Johs. Linds hjemmeside

Bemærk venligst:
Ekstrakterne tjener først og fremmest til at give læseren en oversigt over, hvad han kan forvente at finde i tingbøgerne. Det vil sædvanligvis ikke være muligt for mig at efterkomme ønsker om at skaffe yderligere oplysninger om, hvad de enkelte tilførsler indeholder.
Man vil altid finde anført, hvilken mikrofilm der har været benyttet. Og så vidt det er muligt, vil også sidetallet (og datoen) for hver enkelt tilførsel være oplyst.
På det grundlag kan man hjemlåne til sit bibliotek den pågældende mikrofilm og dernæst ret let finde hen til det sted, hvor yderligere oplysninger skal søges.
NB: Meget ofte vil bladenes øverste hjørne være så forvitret, at sidenumrene ikke kan læses. De numre, der er angivet i ekstrakterne, vil således hyppigt være konstruktioner.

Anno 1679 den 15. august er denne tingbog forordnet til Anst herreds ting, hvori findes et hundrede halvtredie sinds tyve og seks blade papir, igennemdraget, nummereret og forseglet. Hvilke herredsskriveren Bartram Pedersen har at skrive på, hvad det hele år for ting og dom passerer, og bladene fra øverste til nederste uden nogen margin at fuldskrive og sig ikke tilfordriste på noget løst papir for retten at skrive. Men hvad der for dom bliver, haver han straks for ting og dom heri at indføre samt sig ellers med brevpenge og i andre måder efter recessen at forholde, som han agter at forsvare under straf som vedbør. Koldinghus ut supra. Rantzau ...

Udi Jesu Christi Navn Anno 1679 er efterskrevne dannemænd udnævnt og tilforordnede at være ransnævninger i Anst herred, nemlig Søren Nissen Kraeg i Store Anst, Anders Skomager i Vester Gesten, Mads Pedersen i Egholt, Peder Madsen i Højrup, Oluf Nielsen i Øster Gesten, Niels Simonsen ibidem, Mads Pedersen i Højrup, Mikkel Pedersen ibidem.

Christen Iversen i Store Anst i herredsfogedens sted, Bartram Pedersen herredsskriver og Peder Nielsen i Gelballe beseglingsmand. 8 Mænd: Peder Nielsen i Gelballe, Iver Mikkelsen, Peder Mikkelsen, Søren Jessen, Jens Pedersen, Lauge Mikkelsen, Søren Mikkelsen og Knud Nielsen, alle i Gelballe.

Christian Ridefoged har pva. regimentskriveren stævnet Jørgen Rasmussen i Vester Vamdrup, Peder Lauridsen Ross ibm., Knud Basse i Øster Vamdrup og Iver Jensen ibm. Opsat 8 dage. 28/8.

Hans Sørensen i Knudsbøl gav last og klage over Hans Olufsen Smed ibm., formedelst han voldeligt har overfaldet og slået hans hyrdedreng og forjaget ham fra kvæget, så kvæget derover blev adskilt i kornet, der tog en del skade.
Derimod gav Hans Olufsen Smed last og klage over Hans Sørensens hyrdedreng, formedelst han Hans Olufsens hustru har slagen og forjaget med sten og desforuden slagen hans dreng ti gange og mere, som han videre agter at bevise.

21/8. Peder Mollerup pva. regimentskriveren: Peder Ross i Vester Vamdrup bebor og bruger en ryttergård og har ikke fæstet den; tilmed er gården forfalden på bygningerne, uanset han har lovet at tage gården i fæste og bebygge den og til gengæld er blevet tilsagt nogen frihed. Han må være pligtig til at tage gården i fæste og vedligeholde og opbygge den og svare alle udgifterne - eller også levere gården fra sig. Opsat 4 uger.

Jens Bertelsen af Hudsted gav last og klage over Poul Nielsens hustru af Jordrup, formedelst hun voldeligt har overfaldet en lille pige, som er Jens Bertelsens datter, og slået hende blå og blodig og medhandlet hende ubilligt.

Søren Bull i Lunderskov, et afkaldsvidne. Jens Christensen, portner i Kolding, gav til kende, at Søren Bull har betalt for den arvelod, som var tilfaldet den umyndige Jens Christensen, som Søren Bull var formynder for, efter hans ... Christen Sørensen, der boede og døde i Lunderskov.

Niels Jepsen af Nagbøl indgiver et skriftligt indlæg: Eftersom den unyttige proces, som Jep Buch har påført mig underskrevne, er voldgivet i dannemænds hænder og nu ej længere ophold eller forhaling med dets endelighed kan tåles, begæres derfor de dannemænd, som sagen er givet i hånd, ville gøre endelighed og ret, på det jeg kunne vinde(?) og beholde mine ejendomslande(?) og det, der mig med rette tilhører, ubeskåret. Thi jeg fornemmer, de i den sag allerede førte vidner noksom udviser, at Jep Buch til slig ubillig attrå ej i ringeste måder har nogen føje til mine ejendomslodder(?) sig at tilegne, fordi Jens Eskelsens vidne jo udførligt melder, at han ikke ved, efter hvad adkomst Eskel Andersen de omtvistede to stykker jord ved Leyland brugte, endogså vedstår, at Jep Jepsen, min sal. fader, så vel som Jens Jepsen, min farbroder, påklagede og ikke ville lide, at Eskel Andersen samme jord brugte. - Anders Jepsens vidne om samme to stykker jord i lige måde melder udtrykkeligt blandt andet, at min sl. fader og farbroder vedkendte sig samme jord for deres rette ejendomslod af den skovpart, og at Eskel Andersen da selv begærede i mindelighed at måtte få hans sæd og gøde derudaf, og bekendte, det var samtlige granders fælles græsning, og at min sal. fader og farbroder tog det i brug før sidstfor- leden svenske fejde. Desligeste vidner jo Kirsten Jenskone, at min sal. fader begærede, hendes mand Jens Eskelsen samme jord uden trætte ville afstå, eftersom det lå i sal. faders lod. Iver Smed i Gesten vidner endogså udførligt, at min sal. fader har sagt til ham, at han havde pløjet samme stykke jord, for at ikke skulle tilegne sig det. Item bekræfter Jep Jepsen af Vork, at samme jord ved Løglund hører til min påboende ejendomsgård, og at han har kørt plov for min sal. fader på samme jord, og at han aldrig har hørt, forskr. jord andetsteds skulle henhøre end til min påboende gård. ... Så deraf kan ses, at Jep Buch til forn. min grund at begære ej i nogen måde har føje. - Om noget jord, som Jep Buch siger er en kirkeotting: Ingen tingsvidner støtter denne påstand. Den var over 20 år pantsat fra Jep Buchs far til Eskel Andersen, og det rimer ikke, at nogen på så mange visse åremål skulle til pant og forsikring udsætte kirkens jord, som han dog selv kun aleneste har fæstet sin livstid, dens ende eller tid han selv ikke ved, hvor samme vil være. Ikke heller ses det rimeligt at være, at Eske Andersen, som var en fornuftig mand, skulle for sine udlånte penge i pant tage kirkens jord på så måde tilstundende visse års tid, eftersom han vil ikke havde nogen vis videnskab eller forsikring, hvor længe Jep Buchs fader kunne leve, og efter hans død var jo den kirkejord, han havde haft, falden for fæste og derfor ikke kunne hjemles nogen i pant. Og dersom Eskel Andersen havde haft nogen føje til samme ottings... af min gårds ager, havde han vel taget den i brug og ikke ladet den ligge udyrket. Endogså vedstår Jep Buch selv, at samme jord over 40 år har været brugt til min gård, og da er den ikke blevet last eller påkrævet. - Mener derfor fortsat, at jorden bør følge mig og høre til min påboende ejendomsgård. - Dette indlæg blev oplæst i voldgiftsmændenes påhør. Se 4/9.

Jens Christensen, portner af Kolding, æskede, at Hans Pedersen i Lunderskov i rette ville lægge det originale skiftebrev, som er holdt efter sal. Christen Sørensen, som boede og døde i Lunderskov. Hans Pedersen fremlagde det i retten. Det er dateret 19/4 1677. Det blev oplæst, og Jens Christensen begærede ligelydende genpart.

Se 28/8. Jep Buch i Nagbøl har stævnet Niels Jepsen ibidem til at påhøre syns afsigelse samt Anders Jepsen og Jakob Jepsen med dennes formynder for om de derimod ville have noget at sige. - Synsmænd har med sættefogeden Christen Iversen og herredsskriveren den 26/6 været på Nagbøl mark for at syne noget jord, som Niels Jepsen tilegner sig og har ladet føre i brug, men som Jep Buch og hans søn har givet last og klage på, idet de formener, det er kongens og kirkens jord, som de har i fæste. De fik forevist en del agre og skulle bl.a. vurdere, om visse agre var skovjord eller agerjord. Parterne har overgivet sagen til voldgift. Og da voldgifts mændene for 8 dage siden var forsamlet ved tinget for at gøre til ende, da kom Niels Jepsen med et skriftligt indlæg og lagde i rette, og derefter begærede han tingsvidne, hvilket Jep Buch beretter var ham uformodende, og derfor begærede han, at samme syn idag måtte vorde afsagt og beskrevet for retten. Jep Buch begærede tingsvidne.

Christian Nielsen Ridefoged fremlagde to kgl. forordninger, den ene af 23/8 om korn- og fourageskatter og den anden af 20/8 om ½ krigsstyr til flådens afbetaling.

Blandt vindingsmændene: Christen Snogdal, Christen Buch, Svend Christensen, Poul Lassen, Knud Lauridsen, Christen Jepsen og Jakob Jessen, alle af Hjarup.

Blandt vindingsmændene: Mads Sørensen, Oluf Jensen, Jens Lauridsen, Johan Christensen, Carsten Hansen, Søren Mortensen, Christoffer Nielsen samt Jesper Marchussen, alle af Hjarup.

Poul Nielsen i Jordrup har stævnet Anne Hanskone i Jordrup til at påhøre et syn på nogle stykker jord på Jordrup mark, hvor meget der kan avles på dem. Hans Hansen i Jordrup begærede pva. sin moder Anne Hanskone tingsvidne beskrevet. Se 16/10

Christian Nielsen Ridefoged anmelder et varsel angående den døde Hans Hansen i Stubdrup. 16/10

Se 2/10. Hans Hansen i Jordrup på sin moders vegne: For retten fremstod Poul Nielsen i Jordrup, Christen Gertsen, Peder Hansen og Hans Hansen ibidem, som gav til kende, at såsom nogen tvist og iring var forefaldet imellem dem på den ene og Anne Hanskone ibidem på den anden side anlangende hvad agerjord Anne Hanskone til sin påboende bolig, hun har i fæste, årligt skulle nyde og have til sæd af deres påboende gårds grund, som efter gammelt skødes udvisning er grønland til to skæpper byg årligt, da på det al trætte og uenighed kunne dæmpes og forekommes, er kontraparterne forligte. De forpligter sig og arvinger til årligt af den gårds jord, de samtlige bebor, at udlægge til det bolig, Anne Hanskone bebor, så meget grøn land som af uvildige dannemænd kan eragtes fyldest til to skæpper bygsæd.

9/10. Christian Nielsen Ridefoged kundgjorde, at en del korn og fodring findes på en af de gårde i Ferup, som er kronen beholden til slottet, og hvor den afdøde Hans Hansen i Stubdrup blev ihjelslagen og har hensat og ladet indavle noget korn. Eftersom samme gård rum tid tilforn var øde og blev med frihed bortfæstet af forn. afdøde karl Hans Hansen, der nu skulle have haft den i fæste, om han ellers havde levet. Ridefogeden satte i rette, at hvad korn og fordring som ved samme gård og i dets huse nu findes, derved til grundens forbedring og konservation bør forblive og udtørres(?). - Ingen var til stede at svare på den afdødes vegne. - Dom: Kornet og fodringen bør blive ved gården til dennes forbedring.

Sættefoged Christen Iversen har stævnet Hans Pedersen Vrå i Store Anst, fordi han har oversiddet en befaling fra amtmanden om at betjene retten som en af de 8 mænd, da det ham tilkom. Kræver, at han bøder sine 3 mark for ulydighed. - Det dømmes han til.

Jens Rasmussen af Skanderup ctr. Søren Bull i Lunderskov pva. Mette Pedersdatter for hendes resterende løn, 3 slettedaler vinterløn i 1677. Opsat 3 uger.

Kvartermester Verner Veiland pva. af ridtmester Grubbe har stævnet Maren sal. Las Christensens i Søgård og Jep Buch i Nagbøl samt hans søn Christen Jepsen ibidem. 22/1

Oluf Mortensen i Bølling har stævnet Jerlev Lauridsen i Ødsted, herredsfoged i Jerlev herred, Søren Sørensen i Høllund og Jes Pedersen i Rugsted. Han fremlagde tingsvidne af Tirsbæk birketing den 31/5, som bl.a. formelder, at Hans Christensen, borger i Vejle, samme dag på forn. ting skal have afhjemlet og vidnet, at han tillige med en person ved navn Mogens Simonsen ibidem skal have afhjemlet at have varsel givet Oluf Mortensen i Bølling og hans søn Morten Olufsen imod vidne, som Jerlev Lauridsen, herredsfoged i Jerlev herred, agtede til Tirsbæk birketing at føre. Fornævnte Hans Christensen fremstod og aflagde ed på, at han aldrig havde givet varsel hverken til Oluf Mortensen eller hans søn. Han kendte dem ikke og vidste ikke, hvor Bølling lå. Hans Christensen bekræftede, at han på Jerlev Lauridsens vegne havde til Tirsbæk birketing indkaldt Knud Nielsen, Mikkel Sørensen og Maren Lauridsdatter, alle i Bredal. Det varsel blev afhjemlet på birketinget og ikke andre. Og da han havde afhjemlet sit varsel, forlod han tinget, og da straks indgik for retten Jes Pedersen i Rugsted og Søren Sørensen i Høllund og vandt efter dette varsel, men hvad de vandt, ved han ikke. - Efter forskrevne varsel fremstod Jens Mogensen og Laurids Christensen i Vesterby, som vidnede, at da de den påbudne bededag, som var den 26/4 1678, var i Århus, da så de samme dag imod aften, at tvende ryttere under ridtmester Ulfeldts kompagni, som de kendte den ene, nemlig Morten Olufsen af Bølling, tillige med en ved navn Peder Nielsen kom ridende på Århus gade, og talte de mundtligt med de tvende ryttere samme tid i Århus.

Ridefogeden har stævnet Niels Lauridsen i Jordrup og hans søn Christen Nielsen.

Hr. Knud Lauridsen af Seest har indfundet sig i retten, fordi han er blevet stævnet af en person ved navn Peder Nielsen. Sagsøgeren har ikke indfundet sig. Præsten fremlagde sit skriftlige indlæg. Dom: Sagen afvises.

Iver Lauridsen i Øster Gesten (pva. Claus Ebbesen) stævner Oluf Nielsen ibidem (for resterende oldengæld af 8 svin), Anders Knudsen i Vester Gesten, Terkel Andersen og Knud Thøgersen i Refsing samt Peder Christensen ibidem for resterende tiende og lånte penge. Opsat 3 uger. 8/1

Alt forskrev. som udi denne tingbog er indført og ej videre for retten at være forhandlet og passeret på Anst herreds ting fra for her udi meldte 15. august 1679 og til idag, som er d. 18. december samme år, hvilket er den sidste tingdag her for retten noget vorder udstedt eller mer ommeldte år passerer, dette sandfærdigt testeres af Bartram Pedersen. Actum ut Supra..12:

1680

I Jesu Christi navn - anno 1680 Torsdagen den 8. januar holdtes Anst herreds snapsting, som er det første ting samme år. Og da er tilforordnet herredsnævninger, nemlig:

Iver Buch i Lejrskov,
Gregers Pedersen i Gesten,
Hans Christensen i Gamst,
Iver Markussen i Uhre,
Oluf Nielsen i Vester Gesten,
Las Poulsen i Gelballe,
Joen Lassen i Skanderup,
Hans Iversen i Seest.

Rettens betjente: Peter Neymand, herredsfoged, Bartram Pedersen i Store Anst, herredsskriver, og Thyge Mikkelsen i Vester Gesten, beseglingsmand. Otte mænd: Thyge Mikkelsen i Vester Gesten, Anders Iversen, Jakob Andersen, Anders Knudsen, Oluf Nielsen, Hans Thomsen, Gregers Pedersen, alle ibm. og Markus Nissen i Bønstrup.

18/12. Iver Lauridsen har pva. Claus Ebbesen i Øster Gesten stævnet Oluf Nielsen ibidem for oldengæld af 8 svin på Gesten skov, 1 mk. 8 sk. pr. svin. Iver Lauridsen og Claus Ebbesen har akkorderet med oberforsteren og betalt ham oldengælden for skoven. Oluf Nielsen mødte og fremlagde sit skriftlige svar: Han søges for 2 rdl. oldengæld for svin, som han havde på deres fælles skov. Han er lige som de andre lodsejer af skoven og skylder og skatter til øvrigheden. Derfor mener han, at han kan vinde den samme ret af sin lod både i skov og på mark som de andre. Derfor kan det umuligt tilkomme ham at betale så meget i oldengæld. Thi Iver Lauridsen og Claus Ebbesen har betalt 6 rdl. for oldenen, hvormed de har indbrændt vel 3 snese svin. Han mener, han skal betale for 7 svin, mens det ottende er brændsvin, som han giver i landgilde. Han vil gerne betale således uden dom. Iver Lauridsen og Claus Ebbesen har af udegner, som ingen lod har i skoven, taget 1½ mk. for hvert svin. Opsat 8 dage. 15/1

Iver Madsen i Gamst ctr. Birgitte sal. Hans Basses i Anst for 7 skp. rug og 2 skp. byg i tiendekorn 1674 på vegne af hendes søn sal. Søren Basse. Opsat 6 uger. 26/2

Ridefoged Christian Nielsen pva. velfornemme Jens Nielsen af Kolding ctr. Jens Juel i Knurborg for gæld. Han fremlagde en dom af 25/4 1678 og begærede at få dommen fornøjet og gav Jens Juel til sag for resterende afgift til Kolding Hospital. Niels Juels hustru mødte og beklagede, at de formedelst deres store armod ikke kunne betale. - Dom: Niels Juel skal efterkomme dommen af 1678 og desuden betale sin gæld inden 15 dage.

8/1. Claus Ebbesen af Øster Gesten og Iver Lauridsen begærede dom over Oluf Nielsen. Denne tilbød betaling i overensstemmelse med sit givne tilbud. - Dom: Såsom Iver Lauridsen og Claus Ebbesen har akkorderet og nydt al olden i Gesten skov for 6 rdl. afgift og derpå efter Oluf Nielsens beretning indbrændt vel 3 snese svin og af hver, som udejerne på samme skov havde indtinget, taget til oldengæld 1½ mk., hvilket de ikke har for retten benægtet, Oluf Nielsen, som tillige med dem og andre grander i Øster Gesten skov og mark er en lodsejer, formener derfor at vinde den samme ret af sin lod sammesteds, som han skatter og skylder af, lige ved en af dem efter pro quota ottings lod og tal og erbyder sig derfor uden doms lidelse straks at betale, hvad ham til de 6 rdl. fyldestgørelse kan tilkomme med rette som en lodsejerafgift til oldengæld af hvad svin han har på samme olden over et brændsvin, han årligt giver til landgilde, efter videre hans indlæg og gjorte tilbuds formelding. Da vidste jeg efter slige omstændigheder ikke billigt at kunne frakende Oluf Nielsen sin lod og skovpart og ej anderledes heri at dømme, end jo Oluf Nielsen, som tillige med andre hans forn. grander og naboer i skov og mark er lodtagen, bør lige samme ret til brugelighed og nytte af sin lod pro quota at nyde ved en af dem efter enhvers ottingslod, eftersom slig akkord med derudaf voksende profit og .... tillige bør at være lodsejerne til gavn og bedste, hvorimod Oluf Nielsen pligtig er og bør at betale og udlægge til Iver Lauridsen og Claus Ebbesen, som for de udlovede 6 rdl. caveret haver, alt hvad ham deri kan tilkomme med rette at give til oldengæld af hvad svin, som han foruden hans årlige skyldsvin, videre(?) end til hans ottingslod havde på Gesten skov, så vidt hans anpart billigen kan beløbe til den udlovede sums(?) fyldestgørelse, over det som af andre til oldengæld er oppebåren. Hvilket Oluf Nielsen således inden femten dages forløb har at betale.

Erik Christensen pva. Seest kirke ctr. Las Nielsen i Vamdrup mølle. Fremlagde Seest kirkes regnskabsbog. Las Møller skal betale årlig jordskyld til kirken. Opsat 14 dage.

Jep Jepsen i Gamst og interessenter (hans gårdmænd) har stævnet borgmester Wilhelm Brochmand og Las Hansen i Glibstrup ang. en otting jord på Refsing mark. - Iver Madsen i Gamst kan mindes i 20 år før sidste svenske krig, da har en otting jord på Refsing mark været brugt af og har tilhørt den krongård i Gamst, som Jep Jepsen, Hans Jessen og Hans Sørensen nu påbor; men han ved ikke, hvem der har brugt den efter svenskekrigen. - Søren Christensen i Gamst: den otting jord har i over 30 år før krigen tilhørt den krongård; beboerne avlede selv høet, og agerjorden lejede de ud til dem, som det lå nærmest belejligt. Jorden tilhørte den gård, indtil borgmesteren i Ribe fik Refsinghoved. - Andre vidner noget lignende. Se 14/4

Niels Nielsen i Hudsted fremlægger et syn på Verst kirke: Kirken fattes bibel, alterbog og degnebog. Loften er ganske ruineret, nogle bjælker mangler. Kirkedøren hænger i en hænge uden hængsel og lås. Muren, som døren skulle hænge i, er også ganske forfalden. Over vinduerne fandtes stor brøstfældighed. Kirkegulvet fandtes stor mangel for sten. Nogle fjæle og remme på nørre side er henrådnet, og en opgang af blyet borte så nær som to tavler ligger opblæst på stedet. Vesterenden på muren mangler også hel vel hjælp, og søndre side ved den vestre ende fattes seks opgange af blyet fra neden til oven. Noch fattes 2 tavler af bly på samme side og remmer. Muren ved vinderne mangler både sten og kalk. Sydøsthjørnet på muren ganske på fald. Klokken kan ej ringe, fordi huset er ruineret, noget deraf er nedfaldet, og noget står på fald. Vester stente er ganske øde, og østre stente i lige måde i bund og grund øde. Kirkegårdsdiget er på alle sider her og der nedfaldet. - Niels Closter begærede tingsvidne.

11/12. Jep Buch i Nagbøl og søn Christen Jepsen erbød sig at svare på regimentskriver Anthoni Barslunds varsel og udvisning fra gården for 6 uger siden. Mener ikke at restere nogen afgift til regimentskriveren; ejheller at gården skulle være forfalden på grund af hans forsømmelighed; meget er forbedret. - Markus Nissen af Bønstrup pva. sin moder, kunne svare ridtmester Grubbe ang. udvisningen af hendes gård for 6 uger siden. - Ingen er mødt pva. ridtmesteren eller regimentskriveren. - Derfor vides ikke rettere, end Jep Buch, hans søn Christen Jepsen så vel og Maren Niskone i Søgård for denne tiltale bør fri at være, indtil de påny lovligt bliver citeret.

Skovrider Poul Felding forbød idag alle og enhver i kongens vildtbane at holde eller have enten geder eller ustumpede hunde eller noget sligt, som i nogen måde enten på vildt eller skov kunne forårsage nogen skade.

Peder Nielsen Lund har stævnet hr. Knud Lauridsen Maarslet i Seest med fuldmagt fra sin morbroder Peder Pedersen, forvalter på Saltøe (?) slot for gæld. Fremlagde provst Niels Pedersen Kragelunds henvisning til verdslig ret. På en gæld på 168 sldlr. er betalt med en hest for 16 sldlr. Resten kræves betalt. - Præsten mener at have kontraregnskab. Fremlægger en revers og kvittering under Peder Nielsens hånd om afbetaling af en gæld på 47 sldlr., hvorpå der er betalt en sort hest for 16 sldlr. Fordringer til Peder Nielsen Lund: 1) skaffede hans moder Karen Pedersdatter en vogn til Vejle, da Peder Nielsen i sin barndom var med hende: 1 sldlr. 2) kom sal. Karen Pedersdatter atter til mig; då lånte jeg hende 8 (2?) slettedaler og skaffede hende en vogn 10 mile bort til Jelling(?) for 5 sldlr. 3) kom Peder Nielsens moster Maren Pedersdatter til mig, som kvitterede sin tjeneste fra Dorete Frands i Kolding, da jeg forskaffede hende en vogn til Jelling, 6 mk. 4) Peder Nielsen var hos mig, da for hans kost 8 (2?) rdl., for en vogn på hans henrejse til Vejle 1 sldlr. - Peder Nielsen Lund protesterede derimod og mente ikke, han var pligtig at svare til sin moders og mosters regnskab, eftersom hans stedfader endnu er ved god magt og velstand og er boende på Herløfstrup på Sjælland. Ham kunne præsten søge sligt hos. Hvad der var mellem præsten og hans moster, kunne præsten søge hos hende selv og hendes mand, eftersom hun endnu lever og har en mand, der er præst i Magleby på Møen. I det øvrige, hvad Peder Nielsens eget regnskab var, som hr. Knud søger, da erbyder han sig det at decortere hvad omkostning han i denne sag anskreven har. Opsat 8 dage.

Jens Mikkelsen stævner pva. amtskriveren samtlige beholdne bønder, som svarer til Koldinghus, for resterende landgilde for 1679. - Dom: De skal betale inden 15 dage.

Generalmajorens fuldmægtig Jens Nielsen Croning kundgjorde, at såsom for nogen kort tid siden er af amtskriver Mathias Friises tjener Jens Mikkelsen æsket dom over kronens bønder i Anst herred for forfalden landgilde, da som samme dom er hr. generalmajoren ganske ubevidst, vil hans exellences fuldmægtig have advaret, at herredsfogeden eller hans fuldmægtig ikke nogen nam i bøndernes bo derfor udstede før end generalmajorens videre tilladelse.

Med stævning til Hans Christensen i Lejrskov har Jens Madsen ibibem fremlagt et pantebrev pva. sin myndling Las Eskesen, Jens Pedersen i Vrå, Las Espensen i Uhre, Jep Lauridsen og Thomas Lauridsen ibidem, - imod lovbydelse og pantebrevs beskrivelse, som Maren Andersdatter, sal. Eske Knudsens af Lejrskov, agter at lade give hendes trolovede fæstemand Jens Madsen, barnefødt i Højrup. - Hans Christen sen af Lejrskov lovbød 3. gang pva. Maren Andersdatter det selvejerbolig i Lejrskov i pant for 200 sldlr. rede penge. Jens Madsen tilbød de 200 sldlr, som han vil indføre til enken til boets forbedring.

Iver Hansen i Geising, et skadesløshedsvinde: Indlagde et skriftligt skiftebrev holdt efter sal. Eske Knudsen i Lejrskov den 28/1 1679. Det indeholder bl.a., at den umyndige Las Eskesen, som fornævnte Iver Hansen er værge for, efter sin forn. fader har arvet 140 sldlr.,, som tillige med kornet er forblevet i boet hos moderen. Da, som Jens Madsen af Højrup efter Guds forsyn og gode venners råd og samtykke har haft trolovelse med barnets moder Maren Andersdatter, som de ved ægteskab videre agter at fuldbyrde og lade stadfæste og derfor har antaget boet og ejendommen med deri indeværende den umyndige Las Eskesens fædrene arv og ejendom. Skiftebrevet blev læst og påskrevet. Jens Hansen i hånd tog Iver Hansen og lovede at forpligte sig og sine arvinger at holde dem skadesløse for Las Eskesens arvepart.

Henrik Christiansen af Seest på egnes og søskendes vegne begærede, at Hans Rasmussen i Seest ville contentere dem skadesløst for deres arvepart iflg. skiftebrev efter deres sal. forældre. Det vil Hans Rasmus sen.

15/1. Iver Madsen begærer dom over Birgitte Hans Basses i Anst for hendes afdøde søn Søren Basses resterende korntiende til ham for 1674. Hun svor, at hendes søn Søren Hansen Basse blev i dannemænds overværelse forligt om tienden med Iver Madsen, at denne skulle have til betaling en rugager på Anst mark, og da hendes søn var dømt på sin gårds fæste, og andre havde fæstet den, lod han Iver Madsen vide, at den ommeldte rugager var høstfærdig, og de andre havde frahøstet deres rug i samme vang, at Iver Madsen derfor samme ager skulle lade høste efter forlig. Hun begærede sagen opsat 8 dage for at føre vidner og begærede sig frikendt, fordi sønnens gæld ikke vedkommer hende, eftersom han både har hustru og børn levende. Opsat 8 dage. 4/3

Hr. Jens Pedersen i Hjarup fremlagde amtmandens fuldmægtig Jens Nielsen Chronius attest på at være blevet stævnet til at påhøre vidner ang. hans præstegård og annexgård. Hans Madsen af Skanderup vidnede, at han for mere end 20 år siden boede på præstens annexgård i Vester Vamdrup, og da havde han fæstet gården af præsten sal. Poul Sørensen i Hjarup, og han gav til præsten al gårdens årlige afgift og rettighed; kun af landgilden gav han til Koldinghus årligt 1 ørte byg, 1 otting smør, 1 rdl. penge og 6 læs ved og ganske intet videre. Fæstebrevet blev borte i krigstiden, da gården også blev afbrændt af polakkerne, og siden har den været øde. - Hans Knudsen i Hjarup tjente for 40 år siden sal. Laurids Pedersen, som boede på annexgården i Vamdrup; bekræfter Hans Madsens vidnesbyrd. - Hans Bertelsen i Horskær, Iver Pedersen ibidem m.fl. bekræfter, at gården endnu er øde, og så længe nogen af dem kan mindes, har den været præstens annexgård, og at præsten deraf har nydt al rettighed med de nævnte undtagelser.

Hr. Jens Pedersen, et tingsvidne:
Christen Halkjær i Hjarup, Christen Snogdal, Las Buch, Johan Christensen, Hans Knudsen, Oluf Jensen og Knud Lauridsen, alle i Hjarup, Hans Bertelsen i Horskær, Iver Pedersen ibidem, Markus Nissen i Bønstrup, Hans Lauridsen i Habdrup og Knud Jørgensen i Søgård bevidner, at præstegården i Hjarup blev i 1659 af polakkerne afbrændt og ganske i bund og grund ruineret og ødelagt. Den har derfor siden den tid været og er endnu ganske øde og ubrugt, hvorfor præsterne siden har boet, som hr. Jens Pedersen endnu bor, på en halv, ringe fæstegård i Hjarup, som er i det allermeste en otting jord til, hvoraf han årligt skylder som en bonde til Koldinghus og giver deraf alle kontributioner, så vidt som har været påbudt af 5-6-2-0 htk. efter matriklen. Derfor er samme præstekald helt ringe, såsom både præstegården i Hjarup og annexgården i Vamdrup er øde.

Med stævning for Koldinghus port og til Jens Nielsen, forstander i Kolding hospital, fører Niels Juel i Knurborg vidner på, at det bolig i Knurborg, som Niels Juel bebor, og som tilhører Kolding hospital, er så ganske og aldeles højt forskyldet, at det umuligt kan vedligeholdes eller dets udgifter udredes; der er meget ringe agerjord, moxen ingen engbund, ingen fædrift og ej heller skov, hvorfor han er nødt til at betle sit brød og ikke i ringeste måder formår at betale nogen afgift, hverken til kongen eller til hospitalet.

Iver Thullesen og hans gårdmænd i Lunderskov, et vidne: Synsmænd har sammen med ridefogeden, herredsfogeden og skriveren besigtet sal. Peder Pedersens øde går, som Iver Thullesen og hans gårdmænd har fæstet, med henblik på at vurdere, hvordan den halvparten af gårdens bygning med gårdsrum og kålgårdssted billigst og belejligst på deres egen grund kunne sættes, såsom ej mere end to mænd af de fire, som nu har gården i fæste, kan bo eller bygge på det gamle byggested. Det stiller de forslag om.

Anders Hansen i Seest, et vidne ang. hans børns mødrene arv: Anders Hansen på den ene side og Jens Iversen af Vingsted mølle på den anden side indgav et skriftligt forlig af 24/2 mellem Anders Hansen og hans umyndige, moderløse børn, nemlig Christen Andersen, Anne, Margrethe, Maren og Mette Andersdøtre, ang. deres arvepart efter deres sal. moder Sidsel Iversdatter. Det blev indgået i overværelse af deres morbroder Jens Iversen. Til samtlige tilfalder 70 sldlr. iberegnet deres moders gangklæder efter vurdering. Noch derforuden deres morbroder Jens Iversens fordring, en forstrækning i rede penge til deres fader, 15 sldl., hvilke penge Jens Iversen godvilligt af en kristelig affektion hermed har foræret sin søsters umyndige børn og delt dem således, at Anne for 5 sldlr, 1 mk., Margrethe 3 sldlr., 1 mk., Maren 3 sldlr., 1 mk. og Mette 3 sldlr., 1 mk. De tilsammen 85 sldlr. skal stå rentefrit hos faderen den næste 18 (?) år. Børnene skal desuden have halvdelen af gården, som ikke må pantsættes eller sælges til nogen anden.

Christian Ridefoged, en dom over Oluf Jensen i Hjarup og Knud Lauridsen ibidem. Christian Nielsen Ridefoged gav Oluf Jensen til sag for skifte og deling at holde i hans bo efter hans sal. afdøde hustru mellem ham og hans umyndige, moderløse børn. Ligeså gav han Knud Lauridsen til sag for at holde skifte i hans bo mellem sig og hans umyndige broder inden 15 dages forløb. - Dom: Oluf Jensen og Knud Lauridsen mødte, men fremlagde intet til at befri sig, hvorfor jeg ikke vidste Oluf Jensen og Knud Lauridsen for denne tiltale at kunne befri, men de pligtige er enhver uden videre forhaling inden 15 dages forløb at holde lovlig regi strering eller lide videre tilbørlig tiltale.

26/2. Birgitte Hans Bassen, et vidne (med stævning til Iver Madsen i Gamst). Vidner bekræfter, at de var nærværende, da Søren Basse i Anst blev forliget med Iver Madsen om hans korntiende for 1674, da pantsatte Søren Basse en ager med rug besået vesten Anst by. (Se dommen senere på dagen).

Christian Nielsen Ridefoged har stævnet 1) Jep Andersen i Seest og Niels Horskær ibidem, 2) Oluf Jensen, Hans Iversen, Anders Madsen og Hans Hansen til at være formyndere for sal. Christoffer Adolf von Diemas børn, 3) Peder Snedker, Palle Lauridsen og Bodil Nebels ibidem.
Christian Ridefoged gav Jep Andersen og Niels Horskær til sag for at holde skifte, såsom de sidder med deres børn i fællig og Jep Andersen nu ville gifte sig selv, og Niels Horskær ville af uskiftet bo udgifte sin datter. Begærede dom. - Da eftersom Niels Horskær i Seest og Jep Andersen ibidem sidder med deres børn i fællig uskiftet bo, og Jep Andersen har drukket trolovelse og vil til sig i fælles bo indtage en hustru, og Niels Horskær i lige måde gifter sin datter ud af en uskiftet bo og har flere børn igen, vidste jeg ej efter slig lejlighed dem for denne tiltale at kunne befri, men forn. Jep Andersen og Niels Horskær pligtig er uden videre ophold at holde skifte, på det deres umyndige børn kan ske ret, eller og lide videre tilbørlig tiltale.
Noch gav Christian Nielsen Ridefoged efterskrevne til sag: Peder Snedker i Seest, Palle Lauridsen og Bodil Jørgens samt Jep Andersen formedelst deres krohold. De bør straks fremvise, hvad de har af tilladelse. Ingen mødte at svare, og eftersom de er lovligt stævnede, vidste jeg ikke anderledes heri at dømme, end enhver af dem, som bruger krohold med øl eller brændevin, de derpå bør at fremvise, hvad rettighed de dertil kan have, og hvis de ingen lovlig permission derpå haver, da enhver af dem derfor at lide og undgælde efter konsummtionsforordningen.

Christian Nielsen Ridefoged fremviste et varsel til Oluf Jensen og Knud Lauridsen i Hjarup angående skifte og begærede dele. 11/3

Hans Rasmussen af Seest pva. sin hustru, et lovbudsvidne med varsel til samtlige efterladte børn og arvinger efter salige Christoffer Adolf von Dima, som boede og døde i Seest, samt børn og arvinger efter hans forrige hustru sal. Anne Marie Brincke imod lovbydelse og påfølgende skøde, som Jens Nielsen, rådmand i Kolding, agter at give sal. Christoffer Adolfs sidste hustru Valborg Jakobsdatter på de 2 nye huse, han har ladet opbygge i Seest og på den halve del af selvejerjorden iflg. den fuldmagt, den sal. mand har givet Jensen Nielsen den 12/5 1676. - Jens Nielsen lovbød 3. gang de to nye huse i Seest og den halve del af de 2 ottinger selvejerjord, som har tilhørt sal. Christoffer Adolf von Dima og kaldes Hejls jord. - Derimod mødte Hans Rasmussen af Seest pva. sin hustru Valborg Jacobsdatter og begærede lovligt skøde. - Henrik Christiansen Kettelhaut stod til vedermålsting, men havde intet herimod at prætendere.

Rådmand og hospitalsforstander Jens Nielsen fremlagde en skriftlig fuldmagt fra sal. Christoffer Adolf von Dima, som boede og døde i Seest: Christoffer Adolf von Dima, sithaftig i Seest, gør vitterligt, at han vil skøde og afhænde til sin hustru Valborg Jacobsdatter to nye huse og halvparten af det Hejls jord på Seest mark, som tilhører ham, og som hustruen skal have efter hans død. Jens Nielsen får fuldmagt til at give enken skødet. - Det gør han idag. Den afdøde havde erhvervet ejendommen ved skøder af 9/6 1664 (Anst herredsting) og 18/2 1673 (Tyrstrup herredsting). Se 18/3

Løjtnant Anders Lindvig (=Anders Nielsen i Vranderup), et vidne ang. hans påboende gårds højt forskyldte takst og afgift. Tolv vurderingsmænd vandt, at Anders Nielsens ejendom er mere forskyldet end andre i Anst herred, fordi den i forrige tider har været adelsgods, som kongen har fået i mageskifte. Gården skylder 18-4- 0-0 htk., men nabogårdene skylder 13-4-0-0, og den har dog ikke mere avl end dem. Engen er delvist bevokset med el, hassel, eg, bøg og anden underskov, så der ikke kan avles mere end højst 40 læs hø. Gårdens mark ligger på en ganske lille og snæver plet imellem adskillige andre byers marker og er derfor meget ringe, så om sommeren moxen ingen græsning eller fædrift er for kvæget andet end, hvad han hvert år udlægger af sin pløjejord. Så længe de mindes, har gårdens beboer altid nydt nogen frihed på de årlige afgifter, og Joen Jacobsen, som beboede den nu næst før Anders Nielsen og var herredsfoged, havde den fri for al landgilde, ægt og arbejde. Ikke heller kan nogen bebo samme gård og holde den vedlige og svare dens udgift for den ermeldte anslagne takst, som Anders Nielsen nu ved fem års tid har gjort, medmindre dens besidder jo nogen bestilling eller anden indkomst dertil har. Samtlige tilstedeværende herredsmænd bekræftede vurderingsmændenes vidnesbyrd.

(Se Birgitte Basses vidnesbyrd tidligere på dagen). Dom imellem Iver Madsen i Gamst og Birgitte Basses i Anst. - Såsom Birgitte sal. Hans Basses i Anst beviser, at hendes søn Søren Hansen Basse i mindelighed er blevet forenet og akkorderet med Iver Madsen om den nu fordrende korntiende for 1674, og Iver Madsen da til pant og forsikring har ladet sig nøje med en rugager af Søren Basses gård på Anst mark vesten byen, og Søren Basse endog derforuden, da høstens dag var kommet, og de andre i byen deres rug i samme vang havde ophøstet og den pantsatte ager alene uhøstet igen stod, Iver Madsen den da derfor efter forrige forlig skulle lade høste, og samme ager ikke skal komme Søren Basse eller hans moder eller nogen af deres i nogen måder til nytte, da vidste jeg efter slig lejlighed ikke billigen at kunne tildømme Birgitte Basses samme tiende ydermere at betale, men hun med rette for denne Iver Madsens tiltale bør fri at være, og Iver Madsen at være fornøjet med det ermeldte pant og forlig.

Knud Nielsen i Asbøl fremlyser en brunblisset hoppe, som har været hos ham i vinter.

4/3. Knud Lauridsen af Hjarup fremlagde et kontrakt mellem ham og hans umyndige broder Peder Lauridsen på stemplet papir dateret 27/1-1680, underskrevet af Knud Lauridsen, Peder Lauridsen, Laurids Pedersen, Las Buch og Christen Buch i Hjarup, angående Peders fædrene og mødrene arv, som er aftalt til 40 sldlr. - Ridefogeden mente ikke, det var den rette sort forordnet papir. Kontrakten blev derfor leveret til herredsskri ver Bartram Pedersen til forvaring. 2/4

Christian Nielsen Ridefoged fremlagde 2 kg. forordninger, den ene af 19/2 ang. højesterets administration, den anden af 21/2 ang. prinsessestyr.

Thomas Danielsen ctr. Hans Jepsen i Seest og Las Pedersen i Hjarup. Fremlagde en aftale af Seest den 4/10 1674 mellem ham og en del Seest og Hjarup mænd, som samme år var i soldaterlægd sammen. Kontrakten indeholder bl.a., at Thomas Danielsen det år lod sig leje som soldat for lægdet og årligt i løn skulle have 26 rdl. og 2 tønder rug. Han har kun fået 13 rdl. og mener, at Hans Jepsen og Las Pedersen er pligtige at give ham de resterende 19 rdl. og 2 tønder rug, eftersom de var lægdsmænd. Opsat 14 dage. 2/4

Hans Christensen i Vester Vamdrup får på egne og en del bymænd tingsvidne på, at for 4½ år siden blev ramt i Vester Vamdrup af en meget ulykkelig og hastig ildebrand. En del afbrændte gårde nævnes; de mistede deres kvæg og indbo. Mændene er stadig forarmede og har ikke kunnet betale deres afgifter.

Niels Andersen i Vrå får tingsvidne på, at han efter en ildebrand for 1½ år siden endnu er ganske forarmet og ikke har kunnet betale udgifterne. Christen Jensen i Uhre har i nogle år været og er endnu ganske forarmet. Niels Andersen får tingsvidne beskrevet for dem begge.

Peder Mollerup kundgør på regimentskriverens vegne, at noget gods under Schwanewedels regiment endnu er øde i Jordrup og Lunderskov. Hvis nogen vil tage de gårde i fæste, vil de blive forundt tilbørlig års frihed og anvisning på fornøden bygnings.... uden nogen fæstepenges bekostning. Men der var ingen, der hverken ville fæste eller leje gårdene, fordi de er så højt forskyldt og har meget ringe tilliggende grund til vedligehol delse.

Se 4/3. Hans Rasmussen i Seest, et skiftebrev efter sal. Christoffer Adolf von Dima i Seest af 1680 12/3 mellem hans sidste efterladte hustru Valborg Jacobsdatter og den afdødes børn Christoffer Adolf og Rudolf Christoffersen samt Maricke Christoffersdatter, alle hans børn med første hustru, sal. Anne Marie Brincke, og deres værge Hans Rasmussen. Noch hans børn med den sidste hustru, Johan Adolf Christoffersen og Siile Christoffersdatter med deres værge Hans Rasmussen. Ridefoged, herredsfoged og herredsskriver overværede med mænd af Seest skiftet. Der blev fremlagt en registrering efter sal. Christoffer Adolf holdt 1677 22/10. Af guld var der ikke andet end det, den afdøde havde givet enken i fæstegave, en guldkæde med 2 ringe og nogle perler. En af sengene er enkens brudeseng. Levende kvæg: 2 gamle brune heste for 24 sldlr., 1 grå hoppe for 28 sldlr., 1 gammel angehest for 3 mk., 2 gråhovedede køer for 10 sldlr., 2 sorthovedede køer for 6 sldlr., en liden sorthjelmet tyr for 3 sldlr., en grå ungnød stud 3 sldlr., 1 grå kviekalv for 1 sldlr., 1 so og 4 ungsvin grise og 1 so står på sti, alt for 5 sldlr. Noch 2 svin for 2 rdl. - Den fulde sum efter vurdering beløber sig til 349 sldlr. - Der fradrages bygninger i gården, som den sal. mand tillige med en otting selvejerjord har afhændet til sin hustru i levende live: 94 sldlr. Også kornet fradrages, da det skal forblive til gårdens nytte: 86 sldlr., samt høet: 16 sldlr. Det skal være vinterfoder til kvæget. Ialt 197 sldlr. fradrages registreringen. Rest: 152 sldlr. Dertil lægges den rugsæd, der nu er i jorden. Til deling er der så i penge 199 sldlr. og den otting jord, som den afdøde ikke har afhændet til nogen, indkøbt af fælles midler for 220 sldlr. Summa summarum: 419 sldlr. - Gæld: Mandens første hustru, sal. Anne Marie Brinckes børns mødrene arv iflg. skifteforretning af 3/7 1673: Henrik Christensen 64 sldlr. + renter i 6 år, Anna Magdalena: 32 sldlr. + renter i 5 år, Ellenore Christensdatter: 32 sldlr. + renter i 3½ år, Christiane: 32 sldlr. + renter i 1½ år. Renten er beregnet for den tid, enhver af deres sal. moders og stedfaders bo er udkommet til anden tjeneste. Christoffer Adolf Christof fersen: 64 sldlr., Rudolf Christoffersen: 64 sldlr., Anna Marie Christoffersdatter: 32 sldlr. Disse tre børn er alle umyndige og bliver underholdt i hjemmet; derfor ingen renter af den mødrene arv. Børnenes mødrene arv beløber sig til ialt 366 sldlr. - Herefter nævnes anden gæld: Der er gæld til Jacob Hansen, borger i Kolding, Valborg Jacobsdatters fader, der fordrer 122 sldlr. for varer og desuden et beløb for procesomkost ning m.m. i forbindelse med erhvervelsen af den beholdne otting jord, 45 sldlr. samt udlæg til tømmer til boets bygning, 38 sldlr. Rådmand Jens Nielsen fordrer 24 sldlr. - Gæld ialt 556 sldlr. (Skiftet har adskilligt flere detaljer; det strækker sig over siderne 34b-41b).

Jordrup og Knudsbøl mænd får tingsvidne på, at en række navngivne mænd i de to byer er forarmede formedelst ulykkelig sygdom og lungesot, som i nogle år har været meget streng i disse byer og forvoldt, at deres kvæg aldeles er bortdødt. Derfor er mændene gerådet i stor armod. I forvejen var en del af dem kun af slet tilstand, og denne er blevet forværret ved kvægets frafald, hvorfor de ikke har kunnet betale deres befalede udgifter.

Hans Knudsen i Hjarup får Poul Hattesen, Lauge Hansen og Peder Hansen, alle i Vester Vamdrup, og Frederik Hansen i Habdrup til at vidne om, hvordan han kan være beslægtet med sal. Hans Mikkelsen af Skustrup: Hans Knudsen og sal. Hans Mikkelsens moder i Skustrup var ægte født og båren af tvende kødeligt ægte søskende, så Hans Knudsen er fuldt kødeligt søskendebarn til sal. Hans Mikkelsens moder og derfor næst anden led beslægtet og i byrd med Hans Mikkelsen.

Mikkel Ottesen pva. amtskriveren Matthias Friis, et vidne ang. det øde og forarmede gods, hvoraf ingen kontribution til amtskriveren er blevet erlagt indtil nytårsdag næst afvigte. Han fremlagde en skriftlig specifikation, som vidner bekræfter. Den vil blive indført i tingsvidnet.

Et tingsvidne om kongens forarmede bønder ang. deres resterende kontributioner. En række navngivne mænd i Geising, Knurborg, Refsinghoved, Hudsted, Verst, Seest, Egholt, Vrå og Jordrup er forarmede formedelst kvægets frafald, durchmarchers indkvartering og andre denne besværlige krigstid med sig førende besværlig heder og ulempe, så de ikke har kunnet betale deres udgifter.

Christian Ridefoged, en opsættelse.Har stævnet Knud Jensen, Jep Madsen, Niels Jensen og Mikkel Pedersen, alle af Højrup. De skal fremvise deres fæstebreve på den øde gård i Højrup, de har i fæste; og eftersom de på samme gård har nydt tilbørlig åringers frihed og alligevel ikke dermed har opbygget og forbedret gården, som billigt var, mener ridefogeden, at deres fæste bør være forbrudt; og hvis de ikke kan fremvise fæstebrev, mener han, de skal lide som for uhjemlet.

Se 11/3. Ridefogeden stævner Knud Lauridsen af Hjarup til dom, angående den oprettede kontrakt mellem Knud Lauridsen og hans broder Peder Lauridsen om dennes mødrene og fædrene arv. Den lyder på 40 sldlr. og er skrevet på papir nr. 10, der koster 12 sk. Ridefogeden mener, at kontrakten er skrevet på den forkerte sort papir iflg. kgl. forordning, hvorfor han mener, at den omhandlede sum iflg. forordningen bør konfiskeres. Opsat 14 dage. 15/4

2/4. Idag skulle der være handlet dom over Knud Lauridsen i Hjarup ang. konfiskationen af de 40 sldlr. Men da han ikke er mødt, opsættes sagen i 14 dage, hvor han har at møde og fremvise skriftligt, om amtmanden fil forskåne ham, og ellers videre at lide og undgælde.

2/4. Hans Jepsen i Seest kundgjorde, at eftersom Thomas Danielsen i Kolding har ladet ham kalde, og sagen nu har været opsat i 6 uger og Thomas Danielsen ikke er mødt i retten at æske dom, hverken idag eller for 8 dage siden, formente Hans Jepsen, at han burde være fri for tiltalen. - Da er Hans Jepsen hermed frikendt for Thomas Danielsens tiltale, indtil han lovligt kaldes påny.

Iver Jensen i Øster Vamdrup på egne vegne og på vegne af Jep Christensen, et vidne. Marquor Nissen i Bønstrup og Knud Basse i Øster Vamdrup vidner, at de hos var, så og hørte, at Iver Jensen, som nu bebor det bolig i Øster Vamdrup, som Mads Jensen næst før ham fordum beboede, og Jep Christensen, som nu bebor det bolig ibidem, som Søren Jensen næst før ham fordum beboede, fæstede de to boliger, som de bebor, af øvrigheden på Koldinghus. Det var i 1678, og de betalte fæstepenge til den tid. Amtmandens fuldmægtig Johan Iversen lovede dem derpå amtmandens fæstebrev uden al videre bekostning, og der blev hver af dem tilsagt 3 års frihed for skyld, skatter, ægt og arbejde, eftersom samme boliger siden fejdetiden her i landet har ligget ganske øde.

Torsdag den 3. juni: holdtes Anst herredsting i Store Anst. Sættefoged: Christen Iversen.

Jakob Hansen af Kolding, et afkald: Henrik Christiansen Kettelhaut, barnefødt i Seest, kundgjorde at have akkorderet med Jacob Hansen, borger i Kolding, om al den arvelod, ham tilfaldt arveligt efter hans moder sal. Anna Maria Brincke, som boede og døde i Seest, efter skiftebrevs formelding af 1673 30. juli.

Thulle Pedersen i Ferup, et afkald: Mogens Pedersen, boende i Harte, Brusk herred, kvitterer for sig og hustru Anne Thullesdatter for den arvelod, hendes fader Thulle Pedersen i Ferup har udbetalt dem efter hendes sal. moder Lene Hansdatter.

Oluf Jensen i Hjarup, et skiftebrev:
For rettet fremstod Oluf Jensen af Hjarup og fremlagde en skriftlig registrering og skifteforhandling lydende således:
Anno 1680, den 4. juni er holdt registrering, vurdering, skifte og deling i Oluf Jensens bo i Hjarup efter hans afdøde hustru sal. Mette Rasmusdatter imellem faderen Oluf Jensen, selv nærværende, på den ene og hans samt forn. den sal. afdøde kvindes umyndige børn på den anden side, nemlig Jens Olufsen i hans alders 6. år, Anne Olufsdatter i hendes 12. år, Mette Olufsdatter i hendes ottende år, Maren Olufsdatter i hendes 3. år og Kirsten Olufsdatter som er spæd og ½ år gammel, på hvis vegne tillige med faderen Oluf Jensen var overværende deres morfader Rasmus Pedersen i Vester Vamdrup så vel som morbroderen Peder Rasmussen i Dollerup. På kgl. Maj.s vegne var til stede Christian Nielsen Ridefoged, Christen Iversen i Store Anst i herredsfogedens sted, Bartram Pedersen ibd. herredsskriver tillige med vurderingsmænd: Peder Jensen, Kjeld Gregersen, Mads Sørensen og Knud Lauridsen, alle i Hjarup. Da er bemeldte bos middel, formue og løsøre takseret og likvideret som følger:
Levende kvæg og bæster: 2 brune gildinger i 9. år, begge vurderet for 20 slettedaler, 1 brunblisset hoppe i 5. år: 10 dr., 1 gl. blind dito: 3 dr., 2 sorthovedede kør, begge 14 dr., 2 dito begge for 11 dr., 2 gl. dito, 8 dr., 1 liden ung ko: 5 dr., 4 spæde kalve: 4 dr., 2 dito: 1 dr. 2 mk., 4 svin à 3 mk=3 dr., 10 får à 2 mk. 8 sk.=9 dr. 1 mk., 8 lam à 1 sk er 2 dr., 3 gæs 3 mk., 15 gåseunger à 6 sk. er 1 dr. 1 mk. 10 sk., 8 bistader à 2 dr. er 16 dr.
Kobber, tin og messing: 1 messingkedel 3 mk., 1 tinpotte, 2 tinfade, 1 smørbrikke, 1 liden skål, tilsammen 1 dr. 2 mk.
Jernfang: 1 jerngryde 1 dr., 2 høleer: 1 dr. 2 mk., 2 buløkser: 1 dr. 2 mk., 1 bulsav: 3 mk., 1 spånekniv: 8 sk., 3 nafuere: 1 mk. 2 sk., skorstentøjet tilsammen: 3 mk., 1 skærekniv: 1 mk., 2 forke: 8 sk.
Linned og uldne klæder: gl. klæder til 2 senge for 5 dr., 2 sække for 3 mk., den sal. kvindes efterladte livskårne klæder er 1 sort klædekåbe for 6 dr., 1 sort 5-stofs skørt med dets trøje: 2 dr. 2 mk., 1 rød boyes skørt med dito trøje: 3 dr., 1 sort silke grafgrøns hue: 2 mk., 1 pund hør og 1 pund uld. Forskr. den sal. kvindes livskårne klæder tillige med det ovenmeldte hør og uld som specificeret og vurderet er, blev af samtl. vedkommende sluttet og samtykket, børnene samtlige alene at skal nyde, og faderen deri ingen lod eller det at have, som faderen dem samtligen og enhver har retten at imellemdele og i så måder hver barn deri sin lod og andel lade nyde og til nytte anvende. Hvorfor dets vurdering og ikke i bos middels summa er indregnet. Derimod faderen Oluf Jensen selv alene forlods skal nyde og beholde hans egen seng uden al vurdering og deling.
Trævarer og boskab: 2 trævogne med deres behør: 6 dr., 1 plov med jern og bør tillige med 1 gl. træharve, alt for 1 dr., 1 gl. slæde: 2 mk., 1 egebord med skab under: 1 dr., 1 egekiste med fod under: 3 dr., 1 ege halvkiste: 1 dr. 2 mk., 1 fyrreskab: 2 mk., 1 dejgtrug: 3 mk., 1 kværn med 1 sten: 3 mk., 1 gl. lidet bryggerkar og 1 gl. balje, alt for 2 mk., 1 og ½ tønde: 2 mk., 1 spand, 2 krybber: 12 sk., 5 sibøtter for 15 sk., 1 flødebøtte: 6 sk., 1 kærne: 12 sk., 1 pibekande: 6 sk., 1 gl. skæppe: 14 sk.
Utærsket korn: Rug: 4 traver (thrauf) og 4 skp., skæppen=12 sk., = 3 dr. - Rugsæd udi gødeland: 20 skp. à 1 rdl. = 30 dr. - Bygsæd i gødeland: 6 skp. à 1 dr. er 6 dr. - Udi magerland: 18 skp. à 2 mk. = 9 dr. - Havresæd: udi bygstuber = 24 skp. à 1 mk. 8 sk. er 9 dr. Udi andet kierfland = 24 skp. à 1 mk. er 6 dr. - Boghvedesæd = 8 skp. à 1 mk. 4 sk. er 2 dr. 2 mk.
Summa summarum beløber al forskrevne boes middel og formue, som nu registreret og vurderet er, i penge 208 sldlr 1 mk. 5 sk. - At ej videre befandtes inden eller uden denne bo, end som nu registreret og vurderet er, det benægtede faderen ved sin ed. Ellers belangende gårdens ejendoms grund og selvejerrettig hed, da som børnenes moder forn. sal. Mette Rasmusdatter ikke er deri vorden indskødet, pantsat eller i nogen måde skriftligt forsikret, så tilstod derfor og samtykkede bemeldte Oluf Jensen, at hans bemeldte 5 umyndige børn enhver skal nyde sin andel og retmæssig lod i al bemeldte selvejergårds ejendom, grund og rettighed, efter deres forn. salige afdøde moder, og i så måde samtl. være deri lodtagne og hermed berettiget lige ved faderen forn. Oluf Jensen selv.
Imod forskr. bos middel og formue blev angivet efterskr. bortskyldighed, som fordres. Først for forstrækning til den sal. kvindes begravelse og andre fornødne udgifter fordres 20 sldlr; papir til skiftebrev og genpart 1 dr. 2 mk.; genpartens skrivepenge 1 dr. 2 mk. Rettens tetjente til slalarium blev godvilligt tilbudt 6 dr. Er tilsammen 29 sldlr. Dem afdraget fra boens middels summa, som er 208 dr. 1 mk. 5 sk., bliver igen til deling 179 dr. 1 mk. 5 sk. Hvoraf faderen tager først den ½ del, som er 89 dr. 2 mk. 10½ sk. Den anden ½ part er delt i 6 lige søsterlodder, deraf tilkommer Jens Olufsen 1 broderlod nemlig 29 dr. 3 mk. 8 sk. 10 d.; Anne Olufsdatter 14 dr. 3 mk. 12 sk. 5 d.; Mette Olufsatter 14 dr. 3 mk. 12 sk. 5 d.; Maren Olufsdatter 14 dr. 3 mk. 12 sk. 5 d.; Kirsten Olufsdatter 14 dr. 3 mk. 12 sk. 5 d.. Beløber in alles 89 dr. 2 mk. 10½ sk. lige ved faderens log, og haver bemeldte børn samtl. enhver herforuden dem forbeholden deres retmæssig lod og andel, som før ommeldet er, udi ejendommens gårds grund og selvejerrettighed, efter den forn. sal. moder til ovenindførte fordring. Lover tilforpligter sig Oluf Jensen rigtig og .... hver vedkomende creditor og alle andre skadesløst at contentere og fornøje, så vel og sine ermeldte børn enhver sin indmeldte mødrene (arv) for løsøre og bo, fæ med rede penge skadesløst at contentere og svare i alle måder, og derfor til forsikring pantsætter dem hans egen tilkommende lod og del, nemlig den halvde del af hans gårds grund og ejendom, samt og dem enhver for deres deri forindmeldte ejendomspart og rettighed at stå til rette og tilbørligt svare uden skade og skadeslidelse i alle måder. Og ellers holde dem enhver og samtl. til ære og lære, optugtelse, skolegang og tilbørlig fremtarv, som for Gud og den kristne øvrighed forsvarligt er og en ærlig kristen fader ved sine ægte børn i alle måder hør og bør, og skal derimod ingen rente af deres ermeldte mødrene arv svares eller fordres, før end drengen bliver sine fulde femten år og enhver af pigerne 18 år gammel, og da dem enhver til capital og derefter påløbende tilbørlig rente skadesløst at svare.
Efter samme registrerings formelding bemeldte Oluf Jensen idag stod her for retten og bestod og samtykkede dette skifte således lovlig og tilbørig at være holdt, som forskrevet står, lovede og bepligtede for sig og sine arvinger at holde og efter alt, hvad deri indmeldt og nu oplæst er, at holde dette sine ermeldte børn, rettens 3 betjente og alle deres arvinger uden skade og skades lidelse i alle måder. Og stod Rasmus Pedersen i Vester Vamdrup og Peder Rasmussen i Dollerup på børnenes vegne til vedermålsting, så vel og vurderingsmændene Peder Jensen, Kjeld Gregersen, Mads Sørensen og Knud Lauridsen, alle i Hjarup, og enhver ved deres ed bestod og afvandt således i alle måder lovligt at være passeret og samtykket, som skrevet står. Hvorpå de bad sig enhver Gud til hjælp. Derefter Oluf Jensen var tingsvidne begærende, og Rasmus Pedersen på børnenes vegne begærede genpart.

Syv mænd: Oluf Jensen i Hjarup, Jens Lauridsen, Carsten Hansen, Johan Christensen, Søren Mortensen, Jens Lassen, alle i Hjarup, og Peder Lauridsen i Knudsbøl.

8 mænd: Christen Snogdal i Hjarup, Christen Buch, Svend Christensen, Anders Jessen og Nis Pedersen ibd. Anker Sørensen i Geising og Jep Pedersen i Vester Vamdrup. Hans Madsen i Hjarup.

Thonne Pedersen af Kolding, en opsættelse ctr. Anders Nielsen Lindvig i Vranderup. - Thonne Pedersen fremlagde en dom ctr. Anders Nielsen Lindvig af 31/8 1676 på boggæld efter den nye Koldingbog folio 162: 37 sldlr. for adskillige varer. (Dommen er afskrevet) Skyldneren havde da erkendt gælden og udbedt sig nyt regnskab, fordi det oprindelige var blevet væk, og lovet at betale; men det havde han ikke efterkommet, hvorfor han var blevet dømt til at betale. Thonne Pedersen begærer dommen fornyet samt skyldneren dømt til at betale påløbne omkostninger. Anders Nielsen Lindvig mødte ikke. Opsat 14 dage. 5/8

Anders Matthiesen i Bække har stævnet Johan Jacobsen i Asbo til at påhøre synsforretning, som Iver Sørensen og Anders Matthiesen har ladet afholde. Vidner har været til syn på et engskifte på Asbo mark. En sten bevistes at være skelsten til Johan Jacobsens engskifte. Der var slået ca. 24 skår af naboens engskifte. - Noch fremstod vindingsmand Jens Thomsen i Asbo: at der til Hans Jensens øde gård i Asbo er et engskifte mellem Jens Thomsens og Johan Jacobsens skifte, og det engskifte skal være ligesom en husgavl. Andre bevidner det samme.

Jens Mikkelsen fremlagde pva. amtskriveren en restance ang. landgilde for 1679 iflg. dom af 29/1 og æskede herredsfogeden til at gøre udlæg for resterende landgilde for 1679 imod det pva. amtmanden af Jens Nielsen Croning gjorte forbud af 5/2. Skrivelse fra amtmanden: Eftersom tilforn herredsfogederne her i Koldinghus amt er forbudt ingen udsæt hos slottets tjenere at gøre for deres landgilde uden min tilladelse, så eftersom jeg nu samtlige bønder har ladet indkalde og deres beskaffenhed betragtet, så tillades herredsfogederne executionen over dem at lade ske, som ikke inden maj måneds udgang det dem ansatte kvantum af deres landgilde for 1679 clarerer. Dateret 18/5.

Christian Ridefoged har stævnet Anders Hansen i Vester Gesten, Anders Thomsen, Gregers Pedersen og Oluf Nielsen ibidem til at vidne.

5/8. Thonne Pedersen (Zonne Pedersen?) får dom over Anders Nielsen Lindvig i Vranderup. (Sagen er refereret meget udførligt. Den går tilbage til 1670. Anders Nielsens hustru Karen Jensdatter Ravn har under hans fravær i militærtjeneste været inde i sagen med Sejr Andersen som værge. Der gengives et brev fra Anders Nielsen om, at han vil skaffe pengene fra Lildballe mænd, når han skal på Brusk herredsting).
Idag har han ladet sig repræsentere af Peder Christensen af Vranderup, der fremlægger Anders Nielsens skriftlige indlæg, som han selv fremlagde i retten den 5/8:
Tonnes Pedersen støtter sig til en dom, som ganske er ubillig og imod kongens nådigste forordning, og som er afsagt over mig for samme gæld, da jeg i krigens tid var udrejst i kongens tjeneste; samme dom er urimeligt funderet på en missive, hvori jeg har begæret Thonne Pedersens regnskab, på det at vort mellemværende kunne komme til endelighed. Med den dom er der vederfaret mig stor uret, og jeg er blevet overilet i retten, hvilket jeg igen hos sættefogeden på sine tilbørlige steder vil vide at søge. Ellers belangende Thonne Pedersens og mit regnskab, da er jeg i langsommelig tid ikke blevet fordret ...... Timmed finder jeg i min tegnebog, hvilket er og sandfærdigt, så sandt som Gud skal hjælpe mig, er det mig fuldkom men bevidst at have betalt til Thonnes Pedersens hustru på hendes bo 10 sldlr. for noget klæde den 12. november 1670. Og Thonnes Pedersen kan vel erindre, at jeg betalte ham ved hans stuebord de 6 rigsdaler. Anlangende Thomas Oxen, da jeg samme år kort tilforn var kommet fra København. Begærer gerne nu som tilforn, at Tonne Pedersen ville give mig regnskab på, hvad han fordrer, vel muligt mere defect derudi findes kunne, så jeg mig tilbørligen derpå kunne erklære og den dannemand for resten tilfredsstille. Formoder for slige omstændigheder, at rettens betjente denne min erklæring imod den ugrundede dom og Thonne Pedersens ansøgning i retten ville anse, med tjenstlig begæring, at dette måtte læses, påskrives, indføres og mig genpart af, hvad som for retten i den sag passerer, meddeles. Vranderup d. 5. august anno 1680. Anders Lindvig.
- og fandtes ydermere således påskreven: Eftersom Thonne Pedersen siden seneste opsættelse sig ej til nogen afregning med mig i mindelighed villa lade bekvemme, da begæres tjenstl. endnu som tilforn, at dette mit svar imod hans tiltale i retten må anses og mig tillige med genpart af, hvad som i den sag passerer, måtte tilstilles, og fuldmagt gives nærværende Peder Christensen dette på mine vegne at irettelægge. Actum Vranderup d. 2. sept. anno 1680. Anders Lindvig. - Thonne Pedersen begærede dom uden opsættelse.
Da såsom velfornemme Thonne Pedersen her fremlægger en dom udstedt her af Anst herredsting 1676 d. 31. august og dermed beviser for de fordrende 37 sldlr. at være tildømt skadesløs betaling af Anders Nielsen i Vranderup eller nam og vurdering i hans bo at vinde, og Anders Nielsen herimod selv for retten er mødt d. 5. august med sit skriftlige indlæg, som han og her idag har ladet fremlægge, hvor han sig vel ved ed påberåber en del af fordringen både til Thonne Pedersen selv så vel og hans sal. hustru at være betalt, men intet videre beviseligt i nogen måde enten skriftlige eller mundtligt derom fremvist, ej heller efter opsættel sens indhold parterne herom gjort afregning, til hvilken ende sagen dog udi seks uger har været opsat, vidste jeg mig derfor ikke at kunne understå den af Thonne Pedersen her i rette lagte forrige sættefogeds udstedte dom at modsige, helst efterdi den på fire års tid hidindtil findes ej at være stævnet eller i så måde modtalt. Hvorfor ikke rettere vides heri at kende og dømme, end Anders Nielsen i Vranderup jo efter samme doms formelding (al den stund den står usvækket ved sin fulde magt, og intet indtil videre bedre bevis mig om nogen deraf er betalt fremkommer) bør at contentere og fornøje Thonne Pedersen for den deri meldte summa, nemlig 37 sldlr. med hvad billig omkostning ved denne sag er forårsaget, og det inden 15 dages forløb til Thonne Pedersen skadesløst at betale eller være nam og vurdering undergiven efter lands lov og recessen. (Se 1/9 1681).

Anders Nielsen i Vranderup kundgjorde, at Thonne Pedersen i Kolding ham ved tvende personer, som var en af Kolding hospitals lemmer med en lam hånd såvel og en anden liden ung person, havde næst forgangne torsdag ladet ham give 8 dages varsel at svare Thonne Pedersen her ved Anst herredsting imod, hvad sager og lovsmål han imod ham agtede at føre. Hvorfor Anders Nielsen erbød sig i rette at svare og begærede at vide hans sag og beskyldning. Ingen var nødt på Thonne Pedersens vegne. Så Anders Nielsen blev frikendt for denne tiltale, indtil han påny er blevet lovligt citeret.

Poul Felding stævner Nis Basse, Søren Basse, Iver Hansen og Christen Sørensen, alle af Geising, samt Anne Pedersdatter ibidem. Nis og Søren Basse skal påhøre vidner. De andre skal vidne.

Hans Hansen i Øster Vamdrup, Knud Basse, Søren Friis og Hans Jessen i Øster Vamdrup er idag for retten opnævnt til at møde i Søgård tirsdag morgen for at syne den gårds bygning og brøstfældighed, som ridtmester Gabriel Grubbe nu sidst påboede og oplod, og som hr. kornet Frederik Nahrendorf nu bebor.

Hans Jepsen i Seest, Jens Kjær ibidem, Knud Lauridsen i Hjarup, Oluf Jensen ibiden, Mads Jessen i Egholt, Peder Skrædder i Øster Gesten, Niels Kloster i Hudsted og Hans Hansen i Jordrup er i dag for retten opnævnt til at være skovbetjentene følgagtige i al den syn i kronens skov her i Anst herred, når de derom tilsiges, under tilbørlig faldsmål.

Karen Eskesdatter i Kragelund gav last og klage over Iver Maltesen ibidem, formedelst han hende utilbørligt og voldeligt har overfaldet på Kragelund gade og blå og blodig slagen med videre ubillig og voldelig medhandling, som altsammen her for retten blev synet af Anders Sørensen i Geising og Niels Jensen i Højrup og ved tingsvidne skal bekræftes og ved retten videre udføres. 14/10

23/9. Jørgen Madsens hustru Karen Eskesdatter i Kragelund vedstod sin klage over Iver Maltesen og ydermere beklagede, hvoledes han hende på hendes ærlige navn og rygte havde udskæld og påsagt hende, hvad han aldrig kan bevise. - Synsmændene rapporterede om nogle blå mærker og blodige sår i ansigtet. Iver Maltesen har også med vold taget 2 af deres bæster og sat dem for sin harve. - Jørgen Madsen begærede tingsvidne. Anders Nissen i Kragelund vidnede, at idag for 3 uger siden, da han gik på Kragelund gade, så og hørte han, at Iver Maltesen var i klammeri med Jørgen Madsens hustru både på gaden og i Iver Maltesens gård. Han så, at Iver Maltesen kom løbende til hende med et træ i sin hånd, som han ville slå med, og hans hustru holdt ved ham og ville det forhindre. Så gik Anders Nissen til dem, frelste hende og forhindrede, og hun ikke bekom nogen skade, imedens han hos var; men da så han, at Karen Eskesdatter havde bekommet nogle slag og skade og bl.a. en blodigt slagen sår ved hendes ene øje, og så han samme tid, at Iver Maltesen havde Jørgen Madsens tvende bæster i en tømme og førte dem af sin gård, og var bevidst, at Iver Maltesen havde slået Karen Eskesdatter og gjort hende skade. - Jørgen Mikkelsen ibidem vidnede noget lignende; han havde også set, at Iver Maltesen førte hestene ud af Kragelund by. - Lignende vidnesbyrd fra Otto Sørensen ibidem.

Otto Sørensen i Kragelund fører vidner: at i sommer ved Sct. Hanstid da afbrændte hans gårds bygning ganske og aldeles samt al hans indehavende formue og gods, så han næppelig beholdt de klæder, han og hans hustru havde haft på deres legemer, hvorfor han er i stor armed gerådet; også hans vogn og plov blev opbrændt.

Peder Sørensen i Glibstrup (=Peter Neymand, foged) får tingsvidne: alle menige mænd i Anst herred er stævnet til at vidne ang. Peder Sørensen i Glibstrup og hans hustru Maren Hansdatter, deres forhold og omgængelse fra begyndelse og hidindtil, desligeste om nogen derimod ville have noget at svare. Tilstede værende herredsmænd spørges, om nogen har noget at sige ham på, og om ikke han og hans hustru ærligt og vel i alle måder har forholdt. - Da fremstod (24 navngivne vidner fra forskellige byer), som på menige herredsmænds vegne svarede, at de med en god samvittighed kan udsige, at Peder Sørensen, som nu bygger og bor i Glibstrup, er barnefødt der på stedet i den samme selvejergård, han ibor, af ærlige, ægte, kristelige og fornemme gode forældre, og selv har han både i sin ungdom så vel og siden han kom til skelsår skikket, beteet og forholdt sig ærligt, tilbørligt, oprigtigt og vel, som en ærlig mand i alle måder vel egner og tilbørligen anstår, så at ingen med rette i nogen måder sig over ham så vel hans hustru Maren Hansdatters ærlig og ... samtlig god omgængelig og kristelig forhold kan have at besvære etc. - Tilstedeværende herredsmænd bekræftede vidnesbyrdet. Peder Sørensen begærede tingsvidne.

Auditør Hofmann fremlagde pva. oberst Schwanewedel en klage af 8/10 fra Hans Pedersen indleveret til kommissær Friis. Hans Pedersen af Jordrup begæres at ville være klagen gestændig, og om obersten i så måde havde forudrettet ham, som han har angivet i klagen. Hans Pedersen berettede, at han vel havde beklaget sig for kommissær Friis, men ikke aldeles således, som i klagen findes beskrevet, eftgersom han selv hverken kan læse eller skrive, og var derfor ikke aldeles med hans vilje, at klagen således imod hr. obersten var lydende, såsom han ikke dertil havde føje; begærede derfor at sagen måtte opstå i 8 dage, imidlertid han hr. oberst ydmygest ville om nåde og forladelse ansøge. 4/11

Peder Nielsen Mollerup fremlagde pva. regimentskriveren en forteglense på, hvad øde ryttergods der her i Anst herred hører under oberst Schwanewedels regiment: Lejrskov, Vester og Øster Vamdrup, Knudsbøl. Regimentskriveren lader det øde gods opbyde, om nogen findes, som noget deraf ville antage, begygge og vedligeholde med visse åringers frihed for alle udgifter samt hjælp til bygningen samt andre billige og gode conditioner.

Peder Christensen af Vranderup fremlagde pva. Hans Pedersen i Seest en dom af 27/1 1672 over Mogens Nielsen i Ferup for en obligationsgæld på 12 rdr., da Hans Pedersen var toldbetjent i Kolding. Begærede dommen fornyet. - Derimod protesterede Mogens Nielsen, der først ville se rigtig håndskrift i original. Sagen udsættes i 14 dage, og da skal den originale obligation fremvises. (Se 2/12)

Peder Mollerup fremlagde pva. regimentskriver Anthony Barchmann kommissær Friises missiv og forklaring af Århus, den 25/10 1680 ang. rytterbøndernes udgifter og landrytteriets forplejning.

28/10. Auditør Hofmann pva. oberst Schwanewedel, et vidne: Paaske Nielsen i Jordrup forklarer ang. den øde gård i Jordrup, som Hans Pedersen ibidem over for kommissær Friis beklager sig at være tvunget af obersten til at antage i hans rytterlægd. Paaske Nielsen var bevidst, at obersten ingenlunde havde tiltvunget Hans Pedersen samme ½ gård at antage. Men nu næst forgangen kornhøst da hørte han, at Hans Pedersen sagde til obersten på Knudsbøl og begærede af ham, om han ville fly ham den ½ ødegård i Jordrup i hans rytterlægd for 2 tdr. hartkorns takst, da ville han den gerne have; og ellers hvad eng Hans Pedersen beklager, obersten af bemeldte ½ nydt og brugt haver, da har Paaske Nielsen lejet obersten den eng, så som han svarede udgifterne i de tider af samme ½ gård. - Hans Pedersen forklarer selv, at da obersten tilbød ham den ½ gård, sagde han den vel at ville antage, dersom obersten ham den for 2 tdr. hartkorns takst og to års frihed kunne fly og fæste. - Poul Christensen i Jordrup vidnede som Paaske Nielsen. - Dernæst fremlagde auditøren sit skriftlige indlæg. Opsat 4 uger. 2/12

Claus Hansen i Skanderborg pva. Oluf Nielsen i Kolding, der er stævnet af Eske Pedersen i Bække. Denne mødte ikke, og der var ikke nogen til at proponere noget imod Oluf Nielsen, hvorfor han frikendes for Eske Pedersens tiltale indtil ny lovlig indstævning.

Peder Mollerup fremlagde pva. regimentskriveren rytterforordning af 27/10 1680 ang. landrytteriets forplejning, bøndergårdes konservation m.v.

Mikkel Jepsen i Roved, et skøde: Jep Jepsen i Gamst på egne vegne og Hans Sørensen Smed ibidem på vegne af sin hustru Birgitte Jepsdatter samtykkede efter lovbydelse, solgte og skødede til Mikkel Jepsen i Roved ald den lod og rettighed, som Jep Jepsen og Birgitte Jepsdatter kan være berettiget til efter deres sal. fader Jep Mikkelsen og moder Margrethe Jeps og efter afdøde søskende i den halve selvejergård i Roved.

Gertrud sal. Søren Hansens i Anst, et skiftebrev: Stævning til den sal. mands søster Kirsten Hansdatter i Kolding med lavværge og hans tvende afdøde søstres Lene og Marie Hansdøtres efterladte børn, item hans afdøde broder sal. Hans Hansen, som boede og døde i Vester Gesten, hans efterladte børn. Anders Hansen i Vester Gesten fremlagde stævningen og registreringen, som er foregået den 10/11 på det kirkeboel i Store Anst, som Søren Hansen fradøde. Enkens tiltagne værge er Anders Hansen. Christen Iversen er til stede som præstens medhjælper og kirkens værge. På kongens og rettens vegne: herredsfoged Peter Neymand og herredsskriveren; desuden er 4 uvildige mænd til stede.
Registreringen er opdelt i kategorier. Levende kvæg - Utærsket korn (en ringe del havre og byg i laden tilhører en ungkarl Jep Nielsen og hans søter Bodil Nielsdatter, som er i huset hos enken). - Jernfang - Den sal. mands gangklæder - Sengeklæder - Trævarer. Boens ganske middel beløber sig til 39 sldlr. - Gæld: Først alt, som til den sl. mands jordefærd og meget hæderlig begravelses bekostning var borget: 19 sldlr. Skiftet: 6 dr. papir: 1 mk. 14 sk. Tjenestepigens skyldige løn: 6 dr. Salær til herredsfoged, skriver og tingsvidnes beskrivelse blev godvilligt sat til 6 dr. Papir til skiftebrebevet 1 mk. 8 sk. Christen Iversen oplyser med ed at have lånt den afdøde 6 dr, hvilket bekræftes af enken. Anders Hansen i Vester Gesten har lånt ham 8 dr. Udlæg tilsammen: 52 dr. Desuden fordrer stævningsmændene deres betaling for 2 dage, de har været omkring at indstævne arvingerne. Desuden fordrer en karl ved navn Jes Basse den resterende betaling for 12 dages arbejde. Hvilket ikke til visse penge blev modereret, eftersom enken lovede dem selv at ville tilfredsstille. Da eftersom gælden overstiger boets middel med 13 dr., så for at ingen af kreditorerne skal kunne beklage sig, har enken og hendes lavværge forpligtet sig til at tilfredsstille enhver indført, som kan have noget at fordre.

Jens Nielsen Chroning pva. generalmajoren og amtmanden ctr. Jakob Staffensen i Seest. Fremlagde et kgl. privilegium af 4/7 1673 til mester Christian Schmit, instrument... i Koldinghus amt, læst for retten 23/10 1673. Fremlagde derpå amtmandens ordre af 14/7 om at efterleve kongens privilegium, læst for retten idag og 22/7. Item desforuden findes påskrevet at være læst af prædikestolen for menigheden i Seest kirke 6. søndag efter Trinitatis. Fremlagde endvidere en attest af husfoged og ridefoged Johan .... anlangende at der ... læst Jakob Staffensens skriftlige begæring... Hans og Christian Geisse, trommeslager i Fredericia, om opvartning med deres instrumenter til hans bryllup. Noch en attest af bemeldte Johan Lehmeyer, kgl. husfoged og ridefoged, at han bemeldte Jakob Staffensen har advaret og påmindet ikke imod kgl. maj. befaling i så måder at handle. Formente, at eftersom Jakob Staffensen i Seest både tvært imod ko. maj. befaling og amtmandens skriftlige advarsel ... har til sit bryllup begæret andre spillemænd end de dertil af ko. maj. priviligeret er, såsom også turet imod ... varsel ... modvilligt samme spillemænd på sin bryllupsdag brugt haver, han da derfor bør lide. Opsat 6 uger. 20/1

Anders Lindvig pva. Christian Nielsen Ridefoged og nogle folk i Egtved og omegn ctr. Oluf Mortensen i Bølling. Else Christensdatter af Store Anst er stævnet til at vidne: Sidste Sct. Mikkelsaften, da hun var i Oluf Bøgvads hus i Bølling, kom Christian Ridefoged af Kolding og Mikkel Ottesen ibidem med andre deres medfølgere ind i huset og sagde, at de skulle have Oluf Mortensens kiste åbnet og efter amtmandens befaling deri ransage; da sagde Else Christensdatter, at hun var fremmed i huset og vidste intet af nøgler eller lukkelser til Oluf Bøgvads kiste at sige. Da sagde Mikkel Ottesen, dersom ikke blev godvilligt oplukket, så ville kongens nøgle. Da adspurgte Jens Olufsen, hvad besked de derpå havde; og straks tog Mikkel Ottesen et brev af sin lomme og læste for ham, hvilket hun ikke vidste hvad var eller forstod sig på, og derefter bad Jens Olufsen, at Else Christensdatter skulle oplede nøglerne og oplukke. Hvorefter Else Christensdatter tog nøglen til en kiste, satte den i låsen og lukkede låsen op; og en anden tog ved kistelåget og lukkede det op med som hun ikke kendte. Desligeste tog hun tre andre nøgler, som hang der på en ring, og lagde dem på et skrin, og Poul Gjermandsen lukkede samme skrin op med en af samme tre nøgler for bordenden i Oluf Mortensens store stue i samtl. tilstedeværende deres åsyn og overværelse, og var hende ikke bevidst, at nogen af alle dem, som til stede var, noget i ringeste måder borttog eller med sig af huset førte. Og var endnu herforuden endnu et skrin i huset, hvilket Else Christensdatter ikke ved om der var nogen lukkelse eller lås for, og ikke heller vidste, hvem det oplukkede, og var herom aldeles intet videre bevidst. Anders Nielsen Lindvig på egne vegne og på vegne af interessenter tilspurgte Oluf Mortensen af Bølling, hvad det var for tinget han havde ladet kalde Jens Croning, Mikkel Ottesen og andre den sags interessenter til, eftersom tvende dem på hans vegne havde kald og varsel givet til by- og birketing og ikke navnet enten hvad by eller birketing det er begærende, derfor Oluf Mortensen som billigt er, samme ting som .... tid og steder ville kundgøre, hvortil Oluf svarede, at hans varselsmænd, som kaldet haver, vil og have navngiven til hvad ting de skulle møde, og hvis ikke det, når samme varsel blev afhjemlet, kunne de stævnede få at vide, til hvad ting de var blevet kaldet. Anders Lindvig begærede tingsvidne.

Christen Iversen i Anst pva. kornet Frederik Nahrendorf ctr. Jens Nielsen, der er blevet stævnet for porten til kornettens gård Søgård. Rasmus Jensen i Geising og Peder Nielsen i Søgård er stævnet at vidne om Jens Nielsens ubillige forhold imod sin husbond og hans undvigelse fra sin tjeneste.
Rasmus Jensen: Næstforgangne tirsdag for 8 dage siden, da han var i Søgård hos kornet Nahrendorf, da hørte og så han, at kornetten gik til sin ladedør og sagde til sin avlskarl Jens Nielsen, om han havde givet hans hest sit tilbørlige foder, hvortil Jens Nielsen sagde jo. Da sagde kornetten ydermere, at hans hest så ilde ud, og dersom han ikke vil fodre bedre, da ville det ikke gå til gode; hvorpå Jens Nielsen svarede, at havde hesten ikke fået nok, da skulle den få mindre herefter; og han sagde sig at være lejet for en avlskarl og ikke for hestedreng og ville derfor .... på sit arbejde; ville kornetten derfor slå ham, da ville han slå igen, og dersom han slog ham en gang, skulle han aldrig slå ham mere. Derpå kornetten gik i laden, tog til en fejekost, som stod ved siden af trådskaftet, og truede Jens Nielsen dermed, og endelig i hastighed gav ham et slag deraf. Straks derpå greb Jens Nielsen kornetten efter hals og hår og slog ham ned i halmen(?) ved siden, hvorpå de begge igen opstod og brugte klammersord mellem hverandre. Kom så tilsammen igen, og så blev de adskilt, og dermed undløb Jens Nielsen ud af husene og gården, og Rasmus Jensen ved ikke, hvor han blev. - Peder Nielsen bekræftede vidnesbyrdet.
Christen Iversen satte i rette, at Jens Nielsen først for tjenestens undvigelse bør erstatte kornetten en dygtig avlskarls nøjagtige løn i så lang tid, Jens Nielsen havde tilsagt ham sin tjeneste; og derforuden betale kornetten skadesløst al, hvad skade, forsømmelse og omkostning han har forårsaget ham; og formedelst han med magt har angrebet kornetten, som var hans herre og husbond, i hans eget hus og gård, bør han lide eksemplarisk straf, andre til afsky, og ikke tilstedes hos nogen ærlig mand at være eller tjene, før end han kornetten med fornøjelig afsoning og ellers i alle måder har kontenteret og tilfredsstillet, og hans skrin med hvad derudi er, som han har forladt, at være forbrudt og konfiskeret, samt derforuden overalt at gøre og svare kornetten rigtig rede og regnskab for gårdens avling og hvad ham har været betroet, og det straks ved nøjagtig kautionsforsikring, eller og, hvor han findes, at pågribes og anholdes i forvaring, indtil han nøjagtig borgen stiller eller og rigtig rede og fornøjelig regnskab gør.
Derimod på Jens Nielsens vegne at svare mødte Jens Christensen af Højrup i Holsten og fremlagde et skriftligt indlæg med deri indførte fuldmagt, lyder som følger: Eftersom jeg ugerne imod forhåbning må fornemme at være for Søgårds port given kald og varsel at møde til Anst herredsting mod hvad prætentioner og tiltale, som hr. kornet i Søgård mig ville påføre; muligvis hans sag og formening er, at han ville beskylde mig for at være undløbet af hans tjeneste med hvad videre han kan lade foregive mig i så måder med at efterstræbe til hans vilje og forsæt at fremme, dog jeg ikke i nogen måder dertil har givet årsag, som af hosværende godtfolk og mennesker, som i denne sag skal vidne, noksom skal(?) fornemmes kan, om de ellers deres rette sandhed vil gestændig være og dertil retteligen bliver eksamineret. Thi hvad sig angår, at jeg fra velbemeldte hr. kornet af hans tjeneste er undveget, var jeg dertil højligen forårsaget, såsom jeg imod al billighed og uden årsag af hr. kornetten blev overfaldet med hug og slag, da jeg med al mulig flid og troskab forrettede hans arbejde, som jeg var lejet til som avlskarl, og da han mig således ubilligt uden ophold og afladelse slog og ilde med handlede, nødedes jeg til at styre ham til side med lempe og gode, indtil jeg da for hans magt og vold kunne undfly og lade igen mit skrin med hvad derudi var. Hvorpå velbemeldte hr. kornet mig med skarpe gevær i sin fulde mundering til hest eftersøgte, så jeg måtte prise skoven(?) og tilse, hvorledes jeg kunne undkomme med livet og førlighed for sådan efterstræbelse og hårde magt. Til hvilken vrede at afvende og be... fare at precavere jeg ved gode venners tilskikkelse og forbøn har derefter søgt hr. kornettens gunst og venskab og tilbuden mig igen i hans tjeneste at indtræde hans avling og gavn som tilforn at betjene og opagte. Hvorimod mig igen er svaret med svar(?) trussel om prygeligen hug og slag, som jeg en ringe arbejdskarl ikke kan tåle ejheller er vant til enten af hr. ridtmester Grubbe eller hans formænd, jeg tilforn i samme gård for avlskarl har tjent, hvilke jeg ville formode mig ikke andet end en god lov og berømmelse for flid og troskab jo give ville. Så derfor af alt ses, har jeg udi al denne sags beskyldninger ej i ringeste måder er skyldig eller har ... givet nogen årsag, formoder derfor aller tjenstskyldigst ved rettens kendelse at blive frikendt for velbemeldte hr. kornettens ansøgning i denne sag, mig mit skrin med hvad deri var at måtte ved dannemænds overværelse blive tilstillet, forsikret(?) for videre overfald og efterstræbelse på liv og førlighed at være og tjene hos hvilken ærlig mand, jeg i tjeneste hos findes, og såsom jeg formedelst frygt og fare ikke tør understå mig personligt at møde selv til stede for ting og dom at svare, efterdi jeg hårdeligen er truet og undsagt, hvorfor jeg hermed fuldmagt giver nærværende Jens Christensen på mine vegne at gå i rette dette at fremlægge, for mig at svare og videre denne sag at lade og gøre, som jeg selv personligt til stede var. Actum Højrup d. 11. december 1680, Jens Nielsen. - Jens Christensen tilbød med upartiske mennesker at bevise Jens Nielsens fremstilling, hvorfor sagen blev opsat i 14 dage, og da skal de påberåbende vidner føres. 16/12

Niels Jessen i Askov har stævnet Thyge Pedersen i Vittrup og Niels Jensen Haar i Tuesbøl til at påhøre vidnesbyrd fra nogle mænd i Holsted, Tuesbøl, Estrup, Estrupgård samt Jep Pedersen Lille Anst. De fremlagde deres skriftlige og underskrevne vidnesbyrd: Anno 1680 den 26. oktober var vi på Estrupgård vores lovlige ærinde med forvalteren Niels Jessen at forrette, og da så og hørte vi, at Thyge Pedersen af Vittrup og Niels Jensen Haar i Tuesbøl indbar noget smede(?) rerdskab på Estrupgård fruerstue, som de tog af en vogn; og var samme snede redskab en liden ambolt, 2 små beller, noch tre til en belt og 2 fåreskind til at klæde en belle (brelle?) med, en liden slibesten, en senede tang(?), to små stænger, en bettell, en fjæle schug(?) jern, 1 gammel udygtig høvl jern, 1 gl. ... spade, 1 stykke træ med 3 ringe af jerni, som vi syntes at høre til forn. beller, hvilke bemeldte redskab forn. Thyge Pedersen ombad Niels Jessen at han det i forvaring ville annamme tillige med et sendebrev, som sagdes at være fra forskr. Thøgers frue(?), navnlig Sidsel Hanskone i Ørskov i ... Snejbjerg sogn. Hans navn og fandtes under brevet skrevet, og derfor ombad Thyge Pedersen at Niels Jessen samme ... med brevet ville i god forvaring beholde, indtil forskr. ejer kom det at ville affordre, og lovede derfor, at Niels Jessens umage og bekostning nøjagtigt at blive betalt, før end han forskr. redskaber fra sig leverede, eller og han alt forskr. tøj derfor måtte nyde og beholde sig selv for nyttigt at gøre uden al videre påtale eller skade. Hvortil Niels Jessen svarede, han det ikke uden vurdering ville annamme, og derfor efter Thyge Pedersens begæring vurderede vi samme tøj, og syntes os, at det kunne være 6 slettedaler værd. Hvilket bemeldte tøj Niels Jessen da til sig annammede, og lovede at beholde det i forvaring rette ejer til bedste, når den med lovlig adkost det retmæssig afforderede. - Niels Jensen Haar stod til vedermålsting, var vidnesbyrdet gestændig og vedstod, at han og Thyge Pedersen indbar det ommeldte tøj på Estrupgård fruerstue.

Regimentskriverens fuldmægtig Peder Mollerup lader afhjemle et syn på nogle øde boliger under det Schwanewedelske regiment i Øster Vamdrup, Lunderskov, Rolles mølle, Knudsbøl og Verst.

Sag ctr. Joen Jørgensen i Skanderup, som bliver sagsøgt af sin forrige tjener Jens for resterende løn, 37 slettedaler. Opsat 14 dage.

(Se 28/10). Sag ctr. Mogens Nielsen i Ferup ang. hans betaling til Hans Pedersen i Seest for en obligation på 12 Rdl. rede penge. Har han ikke givet ham betaling i kvier og nogle får? hvor er samme kvæg afstedkom met? og hvem har overdrevet det fra Ferup til Seest? Mogens Nielsen svarede, at han havde betalt, og det kom ingen ved at spørge efter, hvad han havde givet. - Det er et spørgsmål om told over grænsen. Christen Iversen synes at være sagsøgeren. Se 16/12

4/10. Auditør Johan Christian Hofmann på vegne af oberst Frands von Schwanewedel ctr. Hans Pedersen i Jordrup. Frelagde et tingsvidne af 4/11, indført på nr. 60: Hans Pedersen er for ublu klage for kgl. landkom missær Thomas Friis krævet dømt som løgner og den, som vidende sparer sin sandhed, og han bør lide eksemplarisk straf. Hans Pedersen bekendte, at han havde forset sig mod obersten med klagen, eftersom han ikke havde haft billig årsag dertil, men mente, at den, der havde skrevet den for ham, var mere skyldig end han selv, der ikke kunne læse eller skrive. Han havde ikke vidst, at klagen sagde, at obersten havde tvunget ham til at antage gården. Jeg har besværet mig over byrdens tunghed. Hvis jeg har forset mig dered, beder jeg ydmygst om, at obersten vil optage det på gunstigste måde. Jeg er med Christen Christensen i Jordrup lagt for en fuld rytterhold at svare efter oberstens skriftlige befaling, han af 3 tdr. og jeg for den halve gård ansat af 5 trd. både af den halve gård for 2 tdr. og for den halve gård, jeg påbor, af 3 tdr., hvilket synes mig alt for tungt og over evne, som intet derimod er tillagt, at jeg skal stande for det øde og deraf svare, alligevel jeg hverken har det i fæste, ikke heller den grund brugt enten til hø eller korn eller i ringeste måder til nytte, som ikke aleneste grander og naboer vel er bevidst, men og hr. oberst selv ved, og hvo den grund bruger og har haft nytte og brug af. Beder derfor ydmygst, at strenge oberst ville lade den ... blive hos dens grund ....... og mig desårsag derfor gunstigt forskåne, eftersom det falder mig hel besværlig nok for mit eget, jeg med rette kan tilkomme, at udrede, hvilket jeg og formoder, rettens kendelse mig ej til videre påkender. Desligeste er jeg formodende af rettens betjente, at de på ko. maj. vegne således retten imod mig fattige enfoldige bonde ville hense, at jeg som intet onde mod strenge hr. oberst af vilje og vidskab har begået anderledes end som bem.te min nøds andragelse tillige og nu her for retten sker, som anses jeg nu med proces angribes for og udi omkostninger årsages, min fattig lejlighed ej vel kan tåle, ikke skulle komme udi videre vidtløftighed og skade, men mere til min velmagts befrielse med retten ... haver og dermed at frikende, at jeg ej årsages skal sligt videre mig derover på andre steder at besvære; med begæring, dette for retten må anses, læses, påskrives og udi hvad imod mig passerer indføres samt genpart meddeles. Actum Jordrup d. 2. december 1680. Dom: Da efter tiltale, gensvar og denne sags lejlighed, og eftersom Hans Pedersen i Jordrup selv for retten mod sin for hr. kommissær Friis indgivne klage over oberst Schwanewedel siger ingen føje at have haft til velbemeldte hr. obersten således at anklage, og ydermere både med Hans Pedersen selv såvel som andre lovfaste vidnesbyrd efter tingsvidnes formelding bevises i retten tvært imod forn. Hans Pedersens ermeldte klage, at han den ½ gård i Jordrup har begæret i hans rytterlægt at må at nyde for 2 års frihed og 2 tdr. hartkorns takst, hvorfor den ham og nu således skal være forundt og tillagt, og hans enggrund i klagen ommeldes hr. obersten deraf skal have brugt, bevises med Paaske Nielsen efter tingsvidnets indhold, at han, som de åringer siger sig at have dets udgifter, havde forundt og lejet velbem.te hr. oberst samme eng, så forn. vidnesbyrd så vel Hans Pedersens egen vedståelse er stridende imod hans klage, som af Hans Pedersens lagte indlæg endog erses kan, hvori han en del af klagen fragår og siger, at ham således uvidende er tilført. Da som hr. obersten i sit indlæg sætter i rette og formener, Hans Pedersen for slig hans ubeviselige angivende bør at lide og ikke bedre agtes end løgner efter samme indlægs videre formelding, som synes at gå forn. Hans Pedersen på sin ære, hvilket jeg mig ikke tør understå imod recessen at dømme på, men parterne derom at gå på tilbørlige højere steder.

Torsdag den 9. december: Bertel Christensen i Kragelund i herredsfogedens sted.

2/12. Christen Iversen pva. kornetten på Søgård ctr. Jens Nielsen. Opsat til 1. ting efter jul.

Se 2/12. Hans Andersen Smed og Mads Jessen af Ferup bevidner, at for ca. 4 uger siden købte Las Nielsen af Seest mølle 1 grå kvie og tre får for rede penge af Mogens Nielsen i Ferup i hans hus og gård. Nærværende var også Las Møllers svend, der fordrede samme kvie. Las Møller tog samme dag dyrene med på sin vogn. Dette bekræfter Mogens Nielsen. Christen Iversen begærer tingsvidne.

Alt forskr. som for indført findes fra d. 8. januar næst afvigte og til dato d. 16. december og ikke videre at være forhandlet eller passeret for ret og dom her på Anst herrdsting dette ganske år 1680, testeres sandfærdig af Bartram Pedersen..

1681

Eftersom endnu findes så mange rene blade papir i denne tingbog, at den til dette års udgang sig vel kan strække og tingskriveren ikkun liden indkomst af herredet til en ny tingbog at bekoste nyder, så hermed tillades og befales tingskriveren Bartram Pedersen endnu dette år i samme tingbog alt, hvis for retten passerende vorder, at indskrive, bladene også fra øverst til nederst uden nogen margin at fuldskrive og sig ikke tilfordriste for retten på noget løst papir at skrive, medens sig ellers med brevpenge og i andre måder efter recessen at forholde og denne tingbog ved årets udgang her på Koldinghus igen at indlevere under straf som vedbør. Actum Coldinghus ut supra. Rantzau.

holdtes Anst herreds snapsting, som er det første ting samme år holdes i bemeldte herred.
Sandemænd i Anst herred: Jørgen Stub i Skanderup, Hans Lauridsen i Habdrup, Niels Iversen i Lejrskov, Thulle Pedersen i Ferup, Mads Pedersen i Ferup, Anders Lauridsen i Gelballe, Laurids Tullesen i Skanderup.
Ransnævninger: Kjeld Gregersen i Hjarup, Søren Mikkelsen i Gelballe, Iver Buch i Lejrskov, Hans Christensen i Gamst, Oluf Nielsen i Vester Gesten, Joen Lassen i Skanderup, Hans Iversen i Seest, Carsten Hansen i Hjarup.
Bemeldte d. 13. januar betjentes retten af Peter Neymand herredsfoged, Bartram Pedersen i Store Anst, Christen Iversen i forn. Store Anst, Søren Krog, gammel Iver Sørensen, Iver Lud... ibidem, Gyde Nielsen i Verst, Knud Mortensen, Søren Madsen og Niels Christensen ibidem.

Oluf Nielsen Lejrskov, et vidne. Hæderlige og vellærde sr. Oluf Nielsen Lejrskov er forårsaget at stævne Hans Jørgensen i Lejrskov og Knud Nielsen i Asbøl til at vidne, såfremt de ikke vil gøre det ved Viborg Landsting, angående de ord og tale, I skal have hørt, som hr. Peder Oldenborrig i Vejle skal have sagt om Oluf Nielsen, at han ham og hans karl ved Kolding den 3. december morderske vis overfaldet haver. Peder Oldenborig er stævnet; men varselsmændene beklager, at han samme tid tog den skriftlige varselsseddel på stemplet papir fra dem. Han ville ikke tage en kopi deraf og levere originalen tilbage.
Hans Jørgensen: Da han var i Kolding den 3/12, kom hr. Peder Oldenborrig til ham på Kolding gade ungefær ved Søren Hosekræmmers dør og sagde, Djævelen skal fare i Oluf Lejrskov, og gik Hans Jørgensen straks fra ham og ind til C... Feldtbrænders, og da han gik derudfra igen, kom hr. Peder Oldenborig ud fra Hr. Niels Wreds, og straks begegnet Hans Jørgensen på gaden igen, og da skældte Peder Oldenborig meget hart på Oluf Lejrskov og sagde, han var en skælm og en morder, og beskyldte Oluf Nielsen, at han mordiske vis havde ham overfaldet, da han udi Dag kørte fra Kolding, hvorefter Peder Oldenborig fremdeles gik med Hans Jørgensen ind i Terkel Hansens hus i Kolding og der ydermere skældede og beskyldte Oluf Nielsen, som før er meldt.
Knud Nielsen: Kom på samme tid ind i Terkel Hansens hus og hørte, at hr. Peder Oldenborig der skældte Oluf Nielsen på sin ære og beskyldte ham for mordiske overfald, lige som oven meldt er.

18/11. Ridefoged Christian Nielsen fremlagde en supplikation dateret Sest den 18/12 1680: Højædle og velbårne hr. generalmajor og amtmand. Eftersom jeg hr. generalmajors advarsel imod har taget nogle Fredericia Scharme Blaser (??) at opvarte på mit bryllup, hvorfor jeg nu ved retten søges, da som jeg sådant ikke af forsætlig vis har gjort, så indflyer jeg til min gunstig hr. lensherre, at mig samme forseelse denne gang måtte gunsteligen efterlades, lover herefter efter min underdanigst pligt at være min gunstige hr. lensherre i alle måder hørig og lydig og forblive min gunstig hr. lensherres allerydmygst og pligtskyldigst tjener. Actum Seest den 18. december 1680 (navnet), egen hånd. - På supplikationen var skrevet: Amtmanden har på kongens vegne denne gang efterladt supplikanten hans forseelse, dog at han til en kendelse derfor fire rigsdaler til kgl. ridefoged i Anst herred erlægger, som samme som ridefoged har at føre til regnskab for kongen.

Jens Mikkelsen stævner på amtskriverens vegne Koldinghus beholdne bønder for resterende landgilde.

Jens Mikkelsen pva. hr. Niels Wred stævner Jep Andersen i Seest for resterende ydeved, som amtmanden har bevilget hospitalets præst. Opsat 8 dage. 3/2

Jep Buch er i denne sag sættefoged:
Herredsfoged Peter Neymand ctr. Hans Pedersen i Seest. Herredsfogeden har udlagt nogle beløb for Hans Pedersen i dennes sag mod Mogens Hvolbøl: Varselsmændene for varsel at give og afhjemle: 12 sk. hver=24 sk. - Papir til opsættelse: 12 sk. - Skriveren for den at skrive: 24 sk. - Sættefogeden til forseglingspenge: 24 sk. - Papir til dommen: 18 sk. - Skriveren for den at skrive 24 sk. - Fogeden for den at forsegle: 24 sk. - Jeg for min umage, at jeg gik i rette og tog dommen beskreven: 4 mk. - Summa 3 sldlr. 2 mk 4 sk. - Noch herforuden blev anvendt den tid, jeg var med regimentskriveren Anders Lindvig og sættefogeden Jep Buch i Mogens Hvolbøls bo med tvende vurderingsmænd at ville gøre udsæt efter dommens indhold, alligevel vi intet fandt udi boen til dens fyldestgørelse, måtte jeg dog betale dem for deres umage, nemlig regimentskri veren for hans umage og vognleje 3 mk - Sættefogeden Jep Buch 1 mk. 8 sk. - Vurderingsmændene til et stob brændevin: 1 mk. = 2 mk.- Lejede en vogn til mig selv fra Kolding, eftersom jeg da ingen hest havde, for samme vognleje og min umage: 3 mk. - Summa 23 sld. 1 mk. 12 sk. - Dette forskr. ville Hans Pedersen sig lade be.... og mig min betaling med første at tilstille, såfremt jeg det ikke ved rettens middel skal forårsages at søge, og da omkostningen vil gå ud over ham selv.

Korporal Morten Schuster, et varsel til Søren Bull i Lunderskov for gæld på 7 mk., som hans hustru har forstrakt ham med. Opsat 8 dage. 17/2

Mads Christensen Soldat stævner Christ Hanskone i Refsinghoved samt Gregers Sørensen ibidem og hans hustru Kirsten Gregerskone for en obligation på 6 Rdl. af 8/5 1675 udgivet af Hans Nielsen, borger i Tønder. Han kræver betaling af sal. Hans Nielsens kone Christ Hanskone, som er i Refsinghoved hos sin svoger Gregers Sørensen, som har hendes datter Kirsten Gregerskone til ægte og sidder i fællig tilsammen med Hans Nielsens efterladte midler og ikke beviser nogen rigtig skifte efter Hans Nielsen at være holdt. Sagen kan ikke opsættes, fordi Mads Christensen er i kongens tjeneste og ikke kan vide, hvornår han bliver kommand eret til afmarch. - Dom: De skal betale.

Knud Mikkelsen i Jordrup fremlægger pva. Kirsten sal. Poul Nielsens (=Kirsten Jensdatter) skiftebrev. Der blev holdt skifte den 7/2 1681 med henblik på at udrede boets gæld, og hvis der blev noget tilbage, skulle det skiftes mellem enken og de børn, hun har fælles med afdøde Poul Nielsen: Else på 11 år (værge: Rasmus Mikkelsen), Niels på 8 år og Jens på 3 år (med den næstfødte værge og farbror Paaske Nielsen).
Levende kvæg og bæster: 2 gl. heste og en hoppe er med skab besmittet og ikke for noget kunne vurderes, såsom ikke vides, om de for smitte og skabethed kan leve, - 1 grå ko, - 1 gl. sorthovedet ko, - 1 grå ungnøds stud, - 1 sorthovedet dito, - 12 får og lam.
Trævarer: 1 gl. vogn med drecht(?) og forefunden gammel redskab, - 1 gl. bagplov med gl. udygtig jern, - 1 liden slæde, - 1 gl. egehalvkiste, 1 gl. egeskrin, 1 gl. unyttig bage (boge?) skab, 1 gl. kærn, 1 gl. øltønde, 1 bimpel, 1 balje, 1 liden dito, 1 bismer, 1 egeskrin med lås for.
Jernfang: 1 jerngryde, 1 liden unyttig ris(?)økse, 1 gl. høle, 1 stodhe(?) kedel lænke(?), 1 ildtang.
Rugsæd: i gødeland 10 skp. rugsæd. I anden kærvland 6 skæpper.
Desuden var der kun enkens seng, som hun lå på, som var meget ringe og slet. Den blev hun bevilget at nyde uden vurdering. Boet blev opgjort til 52 slettedaler.
Gæld: Restancer til Koldinghus for den kvarte gård for landgilde, hovningspenge og skriverkorn på ialt 17 rdl. Denne specifikation er i amtskriverens fravær underskrevet af hans hustru Mette Matthias Friises. Paaske Nielsen fordrer pva. Jordrup kirke kirkens anpart tiendekorn, der resterer for 7 år. Tjenested rengen Laurids Christensen har løn til gode. For begravelsen skal mag. Niels Kragelund have 3 dr. Desuden udgifter til rettens betjente, papir etc.
Efter gældens betaling er der tilbage 23 dr. 1 mk. 8 sk., hvoraf halvdelen tilkommer enken og halvdelen fordeles til børnene. Deres arv forbliver hos moderen, der skal underholde dem med føde og klæde, børnelærdoms skolegang og al tilbørlig fremtarv, som deres stand vedbør. - Af den kvarte selvejer gård, Hans Nielsen og hustru påboede, og som enken stadig påbor, tilkommer halvdelen enken og halvdelen børnene.

10/2. Korporal Morten Schusters sag mod Søren Bull i Lunderskov opsat 8 dage. 24/2

3/2. Niels Andersen Bøgvad af Kolding får dom pva. hospitalspræsten Niels Wred. Amtmanden har på kongens vegne bevilget hospitalspræsten det ydeved, en del bønder skal erlægge som en del af deres landgilde. Nogle bønder i Verst og Seest resterer dermed. De dømmes til at betale.

Christian Nielsen Ridefoged bekendtgjorde, at ingen af de beholdne bønder længere skulle yde deres landgilde eller andre kontributioner til forrige amtskriver Matthias Friis, men til den nye amtskriver Henrik Hansen. Derefter fremlagde han restanceliste og æskede dom. Opsat 14 dage.

Terkel Terkelsen i Øster Vamdrup, en klage og en synsopkrævelse pva. af broderen Peder Terkelsen. Han gav last og klage over Anders Madsen ibidem, som er Mads Jensens søn. Han har overfaldet Peder Terkelsen i sin egen gård. Der opkræves uvildige mænd til at syne sårene.

Hospitaleforstander Jens Nielsen får dom over Hans Lauridsen i Jordrup, Hans Hansen ibidem og Søren Jepsen i Knudsbøl for restander.

Peder Pedersen Rytter ctr. Jens Pedersen i Vrå for 12 slettedaler, som han har lovet af et års løn i 1676 i foråret, da armeen marcherede til Skåne mod fjenden, og samme tid lejede Jens Pedersen Peder Pedersen til rytter og lovede at give ham i rede penge 24 slettedaler, hvoraf han kun har fået halvparten. Og alt som Peder Pedersen har fyldestgjort den kgl. tjeneste både indenlands og udenlands, mener han, at Jep Pedersen er pligtig at betale de resterende penge. Sagen opsat til 2. torsdag efter påske. 7/4

Jep Hansen i Seest, et vidne: Fredag for 8 dage siden kom Hans Bering ridende fra Kolding og sagde da til Hans og Anders Iversen i Seest, at han havde været i Kolding og vidnet om en hest på Jep Mikkelsen i Seest, og sagde da Hans Bering, at han havde nu gjort Jep Mikkelsen et puds; han ville endnu gøre ham et mere. - Hans Bering stod til vedermålsting og vedstod vidnesbyrdet.

På vegne af regimentskriver Anthoni Barchmand stævner Peder Nielsen Peder Madsen Friis i Øster Vamdrup. 14/4

Christian Ridefoged har stævnet Søren Madsen, Hans Andersen, Anders Pedersen og Knud Mortensen, alle af Verst til at svare mod syn og vidne. Synsmænd har synet et stykke jord, som er omgrøftet og ligger omkring ved det hus, som Niels Hansen ibor og har fæstebrev både på huset og samme stykke jord. De synes, at så vidt jorden kan pløjes, kan der sås to skp. korn årligt og på engjorden avles 1 læs hø. Iver Hansen bekræfter, at han har boet på den gård i Verst, som de 4 mænd nu bebor, i ca. 20 år, og da har jordstykket altid været brugt til det hus, som Niels Hansen nu bebor, og derforuden i 20 år siden han kvittede samme gård, har jorden været brugt til samme hus. Andre vidner bekræfter det.

Peder Mollerup stævner pva. regimentskriver Barchmand regimentskriveren Knud Pedersen i Brejning ang. 2 ottinger jord på Refsing mark, som hører til to ryttergårde i Gamst. Opsat til 2. tingdag efter påske.

Hr. Anders Mikkelsen Koed i Verst fremlagde en skriftlig besigtelse. Der har været nogen stridighed mellem Anders Mikkelsen Koed, sognepræst til Verst og Bække sogne, og Gregers Madsen ibidem angående et mellemgærde mellem deres fælles søndertoft. Der er blevet holdt syn. De melede med et reb 31 alen langt fra den nordre til den søndre ende, hvorimellem lukkelsen bør være, og befandt, at hr. Anders kunne få så meget af den nørre ende, som rebet var 11½ gange langt, og Gregers Madsen lige så meget af den søndre ende, og kunne vi ikke anderledes synes, end at den skaring, som er også ungefær på den samme pas på gærdet, er jo og har tilforn gjort skilsmisse mellem forn. mænds forfædre på gærdet.

Christian Ridefoged, et syn: Synsmænd har sammen med ridefogeden og herredsfogeden synet et dødt barn, som en kvindeperson ved navn Maren Christensdatter er angrebet for at have myrdet og sidder derfor fængslingen på Koldinghus. Da befindes det således som følger: For det første så vi, at der var bunden om halsen på samme døde barn en hampesnor tvende gange omviklet, og fødderne lå ombøjet på brystet, og ellers var det et pigebarn og et fuldkommen foster. - Dernæst fremkom den anholdte kvindeperson Maren Christensdatter ledig og løs for retten i alle måder utvungen, bekendte og vedstod, at hun havde født samme pigebarn, som nu død funden er (til verden i løndom for nogle få dage siden, da hun tjente til hr. Jens Pedersen i Hjarup), og at hun selv har myrdet og ombragt det, straks efter det var født, alle de andre folk, som i huset og gården var, uafvidende. Og bekendte hun, at Jens Jensen, som nu sidst tjente hr. Knud Lauridsen Maarslet i Seest for avlskarl, var den rette og sande barnefader til samme barn, som hun havde myrdet og var fængslet for, og blev hun frugtsommelig ved ham dermed ved næstforgangne Pinsedags tider, da hun var til husværelse i Vonsild og han samme tid tjente på Vamdrupgård og kom derfra over til hende i Vonsild, og som han havde lovet hende ægteskab, blev hun ved ham frugtsommelig i Vonsild, hvorefter, da hun nu tjente i Hjarup præstegård, var frugtsommelig og viste sig fast ingen dag inden fødselen. Gik hun en dag til ham i Seest, da han tjente i præstegården, sagde til ham, hendes fødsels tid nu var nær for hånden, begærede derfor, han ville sætte hende og hans barn, som hun var frugtsommelig med, nogen gode veje og middel for, så hun kunne have husværelse, hjælp og tilsyn i hendes barnsnød, at hun og fosteret ikke skulle omkomme, såsom han havde lovet hende ægteskab og dermed forført hende, og hun selv intet havde at hjælpe sig med. Hvortil hun sagde, at han hende svarede, det han ingen veje ville hende forsætte, hun måtte tage, hvad veje hun ville. Dertil hun siger at have svaret ham igen, ville han intet godt gøre hende, da var hun årsaget at ombringe fosteret og i så måder gøre det, han skulle fortryde hans livstid. Derpå hun siger han svarede, at han var tilfreds, hvad djævelen hun ville gøre derved, hun måtte gøre af det, hvor hun ville. Derefter gik hun fra ham til Hjarup præstegård igen, og dagen næst derefter gjorde barsel i løndom og straks myrdede barnet, før end nogen andre folk deraf vidste. At således altsammen i sandhed er passeret, som hun nu bekendt haver og forskrevet står, derpå bad hun sig sandfærdig Gud til hjælp og ville derpå gerne dø.

Peder Neymand herredsfoged, Bartram Pedersen i Store Anst herredsskriver og efterskr. 8 mænd forordnet at sidde i dom med herredsfogeden i livssag, nemlig Jep Buch i Nagbøl, Nis Ebbesen i Dollerup, Christen Iversen i Store Anst, Iver Sørensen ibidem, Nis Basse i Geising, Iver Hansen ibidem, Godske Iversen og Niels Pedersen i Lejrskov. (Desuden er der 8 vindingsmænd).

17/3. Peder Pedersen Rytter ctr. Jens Pedersen i Vrå. Formedelst tidens korthed opsat i 8 dage. 14/4

Ridefoged Christian Nielsen fremlægger et varsel til de ovenanførte 8 domsmænd i livssagen ctr. Maren Christensdatter, som er fængslet for hendes barn hun i løndom har født og ombragt fra livet.
Hendes bekendelse blev oplæst, og hun bekræftede den med højeste ed. Ridefogeden satte i rette, at hun for sin grove misgerning bør henrettes med sværdet, kroppen udi huele (hjul?) og hendes hoved på en pæl. Da efter slig lejlighed, og som Maren Christensdatter selv vedstår og bekender, det hun sin foster, som død er befunden, udi løndom levende født haver, og Jens Jensen, som sidst tjente hos hæderlig vellærde hr. Knud Lauridsen Maarslet, sognepræst til Seest menighed, er hendes rette barnefader dertil, og hun i lige måde selv har bekendt det at have ombragt fra livet, da som C4 Reces tilholder, at hvem sit foster udi løndom føder, haver dermed forbrudt sit liv, og forn. Maren Christensdatter befindes både fosteret udi løndom at have født og efter fødslen det haver myrdet, da dømmes hermed hendes hoved ved rettersværdet at slås fra kroppen og hovedet på en stage sættes. Til vitterlighed under mit signet. (Se 14/4 vedr. Jens Jensen).

Christian Nielsen Ridefoged fremlagde kongens plakat om højesterets administration, som er berammet at holdes i København den 15. august.

24/3. Peder Mollerup tilspurgte Knud Basse og Joen Sørensen af Øster Vamdrup, om de ville vedstå den klage, de til regimentskriveren har indgivet over Peder Madsen Friis ibidem angående, at han ikke ville holde sin anpart af rytter og hest. De vedstod klagen og berettede videre, at de den hele forgangne vinter alene har måttet underholde rytter og hest, og Peder Madsen derimod ikke. Ydermere vandt korporal Morten Schuster, at han ca. for en måned siden efter oberstens befaling var til Ø. Vamdrup hos Peder Madsen at imellemligne ham og hans lægdsbrødre om deres rytterhold, hvor Peder Madsen sig ingenlunde ville lade bekvemme enten at underholde rytter eller hest. Herefter fremlagde Peder Mollerup pva. regimentskriveren et indlæg: Eftersom Peder Madsen Friis sig modvilligt forholder og ikke efter gjorte erindring har villet udgive til rytterhold af, hvad hans bolig er ansat for, så fornemmes han at have sit fæste forbrudt og bør gården til Philippi Jacobi førstkommende at kvittere og fra sig levere med bygfældighed, sæd og inventarium. Peder Mollerup begærede dom. Peder Madsen blev tilspurgt af herredsfogeden, om han havde noget derimod at svare, men Peder Madsen sagde intet derimod at have at svare. Sagen optaget til doms, som forderligst her skal vorde beskrevet.

7/4. Peder Pedersen Rytter fører Bente Nielsen af Hundsholt som vidne: at det første år, arméen marcherede til Skåne, da var han overværende hos i Hesselballe, mens Jens Pedersen af Vrå lejede Peder Pedersen til rytter og lovede ham til løn samme år 16 Rdl. - Opsat 14 dage. 28/6

(Se 4/4). Christian Nielsen Ridefoged har ladet stævne Jens Jensen for hr. Knud Lauridsens dør i Seest, som han sidst tjente. - Han har også stævnet Jakob Staffensen i Seest og Mikkel Jensen ibidem. 28/6

Se 22/1. Peder Mollerup har pva. regimentskriveren stævnet borgmester Wilhelm Brochmand i Ribe ang. de to ottinger jord, som ligger på Refsinghoved mark og hører til 2 gårde i Gamst. Der er varsel til regimentskri veren ved oberst Bassens regiment Knud Pedersen i Brejning samt til amtmanden. Fremlægger tingsvidne af 22/1 om, at en otting jord på Refsing mark har tilhørt den krongård i Gamst, Jep Jepsen, Hans Jessen og Hans Sørensen nu bebor. Fremlægger en besigtelse af 28/2 1680 over det til rytterhold udlagte gods i herredet. Oplæser nogle poster af kommisærernes jordebog over ryttergodset. Fremlægger så et skriftligt indlæg: Eftersom forordningen om ryttergodset formelder, at intet af det, som af arilds tid har til ryttergårdene ligget, må derfra komme, og det bevises, at 2 ottinger jord hører til de 2 gårde i Gamst, Jep Jepsen, Hans Jessen og Hans Sørensen såvel Anders Nielsen og Hans Andersen påbor, så sættes i rette, om ikke de to ottinger bør følge de to gårde, således at det øvrige Refsinghoved er selvejergods og disse to ottinger krongods.
Til genmæle mødte de mænd, som bor i Refsinghoved. En af dem, nemlig Laurids Ebbesen fremlagde pva. regimentskriver Knud Pedersen et skriftligt indlæg. Og borgmesterens tjener Søren Nielsen Eisberg fremlagde nogle dokumenter: 1) Et købebrev fra Anders Nielsen i Gamst til Wilhelm Brochmand på ½ otting selvejerjord, som er halvdelen af det boel, Niels Pedersen Høj påbor. Huset har Niels Pedersen selv bygget, så det er ikke med i handelen. Hvis jorden fratages køberen, vil sælgeren erstatte den. Købebrevet er læst den 23/1 1664. - 2) Et skøde af 23/6 1664 af Anders Nielsen og hustru Lene Lasdatter på ½ otting selvejerjord på Refsinghoved mark, som er halvdelen af den væring, som Niels Pedersen Høg påbor, halvdelen af husbyg ningen undtaget. - 3) En dom af 23/1 1664, hvor Anders Nielsen pva. amtskriver Wilhelm Brochmand har stævnet Hans Christensen i Gamst og hans fader Christen Hansen ang. ½ selvejer bondebolig i Refsinghoved, som sal. Hans Pedersen i Gamst har pantsat til Peder Nielsen i Refsinghoved. Her fremlægges tingsvidne af Erik Olesen i Noes, herredsfoged i Anst herred, Peder Poulsen i Ferup, delefoged, og Hans Pedersen i Bønstrup, herredsskriver, om at 1651 den 13. marts var skikket for retten Peder Nielsen i Lejrskov, der fik tingsvidne af 8 dannemænd (heriblandt Knud Iversen i Hjarup), at Hans Pedersen af Gamst bekendte at skylde til Peder Nielsen i Lejrskov 100 slettedaler med pant til Peder Nielsen og hans hustru Karen i halvparten af det bondeværing i Refsinghoved, som Niels Pedersen Høj nu påbor. Anne Hanskone i Gamst havde vedstået, at hendes husbond Hans Pedersen havde foretaget pantsættelsen med hendes minde. Amtskriveren får tildømt pantet.. - 4) Et afståelses- og opladelsesbrev til amtskriveren fra Las Hansen i Gamst på ½ otting jord, som er lige ved den ½ otting, som sal. Niels Christensen tilforn havde i fæste og siden har været øde. Den må Brochmand fæste hos lensherren, når han lyster. Dateret 1664.. - 5) Et skøde af 16/11 1664 fra Johan Christopher von Kiorbetz til Hellerup, rigets marskal, til Wilhelm Brochmand på nogle gårde i Gesten sogn, Røj og Refsinghoved. (Der er nævnt en del navne, som sikkert er de fæstere, hvormed gårdene identificeres). - 6) Et kgl. benådningsbrev af 23/3 1669 vedr. afgift af gårdene, læst for Anst herredsting 15/5 1673.
Sagen opsat i 4 uger.

Hans Jessen i Gamst i fogedens sted i denne sag:
Peter Neymand ctr. Iver Maltesen i Kragelund. Han havde ham under dele for 14 dage siden. Han havde æsket ham til at holde skifte efter sin afdøde hustru, som han sagde at have berammet til næstforgangne mandag var 8 dage, til hvilken tid herredsfogeden med vurderingsmænd i boen efter æskning comparerede, men Iver Maltesen ingen skifte sig havde forberedt og ej de vedkommende ladet indkalde, og herredesfoge den måtte afveje med uforrettet sag. Peter Neymand mener derfor, at Iver Maltesen bør betale ham 2 rdl. for hans umage og 1 rdl., som Iver Maltesen skylder ham. - Dom: Iver Maltesen skal betale og skal desuden for slig misbrug og vrange påfund imod retten lide som vedbør med videre lovmål. - Se 26/5

14/6. Christian Ridefoged ctr. Jens Jensen, der er udlagt til barnefader af den kvindesperson, som sidst forleden her ved Anst herredsting blev henrettet, Maren Christensdatter. Ridefogeden sætter i rette, at hans gods og formue bør være forfalden til kronen, og såsom han er undveget og ikke turde blive til stede, men efter hendes bekendelse i gerningen været medvider, bør han fare som ufri mand, og hvo ham efterdags huser eller hæler, bør ikke agtes bedre end han. - Opsat 8 dage. 13/5

14/4. Peder Pedersen Rytter ctr. Jens Pedersen af Vrå. - Christen Paaske mødte pva. Jens Pedersen med et skriftligt indlæg: Peder Pedersen bør fremvise en skriftlig kontrakt, og Jens Pedersen erkender ikke nogen gæld. Men om så havde været, mener han, den forordning skulle befri ham, som kom den tid, da vi skulle mundere rytterne ud påny igen og give recoortirpenge de påbydende 40 Rdl. af hvert rytterlægd. Kravet er rytterens eget foregivende. På den måde kan man fordre, hvem man vil. - Derimod protesterede Peder Pedersen Rytter og mente, hans fordring var lovligt med vidnesbyrd beviseliggjort. Og såsom pengene blev lovet ham at skulle betales straks, inden armeen afmarcherede, formoder han, at forordningen om de 40 rdl. recreteur penge, som Jens Pedersen påberåber sig, ikke kan være ham til forhindring. Fogeden tog sagen til doms, og den skal blive indført på Nom. 104. 13/5

Christian Nielsen Ridefoged stævner Jens Pedersen i Egholt for doms fornyelse for lejermål efter forrige dom her af tinget den 10/7 1679. Opsat 8 dage.

28/4. Christian Nielsen Ridefoged begærede dom over Jens Jensen. Opsat 8 dage. 26/5

28/4. Sentents til dem dom, som hernæst på Noml. 103 findes indført imellem Peder Pedersen Rytter og Jens Pedersen boende i Vrå for 12 slettedaler, som han skulle have bleven ham skyldig af sin årl. løn, da han skulle ride rytter for hans gård, og som intet skriftligt af Peder Pedersen for mig udi rette lægges, og bonden Jens Pedersen udi sit indlæg ej heller vil vedgå nogen penge at kan være ham med rette skyldig, men henskyder sig til skriftlig kontrakt at måtte fremvises, og ej noget er fremvist for mig, hvoraf kunne ses, hvem rettede haver med at fare. Af slig lejlighed vidste jeg ikke at turde understå mig Peder Pedersen nogen betaling at tilkende, men Jens Pedersen bør for denne Peder Pedersens tiltale at fri være.

Sekshøringer: Iver Sørensen i Anst, Christen Knudsen og Mikkel Madsen ibidem, Hans Christensen, Anders Jensen og Jep Thomsen i Gamst.

Se 28/4. Christen Iversen i fogedens sted:
For retten fremstod Peter Neymand, herredsfoged, og efter forhvervede dom af 29/4; formente, at Iver Maltesen i Kragelund bør lide dele, fordi han ikke har villet holde skifte efter sin afdøde forrige hustru, men har giftet sig uden skifte. - Iver Maltesen mødte ikke, hvorefter sekshøringerne fældede ham for at være lovligt fordelt med denne høringsdele.

Auditør Hofman pva. oberst Schwanewedel ctr. Hans Sørensen i Knudsbøl. - Oluf Pedersen Rytter vidnede: at sidste onsdag før Valborgsdag var han med sin kammerat Svend Truelsen kommanderet at exekvere Hans Sørensen i Knudsbøl, og som de var kommen i hans gård og ville have noget foring at give deres heste, da kom rytteren Svend Truelsen i klammeri og slagsmål med Hans Sørensens tjenestekarl i loen, hvortil kom imellem bemeldte Oluf Pedersen og Hans Sørensens hustru, som fik dem adskilt, og da de var adskilt, kom Hans Sørensen ud til dem i loen og slog rytteren Svend Truelsen i hans hoved med en ildklemme.

13/5. Christen Nielsen Ridefoged begærede dom over Jens Jensen. Ingen mødte på hans vegne, hvorefter fogeden optog sagen til doms; des sentens herefter når den mig leveret vorder på Nom. 109 skal blive indført. 16/6

De 8 mænd: Kjeld Gregersen, Oluf Jensen, Anders Jessen, Niels Jessen, Hans Madsen, Søren Mortensen, Niels Lassen og Peder Christensen i Hjarup.

Anders Hansen af Gesten fremlægger pva. datteren Maren Andersdatter et pantebrev, som Mikkel Jepsen i Roved agter at give sin trolovede fæstemø Maren Andersdatter i hans påboende selvejergård, - med stævning til Jep Jepsen i Gamst, Hans Sørensen ibidem og Jes Hansen i Roved, om nogen af dem på deres hustrus eller andres vegne måtte have noget derimod at svare. Mikkel Jepsen pantsatte efter 3 tingdages lovbydelse til sin fæstemø sin gård for 100 Rdl., som er hendes indførte midler i rede penge i gården. Og stod Jep Jepsen på sine egne vegne, Hans Sørensen på sin hustru Birgit Jepsdatters vegne og Jes Hansen på Mikkel Jepsens tvende umyndige børns vegne, som han er morbroder til, alle for retten og samtykkede dette pantebrevs beskrivelse.

Peder Andersen af Seest pva. den umyndige Anders Jepsen ibidem, et vidne. - For retten stod Jep Andersen i Seest på sine egne og Peder Andersen ibidim på sin afdøde sal. søsters efterladte søn Anders Jepsen, som er forn. Jep Andersens søn hans vegne, og gav til kende venlig og vel at være forenet og akkorderet om den arvepart, som bemeldte Jep Andersens umyndige søn Anders Jepsen kunne tilfalde efter hans afdøde moder sal. Mette Andersdatter. Jep Andersen i hånd tog Anders Jepsens morbroder Peder Andersen og bepligtede sig til at betale sin forn. søn som hans mødrene arvepart i rede penge 80 slettedaler, som skal blive stående hos faderen, indtil Anders bliver 15 år. Indtil den tid skal faderen på egen bekostning fremholde barnet med føde, klæde, røgte varetægt og skolegang, som efter hans stand tilbørligt over for Gud og øvrigheden forsvarligt agtes kan og en ærlig fader sin umyndige søn pligtig er.

Peder Mollerup pva. samtlige Nagbøl grander, et vidne. Stævnet er Niels Jepsen i Nagbøl, Anders Jepsen og Peder Rasmussen ibiden imod forlegelse og aflysning, som menige Nagbøl og Dollerup grander agter at lade tage angående, hvad skabede bæster som på deres grund og rettighed findes kan. Hvorefter Peder Mollerup lovligt aflyste og forbød, at ingensomhelst herefter må lade komme nogen skabede bæster på Nagbøl eller Dollerup grund i skov eller mark blandt andre bæster, som ikke er skabede. Såfremt nogen herimod gør og lider derover skade, enten bæsterne udi bløde vorder forarget og omkommer, eller hvad påfølge kan, haver de sig selv samme skade altsammen at tilregne og desforuden lide efter videre lovlig medfart.

Peder Mollerup pva. regimentskriveren, et oplysnings- og tilbudsvidne. Han fremlyste efterfølgende øde steder under oberst Schwanewedels livkompagni (steder i Knudsbøl, Verst, Lunderskov og Øster Vamdrup), som findes øde og uden bygning. Dersom nogen vil noget deraf antage i fæste og opbringe, tilbyder regimentskriveren dem at skaffe bygningstømmer frit udvist plus visse åringers frihed for afgift og rytterhold.

Blandt de 8 mænd: Christen Buhl, Svend Christensen, Christen Jepsen, Nis Pedersen, Clemmend Lassen og Anders Nielsen i Hjarup.

Hospitalsforstander Jens Nielsen ctr. Jakob Rasmussen på Vamdrupgård med hans værge Hartvig Pedersen i Vester Vamdrup og Hans Hansen i Øster Vamdrup for resterende korntiende af kongens anpart, som de har i fæste i Vamdrup sogn. Han kræver betaling inden 15 dage i godt, rent, ydefærdigt byg eller med rede penge. Og for deres overhørighed, idet de ikke har betalt i rette tid, kræver han, at de får deres fæste forbrudt. - De tiltalte tilbød at betale restancen. Sagen indgivet til dom, fol. 109.

26/5. Ridefoged Christian Nielsen æskede sententsen til den dom, som herfør på Nom. 103 den 28. april findes indført contra Jens Jensen, som sidst tjente hr. Knud Lauridsen Maarslet i Seest, og fremlagde en attest, som han begærede indført i dommen påskrevet at være læst for retten 13/5 og 20/5, lyder således: Eftersom jeg underskr. er fordret af herredsfoged Peter Gertsen til Anst herred, at jeg på Guds og mit embedes vegne, da jeg berettede på onsdagen efter påske den 6. april den synderinde Maren Christensdatter på Koldinghus, bekendte hun foruden dette sidste mord og et andet tilforn bedrevet mord, som hendes barnefader Jens Jensen var i råd og dåd med, ved en drik at fordrive samme foster, da hun var så længe syg liggende i Vonsild. At således den bekendelse har været, stadfæster jeg med egen hånd. Seested, d. 8. maj 1681, Knud Lauridsen Maarslet. Da efter tiltale og denne sags lejlighed, og eftersom Jens Jensen nu sidst tjenende hr. Knud Lauridsen Maarslet, er af den synderinde Maren Christensdatter, som sidst forleden d. 7. april ved Anst herredsting blev henrettet, for hendes rette barnefader er udlagt, hvorfor hun og er blevet anholdt for dets ombringelses skyld, som Jens Jensen skal have været medvider i, efter hendes egen bekendelse; noch er for mig i retten fremvist en underskrevet bevis af hr. Knud Lauridsen, da han er blevet fordret af øvrigheden ud til Koldinghus om dagen tilforn for hendes henrettelse, da han meddelte hende Jesu legeme og blod, har hun bekendt foruden dette mord et andet bedrevet mord tilforn at have gjort, som og forn. Jens Jensen var hendes rette barnefader til, hvilket hun fordrev med en drik, og han var i råd og dåd med hende udi det at fordrive, da hun lå så længe syg i Vonsild. Da som slig bekendelse for mig i retten fremvist og Jens Jensen efter hendes angivelse er bortrømt, sig som at have påtagen og medvidere udi disse tvende fostres død og ej han eller nogen på hans vegne har villet møde i retten at svare hertil efter ofte fremæskning, og sagen over 6 uger lovligt af ridefogeden Christian Nielsen er forfulgt, vidste jeg ej rettere heri at kende, end jo Jens Jensen, hvor han kan findes, bør fast at tages og anholdes og straffes efter øvrigheds og rettens kendelse, samt alt, hvad hans goe og gods, hvor det findes, til Hans Majestæt at være forfalden.

Sentens til doms irettesættelse, som Jens Nielsen af Kolding søgte imod Vamdrup sognemænd ang. kongens anpart af korntiende i bemeldte sogn, og findes altsammen indført her på Nom. 108.
Da efter tiltale, gensvar og denne sags lejlighed, og eftersom velagte Jens Nielsen, rådmand og hospitalsforstander i Kolding, har for mig irettelagt en igennemdragen, forseglet og underskreven jordebog af forrige amtmand velb. Wulf von Buchwaldt, lydende på ko. maj. korntiende af Vamdrup sogn, som allernådigst er hospitalet forundt, .... og Vamdrup mænd ikke har ydet tienden i rette tid efter deres fæstebrevs indhold, men resterer med 4 tdr. byg. De som står for tienden er mødt for retten, men havde intet at befri sig med, men tilbød at betale de resterende 4 tdr. byg... Vamdrup sogns mænd bør betale de resterende tdr. byg inden 15 dage med rede penge eller og fornøjeligt korn, og deres fæste at have forbrudt, formedelst de det ikke i rette tid har ydet efter deres fæstebrevs indhold.

Christian Ridefoged, et varsel til Nis Garp i Noes og Maren Madsdatter i Geising. 23/6

Laurids Pedersen i Hjarup beseglingsmand. De 8 mænd: Laurids Pedersen, Poul Lassen, Mads Sørensen, Christoffer Nielsen, Carsten Hansen, Johan Christensen, Niels Poulsen og Jens Nielsen af Hjarup.

Christian Nielsen Ridefoged pva. Johan Ravn af Kolding ctr. Niels Sørensen af Lunderskov. 7/7

16/6. Samme stævner Anders Jensen i Gamst, hans moder Anne Mikkelsdatter ibidem og Maren Nielsen i Tersbøl til at vidne og Mikkel Madsen i Anst til at svare imod vidner. 30/6

Anders Nielsen i Vranderup pva. ridefoged Christian Nielsen stævner Paaske Nielsen i Jordrup, Carsten Hansen og Hans Pedersen ibidem samt Mikkel Gabrielsen i Knudsbøl til at afsige syn samt nogle vidner. Samtlige grander og fæstere i Verst stævnes til at svare vidner og lovmål. - Synsmændene har besigtet et stykke jord ved Tersbøl beliggende ved Niels Jensens kålhave. De har bl.a. fundet 3 sten, som de mener må være skelsten, og de mener, at jordstykket må tilhøre Tersbøl. - Vidnerne bevidner, at jorden aldrig har været brugt af Verst mænd. 14/7

Peter Neymand, et varsel.
Anders Nielsen er i denne sag sættefoged.
Jens Pedersen i Vrå stævnes for gæld. Opsat 14 dage.

23/6. Christian Nielsen Ridefoged, et vidne. - Anders Jensen i Gamst vandt, at hans broder Jens Jensen, som blev af den henrettede synderinde Maren Christensdatter udlagt til barnefader, havde tjent Nis Garp i Noes ½ år, som derfor var bleven ham skyldig af sin løn 6 slettedaler, hvilket forn. Anders Jensen så vel som hans moder Anne Mikkelsdatter vandt og vedstod, at forn. Jens Jensen dem berettede og tilkendegav de sidste ord, han med dem talte, før end han bortveg. Maren Nielsdatter af Tersbøl vandt i lige måde, at hun efter Jens Jensens begæring ved næst forgangne Mikkelsdags tider krævede Nis Garp i Noes nogle penge, som Jens Jensen sagde at restere af hans løn, og da lovede både Nis Garp og hans hustru at ville betale.

Christian Nielsen Ridefoged forbød på 3. ting under fuld vold og ran at bortføre nogen ulovlig sæd uden tilladelse.

Peder Nielsen Mollerup forbød pva. regimentskriveren under fuld vold og ran at føre fra ryttergårdene noget, enten eng eller korn, andet steds hen; men det skal forblive på det sted i gården, som det er groet.

Niels Jensen af Tersbøl stævner samtlige grander og lodsejere i Verst og Hudsted. 14/7

Peder Nielsen Mollerup, et vidne. - Erik Christensen i Seest sættefoged i denne sag:
Såsom kgl. maj.s regimentskriver Anthoni Barchmand ved sin tjener og fuldmægtig Peder Nielsen for mig har ladet berette, nogen irring næstforleden torsdag på Anst herredsting med herredsfogeden sammesteds Peter Neimand at skal være forfalden, hvorom han tingsvidne agter at forhverve og derfor en sættefoged samme tingsvidne at udstede er begærende, så hermed på Hans Kgl. Maj. min allernådigste arveherre og konges vegne tilforordnes sognefogeden Erik Christensen i Seest retten til Anst herredsting i samme sag at betjene, hvorudi han sig da efter loven, recessen og udgange kgl. forordninger haver at forholde, således som han videre agter at forsvare og stande til rette for. Koldinghus, den 6. juli 1681, Rantzau. - De 8 mænd der var vindingsmænd for 8 dage siden, er stævnet. De fremlagde deres skriftlige vidnesbyrd: Såsom vi efterskrevne (navnene) er kaldet til idag vores sandhed her på Anst herredsting at vidne og vedstå om, hvis forleden tingdag for retten passerede, så er det i Guds sandhed som følger: Først fremlagde Anders Nielsen i Vranderup en skriftlig varselsseddel udstedt efter ridefogeden Christian Nielsens begæring, og han at være sagsøger anlangende noget korn og jord, Tersbøl mand og Verst grandelaug omtvister. Så fremkom fire synsmænd for retten og ville aflægge deres vidne; ds spurgte Peder Nielsen, som tjener regimentskriveren, hvo som skulle føre vidnerne, og æskede i retten, om Anders Nielsen havde skriftlig fuldmagt i sagen, hvortil han svarede, Nej, ingen skriftlig. Men herredsfogeden Peter Neymand svarede, at han gav ham forlov dertil. Dernæst protesterede Peder Nielsen og formente, ingen synsvidne burde afhjemles på det omtvistede jord, hvorudi rytterbønderne var interesseret, før end regimentskriveren som ryttergårdenes forsvar derfor havde fået lovlig kald og varsel. Det uagten stedte herredsfogeden synsvidnerne. Dernæst fremkom tre andre vindingspersoner, som i sagen skulle vidne. Hvorimod forn. Peder Nielsen videre formente, ingen vindre (vidner?) ryttergårdenes interesserende tilliggende ejendom burde stedes af tinget, før end regimentskriveren som ryttergodsets forsvar derfor fik lovlig varsel, og lagde Peder Nielsen penge på tingbogen, begærende, samme svar måtte blive indført. Men blev i lige måde af herredsfogeden vægret ikke at måtte indføres, og stedtes så vidnerne. Og begærede forn. Peder Nielsen, at synsmændene så vel som de andre vindingspersoner måtte eden forelægges, før end de aflagde deres vidne. Men skete dog ikke, før end de deres vidnesbyrd aflagt. Dernæst kom to personer og stævnede på ridefogedens og Tersbøl mænds vegne forn. Peder Nielsen mod videre vinder og for dom i samme sag, hvortil han svarede, at de skulle give regimentskriveren selv varsel, som er hovedmand og bor straks ved tinget. Thi han som en tjener ikke kunne stå for varsel, eftersom han andresteds var henkommanderet og muligt kom ikke hjem i fjorten dage. At således alt i sandhed var passeret, derpå bad sig enhver af forskr. 8 vindingsmænd Gud til hjælp, hvorefter Peder Nielsen begærede tingsvidne.
Herredsfogeden Peter Neymand stod herimod til vedermålsting og tilspurgte forn. 8 mænd, om de jo og ikke hørte, han gav Peder Nielsen til svar, at efterdi han på regimenskriverens vegne som rytterbøndernes forsvar stod til vedermålsting tillige med samtlige grander og lodsejere af Verst og Hudsted, som og lovligt var kaldet og mødte for retten, tilmed besværede sig vidnesbyrdene ikke nu udi deres høhøsts travle tid oftere at kunne komme til tinget og begærede derfor nu deres vidne at ville og måtte aflægge, så han derfor var forårsaget uden videre vidtløftighed og ophold vidner og syn at stede beskreven; desligeste og, om han ikke gjorde ridefogedens undskyldning, at han var syg og kunne ikke selv komme til tinget, måtte derfor give Anders Nielsen forlov på ridefogedens vegne i denne sag at svare for kgl. maj. bønder, hvortil bemeldte 8 indstævnede dannemænd svarede alle, Ja, og vedstod i lige måde således at være passeret. Hvilket Peder Nielsen begærede i tingsvidnet måtte vorde indført.

23/6. Anders Nielsen i Vranderup pva. Johan Ravn i Kolding, en opsættelse ctr. Niels Sørensen i Lunder skov. Anders Nielsen fremlagde 2 sal. Jep Mogensens af Lunderskov hans udgivne obligationer til sal. Mads Mouritsen i Kolding, begge af 1655, hvilke penge efter skiftebrevs udvisning arveligt skulle være tilfalden Johan Ravn og hans medarvinger. Og som Niels Sørensen nu nyder og besidder sal. Jep Mogensens gård i Lunderskov og har han efterladte hustru til ægte, mente Anders Nielsen, at han var pligtig at betale gælden. Opsat 8 dage. 14/7

(7/7 og)30/6. Christian Nielsen Ridefoged pva. Niels Jensen af Tersbøl ctr. samtlige grander og lodsejere i Verst og Hudsted - med stævning til regimentskriveren. - Christian Nielsen fremlagde et synsvidne af 30/6 ang. noget jord ved Tersbøl, hvorom Verst grandelaug og Tersbøl mænd er i tvistighed, samt et tingsvidne på samme jord. Såsom en del af Verst lodsejere dumdristigt har understået sig i at pløje og beså 6 stk. jord uden for Niels Tersbøls gård i den agt og mening ham til fortræd at ville fra steden bortjage, og det kunne vorde øde igen, som det i langsommelig tid været haver, men som det bevises med lovfaste vidnesbyrd og ydermere kan endnu bevises, om fornødent gøres, at samme omtvistede jord ikke tilforn er blevet dyrket af Verst lodsejere, men over 40 år har været brugt og avlet til Tersbøl uden last eller påklage, så satte han i rette, at bemeldte jordsmål med forefunden sæd bør at være og høre til Tersbøl, og at Verst mænd, som Tersbøl mand slig fortræd og bekostning har tilføjet, erstatter ham processens bekostning og lider efter rettens kendelse. - Niels Closter af Hudsted var mødt i retten; han blev tilspurgt, om han på egne eller medgranders vegne havde noget herimod at svare. Han sagde, nej, at han intet herimod havde at sige. Da, som flere vidner i sagen at føre påberåbes, er denne sag opsat 14 dage; da gåes der om, hvad ret er. - 28/7

7/7. Johan Ravns sag af Kolding ctr. Niels Sørensen i Lunderskov opsat 8 dage. 21/7

Peder Mollerup pva. Jens Nielsen af Hjarup fremlagde en skriftlig klage af 28/6 fra denne til regiment- skriveren over Christoffer Lystbech og Knud Lauridsen i Hjarup anlangende, at forn. tvende mænd efter bortstjålne koster i forberørte Jens Nielsens hus ulovligt uden rettens middels overværelse og behørige dannemænd har ransaget efter samme klages videre formelding. - Vidnerne Søren Mortensen og Jep Hansen og Niels Lassen i Hjarup bekræftede, at de idag for 14 dage siden indgik i Jep Degns hus i Hjarup, og da så de, at Knud Lauridsen og Christoffer Lystbech stod uden for Jens Nielsens hus, og nogen stund derefter kom forn. Jens Nielsen og Else sal. Thomas Eskelsens ind i bem.te Jep Degns hus og begærede tvende personer at give Christoffer Lystbech og Knud Lauridsen varsel og beklagede, hvorledes de efter bortstjålne koster ulovligt havde ransaget Jens Nielsens hus og intet fundet. - Peder Christensen vandt og i lige måde ved ed bekræftet, at han samme dag var i Jep Degns hus, hørte og så Jens Nielsens og Else Thomaskones ord og tale, som forskr. står. - Kjeld Gregersen og Christen Nielsen af Hjarup fremkom idag for retten og erbød at aflægge Else Thomaskones vidnesbyrd i denne sag, som hun for dem på hendes sygeseng kundgjort og bekendt haver, og da vandt og vedstod forn. tvende personer, at bemeldte Else Thomaskone for dem bekendt haver, at hun vel var i Jens Nielsens hus samme tid, som Christoffer Lystbech og Knud Lauridsen var derinde, men hun ikke vidste eller med sandhed kunne sige, at hun hørte nogen tvist eller klammer imellem dem og forn. Jens Nielsen, ikke heller så, at ransaget enten i kister, skrin eller kammerser efter noget, var intet derom bevidst andet end, hvad forn. Jens Nielsen selv for hende havde berettet. - Christen Nielsen fremkom for sin egen person og vandt ved ed, det han forskr. dag og tid så Christoffer Lystbech og Knud Lauridsen uden for Jens Nielsens dør, men han ikke hørte eller fornam nogen tvist imellem dem i nogen måder, ikke heller var bevidst, at de om noget søgte eller ransaget, hvorpå enhver bemd. vidner bad sig Gud til hjælp. Derefter Jens Nielsen begærede tingsvidne. (Se 21/7)

(Se 14/7). Christen Halkjær i Hjarup fremlagde en skriftlig stævning af 14. juli. Hjemlede Jakob Andersen og Christen Nielsen i Hjarup, at de idag var 8te dage varsel gav Christen Snogdal, Las Buch, Christen Buch, Svend Christensen, Christen Jepsen, Hans Madsen, Niels Vaaben, Jens Lauridsen, Christen Carstensen, Mads Sørensen, Poul Lassen, Nis Geising og Peder Jensen, alle for deres sandhed idag at vidne.. Desligeste kallede de samme dag Jens Nielsen husmand i Hjarup imod vidnesbyrds påhør og dom og påfølgende lovmål at svare. Hvorefter fremstod alle forskrevne vindingsmænd, som indciteret er, vandt og vedstod ved deres ed efter recessen, at lørdagen den 2. juli næstafvigte da tilspurgte Christen Halkjær for menig Hjarup grander og naboer, som samme dag på grandestævne var forsamlede, Jens Nielsen i forn. Hjarup, om Christoffer Lystbech og Knud Lauridsen havde gjort forn. Jens Nielsen uføren udi hans hus den tid, de nu sidst var derinde, eller og om de enten havde brudt lykkelse eller lås eller opbrækket døre, kister eller skrin eller i andre måder ham, hans hustru eller nogen for tyveri beskyldt eller utilbørligt medhandlet eller afstedtaget. Til hvilket altsammen han sagde samme dag for menige bemeldte dannemænd, som da til stede var, nej. Hvorefter Christen Halkjær på Christoffer Lystbechs og Knud Lauridsens vegne begærede tingsvidne. Ut supra. - Jens Nielsen mødte herimod til vedermålsting, men havde intet herimod at svare og sagde, at han ingen genpart var begærende. Se 28/7

Jens Pedersen og Hartvig Pedersen på egne og Niels Skyttes vegne har stævnet menige sognemænd i Vamdrup sogn at vidne. Vidnerne bekræfter, at Jens Pedersens gård og Hartvig Pedersen og Niels Skyttes gårde i Vamdrup ganske i bund og grund blev afbrændt det år, da arméen marcherede ud ad Holsten og gik for Vismar, og samme tid blev opbrændt og ødelagt både bemeldte mænds huse og gårde såvel disses indehavende gods og formue, som da udi husene var, så de derover udi stor armod og elendighed var geråden, og havde de dog samme år så vel som hvert år holdt og svaret deres rytterhold til fulde lige ved andre rytterbønder i sognet, og ikke forskr. dannemænd var bevidst, Jens Pedersen, Niels Skytte eller Hartvig Pedersen nogen frihed nydt eller derfor haft haver, men med stor besværlighed samme deres afbrændte gårde igen på deres egen bekostning har opbygget og derover er udi vidtløftighed og ikkun helt slet og armelig tilstand, eftersom deres gårde er meget højt skyldet.

14/7. Peter Neymand pva. Johan Ravn i Kolding ctr. Niels Sørensen. - Christen Halkjær er sættefoged: Peter Neymand begærede dom over Niels Sørensen af Lunderskov. Herimod mødte denne med sit skriftlige indlæg: De to obligationer synes ikke så retmæssig at være, som formenes de efter landsloven billigen burde, thi for det første er samme 2 obligationer imod recennes gyldighed hver 25 år gamle, begge dateret 1655 på en summa lydende. Findes ikke heller ved dom, tingsvidne, doms eller andre dokumenter fornyet eller konfirmeret. Langt mindre efter kongens forordning af 1676 at være på den rette sort papir enten skrevet eller stemplet, som inden 2 måneders forløb efter forordningen burde at være sket ved alle slige obligationer eller gældsbreve, eller og de ikke at skulle agtes gyldige. Så forordningen og recessen er ikke efterlevet og kongens interesse ikke iagttaget. Ydermere befindes endog samme to gamle breve hverken til Johan Ravn, hans medarvinger eller hans forældre at være udgivet, og ikke heller nogen transport derom fremvist, hvad rettighed han dertil har. Så det kan ikke være billigt eller ret at være, at jeg til nogen slig gæld skulle svare, som således imod al ret og bøhre kgl. udgivne bogstaver ikke retmæssigt er med omgået. Tilmed er for rum tid siden holdt rigtigt skifte og deling efter sal. Jep Mogensen, som gælden fordres efter, så Johan Ravn og samtl. den sal. mands kreditorer derfor bør nøjes med, hvad dem på skiftet er tillagt. Formoder derfor, at de to obligationer ikke agtes gyldige. - Derimod protesterede Peter Neymand og begærede straks dom.
Da efter tiltale og gensvar og denne sags lejlighed, og eftersom bemeldte tvende fremlagte obligationer af sal. Jep Mogensen i Lunderskov udgiven findes at være hver 25 år gamle og ikke efter recessen inden 20 års forløb fornyet eller renuleret enten ved dom eller andre lovlig forhvervede fremviste dokumenter, ikke heller efter kgl. forordning dateret 1676 at være på den rette sort papir skrevet eller ved kgl. stempling fornyet eller gyldiggjort, der og befindes skifte og deling efter sal Jep Mogensen, som samme breve skal have udgivet, for rum tid siden i hans afdøde bo at være holden, førend Niels Sørensen enten enken eller noget den sal. mands midler mægtig blev, og da intet over kgl. maj. restance til denne eller videre befunden eller angiven gæld i boen skal have været til betaling at bekomme med videre, som Niels Sørensen i sit indlæg herimod protesterer, vidste jeg derfor efter slig lejlighed mig ikke at turde understå dem ved magt at kende, men de at være ugyldige og magtesløs og ej at komme Niels Sørensen eller hans arvinger til hinder eller bekostning.

14/7. Christian Nielsen Ridefoged begærede pva. kongen og Niels Jensen af Tersbøl dom. Opsat til 6. uges dagen.

Se 21/7. Christen Halkjær pva. Christoffer Lystbeck og Knud Lauridsen af Hjarup. - Og da beviste for mig med Jacob Andersen og Christen Nielsen i Hjarup, som hjemlede efter recessen, at de i dag 8te dage varsel gav Jens Nielsen i Hjarup imod dom at svare og hvis lovmål Christen Halkjær ham haver på bemeldte tvende mænds vegne til at tale. Hvorefter Christen Halkjær fremlagde et tingsvidne her idag 8 dage udstedt, som efter dets formelding idag er læst og påskrevet. Derefter Christen Halkjær satte i rette og formente, at Jens Nielsen, som forn. Christoffer Lystager og Knud Lauridsen for ulovlig ransagning i hans hus har angivet og beskyldt efter han til regimentskriveren indgivne klage dateret d. 16. juni, pligtig er og samme hans klage at bevise uden videre forhaling eller og de forn. tvende mænd for retten nøjagtig at esectere(?) og ikke bedre agtes end en løgner og den, som sparer sin sandhed, og derforuden processens forårsagede og anvendte bekostning og forsømmelse at erstatte. Hvorpå han dom var begærende. På Jens Nielsens vegne efter ofte fremæskning mødte ingen herimod at svare, hvorfor sagen er opsat til idag tre uger, da gås derom, som ret er. 18/8

Peder Mollerup pva. regimentskriveren ctr. Laurids Skrædder i Vester Vamdrup. Eftersom han ved kgl. maj.s sidste udrejse her gennem amtet var ansagt at møde i Kolding, når sognevognene i Kolding til ko. maj. fadeburs befordring skulle møde, hvilket han ikke efterkom, deraf stor fortræd og forsømmelse ved vognenes ophold blev forårsaget. Sætter i rette: Han bør for slig modvillighed have sit fæste forbrudt samt bøde for ulydighed. - Laurids Skrædder mødte og berettede, at regimentskriverens seddel ham ikke blev leveret, før end efter den tid om dagen, det formeldte han skulle i Kolding comparere. Tilmed berettede, at næstforrige kongeægt i Vamdrup sogn lod han ved hans hustru efter befaling hver mand om advare og mente derfor, denne sidste gang for slig bebudelse at fri være. - Peder Mollerup svarede, at hans hustru første gang alene bragte en seddel til Bønstrup og ikke videre. Mener ikke, at der skal tages hensyn til Laurids Skrædders foregivende om sedlens sene ankomst. Opsat 14 dage.

Samme ctr. Peder Madsen i Højrup, Niels Pedersen, Rasmus Nielsen og Mikkel Pedersen ibidem, fordi de ikke efter lovlig advarsel, som sognefogeden Jep Lauridsen vedstod dem at have kundgjort, hver med en ledig hest og behørige redskab at møde i Kolding, derfra til Snoghøj at henføre nogle ko. maj. vogne. De bør have deres fæste forbrudt og bøde for ulydighed. Niels Pedersen af Højrup mødte alene og gav til svar, at han med sine heste og vogn gjorde den næstforrige ægt med ko. maj. fadebur, og det derfor nu med rette burde hans gårdmand Rasmus Nielsen at gøre den sidste. Opsat 8 dage. 18/8

Samme stævner Iver Hansen i Geising, Sidsel Lauridsdatter i Lejrskov og Mette Jensdatter i Store Anst til at vidne og Niels Jensen i Tersbøl og tidligere vidner og synsmænd (samt amtmanden) til at påhøre synsafgivel se. - Peder Mollerup fremlagde et skriftligt syn af 14/7: Synsmænd forsamlet på Verst mark og Tersbøl mark i overværelse af herredsfogeden og regimentskriverens fuldmægtig Peder Nielsen har efter at være blevet opkrævet af tinget synet, hvad jord de Verst og Tersbøl mænd omtvister. De har bl.a. synet de sten, der af de første synsmænd blev anset for at være skelsten. En af dem lå så godt som løs fladt oven på jorden, og de kunne ikke anse den for at være skelsten. (Synet synes at have været ganske omhyggeligt). - Iver Hansen af Geising vidner: Før sidste svenske fejde boede han i Veerst by; da boede 2 mænd i Tersbøl, nemlig Christen Olufsen og Oluf Lauridsen. De havde den jord, der nu omtvistes, i brug af Verst mænd og gjorde dem derfor fyldest og fornøjelse. - Sidsel Lauridsdatter af Lejrskov: Da hun boede i Knudsbøl, havde hun hørt, at Tersbøl mænd havde jorden af Verst mænd. Oluf Lauridsen, som boede i Tersbøl, var i tvist med Verst mænd, der ville have jorden fra ham, og da havde hans hustru Sdisel Christensdatter en broder ved navn Hans Christensen i Egtved, som derom forligte dem, at Tersbøl mænd fremdeles måtte beholde forn. jord, hvilket skete før sidste svenske fejde. - Mette Jensdatter af Anst: Er barnefødt i Verst; var ikke bevidst, at de havde andet jord eller brug til Tersbøl beliggende end deres botoft og det jord dernæst sønden for til adelvejen. 18/8

11/8. Peder Mollerup pva. regimentskriveren ctr. Peder Madsen og Rasmus Nielsen af Højrup. Peder Madsen mener sig fri, vil føre vidner. Derfor opsat 14. dage. 1/9

11/8. Samme ctr. Niels Jensen i Tersbøl; mener at Verst mænd bør nyde den omtvistede jord og Niels Jensen betale omkostningerne. Christian Nielsen vil føre flere vidner. Derfor opsat 8 dage. 25/8

28/7. Christen Halkjær ctr. Jens Nielsen: Jens Nielsen, husmand af Hjarup, mødte udi rette og fremlagde sit skriftlige indlæg således meldende: Såsom jeg underskr. Jens Nielsen i Hjarup søges af Christen Halkjær på Christoffer Lystbechs og Knud Lauridsens vegne ibidem til Anst herredsting på min ære for en klage ... til kgl. maj. regimentskriver Anthoni Barchmand haver indgivet over bem. 2 personer udi mening, at de den 23. januar næst forleden har været i mit hus og ransaget efter bortstjålent gods uden nogen rettens middel eller lovmæssig adgang, hvilket også ... samme klage om formelder er sandfærdigt, så sandt gud og hans hellige ord mig skal hjælpe, det jeg og videre ved korporlig ed her for retten erbyder mig at aflægge, om påæskes, enddog det ikke her ved tinget af de beskyldte skal være nægtet, langt mindre det de med god samvittighed kan vel ..... de som haver ulovmæssig gerning i sinde at gøre, det de og passer den tid, at ikke mange er til stede, som kan vidne derom, og som jeg ej haver andet gjort end mig over ubillig medfart for regimentskr. besværet og bedt om lovlig hjælp, vides ej det at have været noget ulovlig gerning, og derfor formoder ved rettens kendelse for Christen Halkjærs hårde irettesættelse at blive fri og han at vorde tildømt mig på ærlig navn og rygte, som han ville krænke, at erklære, og herforuden som en ilde desponeret og ubeskikket prokurator og til trætte skynder en mulkt for umanerlig og ubillig hård irettesættelse på æren og blive tilkendt at udgive efter kgl. maj. nåd. udganggne forordning, så og de mig slig unyttig trætte påfører den forårsagede omkostning, tidsspilde og forsømmelse mig igen at erstatte. Hvorpå jeg er dom begærende, og at dette mit enfoldige forsæt for retten må læses, påskrives, indføres i hvis afsagt vorder og mig ... kopi af dommen tilstilles. Hjarup d. 18. august 1681, I.N.S. - som samme indlæg ord efter andet formeldte og her idag for retten blev læst og påskrevet. Hvorefter Peder Nielsen Mollerup på kgl. maj. regimentskriver Barchmands vegne formente, at efterdi Jens Nielsen sin indgivne klage over Christoffer Lystbech og hans medfølger Knud Lauridsen for ulovmæssig gerning i hans hus for retten både skriftligt og mundtligt har vedstanden og dem derimod ingen vidnesbyrd eller egen eds benægtelse til befrielse for beskyldning i rette er bevist eller produceret, forn. Christoffer Lystbech og Knud Lauridsen derfor pligtig er hver at bøde til kgl. maj. og regimentets kasse efter rettens kendelse, hvorpå han i lige måde var dom begærende. Og da er sagen med parternes samtykke til doms optagen, som, når af samtlig vedkommende lovligt påæskes, beskreven og med forsegling dem skal for betaling tilstilles.

18/8. Christian Nielsen Ridefoged, et vidne. - Regimentskriveren, Iver Hansen i Geising, Mette Jeskone i Anst og Sidsel Lauridsdatter i Lejrskov samt menige Verst grander er stævnet til at påhøre vidner ang. den jord, som Verst grander og Tersbøl omtvister. - Søren Ibsen af Knudsbøl vidner: Kan mindes i 50 år, imidlertid var ham ikke bevidst, at nogen af Verst grander eller bymænd har til egen brug pløjet eller sået den jord, som de nu med Tersbøl mand omtvisster, men Tersbøl mand, som der på de tider boede, har samme jord brugt. - Vidnet blev spurgt, om han vidste, hvem jorden med rette tilhører, enten Verst grander eller Tersbøl mand, eller om Tersbøl forrige besidder, som har brugt jorden, deraf nogen minde har givet. Dertil han svarede: Ingen forskel i så måder at kunne gøre og havde aldrig hørt, at Tersbøl mænd deraf nogen minde havde givet, eftersom han ikke har haft nogen markfællig eller været i grandelaug med enten Verst eller Tersbøl mænd, men altid i bemeldte tid, han omvinder, har boet i Knudsbøl og der har set, at de mænd, som forhen i Tersbøl boede, har pløjet og dyrket samme jord, og ikke imidlertid hørt, nogen derpå har last eller kæret. - Maren Pedersdatter i Knudsbøl: Da hun for ca. 30 år siden var hjemme hos sine forældre i Knudsbøl, hvor hun nu bor, avlede Oluf Lauridsen, som da boede i Tersbøl, den jord, som Verst mænd med Niels Jensen omtvister, og hun havde aldrig hørt, at Oluf Lauridsen eller nogen af Tersbøl mænd deraf har givet nogen minde. - Maren Christensdatter, nu i Kragelund: Nogen tid efter den gamle svenske fejde, da hun var i Verst, krævede Verst mænd græsleje af Oluf Lauridsen for hans fædrift, og han gav dem en tønde øl for hvad græsning, han nød på deres grund.
Peder Mollerup protesterer pva. regimentskriveren imod vidnesbyrdene, som han ikke mener bør regnes for gyldige. Jorden har siden svenskerkrigen ligget øde og udyrket. Han mener, at sæden og jorden bør tilfalde Verst mænd, eller at sæd og gødning bør betales iht. et forlig af 14/7. Dette forlig protesterer ridefogeden imod, idet det er indgået uden øvrighedens deltagelse. Sagen optages til doms. 1/12

Mag. Niels Kragelund ctr. Carsten Hansen i Knudsbøl og Hans Nielsen i Jordrup: Carsten Smed, der nu bor i Knudsbøl, er for det første undveget præstens annexgård, skønt præsten ved to mænd har forbudt ham at flytte uden forudgående syn. Derfor bør han lide efter gårdsretten. For det andet skal han have bortflyttet foder og korn, som han har avlet på præstegården, og ført det andre steder hen, hvorfor han bør lide efter loven og recessen. - Carsten Hansen mødte og lovede at ordne sagen med præsten i mindelighed. Opsat 14 dage. 8/9

Oluf Nielsen af Ø. Gesten fremlyste en sortebrun gilding, der med den klokke, den havde om halsen, blev vurderet tilsammen til 6 slettedaler.

Christian Nielsen Ridefoged fremlagde kgl. proklama af Koldinghus den 26/7, at den forhenværende rentemester og generalkrigskommissær Henrik von Stöcken er afgået ved døden, og der ikke haves fuld viden om hans bortskyldige gæld, hvorfor alle, som kan have noget at fordre hos ham, skal indfinde sig i stervboet den 11/12 med deres beviseligheder.

Thonne Pedersen (Zonne Pedersen?) i Kolding fremlagde en dom af 2/9 1680 over Anders Nielsen i Vranderup for gæld, og begærede, at sættefogeden Christen Iversen, som har udstedt dommen, vil følge med ham til Anders Nielsens bo for at fyldestgøre dommen. Det lovede Christen Iversen at gøre med udnævnte mænd.

Jørgen Jensen i Nebel mølle, et afkald. - Peder Madsen af Gelballe pva. sin hustru Maren Jespersdatter og Niels Hansen Horskær i Seest pva. sin moder Mette Jepsdatter i hånd tog Jørgen Jensen og kvitterede for alt, hvad der kunne tilfalde dem efter deres sal. søster Maren Jepsdatter, der boede og døde i Nebel mølle.

18/8. Peder Mollerup pva. regimentskriveren begærede dom over Peder Madsen i Højrup og Mikkel Pedersen ibidem. Opsat 3 uger. Så skal Peder Madsen bevise sin uskyld (hvem der har gjort ægten for ham, eller hvem der har set ham på vej fra Kolding). 22/9

Oluf Nielsen i Øster Gesten har stævnet Jens Pedersen og Peder Pedersen i Vester Gesten til forbudsvidne: Vil nedlægge forbud imod deres brug af nærmere i indlægget specificeret ager og eng, som de bruger, og som de tidligere har været i tvist om med Wilhelm Brockmand. - Derimod protesterer de indstævnede (brødre), idet de mener, at der ikke bør tillades noget forbud, før end den kgl. kommissær og regimentskriveren med krigsjordebogen lovligt er stævnet og jorden ved dom er blevet tilkendt Oluf Nielsen, eftersom jorden skal tilhøre Jens og Peder Pedersen iflg tingsvidne af 6/9 1677.
Efter slig omstændighed og denne sags anrørte misligheder vidste jeg ikke Oluf Nielsen idag nogen forbudsvidne på samme jord at stede, før end han sig jorden med anderledes bevisning tilvinder.

Thomas Asbøl af Ferup har stævnet Thulle Pedersen ibidem til syn og vidne. - Vidner fra Ferup bevidner, at søndag for 8 dage siden gik de efter Thomas Asbøls begæring med ham for at syne Thulle Pedersens toftegærde, som Thomas Asbøls køer var overgangen, og Thulle Pedersen var ikke selv til stede.
Da som sligt syn og verdslig bestilling er sket på en helligdag, vidste jeg ikke samme syn idag at stede beskreven.

Peder Smed i Seest er blevet stævnet imod en dom, som Peter Niemand agter at forhverve over ham. Og Jep Andersen i Seest er blevet varet om at holde skifte efter hans bortdøde hustru. Desuden er Hans Pedersen i Seest blevet stævnet imod dom, som Christian Ridefoged agter at forhverve over ham. Sagerne opsat 8 dage.

25/8. Carsten Smed af Knudsbøl erbød sig i rette imod Mag. Niels i Lejrskov og æskede sin skyldning og saggivelse efter opsættelsen for 14 dage siden. Ingen mødte på Mag. Niels' vegne. Så vidste jeg ikke rettere at kende, end jo Carsten Smed bør for Mag. Niels' tiltale fri at være, indtil han påny igen lovligt bliver citeret. Se 22/9

1/9. Peder Mollerup pva. regimentskriveren ctr. Peder Madsen og Mikkel Pedersen, Niels Pedersen og Rasmus Nielsen i Højrup for ulydighed og udeblivelse fra kongeægt. Mikkel Pedersen protesterede på alles vegne. Til bevis fremstod Søren Christensen, tjenende Peder Madsen og bekræftede med højeste ed, at da Peder Madsen og hans naboer sidste gang i kongeægt var ansagt, var han med bemeldte Peder Madsens og Mikkel Pedersens heste i Kolding, og der samme tid af en kgl. maj. hofsinde og medfølgende suite med begge heste blev optaget og indført i Daniel Kruses gård i Kolding til forspænd for en stor, beslagen vogn at føre til Snobby, hvor han forspændt for samme vogn og holdt der således til aften, da omrørte person, som ham havde anholdt, nedkom fra slottet og med havde tvende bønderkarle med fire heste, som han ville have for samme vogn, og derfor gav forn. Søren Christensen fri forlov at fraspænde og ride med hans heste, hvor han ville, hvoefter han da fraspændte hans heste fra vognen og red så dermed hjem til Højrup, eftersom omrørte karl ikke ville have, at han skulle føre samme vogn med hans heste. - Peder Mollerup formente, samme Søren Christensens aflagte vidne ikke bør til nogen undskyldning i denne sag at anses, efterdi det ikke bevises, ægten efter befaling at være gjort eller de indstævnede på tilbørlige steder derfor afskreven. Sagen opsat til dom, som inden 8 dage skal blive tilstillet parterne.

Se 8/9. Oluf Nielsen pva. Mag. Niels Kragelund ctr. Carsten Smed i Knudsbøl. - Terkel Nielsen vidner: at hvad hø, hans husbond Carsten Smed dette år havde ladet avle på annexpræstegården i Jordrup i Vesterhave, det blev derfra henført og indavlet i den gård i Knudsbøl, hans husbond har i fæste. Havde også aget adskilligt korn fra Jordrup mark til Knudsbøl, men vidste ikke, hvad jord det egentlig var avlet på, eller hvem samme jord tilhører. Har også en aften på Carsten Smeds befaling tilbageført noget rug fra Knudsbøl til Jordrup. - Kirsten Terkelsdatter: havde lagt høet på vognen. - Carsten Smed stod til genmæle, og Oluf Nielsen æskede hans aftægtsbrev i original at fremvise. Det havde Carsten Smed ikke med. Oluf Nielsen begærede dom. Opsat 14 dage. 6/10

Oluf Nielsen i Lejrskov pva. Mag. Niels Kragelund ctr. Las Sejrsen i Uhre for ulovlig skovhugst, han en helligdag under prædikenen har begået på Mag. Niels' skovpart i Mølkjær. Han bør først lide efter kgl. forordning for helligbrøde og dernæst bøde for ulovlig skovhugst efter skovordinansen. Opsat 8 dage. 6/10

Niels Sørensen i Lunderskov stævner Oluf Knudsen ibidem mod syns afsigelse o.a. - Han spørger Oluf Knudsen, om han i nogen måde vidste ham for noget utilbørligt at kunne beskylde, at han nu ville fremsige det. Hvorefter Oluf Knudsen bekendte, at han aldrig i nogen måder kunne beskylde Niels Sørensen for noget utilbørligt, men han var en ærlig mand. Derpå de begge tog hverandre i hånd for retten, var gode venner og kendte hverandre på begge sider for ærlige mænd.

Oluf Smed i Gesten erbød sig i rette imod Knud Pedersen regimentskriver(?) og æskede sin beskyldning, eftersom han sagde sig af ham at være given kald og varsel til idag. Men da ingen mødte i retten pva. Knud Pedersen, er han frikendt for hans tiltale, indtil han påny bliver kald og varsel givet.

Anthoni Barchmand stævner mænd i Agersbøl, Asbøl, Højrup, Egholt, Hjarup (Christen Halkjær), Øster Vamdrup, Vester Vamdrup og Horskær. - Lauge Jepsen af Lejrskov bekræfter, at han efter regimentskri verens befaling har advaret og tilsagt Højrup mænd til at gøre deres anpart af en ægt med oberst Schwanewe dels gods til Borskrog. Der blev fremlagt en liste over dem, der var tilsagt at rejse og flytte Schwanewedels gods til Vosborg. Satte i rette, at såsom forskrevne med heste og vogn var tilsagt at age og flytte oberst Schwanewedels gods til Vosborg, som han af Kgl. Maj. allernådigst er bevilget og tilladt, og de efter regimentskriverens befaling ikke har villet mødt men overhørig hjemme bleven, formente derfor, de enhver burde at lide og bøde for ulydighed og have forbrudt deres fæste. - Samtlige indstævnte mødte og gav til svar, at de ikke nogen kgl. ordre om slig køren eller vognægt har hørt, og vidste ikke videre med rette udi så måder at skulle give eller gøre, end de kgl. forordninger om ryttergodset tilholder, som til tinge kundgjort og forkyndt er. Opsat 4 uger. 3/11

22/9. Oluf Nielsen pva. Mag. Niels Kragelund æskede dom over Carsten Smed i Knudsbøl. Denne mødte ikke. Sagen opsat 8 dage. 13/10

22/9. Samme begærede også dom over Las Sejrsen i Uhre. Han mødte ikke. Opsat 14 dage.

6/10. Oluf Nielsen pva. Mag. Niels Kragelund ctr. Carsten Smed. Denne er ikke mødt. Opsat 8 dage. 20/10

Oluf Nielsen pva. Mag. Niels Kragelund ctr. Hans Carstensen og Karen Carstens i Knudsbøl, formedelst de ikke efter lovlig indstævning (fol. 128) har villet vidne deres sandhed her i retten. Han begærer derfor her til 3. ting dannemænd opnævnt til at være sekshøringer den kommende tingdag og deres tov i så måder med høringsdele efter loven fuldbyrde, som de agter at forsvare. - Sekshøringerne opnævnes: Iver Hansen i Geising, Jørgen Lassen, Søren Basse, Jens Madsen ibd., Peder Rasmussen i Dollerup og Rasmus Rasmussen ibd. 20/10

Stævnet Mathias Mejer, Las Ebbesen, Knud Thøgersen og Peder Christensen, alle af Refsing, imod dele og lovmål, fordi de ikke efter amtmandens befaling havde tilsagt deres næste naboer, som retten til 8 vindings mænd skulle næstefter dem have betjent den 30/9, hvorover ingen stokkemænd samme dag til tinget var, og derfor ingen rette bemeldte dag blev eller kunne sættes, derover kgl. maj. forordning om pestens grassering ikke kunne til tinget blive forkyndt, og bonden måtte med uforrettet sag gå fra tinget. Og er det idag lovlig andet ting til dele for ulydighed over bemeldte fire mænd.

13/10. Oluf Nielsen begærede høringsdele over Hans Carstensen og Karen Carstens i Knudsbøl. Disse mødte og tilbød at vidne og ved fuldmægtig Bertel Jensen lod deres 3 mk. efter loven for ulydighed i retten deponere og ingen dele ville lide. Hvorfor de ermeldte 6-høringer ej vidste idag nogen dele i så måder at fælde. Hvorefter Bertel Jensen var tingsvidne begærende. Se 27/10

13/10. Oluf Nielsen pva. Mag. Niels æskede dom på Carsten Smed. Herimod mødte Bertel Jensen, herredsfoged i Jerlev herred, på Carsten Smeds vegne. Oluf Nielsen mente ikke, at Bertel Jensen burde accepteres som fuldmægtig for Carsten Smed, uden han af amtmanden dertil var forordnet.
Bertel Jensen fremlagde først Carsten Smeds aftægtsbrev af 22/10 1671, af Mag. Niels til vitterlighed underskrevet: Eftersom Carsten Hansen i Jordrup har gjort klart og god rigtighed for skylde landgilde hidtil denne dag for annexpræstegården, da haver Hans Nielsen nu her efterdags selv at svare til præsten med al sin afgift, og Carsten hermed kvitteres for disse forleden fire års landgilde i alle måder. - Herforuden havde Carsten Hansen og Hans Nielsen gjort denne kontrakt imellem hverandre indbyrdes, at Carsten med sin hustru skal nyde deres husværlse i præstegården deres livstid og skal der have det østre hus til deres aftægtshus i gården og to skæpper grøn land udi hver indtægt og gøde til 4 skp. nu til foråret, siden selv at skaffe sig gøde til de to skpæpper grønland. Herforuden skal Carsten have præstens Hvolkær og de skifter i Vesterhave årligt til to kør og ellers have god venskab og enighed i alle måder. Til des ydermere stadfæstelse haver vi dett med egne hænder underskrevet, venlig ombedet vor kære husbond hæderlig og højlærde mand mag. Niels Pedersen Kragelund med os til vitterlighed at underskrive. Actum Jordrup d. 22. oktober 1671, H.N.S. Til vitterlighed Niels Pedersen Kragelund Mpp. - Endnu fremlagde Bertel Jensen et indlæg således lydende: Eftersom jeg fattige mand Carsten Hansen er citeret af mag. Niels Kragelund at skal fremlægge mit aftægtsbrev for retten, så er mit kortelig svar, ydmygel. formoder at kgl. maj. herredsfoged, eller hvem retten betjener, considererer, at jeg aldeles intet er mag. Niels skyldig i nogen måder, men han som en fri hæderlig mand mit aftægtsbrev har til vitterlighed underskrevet, er vist, og fæstet samme sted til Hans Nielsen. Videre ved jeg ham ikke mit aftægtsbrev vedkommer. Jeg klager intet, ej heller den mand Hans Nielsen, som har tilsagt mig min aftægt. Dersom mag. Niels sker noget forkort, synes mig, han det hos de vedkommende haver at søge og ikke hos mig. Dersom Hans Nielsen kunne trænge, så mag. Niels ikke bekom sin afgift af annexgården, så står det mig fri for, om jeg noget af min aftægt dertil ville contribuere; thi det kan enhver retsindigt kristen menneske vel con..., at jeg ikke sådan en gård, som har kostet mig meget, og jeg selv nogle års tid dertil har svaret .. Jeg er fornøjet. Befinder Hans Nielsen, at jeg i nogen måder går ham imod, haver han mig at søge, og ej formodes, mester Niels dette vedkommer i nogen måder, når han nyder sin rettighed. Formoder derfor for mag. Niels' tiltale fri at være og jeg at gøre mig min aftægt så nyttig, som jeg bedst ved og kan i alle måder, imidlertid jeg mig intet videre bemægtiger, end mig godvillig er bevilget; og derfor formoder, mag. Niels jo bør at betale mig den unødvendig på processen anvendte bekostning ... - Og fandtes på samme indlæg skreven således: Haver jeg underskrevne givet Carsten Hansen forlov og fuldmagt at føre hans hø af Vesterhave og til Knudsbøl og sæden ved nat og dag, når han ville, enten til Jordrup eller Knudsbøl, hvilken sted han selv vil. Derimod han har givet mig underskr. forlov at indavle Hvolkærs hø igen i dette år. Til vitterlighed med egen hånd her underskreven. Datum Jordrup d. 16. oktober 1681. H.N.S., og venlig ombedet velagte mand kvartermester Jacob Kroeg med mig til vitterlighed at underskrive. Testeres Jacob Kroeg. - Hans Nielsen af Jordrup fremstod personligt og bekræftede dette. Imod dette dokument protesterede Oluf Nielsen og formente, sligt, som ikkun bare er udflugter, ikke bør Carsten Smed til nogen frelse at anses, men han efter irettesættelse og tingsvidnes udvisning bør at lide, og begærede genpart af, hvad idag er fremlagt, og ville derimod svare idag 8 dage. Opsat 8 dage. 27/10

20/10.Oluf Nielsen pva. mag. Niels Kragelund. Ny stævning til Carsten Hansen i Knudsbøl og Hans Sørensen ibidem samt Hans Nielsen i Jordrup, præstens annexbonde. Gav Carsten Hansen og Hans Sørensen til sag for deres anpart tiende af, hvad korn de dette år enhver har indavlet. De to mænd tilbød at betale tienden enten i rent korn, eftersom de med ham kunne forenes, eller og i kærven eller og derfor med rede penge betale, uden dom går. Magister Niels' søn Oluf Nielsen protesterede derimod og formente, at efterdi de ikke deres tiende i kærven i rette tid havde leveret eller derfor havde nøjagtigt aftinget, da enhver bør at lide dom og hvad lovmål, retten tilsiger. Opsat 14 dage.

Se 20/10. Oluf Nielsen gav Hans Nielsen Smed i Jordrup til sag, formedelst han, som er mag. Niels' egen tjener og bor på hans annexgård, har ham ganske uafvidende uden hans minde hjemlet Carsten Smed at måtte afføre fra annexgården og til Knudsbøl det hø og korn, han der samme steds på hans annexgårds grund avlet haver. Formente derfor, Hans Smed stor uret at have gjort imod recessen og al lov og ret. Opsat 14 dage.

Se 20/10. Oluf Nielsen har stævnet Christian Hansen i Jordrup og Paaske Nielsen ibidem til at vidne. De bevidner, at de den næste mandag før midsommer efter mag. Niels' begæring forbød Carsten Hansen Smed at bortføre fra annexgården i Jordrup noget af alt, hvad samme gård vedkommer.

Se 20/10. Oluf Nielsen æskede dom over Carsten Smed, fordi han imod forbud og husbondens vilje og minde har undvigt hans annexpræstegård i Jordrup uden lovlig opsigelse og derfra bortført hø og korn i kærven (fol. 128 og 129). Noch fremlagde Oluf Nielsen kong Frederik III's privilegium samt et skriftligt indlæg: Carsten Smed flyttede bort uden nogen rigtig klarering af, hvad der kunne være os imellem etc. Tingsvidnet om fæsterens tilladelse til ham om at bortføre korn skal ikke gælde, fordi der ikke var varslet for det, og hjemmelen kan ikke gives uden husbondens accept. Da Hans Smed i retten blev spurgt, om han havde givet lov til at flytte høet, svarede han nej, han vidste intet derom. Delen over Carsten Smeds hustru og søn blev ikke tilladt, selv om de var lovligt forfulgt og sekshøringer opnævnt, og deres 9 mark blev taget, hvilket synes at være imod recessen.
Derimod mødte Bertel Jensen Kroeg med et indlæg fra Carsten Hansen: mener ikke, at min aftægt kommer mag. Niels ved i nogen måde. Kræver frikendelse, og at mag. Niels bør erstatte ham hans sagsom kostninger. Sentens på fol. 144. 1/12

6/10. Regimentskriveren ctr. en del bønder for ulydighed. De indstævnede gav til svar, som før er meldt. - Da som regimentskriveren ikke er selv til stede, men lovligt forhindret ved de kgl. maj. forordnede kommissari er, udsættes sagen 14 dage. 1/12

Kvartermester Jakob Krog ctr. Niels Andersen i Vrå, Mads Pedersen i Ferup, Jens Skrædder ibidem, Hans Smed, Thomas Sørensen, alle ibidem, Jep Nielsen i Asbøl, Thomas Christensen i Lejrskov. Kvartermesteren er ikke selv til stede, men efter oberstens befaling i kompagniets forretninger forhindret, så sagen er opsat, til kvartermesteren selv kan komme til stede. 10/11

Herredsfoged Peter Niemand ctr. Iver Lauridsen i Øster Gesten for gæld efter skifte, som han har holdt efter sin sal. hustru. Iver Lauridsen mødte og talte med herredsfogeden om forlig. Opsat 8 dage.

3/11. Kvartermester Jakob Kroeg ctr. Niels Andersen i Vrå for lånte penge, 1 rdl. Opsat 8 dage. 17/11

Hans Nielsen Bull i Gelballe, et lovbudsvidne. Lovbød på 3. ting den halve part af sin påboende halve selvejergård. Anders Jensen på egne og hans trolovede fæstemø Karen Hansdatters vegne bød sølv og rede penge og begærede derpå skøde.

Anders Jensen i Gelballe, et skøde. Hans Nielsen Bull gav skøde til sin svoger Anders Jensen og hans trolovede fæstemø Karen Hansdatter (Hans Nielsen Bulls datter).

Laurids Mikkelsen i Egholt, et skiftebrev. Skifte 5/11 1681 efter hans sal. hustru Kirsten Andersdatter. De har datteren Maren Lauridsdatter, der er gift med Niels Andersen i Egholt.
Levende kvæg og bæster: 1 gl. sorthjelmet ko og en gråhjelmet dito, 1 rød ko, 1 gråhjelmet ko, 1 sort kvie, 1 sortebrun stumpøret hoppe, 1 brunstjernet dito, 4 får, 1 rød galt, ...
Boens ganske middel i penge: 67 slettedaler. - Af gæld nævnes bl.a. hustruens begravelse, hvortil der er blevet lånt 12 daler. Gæld ialt: 34 daler. Til deling mellem Laurids Mikkelsen og datteren er der så 33 daler.

10/11. Kvartermester Jakob Kroeg ctr. Peder Jensen Hyrde i Jordrup. - Iver Jessen, som tjener kvarterme steren, vidner: Han drev forleden lørdag en anden års gedebuk for Peder Hyrde til vogtelse og varetægt, som tilhørte kvartermesteren; den blev borte, hvilket Peder Hyrde fik at vide samme aften. - Kvartermesteren gav ham til sag for bukken samt et får, som tilforn også er blevet borte. Desuden gav han ham til sag for en lånt rigsdaler. Da efter tiltale og denne sags lejlighed er Peder Hyrde af Jordrup så vel som Niels Andersen af Vrå trende gange lydeligt påråbt, men fandtes ingen herimod at svare, hvorfor jeg efter forberørte sags lejlighed ikke rettere eller anderledes heri at kende, end at forn. Peder Hyrde så vel som Niels Andersen pligtig er kvartermesteren den ermeldte anfordring skadesløs at betale.

Laurids Poulsen har stævnet Peder Jensen og Christen Snogdal i Hjarup til at påhøre vidner og Christen Jepsen Snogdal i Hjarup til at vidne. - For retten fremstod først Christen Snogdal, som vandt ved højeste ed, at ham er bevidst, det Peder Jensen i Hjarup har været hos kvartermester Jakob Kroeg og ham beklaget om en hest, som forn. Peder Jensen sagde sig at være fratagen, og havde han også hørt, at bemeldte Peder Jensen havde sagt, at de ryttere, som ligger i kvarter i Gelballe, vidste vel, hvor hesten var afbleven, og havde dem derfor mistænkt; og ydermere havde han sagt, at han vidste det sted ved et gærde i Gelballe skov, som pengene blev talt for samme hest. - Noch fremstod Anders Lübker Rytter, som vandt og kundgjorde, at nogen tid efter han havde hørt, omrørte hest var for Peder Jensen i Hjarup bortbleven, som han en søndag middag stod for Hjarup kirkegård, befalede kaptajnløjtnant Kruuse ham, at han skulle straks ride til Gelballe med en seddel, som kaptajnløjtnanten ham da leverede med befaling både mundtlig og skriftlig, bønderne såvel rytterne, som der ligger i kvarter, skulle straks komme til velbem.te kaptajnløjtnant og skulle tage den hest med dem, som Peder Jensen i Hjarup havde angivet for ham var bortbleven, hvorefter han da red med bemeldte seddel til Gelballe og leverede den til en rytter Nicolauch Holst, som den læste for sin vært Søren Jessen og Anders Lauridsen, hvorefter både rytterne og bønderne sagde, de ingen tyveri i så måder at af vide, og drog så straks bem.te Nicolauch Holst med Anders Lauridsen og Søren Jessen derom til kaptajnløjtnanten. - Noch fremstod kvartermester Jakob Kroeg, som vandt og kundgjorde, at både Peder Jensen i Hjarup og Christen Snogdal ibid. havde været hos ham og angivet om samme hest, og Peder Jensen angav, at de ryttere, som ligger i kvarter i Gelballe, skulle have skilt ham ved den, og begærede, at kvartermesteren ville give hans hr. oberst det til kende, og lovede Peder Jensen at ville forære obersten hesten, om han ville fly ham den fra rytterne igen. Hvilket kvartermestern vedstod efter Peder Jensens begæring at have andraget hans hr. oberst, hvorpå enhver af forn. vindingsmænd bad sig Gud til hjælp. Derefter Laurids Poulsen var tingsvidne begærende.

27/10. Sentensen til den dom imellem mag. Niels Kragelund i Lejrskov og Carsten Smed i Knudsbøl: Eftersom Carsten Hansen Smed er blevet søgt anlangende, at han skulle have bortflyttet noget hø og korn fra annexpræstegården i Jordrup og over til Knudsbøl imod hans vilje og minde, hvilken gård Carsten selv en tid lang har beboet, indtil han den til Hans Nielsen Smed for nogle år siden oplod, som er sket med mag. Niels' vilje og samtykke, Carsten Smed for hans afstandelse skulle i sin og sin hustrus levetid nyde deres husværel se på stedet og noget aftægtsjord til sæd og hø, som af deres aftægtsbrev kan ses, hvilket også findes af mag. Niels til vitterlighed underskrevet, og Hans Nielsen Smed at svare efterdags til alle gårdens afgifter, så længe han den besidder; dette omtvistede hø og korn, som Carsten Smed af mag. Niels tiltales for, har Hans Nielsen Smed ved en underskr. attest så vel som den til tinge ord fra ord, som den i sin mening indeholdt, vedstanden, hvori han hjemler forn. Carsten Smed og forlov giver ham, forn. hø og korn at bortføre til Knudsbøl ved nat og dag, når han ville, som med tingsvidne er at bevise (20/6 1681), og Hans Nielsen derfor at have bekommet fornøjelig vederlag i Hvolkærs eng det igen at indavle, så de begge vel med hverandre har været fornøjet; da som sligt for mig i rette bevises, og Hans Nielsen Smed her til tinge vedstår, at han har givet Carsten Smed forlov at bortføre det hø og korn til Knudsbøl, som nu omtvistes, om hvilket Hans Smed selv burde at have søgt, om han havde haft noget over Carsten Smed at klage, efterdi han skal svare kongen og husbonden til gårdens afgifter, så længe han det i rette tider yder og leverer, er bonden bos værge. Vidste jeg derfor ikke Carsten Hansen Smed nogen straf at tilkende, men han bør for denne mag. Niels' tiltale at fri være, så længe hjemmelsvidnet står ved sin magt; men om mag. Niels kunne have sig noget over dette korn eller høs bortførelse at besvære, eller lide nogen skade derved imod forhåbning, da har han det hos hjemmelsmanden, nemlig Hans Nielsen Smed, som gården i fæste har, at søge.

25/12. Dom i sagen mellem Niels Jensen i Tersbøl og de Verst grander: Eftersom her findes vidner imod vidner, som er stridige imod hverandre, turde jeg mig ikke understå nogen endelig dom heri at afgive, men indfinder det ydmygest for min højgunstige hr overdommers påkendelse.

3/11. Hans Bertelsen i Horskær, Hans Kjeldsen, Mads Pedersen i Højrup med de andre interesserede rytterbønder, så mange som af regimentskriver Barchmand bliver søgt og tiltalt for den ægt, de ikke efter hans befaling har gjort med hr. oberst Schwanewedels gods til Vosborg, erbød sig i rette imod regimentskri veren at svare og ikke ville efter begæring bevilge eller samtykke, sagen måtte opsættes, indtil regimentskri veren kunne selv eller hans fuldmægtig komme til stede, eftersom de ved den kgl. kommission i kongens forretning nu er. Da vidste jeg ikke rettere heri at kende end, efterdi det idag er 14 dage over fulde 6 uger, siden samme sag blev først i retten anhængiggjort, og bønderne nu ingen længere delation eller opsættelse vil tillade, finder jeg dem hermed fri, indtil de for denne sag af regimentskriveren igen påny lovlig bliver kaldet.

Videre bliver idag ingen rettergang forhandlet. Alt forskr. som indført er at være passeret her for retten på Anst herredsting fra næst afvigte d. 13. januar og til dato d. 22. december og ej videre. Testerer jeg underskrevne. Actum ut supra. Bartram Pedersen.

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Spurvevænget 41, DK 6710 Esbjerg V
Hjemmesider: geltzer.dk - johslind.dk - hobugt.dk
Mail: lind hos geltzer.dk

Anst herreds tingbog 1679-81

1679

1680

1681