Anders Jepsen underskrevet obligation af 15/7 1674 på 60 slettedaler med pant i hans selvejerbolig i Skanderup. Kræver obligationen indfriet eller og det ved tingsvidne efter lovbud her at lade konfirmere og stadfæste. - Anders Jepsen begærer delation og lover at tilfredstille Peder Haverlund. Udsat til sjette uges dagen.

Anders Jessen i Anst pva. Kirsten sal. mag. Hans Laugesen Vedels i Gamst, et lovbudsvidne. Lovbyder på 3. ting den hende tilhørende selvejerbondegård i Lønborg sogn i Kyvling by, som Hans Christensen og Niels Mortensen påbor. Doctor Bernhardus Omeis, medicus og kannik i Ribe hans fuldmægtige bød sølv og rede penge.

Skøde på ovennævnte gård til dr. Bernhardus Omeis og hans kæreste, den hæderlige og dydefulde matrone Elisabeth Kragelund.

Anders Jessen af Seest, et skiftebrev. Skifte den 10/9 1683 i Anders Jessens bo efter hans afdøde hustru sal. Bodil Hansdatter. Overværende er Christian Nielsen Ridefoged, Jacob Staffensen i Seest i herredsfogedens sted, herredsskriver Bartram Pedersen i Lejrskov samt vurderingsmænd. Deres fælles efterladte børn: Jes Andersen på 4 år og Margrethe Andersdatter på 5 år. På deres vegne var til stede deres mors morbroder Erik Christensen i Seest og Knud Basse i Ø. Vamdrup, næst svogret til børnene på deres mors side. Efter registrering og overslag befindes børnenes formue formedelst denne besværlige tids tilstand kun af helt ringe midler, så de efter deres mor meget lidt kunne arve, eftersom fæ og kvæg, hvori formuen mest skulle bestå, af lungesot en del er død og det øvrige befængt, så det ikke kan agtes at være af nogen værdi. Men som faderen ved denne hans ægteskabs forandring mere midler er tilsagt, har han af faderlig kærlighed til sine egne børn og formedelst godtfolks tilskyndelse og bevægelse(?) godvilligt lovet at give børnene til mødrene arv i rede penge 100 slettedaler, der bliver stående hos ham, til hver af dem er blevet 15 år. Han skal børnene med føde, klæde, børnelærdoms skolegang og al anden tilbørlig fremtarv på sin egen bekostning fremholde. Han skal give datteren hendes mors sølvmaelle til et snorliv så vel som en hæderlig livklædning efter hendes stand, når hun kommer til lovalder, eller i stedet for klædningen 10 Rdr. Hans afbetaling af gæld skal være uden omkostning for børnene.
Erik Christensen skal have opsyn med børnenes formue.

Christian Ridefoged ctr. Maren Lauridsdatter, der er stævnet i hendes fængsel, og Jacob Hansen i Seest. Stævning til en del vidner, alle af Seest.
Christian Nielsen Ridefoged fremlagde Maren Lauridsdatters bekendelse: Efter Maren Lauridsdatters forrige bekendelse den 5. september har vi vidner og ... Bertel Pedersen i Seest, Erik Christensen, Hans Hansen og Hans Jensen ibidem, noch ridefogedens overværelse idag atter forhørt bemeldte Maren Lauridsdatter til Jacob Hansens her i Seest, som sammesteds et barn i løndom har født og ombragt. Da først efter tilspørgsel bekendte Maren Lauridsdatter, at en karl ved navn Iver Nielsen (som tjente løjtnant Frederik Havendorp, den tid han logerede i Horskær) var fader til barnet, og blev hun ved ham frugtsommelig i Horskær, som hun tjente forleden vinter. Ydermere blev tilspurgt, om samme karl var bevidst, at hun ved ham var frugtsommelig, og om han enten med hende var i råd eller gerning barnet at omkomme. Dertil hun svarede, at han vel vidste, hun var frugtsommelig, men han hverken tilråde eller afviste, at barnet skulle omkommes, og da han sidst ungefær for 3 uger siden talte med hende på Seest mark, bad han, hun skulle være sig om husværelse hos godtfolk vinteren over, så ville han hjælpe hende til rette og gøre efter hans evne. Fremdeles tilspurgt, om nogen anden var bevidst, at hun var frugtsommelig, dertil hun svarede nej, at hun det for ingen havde åbenbaret uden for hendes barnefader alene. Men Jacob Hansens hustru havde hende det noksom foreholdt og derover adspurgt, dog havde hun det altid nægtet og forsvoret. - Videre bekendte hun, at forgangen onsdag, som var den 5. september, ungefær ved mdidagstider, som hun havde ladet møgvognen, beklagede hun sig at være meget syg og upasselig og gik så ind i Jacob Hansens vestre stue, hvor Jacob Hansens datter Maren kom ind til hende og bød hende, om hun ville have fostermoderen til sig. Da sagde hun nej og nægtede, at hun aldrig havde haft med mandspersoner i så måder, som folk omtalede, at bestille. Straks derefter hun hemmelig, alle andre mennesker uafvidende fødte sit foster, da Jacob Hansens hustru var i marken at malke og de andre folk alle var ude. Og da hun havde født barnet, tog hun det om halsen i struben og kvellede det, kastede det så på sengen fra sig og satte sig selv derovenpå, til hun fik det af livet. Og som hun sad der på sengen oven på fosteret, kom Inger Pouls i Seest ind til hende og sagde, "Maren, hvorledes er det med eder? Sig, om I er frugtsommelig, og beder Gud om nåde; så vil han hjælpe eder. Thi folkene haver mening og tale om, at I er med barn". Og da nægtede hun det lige som før, enddog hun sad oven på fosteret, og ingen var bevidst, at hun havde født. - I det øvrige som Maren Lauridsdatter blev tilspurgt om hendes foster og dets ombringelse, da kundgjorde og bekendte hun frivilligt uden nogen tvang i menige tilstedeværende godtfolks nærværelse, at hun alene, alle andre mennesker uvidende selv hendes foster havde myrdet. - Underskrevet 10/9.
Vidnerne var deres vidnesbyrd gestændige. Hvilket Maren Lauridsdatter ledig og løs for retten standende i lige måder ord fra ord, som skr. står, vedstod med frivillig og åbenbar bekendelse. 18/11

Idag er her for retten kongl. maj. vores allernåd. arveherres og konges Nye Udgivne Danske Lov for menige mænd, som til stede var, oplæst og publiceret til enhvers allerunderdanigste efterretning.

Peter Niemand herredsfoged, Bartram Pedersen i Lejrskov herredsskriver. Otte mænd til at sidde dom med herredsfogeden, medens fangen bliver dømt.
Noch 8 stokkemænd (alle fra Refsinghoved).
Domsmændene er disse: Anders Hansen i Vester Gesten, Claus Ebbesen i Øster Gesten, Jep Buch i Nagbøl, Niels Iversen i Lejrskov, Christen Knudsen Buch i Hjarup, Søren Basse i Geising og Godske Iversen i Lejrskov og Jørgen Basse i Geising.

11/10. Ridefogeden Christian Nielsen satte i rette, om Maren Lauridsdatter således: Efter Maren Lauridsdatters grove begangne misgerning såvel efter hendes frivillige bekendelse formener jeg og sætter i rette, om bemeldte Maren Lauridsdatter jo pligtig er at lide efter vores allernådigste arvekonges og herres udgangne lov i sjette bogs syvende post og efter des videre indhold henrettes, hvorpå dom begæres.
Dom: Så vides ikke rettere derudi at kende og dømme, end hun jo for slig hendes gjorte misgerning hendes liv ved rettersværdet at have forbrudt, hovedet at slås fra kroppen, kroppen i en kule i jorden og hovedet på en stage, medmindre den høje øvrighed hende i nåde derfor vil have benådiget.

27/9. Poul Felding, en dom. - Efter det her for på Nom. 115 af Poul Felding førte syn den 27/9 ctr. Paaske Nielsen og Morten Jørgensen Skrædder i Jordrup for det træ, herredsfogede Peter Niemand dem den 15/9 deres vogne i Bække optog, så blev der af sættefoged Christen Iversen i Anst, som i herredsfogeds sted retten betjente, i denne sag dømt således: De sigtede har ikke givet nogen erklæring. De bør lide efter skovordinansen og skovforordningen, med mindre den høje øvrighed dem vil benåde.

Rasmus Jensen af Verst fremlagde kifteforhandling efter sin afdøde hustru sal. Maren Mikkelsdatter i Verst: Skifte den 12/10 1683. Deltagere var rettens betjente og Frands Jensen samt Søren Madsen, vurderingsmand. Barn: Sønnen Niels Rasmussen på 9 år.
Boets midler samt bygning er ganske ringe og kan næppe strække til kgl. restancer og anden bortskyldig gæld. Faderen har dog af kristelig kærlighed (etc.) lovet at give sit barn til arv og åmindelse efter hans sal. moder 15 slettedaler. Til hans 15. år skal faderen fremholde ham og faderen skal selv betale gæld uden skade for barnet.
Skiftebrevet bliver vedstået i retten af Rasmus Jensen og på barnets vegne hans broder Frands Jensen samt af Søren Madsen.

Søren Madsen i Verst fremlægger skifteforretning af 12/10 1683 efter sin hustru sal. Kirsten Jesdatter.
Rasmus og Frands Jensen af Verst er vurderingsmænd. Børn: Mads Sørensen på 8 år og Mette Sørensdatter på 5 år.
Boens midler samt bygning kan næppe strække til kgl. restancer og gæld. Dog har faderen af kristelig kærlighed og formedelst godtfolks intercession og tilskyndelse lovet at give dem begge i penge 24 slettedaler (samt de sædvanlige forpligtelser).

Christian Nielsen Ridefoged har på vegne af Hans Andersen i Verst stævnet Anders Jensen i Nyby. Vidner skal klarlægge, hvad der skete i Vittrup imellem Hans Andersen og Anders Jensen.
Rasmus Jensen i Verst: Fredag før Mikkelsdag, som han kom til Vittrup, så han, at Hans Andersens heste og vogn med en sæk og noget korn i stod i Søren Jensens gård. Da adspurgte han Anders Jensen af Nyby, som stod ved vognen, hvor Hans Andersen var blevet af. Anders Jensen svarede, han ikke vidste det; mente, han var forløben både heste, vogn og gods. Da spurgte Rasmus Jensen, "Hvorfor er han bortløben". Anders Jensen svarede: "Han er mig nogle penge skyldig". Havde Anders Jensen så bemægtiget sig Hans Andersens vogn? Ja.
Iver Pedersen i Verst var kommet til Søren Jensens gård i Vittrup noget efter Rasmus Jensen. Han så Hans Andersens vogn stå der.
Hans Olesen i Knudsbøl: Som han kom fra Varde og ville bede i Vittrup, så han Hans Andersens vogn med nogle fisk og korn i sække. Da sagde Anders Jensen til ham, "Kom hid og se, hvad der er på Hans Kræmmers vogn, at han ikke siden skal sige, at der var mere". Da gik Hans Olesen til vognen. Han så en sæk uden over en anden, og i den inderste var 2-3 skp. byg og noget lærred samt noget brød og en smørbuddik med smør i.
Frands Jensen af Verst supplerer, at der også var ½ pund salt.

Knud Basse i Ø. Vamdrup og Marquor Nissen pva. Vamdruop kirke har stævnet en del mænd. Opsat 8 dage.

Christian Nielsen Ridefoged ctr. Anders Mattesen i Bække og hans sønner. Menige Bække sognefolk er stævnet til at vidne om, hvad der er passeret mellem Anders Mattesen og hans sønner på den ene side og Erik Eskesen i Kragelund samt Morten Pedersen og Morten Sørensen på den anden side den 11. november. Han fremlagde en skriftlige klage til amtmanden, skrevet af hr. Anders Hoed i Verst.
Anders Hansen af Asbo: Torsdag den 11. november så han, at Else Ostersdatter kom indgående i Bække kirke og satte sig i sin stol og sæde, som hun plejede, og da tillige med andre i menigheden. sang den kirkesalme "Nu bede vi den Helligånd", og derefter som præsten var på prædikestolen, lå forn. Else Ostersdatter ned på hendes knæ, og som hun under evangelielæsning oprejste sig igen til sæde, hældede hun noget tilbage, imidlertid som hun ville rejse sig, da tilhjalp Kirsten Andersdatter og Anne Hansdatter at oprejse hende, og da hun hældede, som før er meldt, gik Erik Eskesen til hende og sagde, "Går ud!". Dertil Else Ostersdatter svarede, "I skal lade mig sidde så længe, de andre sidder. Jeg har ingen onde gjort". Blev så besiddende, og lidet derefter segnede hun tilbage igen lige som før. Da ville kvinderne hjælpe hende til rete igen; da sagde hr. Anders, "Fører hende ud af kirken". Så gik Erik Eskesen til hende, og Morten Sørensen med, og slæbte de hende ud af kirken. Og i samme tumult kom klæderne af hendes hoved og blev liggende i stolen.
Thomas Sørensen af Kragelund: Da folkene gik af Bække kirke, så han, at Jørgen Andersen gik ved Erik Eskesen hen til kirkegårdslågen og havde en hånd i hans arm og sagde til Erik Eskesen: "Haver I fulgt Else Ostersdatter ud, da vil jeg følge eder ud". Og så blev Erik Eskesen på kirkegården, og Jørgen Andersen gik sin vej ad gaden. Og da ved kirkegårdslågen adskilte Thomas Sørensen dem; da havde Jørgen Andersen nogle hår af Erik Eskesens i sin hånd. Og som Jørgen Andersen gik ad gaden, gik hans fader Anders Mattesen og Morten Sørensen i lige måde der. Da sagde Anders Mattesen, "Du skulle ej have trukket Else ud af kirken". Dertil Morten svarede, "I trak Josef ud. Da måtte jeg vel trække hende ud". Ved de ord vrededes Anders Mattesen, og faldt dem adskillige ord imellem, og Anders Mattesen slog til Morten med en kæp. Da veg Morten og sagde, "Må jeg ikke have fred på kirkevejen. Drages til minde", (sagde han). Og som Morten kom videre frem imod hans moders hus, og Jørgen Andersen kom imod ham med en kæp i hånden, som han bar i vejret mod ham, da bukkede Morten sig og tog en sten og slog til Jørgen Andersen, at hans hue faldt af. Videre kom de med hverandre tilsammen ved Peder Nielsens hus og havde hverandre i håret. Dertil kom da Anders Mattesen og ville til hjælpe hans søn Jørgen Andersen. Da kom Morten Sørensens hustru og tog hånd på Anders Mattesen og forhindrede, at han ikke kunne slå, såsom hendes mand havde Jørgen Andersen under sig ved jorden på hans knæ. Imidlertid kom Morten Pedersen tilløbende og slog på dem med en kæp, som de stod tilsammen, og ramte Anders Mattesen på hans hoved. I samme tumult blev Morten Pedersen skåret i sin hånd, men Thomas Sørensen ikke så, hvo det gjorde. Og af det slag, Anders Mattesen fik, randt blodet om hans ører. Og havde både Anders Mattesen og Jørgen Andersen i Peder Nielsens hår udi samme tumult.
Kjeld Christensen og Bertel Christensen i Kragelund: Da de gik fra kirke, så de, at Morten Sørensen og Anders Mattesen i Bække fulgtes ad gaden. Hørtes vel, at de havde nogle ord sammen, men de vidste ikke, hvad det var. Og som de kom med hverandre ved Mads Thomsens hus ved stenbroens ende, opløftede Anders Mattesen sin kæp og slog dermed til Morten Sørensen, og Morten Sørensen flyede hen til hans moders hus. Der kom ham i møde Jørgen Andersen, som tog sin kæp op og slog til Morten Sørensen. Da vendte Morten sig om imod ham, tog til jorden og slog til Jørgen Andersen med noget, som han optog på jorden, og de ikke egentlig ved hvad var.
... Thomsen: (vanskeligt læseligt).
Hr. Anders: Han så vel, idet han kom kørende fra kirke, at de tvistige personer stod sammen samlet med hverandre og var i klammeri ved Peder Nielsens hus. Og han så, at Anders Mattesen og søn Christen Andersen var derved, og bar sin arm og hånd til, lige som han havde skåret tvende sår med en kniv. Men hr. Anders så ingen kinv i hans hånd, og vidste ikke heller, hvem han beskadiget. Men straks derefter kom Morten Pedersen til ham og viste ham sin højre hånd, som var tværs over skåren. - Nu her for retten fremviste Morten Pedersen sin højre hånd, som noget ilde var skamferet og tværs overskåren. Og sigtede han Christen Andersen for at have gjort ham samme skade, som han og tilforn havde for hr. Anders tilkendegivet, som hr. Anders i lige måde gestændig var. - Og efter at Morten Pedersen samme skade for hr. Anders havde fremvist og sin skade beklaget, kom Anders Mattesen og Jørgen Andersen til ham, greb ham i håret, og tumlede så med hverandre omkring. Dermed kørte hr. Anders bort sin vej og så ikke videre deraf.
Noch fremkom Jep Nissen i Bække og Peder Lomholdt Rytter: Den pågældende søndag så de, at Morten Sørensen og Jørgen Andersen gik med hverandre på Bække gade, og Anders Mattesen var hos. Og som de kom tilsammen ved Peder Nielsens dør og havde de nogle ord sammen om Else Ostersdatter, som var udført af kirken, da iblandt adskilligt de sammen talede, så de, at Morten Sørensen tog ned til jorden og tog noget, - hvad det var, véd han ikke, - og slog til Jørgen Andersen dermed. Imidlertid ved samme tummel fik Morten Jørgen ned på sine knæ, og Anders Mattesen gik til og ville hjælpe sin søn, og blev de dermed adskilt den gang. Straks derefter så vidnerne, at Peder Nielsen og hans hustru havde Anders Mattesen under sig på jorden ved husets vester ende. Imidlertid kom Morten Pedersen tilløbende med en kæp og slog Anders Mattesen dermed i hans hoved, så at blodet deraf opsprang. Og sagde Morten Pedersen: "Jeg skal lære eder at holde kirkefred".
Erik Eskesen gav last og klage over Jørgen Andersen, formedelst han ham på kirkegården i hans hår havde rykket.
Christian Nielsen Ridefoged begærede tingsvidne og Anders Mattesen og sønnen Jørgen Andersen genpart. Christen Andersen var ikke mødt. 6/12

Christen Iversen i Anst sættefoged i denne sag:
Peter Niemand stævner menige mænd i Vamdrup, Hjarup og Skanderup sogne for den årlige skp. korn, som herredsfoged og skriver skal have af hver gård iflg. den nye lov.

Jep Buch i Nagbøl stævner pva. regimentskriveren Jep Lauridsen i Lejrskov og Rasmus Mikkelsen i Jordrup. Opsat 8 dage.

I lige måde hjemlede ved ed efter loven Christen Jepsen og Hans Møller i Hjarup, at de idag var otte dage varsel gav Maren Pedersdatter i Hjarup imod dom her idag at svare for begangne lejermål, som Jep Buch på regimentskriverens vegne agter imod hende at forhverve. Og lyste Jep Buch for samme sag til idag kommer otte dage. 13/12

Kornet Jacob Jensen Kroeg ctr. Hans Sørensen i Knudsbøl. Fremlagde stiftskriveren Stielmagers brev på at være kirkeværge i Jordrup sogn og oppebære tiende og anden kirkeindkomst. Stævner for resterende korntiende for 1682-83 og 1683-84 samt hvad Hans Sørensen som kirkeværge er blevet skyldig. Opsat 14 dage. 13/12

Claus Ebbesen i Øster Gesten ctr. Knud Thøgersen i Refsing for korntiende. Opsat 8 dage.

Christen Halkjær i Hjarup, et afkald.
For retten fremkom Kjeld Gregersen i Hjarup på sin hustru Johanne Eskelsdatters vegne, Christen Knudsen Buch på sin hustru Anne Christensdatters vegne, Knud Lauridsen på sin hustru Kirsten Christensdatters vegne, Svend Christensen på egne og sin afdøde broders sal. Thomas Eskelsens og hans arvingers vegne, som samtligen og enhver kundgjorde og bestod, at Christen Jensen Halkjær dem deres forn. hustruer og arvinger oprigtig fornøjelig og til al takke havde betalt og contenteret i al, hvis arvelod og rettighed som nogen af dem selv, deres hustruer eller arvinger enten efter deres sal. afdøde fader Eskel, forn. Christen Halkjær selv eller deres moder Kirsten Simonsdatter kunne arve eller tilkomme, hvorfor alle på egne, deres forn. hustruers og årvingers vegne udi hånd tog forn. Christen Halkjær, lovede og bepligtede at holde ham, hans hustru Kirsten Simonsdatter og alle deres arvinger for al ydermere fædrene og mødrene arvs tilkrav fuldkommenligen quiteret og skadesløs holden i alle måder. Hvorom de samtl. forn. stod med hverandre her for retten og bepligtede som skrevet står. Derefter Christen Halkjær var tingsvidne begærende. At så for os og otte mænd for retten er passeret, det vidner vi med egne hænder og signeter. Actum ut supra.

22/11. Anders Mattesen i Bække har stævnet Erik Eskesen i Kragelund, Morten Sørensen i Bække, Peder Nielsen og hans hustru samt Morten Pedersen og hustru. Fremlægger et skriftligt indlæg, der skal blive indført. Vidnerne er ikke mødt. Opsat 14 dag.

22/11. Christian Nielsen Ridefoged har stævnet Anders Mattesen i Bække og hans sønner. - Christen Kjeldsen af Kragelund vidner: Søndag den 11. november, da folk gik af kirken, så han, at Jørgen Andersen på kirkegården gik ved Erik Eskesen og havde en hånd ved hans hår. Han ved ikke, om det var af venskab, men Jørgen Andersen havde dog nogle løse hår i hånden, da de adskiltes. - Erik Eskesen blev spurgt, om han havde noget at klage over Anders Mattesen. Han svarede nej.

Christian Nielsen pva. Jens Forstander ctr. Nis Jepsen i V. Gesten, Terkel Andersen ibidem, Christen Graversen i Ø. Gesten og Sejr Andersen i Glibstrup for kvægtiende. Opsat 14 dage. 20/12

Eske Pedersen i Bække ctr. Jens Mikkelsen i Kragelund. Han vil have bevidnet, at Jens Mikkelsen har slået ham forleden onsdag for 8 dage siden om aftenen i Jens Mikkelsens gård. To synsmænd har besigtet ham, men de vidste ikke, hvor han havde sine blå mærker fra, om han var faldet eller andet. Så gav Eske Pedersen Jens Mikkelsen til sag for 15 slettedaler, som hans sal. moder Anne Mikkels og hendes broder Gydde Mikkelsen var Eske Pedersen skyldig. Jens Mikkelsen mødte og benægtede både gæld og skade. Opsat 14 dage.

Anders Mattesen i Bække ctr. Anders Nissen Hyrde ibidem for to stude, som under hans varetægt af forsømmelse er blevet ham frabidt. Ingen mødte at svare. Ingen opsættelse. Dommen vil blive tilsendt parterne og indført på Nom. ...

Jacob Staffensen og Hans Hansen den yngre i Seest, et mageskifte. Ridefogeden har samtykket, og 4 uvildige mænd har vurderet det.

22/11. Christian Nielsen Ridefoged har stævnet Morten Pedersen og Morten Sørensen i Bække. Sætter i rette, at Anders Mattesen og hans sønner Jørgen og Christen Andersen så vel som Morten Pedersen og Morten Sørensen bør hver for sig bøde og lide efter loven med helligbrøde, hårgreb, stavshug, sår og slag eller i andre måder så vel som imod kirkefred, enhver for sig brudt haver, samt og derforuden betale processens omkostninger. Ingen af de stævnede er mødt. Opsat 6 uger.

29/11. Kornet Jacob Kroeg ctr. Paaske Nielsen i Jordrup og Hans Sørensen. Mener, at de efter kirkebogens indhold er pligtige at betale, hvad de er skyldige til Jordrup kirke, og Hans Sørensen desuden 2 års resterende korntiende. Opsat 14 dage.

Poul Felding ctr. Søren Basse i Geising. - Anders Olufsen og Hans Hansen var idag med i Peter Niemands hovgård at besigtige en bøgestub, som Søren Basse havde hugget træet af. Der kan have været 2 læs.

(22/11). Jep Buch pva. regimentskriveren ctr.
Anne Simonsdatter i Lunderskov, som blev besovet til Niels Iversens i Lejrskov,
Kirsten Hansdatter, som var til huse til Markus Skrædder i Lunderskov og blev besovet,
Karen Sørensdatter til Hans Buchs i Lejrskov.
De søges for lejermålsbøder.
Jep Buch fremlagde hr. Jens Jacobsens af Nagbøl hans attest: at Anne Simonsdatter Ao. 1682, den 8/10 lod sit barn døbe og udlagde til barnefader en rytter ved navn Andreas Angelius. - Item 1683 den 17/7 blev Kirsten Hansdatter åbenbarlig afløst i Skanderup kirke og udlagde en rytter ved navn Niels Poulsen. - Den 7/10 udstod Karen Sørensdatter af Gelballe kirkens disciplin og udlagde en rytter Christopher Krude. - Opsat 8 dage.
Noch fremlagde han attest fra hr. Jens Pedersen Velling i Hjarup, at Maren Pedersdatter befindes 1682 at have begået lejermål med Niels Christensen, forrige regimentskvartermester Povisks tjener. - Opsat 8 dage.

6/12. Christian Nielsen Ridefoged pva. Jens Nielsen, hospitalsforstander, har stævnet nogle mænd for resterende kvægtiende (se Nom. 138):
Niels Jepsen i V. Gesten, en kalv, - Christen Graversen i Ø. Gesten, et lam, - Terkel Hoe i V. Gesten, en gris, - Sejr Andersen i Glibstrup, et lam.
Dom: De skal betale.

Jep Buch i Nagbøl pva. regimentskriveren ctr. en kvindeperson ved navn Anne Madsdatter til Peder Christensens i Lejrskov for lejermål. Attest fra hr. Laurids Nielsen Aagaard: Hun stod skrifte den 21/1 og udlagde en rytter ved navn Niels Jensen.

Jep Buch stævner Jacob Andersen i V. Gesten for en tønde sædebyg, som han har forstrakt ham med, samt for 7 mark, han har borget for. Udsat til næste ting efter jul.

Videre end det, som nu forskr. står fra Nom. 71 og hidindtil på Nom. 143 er dette år 1683 ej for retten her på Anst herredsting beskreven, sted eller passeret. Testerer Bartram Pedersen.

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Spurvevænget 41, DK 6710 Esbjerg V
Hjemmesider: geltzer.dk - johslind.dk - hobugt.dk
Mail: lind hos geltzer.dk

Anst herreds tingbog 1682-83

1683