Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Anst m. fl. herreders tingbog 1787-94

(Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene i den: AO x. Det øverste hjørne af bladene er forvitret, så man normalt ikke kan se folionummeret. - Der bringes sædvanligvis kun stof fra Hjarup og Vorbasse sogne).

1787 - fredagen den 26. januar:

Gæsteret: sagen anlagt mod Anders Pedersen og kone i Vorbasse. Vidneafhøring.

Jep Nørgaard af Vorbasse:

  1. nej.
  2. ligeledes nej.
  3. herom vidste vidnet intet noget.

Deichman vil udtage kontinuationsstævning for at stævne skoleholder Peder Bredenberg, Hans Sørensen og kone af Vorbasse med flere. 2/2.


 

Sagen mod Jørgen Nørgaard i Vorbasse. Vidneafhøring.

Jep Nørgaard:

1: det vidste vidnet ikke.
2-4: ligeledes derom ubekendt.

Deichman vil udtage kontinuationsstævning for at stævne flere vidner. 2/2.


 

2b, AO 5:

1787 - fredagen den 2. februar:

Gæsteret. Sagen mod Anders Pedersen i Vorbasse. - Vidneafhøring.

1. vidne, skoleholder Peder Bredenberg i Vorbasse:

Vidnet har set, at de har skænket brændevin og fået penge derfor.
Citanten fandt det fornødent at tilspørge vidnet, hvor lang tid det er siden, at det omvundne er sket. Vidnet svarede, at sådant kunne vidnet ikke huske og derfor ikke forklare.
Anders Pedersen og kone var ikke til stede formedelst anmeldt påkommen svaghed.

2. vidne, Hans Sørensen af Vorbasse:

  1. svarede ligesom første vidne.
  2. sådant er sket i indeværende år.

3. vidne, Knud Sørensen af Vorbasse:

Han vidste det ikke.

4. vidne, ... ... af Fitting:

  1. ... ... han har set, at de har taget skænket brændevin og taget penge ... ...
  2. i indeværende år har vidnet set ... ...

5. vidne, ... Olesen af Vorbasse:

  1. han har set, at de har skænket brændevin og taget penge derfor.
  2. det kunne han ikke erindre eller bestemme, dog er ... ... han sådant at være passeret i fjor.

Citanten grænsekontrollør Hviid frafaldt de øvrige vidner og begærede tingsvidnet sluttet. 9/2.


 

For retten mødte prokurator Deichmann på grænsekontrollør Hviids vegne med stævning imod Jørgen Nørgaard og kone i Vorbasse for ulovligt krohold. Fremlagde sine spørgsmål (folio 4). - Vidneafhøring..

1. vidne, skoleholder Peder Bredenberg i Vorbasse:

Vidnet svarede ja, det er ham bekendt.
Citanten fandt fornøden at tilspørge vidnet, hvor lang tid det er siden. - Det kunne vidnet ikke erindre ... ... med vished bestemme.
Jørgen Nørgaard havde ikke noget at spørge ....  ...

2. vidne, ... Sørensen af Vorbasse:

  1. ja, ... ... ham bekendt.
  2. svarede ligesom 1. vidne.

3. vidne, Knud Sørensen af Vorbasse:

  1. det vidste vidnet ikke.
  2. forbigåes.

4. vidne, Jens Christensen i Vorbasse:

  1. har vel set, at der er skænket brændevin, men ikke set, der ... er taget penge.
  2. sådant har vidnet ... ... både i år og i fjor, men ikke derfor, ham vidende, at have taget penge.

5. vidne, Christen Olesen af Vorbasse:

  1. svarede ligesom 4. vidne.
  2. ... ... var ham ikke sådant bekendt, og for det afvigte år kunne ... ... erindre sig tiden.

6. vidne, Niels Sørensen af Fitting(?):

  1. ja, vidnet har set.
  2. så vidt vidnet .. .... ... [=> AO 7]

7. og 8. vidne, Christen ... og Iver Hansen:

  1. ... ... har set, at der er skænket brændevin og taget penge for ... ... det andet vidne Iver Hansen har ikke set, at der er taget penge for ...
  2. ... ... af disse vidner kan bestemme nogen tid.

... ... vidner, Michel Keller og Christen Christensen:

2: ... ... dem er bekendt, der i huset er bleven skænket brændevin og tageet penge derfor, ligesom de og ved, at sådant er sket såvel i år som i fjor.

De øvrige vidner frafaldt citanten. Sagen udsat til idag ... dage. 9/2.


For retten fremkom oberretsprokurator Deicman af Kolding i kommiaaion af grænsekontrollør Hviid i Foldingbro i sagen imod Hans Christiansen af Vorbasse for ulovligt krohold med brændevinsredskaber med videre. Spørgsmål på fol. 4. Vidner afhøres:

1. vidne Hans Pedersen af Rankenberg:

  1. derom ... vidnet ikke noget at kunne oplyse.
  2. det vidste vidnet ikke.

Den saggivne Hans Christiansen havde ikke noget at tilspørge vidnet.

2. vidne, Michel Keller:

  1. vidste det ikke.
  2. ligeledes.

3. vidne, Peder Sørensen:

  1. det kunne vidnet ikke sige.
  2. det har vidnet ikke set eller ved.

4. vidne, Jes Thomsen af Høllund:

  1. nej.
  2. ligeså at begge dele er ham ubekendt.

5. vidne, Iver Hansen og 6. vidne Christen Madsen:

At de derom i begge tilfælde ikke er be... eller bevidst.

7. vidne Christen Olesen og 8. vidne Jens Christensen:

At de derom aldeles intet er bekendt eller bevidst.

9. vidne Jep Nørgaard og 10. vidne Hans Sørensen:

At de derom ikke vidste noget.

11. vidne Søren Madsen og 12. vidne Knud Pedersen(?):

... i begge tilfælde aldeles uvidende.

Citanten frafaldt de udeblevne vidner og begærede sagen udsat i 8 dage. 9/2.


 

4:

Spørgmål til vidnerne i sagen anlagt imod Andreas Pedersen og kone Maren i ...

Ved vidnet, at Andreas Pedersen og kone Maren i Vorbasse udsælger ...vin af deres hus, samt at de skænker brændevin hjemm om søn- ... ...dagen og tager penge derfor.
Den 2. febr. 1787, I. Hviid.

Spørgsmål til vidnerne i sagen anlagt imod Hans Christiansen i Vorbasse for ulovligt krohold m.v.

  1. Ved vidnet, at Hans Christiansen i Vorbasse udsælger brændevin af sit hus samt skæner brændevin om søn- og helligdage hjemme og tager ... derfor?
  2. Ved vidnet, at Hans Christiansen har brændevinsredskaber eller ... ... han bruger dem?
    den 2. febr. 1787, I. Hviid.

Spørgsmål til vidnerne i sagen anlagt imod Jørgen Nørgaard og kone Karen i Vorbasse:

Ved vidnet, at Jørgen Nørgaard og kone Karen i Vorbasse ... brændevin af deres hus, samt at de skænker brændevin hjemme om msøn- og helligdagene og tager penge derfor?
den 2. febr. 1787, I. Hviid.


AO 11:

1787 - fredagen den 9. februar:

Gæsteret. Sagen mod Anders Pedersen og hustru i Vorbasse. Deichmann indlod sagen under dom. Anders Pedersen lod begære det i denne sag beskrevet og anstand til idag 8 dage. 16/2.


 

Sagen mod Jørgen Nørgaard og hustru i Vorbasse. Deichman indlod sagen under dom. Jørgen Nørgaard lod begære det i denne sag passerede beskrevet og sagens anstand i 8 dage. 16/2.


 

Sagen mod Hans Christiansen i Vorbasse. Deichmann indlod sagen under dom. Hans Christiansen begærede det i denne sag passerede beskreven og sig meddelt og sagen anstand til idag 8 dage. l6/2.


 

1787 - 13. februar:

I sagen mellem kancelliråd Hansen til Østerbygård og husmand Michel Lærcke i Hjarup mødte på sin faders kontracitanten Friderich Christian Friis til Hjarup og Vamdrup hans vegne Knud Storm Friis af Kolding. Han fremlagde et indlæg og indlod sagen under dom. Rådmand Deichman begærede sagen udsat i 14 dage. 27/2.


 

Købmand Asmussen i Tønder ctr. hr. Friis i Hjarup. Rådmand Deichmann på den førstes vegne indlod sagen under dom; thi dersom sådant, som indstævnte hr. Friis er fremkommen med, kunne svække en købmandsbogs gyldighed, måtte al kredit gå til grunde og altså de handlende udsættes for de sørgeligste udsigter. - Friis [=> AO 14] henholdt sig til den under 6. sidst afvigte skriftligt gjorte påstand og ... lovlig æskede de beviser, som lands lov for alle de slige regninger allernådigst påbyder og foreskriver, påstod og uforgribeligt, intet dermed kunne anses nogen redelig og retskaffen handlende til ... eller hinder ... det unægtelig blev enhver handlendes allerunderdanigste pligt at holde landets bekendte love efterrettelig, og da aldeles intet videre betydeligt var efter de af hr. rådmand Deichmann gjorte påstande at besvare, indlod Friis sagen under dom og påstod sin fader ikke alene frikendt for citantens lovstridige fordring, men og lovlig erstantning tilkendt for alle i denne sag unødigt forårsagede og anvendte omkostninger. 13/3.


 

AO 14:

1787 - fredagen den 16. februar:

Gæsteret.

Hans Christiansen af Vorbasse mødte på Anders Pedersen i Vorbasse hans vegne og fremlagde den saggivnes indlæg. 20/2.


 

Sagen mod Jørgen Nørgard. Denne mødte på egne og hustrus vegne og fremlagde sit indlæg. 20/2.


 

Sagen mod Hans Christiansen i Vorbasse. Denne mødte med sit indlæg og indlod sagen under dom. 20/2.


 

1787 - 20. februar:

Rådmand Deichmann af Kolding på sognedegnen Lauge Høeg af Hjarup hans vegne fremlagde stævning ctr. Jens Andersen og hustru af Skanderup for gæld 50 rdl. efter revers. Indlod sagen under dom. Retten påråbte Jens Andersen og hans hustru. De var ikke mødt, blev lovdaget til 6/3.


 

Gæsteret:

Sagen ctr. Jørgen Nørgaard og kone i Vorbasse. [=> AO 15] Deichmann refererede sig til samme påstand, dog således, at sagens omkostninger bliver forøgede med noget tilstrækkeligt, da ... er ... gjort vidtløftigere i anledning af den indstævntes indsigelser, at at der ikke har været mindre end 7 møder i denne sag. Dom afsiges fredag den 23. februar om formiddagen kl. 10 slet.


 

Sagen mod Anders Pedersen og kone i Vorbasse. Rådmand Deichmann tilkendegav, at han i det fra indstævnte fremkomne indlæg ikke fandt det mindste grund, som kunne svække den af ham i sagen gjorte påstand, som Deichmann gentog håbende, at sagens omkostninger efter dens vidtløftighedblev forøget med noget tilstrækkeligt, og således indlod sagen til doms. Dom afsiges fredag den 23. februar om formiddagen kl. 10 slet.


 

Sagen mod Hans Christiansen i Vorbasse. Deichmann tilkendegav (som ovenfor). Dom afsiges fredag den 23. februar om formiddagen kl. 10 slet.


 

1787 - fredagen den 23. februar:

Afsagt dom i sagen anlagt af grænsekontrollør Hviid i Foldingbro contra Anders Pedersen og hustru i Vorbasse for ulovligt krohold og brændevinssalg, hvilken dom lyder folio 8 således.


Sagen lmod Jørgen Nørgaard og kone i Vorbasse, afsagt dom (fol. 8).


Sagen ctr. Hans Christiansen af Vorbasse. Afsagt dom (fol. 8).


8:

Dom afsagt udi ... gæsteret fredagen d. 23. febr. 1787: Grænsekontrololør Hviid har med de førte vidner overbevist indstævnte Anders Pedersen og ... af Vorbasse, at de i deres hus i fjor har skænket brændevin og taget penge derfor, ... ... ... salg, hvortil de har været uberettiget, kan ikke andet end henregnes til ... ulovligt krohold ... .... ... har de handlet imod forordningen af 30. april 1734 ... ... ... utilladelig krohold ... ...kendt for ret: Anders Pedersen af Vorbasse bør til citanten grænsekontrollør Hviid betale i mulkt ... siger tyve rigsdaler, samt i processens omkostninger og prokuratorsalær 10 rdl., siger ti rigsdaler, hvilket fuldbyrdes inden 3 solemærker efter denne doms lovlige forkyndelse under lovens videre tvang.


 

Dom afsagt i holdende gæsteret fredagen den 23. februar 1787: Grænsekontrollør Hviid har med de førte vidner overbevist indstævnte Jørgen Nørgaard og kone af Vorbasse, at de både i år og i fjor, nemlig sidst afvigte år, har udsolgt brændevin af deres hus og imod betaling udskænket brændevin i huset. Denne brændevis salg og udskænkning, hvortil de har været uberettiget, kan ej anses for andet end utilladelig kroholderi; de har altså handlet imod forordningen af 30. april 1734, som besemmer straffen for sådan krohold med 20 rdl. mulkt, hvilken Jørgen Nørgaard ej kan undgå at blive idømt at betale. I følge heraf og sagens øvrige omstændigheder kendes for ret: Jørgen Nørgaard bør til grænsekontrollør Hviid betale i mulkt 20 rdl., siger tyve rigsdaler, samt i processens omkostninger og prokuratorsalær 10 rdl., siger ti rigsdaler, hvilket efterkommes inden 3 solemærker efter denne doms lovlige forkyndelse under videre tvangsmiddel.


 

Dom afsagt i holdende gæsteret fredagen den 23. febr. 1787: Grænsekontrollør Hviid af Foldingbro har søgt og saggivet Hans Christiansen i Vorbasse for ulovlig krohold, samt fordh han skulle have brændevinsredskaber og dem ulovligt brugt. Til dette at bevise har han indstævnet og ført 13 vidner, men ingen af dem har i mindste måde derom kunnet givve forklaring eller oplysning. Desuagtet påstår Hviid ham som forbryder anset efter de om ulovlig krohold udgangne anordninger. Derimod formener indstævnte ved fremlagt indlæg, at denne sag er anlagt mod ham af chikane, da den er blottet for alt bevis og formodning; påstår derfor sig ej alene frifunden for tiltale, men og tilkendt erstatning m.v. - Unægtelig er det, at citantens søgsmål og procedure er fornærmende mod den indstævnte og tidsspilde for retten, efterdi han aldeles intet har frembragt, der kunne give formodning, mindre bevis om det påstævnte. Føgelig er Hans Christiansen uskyldig påført sag og verved forårsaget unyttige lange rejser, møder, hans huses forsømmelse, alt til bekostning og trykkelse for ham i denne dyre tid, hvorfor han tillige bør have erstatning, og da citantens forhold med de mange vidners indstævning og førelse i en sag, hvor de ej har kunnet give ringeste oplysning ... til hans øvrige viste lovstridige omgang, så fortjener dette og at anses. Thi kendes for ret: Hans Christiansen bør for grænsekontrollør Hviids ubeføjede tiltale i dnene sag fri at være, hvor bemeldte grænsekontrollør lHviid bør betale til Hans Christiansen i processens omkostninger og erstatning 12 rdl., siger tolv rigsdaler, og desforuden at betalt til justitskassen en rigsdaler efter forordningen af 23. december 1735 samt i mulkt til Vorbasse sogns fattige lige så meget, hvilket alt efterkommes inden 3 solemærker efter denne doms lovlige forkyndelse under lovens videre tvang.


 

1785 - 27. februar:

AO 17:

I sagen ved kontrastævning anlagt af sognepræsten hr. Friis mod kancelliråd Hansen til Østerbygård betræffende nogle træer på Hjarup kirkegård var på sidstes vegne mødt rådmand Deichmann, som fremlagde sit skriftlige indlæg og indlod saen til doms. 13/3.


 

9:

Læst Niels Lauridsen af Hjarup hans udgivne panteobligation til Jep Hansen i Starup, Gørding sogn, der for 1. prioritet i hans hus og hartkorn ager og eng 2 skp. 3 fjd. 2 1/4 alb., så og al besætning og indbog, så og som kautionist Christen Buk med andre af Hjarup.

Ligeledes læst Niels Laurdisens af Hjarup hans udgivne panteobligation af 4. juli 1786 til Jens Hansen i Allenvad mølle på 40 rdl., derfor 2. prioritet i hans hus og ejende.


 

Læst Jep Christensen i Hjarup til udslettelse hans udgivne obligation til ... på 100 rdl.


 

AO 18:

1787 - 6. marts:

For sognedegnen Lauge Høeg i Hjarup mødte rådmand Deichmann i gældssagen anlagt mod Jens Andersen og hustru i Skanderup, indlod sagen under dom. På vegne af Jens Andersen og hustru mødte rådmand Wissing og begærede sagens anstand i 14 dage til 20/3.


 

AO 20:

1787 - mandagen den 12. marts:

9:

For retten fremkom grænsekontrollør Christian Schultz fra Frydenborg, som  producerede stævning ctr. Hans Christian og hans kone Anne i Vorbasse. Producerede spørgsmål (fol. 11). Retten påråbte de indstævnte vidner, hvoraf er til stede Hans Sørensen af Vorbasse, skoleholder Bredenberg ibidem, Vedsted Pedersen i Høllund, Laurids Skoleholder i Rugberg (Rygberg).

Hans Sørensen af Vorbasse:

  1. Vidnet vidste ikke, at omspurgte holder nogen kro, ikke heller at manden Hans Christian har skænket brændevin og taget penge derfor; men engang i vinter har vidnet fået brændevin der i huset, som blev skænket af mandens kone, og hvorfor vidnet med flere, som den tid var samlet til tidsfordriv og fornøjelse i huset, lagde penge.
  2. er besvaret.

Den saggivne Hans Christian erklærede for sin kone og sig selv, at ved den samling, som havde været hos til til tidsfordriv imellem jul og kyndelmisse, havde de fået både smørebrød og andet at spise, så det var ham uvidende og ubekendt, om hans kone derfor kunne have ladet sig give betaling, men troede ingenlunde, at det var for brændevin.

I anledning af Hans Christians protokollation fandt Schultz sig beføjet til at tilspørge vidnet, om det var sandt, at Hans Christian  og kone har givet dem smørebrød eller spisevarer, eller om de penge, som vidnet har forklaret at have udgivet der i huset, var alene for bekomne spise eller brændevinet. Vidnet svarede, han fik at spise tillige med brændevin og i hensigt dertil gav penge for samme.

2. vidne, skoleholder Bredenberg af Vorbasse:

  1. derom vidste vidnet ikke.
  2. ligeledes ubekendt derom. [=> fol. 11b, AO 22]

3. vidne, Vedsted Pedesen af Høllund:

  1. ved ikke, at de holder kro, men han har nok set, at de har skænket brændevid, men om de har taget penge derfor, ved dette vidne ikke at bestemme. Vel har vidnet set, der er lagt penge, men ingen har sagt, hvad det var for, og er sådant tildraget sig ved sidste juletider.
  2. hermed besvaret.

4. vidne, Laurits Skoleholder fra kolonien Frederihshåb:

  1. nej, derom er ikke noget bekendt.
  2. ligeledes ubekendt derom.

Men såvel dette vidne, der er skoleholder, som forhen afhørte skoleholder Bredenberg beklagelig androg, at de var ført i bekostning ved så lang en rejse, hvortil de hen og tilbage må anvende 3 dage og forsømme deres tjeneste, hvorfor de påstod af retten at blive tilfunden billig kost og tæring. Hvorefter Schultz ydmygest begærede, at de endnu udeblevne vidner, neml. Hans Christoffersens kone Inger Willums af Vorbasse, Jes Høllund i Høllund og Hans Andersen i Nebel, måtte blive forelagt under faldsmåls straf at møde i gæsteretten, som han udbad til den 26. marts, formedelst embedsforretninger, da han frafaldt Maren Jepsdater og Hans Lauridsen, der ikk er at opspørge, hvilke udeblevne 3 vidner retten forelagde til 26/3.

11, AO 22:

Spørgsmål til de indstævnte vidner:

  1. Om vidnet har set, at Hans Christian og hans kone Anne i Vorbasse har indtil denne tid holdt kroeri og solgt brændevin for penges betaling.
  2. Hvor længe siden og når ungefær det har været, de således har solgt brændevin.
    Frydenborg, den 12. marts 1787. C. Schultz.

 


 

12a:

Afsagt dom i sagen mellem købmand Asmussen i Tønder contra hr. Friis i Hjarup, der lyder folio 14 således.


 

AO 24:

Kancelliråd Hansen til Østerbygård ctr. Michel Lærke i Hjarup. Friis fremlagde et indlæg. Deichmann begærede kopi. 27/3.


 

14a, AO 25:

Dom: Købmand Mathias Asmussen i Tønder har her ved retten søgt sognepræsten hr. Friis i Hjarup for 110 rdl 4 mk. 14 sk., som han har debiteret indstævnte under 23. sept. 1780, 14. marts, 16. april og 15.sept 1781 for formentlig bekomne kramvarer og bøger efter hans i overensstemmelse med hans købmandshovedbog forfattede regning, der in originali og notarial oversat er fremlagt, efter at denne fordring ej i mindelighed er kunnet bleven afgjort ved herredsprovstens mellemhandling. Imod den påstævnte fordring har Friis ladet gøre adskillige indsigelser og derhos benægtet at lvære citanten samme skyldig samt påstået den ifølge forordingen af 16. april 1681 2. kap. 5. art. som urigtig, ulovgrundet og kraftesløs fra retten afvist med videre. - Om man endog ville antage, at citantens retning deriverede sig fra lovtilladelige varers forhandling, så har han dog ej bevist at have omgået sin formentlige debitor hr. Friis på den i ommeldte forordnings kapitels 5. art. befalede måde, hvis efterladelse gør, at en købmandsregnings krav bør anses af ingen værdi, men da hans fordring herforuden for det meste er af den natur, som forordningen af 19. febr. 1753 vil have skal være aldeles ugyldig oog kraftesløs, efterdi den rejser sitg af kontrabandesalg, så på grund af sagens omstændigheder kendes for ret: Sognepræsten hr. Friis i Hjarup bør for citantens købmand Mathias Asmussens tiltale i denne sag fri at være, hvorimod hans fordring bør ugyldig og kraftesløs at anses. Processens omkostninger ophæves.


 

1787 - 20. marts:

14b, AO 26:

I sagen anlagt af Lauge Høeg i Hjarup ctr. Jens Andersen og hustru Maren Lauridsdatter i skanderup mødte på de sidstes vegne rådmand Wissing, som havde ventet, at citanten havde frafaldet denne sag; men da sådant hidtil ikke er sket, så havde indstævnte begæret af rådmand Wissing at nedlægge følgende deklaration: at såvel Jens Andersen som hustru anser det imod dem ... såkaldte revers som et instrument, der ikke bør komme dem til mindste præjudice, da de med en frelst samvittighed erbyder inden retten at aflægge deres ed på, at de dem vidende aldrig har set bemeldte revers, mindre underskrevet det eller dertil committeret nogen, item at de ikke heller er citanten den forstævnte summa skyldig og derfor påstod ved dom at frifindes for citantens tiltale. - Deichmann modsagde alt det fra indstævntes side ubeviseligt tilførte, protesterede mod den gjorte påstand samt indlod denne rene gældssag under dom. 17/4.


 

15:

1787 - mandagen den 26. marts:

Gæsteret.

Sagen ctr. Hans Christian og kone Anna i Vorbasse. Grænsekontrollør Schultz fremlagde sine skriftlige spørgsmål. Mødte vidner: Jes Høllund af Høllund og Hans Andersen af Nebel. Men Hans Christoffersens kone mødte ikke formedelst svaghed , som hun beviste med sognepræsten hr. Treus indsendte attest, der lyder fol. 15 således.

Jes Høllund:

  1. nej, det ved vidnet ikke. Ligeledes vidste ikke noget af det andet spørgsmål.

Hans Andersen af Nebel:

  1. svarede ordlydende med det afhørte vidne.
  2. ligeledes.

Schultz vil tage kontinuationsstævning for at føre flere vidner. 12/4.

15b, AO 27:

Spørgsmål til vidnerne:

  1. Om vidnet har set og ved, at Hans Christian eller hans kone Anna i Vorbasse har solgt brændevin og derfor taget betaling.
  2. I så fald hvor længe ungefær det er siden, de har solgt brændevin.
    Frydenborg den 26. marts 1787. C. Schultz.

At disse sognes så kristelige som i sin forretning lykkelige og uundværlige jordemoder Inger Uldrichsdatter, aftægtsmanden Hans Christoffersens hustru her i Vorbasse, som kom syg hjem afvigte torsdag aften efter fra i barselsseng liggende datter /: i Hejnsvig sogn boende :/ endnu befinder sig meget svagelig og til en Koldingrejse aldeles ubekvem, bevidner på forlangende, allerhelst da syn går for sagen, altså desmere sandfærdig, Vorbasse præstegård den 25. marts før kirketjenesten 1787 Treu.


1787 - 27. marts:

I sagen, som sognepræsten hr. Friis ved kontrastævning har ladet anlægge mod kancelliråd Hansen mødte på sidstes vegne rådmand Diechmann, som havde gjort sig bekendt med det fra kontracitanten fremkomne, men fandt intet fornødent dertil at give til svar uden alene at modsige alt ubeviseligt, forbeholde sin principals lovlige ret og indlade sagen under dom. Efter at begge parter havde indladt sagen under dom, blev samme optaget til doms afsigelse idag 5 uger den 1/5.


 

18, AO 31:

1787 - 12. .april:

Gæsteret.

18b, AO 33:

Sagen ctr. Hans Christian og kone Anne i Vorbasse. Grænsekontrollør Schultz vil afhøre vidner. Var mødt: Christen Olesen, Jens Christensen Krog, Ole Pedersens datter Maren, Hans Pedersen, Maren Nørgaard, Mads Smeds kone Maren Mortensdatter.

1. vidne, Christenn Olesen, ... opholdende sig i Fitting:

  1. ja, vidnet kan ikke nægte at have set Hans Christians kone skænke brændevin og taget penge derfor.
  2. ungefær ved fastelavns tider sidst har vidnet set det omforklarede.
  3. Schultz tilspurgte endnu vidnet for det 3., om han kan sige, for hvor meget brændevin den omvundne Hans Christians kone har taget betaling. - Det kan vidnet ikke med vished sige.

Hans Christian på sin kones vegne benægtede vidnets udsigende og forbeholdt sig sin lovlige ret.

2. vidne, Jens Christensen Krog af Rankenberg:

  1. det vidste vidnet ikke.
  2. forbigås.

I øvrigt gjorde vidnet erindring om, at han i sagen mod de indstævnte 2 gange har måttet været nødsaget formedels indstævning at møde som vidne, da han dog ej deri har kunnet give oplyning, håbede derfor, at hans lange rejse fra hus og hjem kom i betragtning. Scultz modsagde vidnets tilførte, at han 2 gange skulle have mødt i denne sag som vidne, hvilket stævningen og protokollen noksom udviser, altså er hans foregivende aldeles urigtig og ej værd at reflektere.

3. vidne, Ole Pedersens datter Maren af Vorbasse:

  1. det vidste vidnet ikke, siden hun ikke har været i deres hus i år og dag.
  2. frafaldet.

4. vidne, Christen Nielsen tjenestekarl Hans Pedersen af Vorbasse:

  1. derom kan vidnet ikke give nogen oplysning.
  2. frafaldes.

5. vidne, Maren Nørgaard af Vorbasse: [=> fol. 19]

  1. det vidste vidnet ikke.
  2. frafaldet.

6. vidne, Maren(?) Smeds (Mads Smeds) kone Maren Mortensdatter:

  1. nej, det har vidnet aldrig set.
  2. frafaldet.

Derefter fremstod vidnet Ole Pedersens datter, Christen Nielsens tjenestekarl Hans Pedersen, Maren Nørgaard og Mads Smeds kone Maren Mortensdatter, som besværede sig, at de har måttet gjort en lang rejse til bekostning for dems og deres huses for... alene for at møde i denne sag som vidner, hvordi de ej har kunnet give nogen oplysning; bad derfor, at dem måtte tillæggres lnoget i erstatning for de på denne forgæves rejse og møder ibragte udtgifter og forsømmelser. - Schultz havde ikke ventet, at retten således ville tillade vidnerne at opfylde protokollen og vidtløftiggøre sagen til bekostning for citanten, begærede iøvrigt, at de udeblevne vidner måtte gives lovdag  at møde under faldsmåls straf for at aflægge deres vidne efter stævnemålet til idag 8 dage. Ole Pedesen i Vorbasse og præstens husholderske Else Fiberg af Vorbasse blev forelagt til 19. april.


 

1787 - 17. april:

4: Afsagt dom i saen, som hr. rådmand Deichman har anlagt for Lauge Høeg i Hjarup ctr. Jens Andersen og kone i Skanderup for gæld 50 rdl., hvilken dom lyder folio ___ således.

21, AO 37:

Dom: Sognedegn Lauge Høeg i Hjarup har med stævning den 10. febr. dette år saggivet Jens Andersen og hustru Maren Lauesdatter i Skanderup, fordi de ikke har villet indfri dere til ham under 12. december 1779 udgivne og i retten producerede revers på 50 rdl., om hvis for... indstævnte selv med egen påtegning har givet tilståelse. I forvejen har Jens Andersen været indkaldt til amthuset, hvor sagen den 29. november 1786 blev foretaget til afgørelse, men da han ikke ville betale de fornævnte 50 rdl., blev samme henvist til lands lov og ret efter amtmandens på reversen tegnede resolution. Ved stævningens irettelæggelse den 20. febr. producerede Høegs prokuratur fornævnte revers og deducerede sagen til doms, men da indstævnte ikke mødte, bliver de forelagt, hvorefter sagen æskes i rette den 6. marts, da citanten lader producdere forelæggelsen forsynet med Jens Andersens påtegning således: at det var ham lovlig forkyndt, og at han håber, sagen skal blive afgjort i mindelighed. Endelig lader de forelagte møde ved rådmand Wissing, som blot begærer sagens udsættelse i 14 dage, der bevilges dem, da den kommer i rette den 20. marts næstefter, hvor han på deres vegne ifølge ... begæring endelig nedlægger følgende deklaration, nemlig at såvel Jens Andersen som hustru Maren Laursdatter anså det imod dem i sagen såkaldte revers af 12. december 1779 som et instument, der ikke bør komme dem til mindste præjudice, da de med en frelst samvittighed erbyder inden retten at aflægge deres ed på, at de dem vidende aldrig havde sewt bemeldte revers, mindre underskrevet det eller dertil committeret nogen, item at de ikke heller er citanten den forstævnte summa skyldige, og derfor påstod ved dom at frifindes for citantens tiltale, imod hvilket alt citantens fuldmægtig gjorde benægtelse og protest. - Dette er sagens beskaffenhed, hvoraf kan uddrages grundig formodning, at indstævnte må være citanten de fordrende 50 rdl. skyldig. Thi 1) har Jens Andersen ladet sig indkalde til amthuset, hvor han ikke gør ringeste indsigelse imod reversen, og han formodentlig dog har set den, 2) ved sin påtegning på stævningen tier han også stille dermed, 3) ligeså ved sin på forelæggelsen givne påtegning, hvorimod han gør sig håb om sagens mindelige afgørelse, der gerne forudsætter, at citanten har haft føje til sagsanlæg, 4) ikke første gang, da sagen kommer i rette, mindre anden tægtedag, da indstævnte lader møde, gøres nogen indendinger imod beviset før end tredie tingdag, 5) I indstævntes edstilbud vil de benægte at de aldeles ikke har set reversen, hvilken dog formodes at må være Jens Andersen forevist under sagens mindelig afhandling ved amthuset, og 6) hertil kommer, at citanten er bekendt for en retsindig mand, der uden tvivl ville tage i betænkning, inden han sagsøgte sin svigersøn med re... ... for penge, som han ikke havde til gode. Når alle omstændigheder ta ges i betragtning, især indstævntes lange tilbageholdenhed med sin indsigelse og benægtelse imod beviset, der straks ved dets forevisning og producering burde havde været nedlagt, hvortil de nok ikke da har turdet driste sig, før end de fin en fuldmægtig, som dog ikke iagttager sådant ved sit første møde, men fremkommer endelig dermed sagens 3. tægtedag, så mister(?) foranførte så megen formodning på citantens side, at han bør tillades at gøre sigtelses ed, før end indstævnte bevilget benægtelses ed. Thi kendes fr ret: Når degnen Lauge Høeg efter foregående lovlig indstævning inden sit værneting aflægger sin egen ed på, at han har til gode hos Jens Andersen og hustru Maren Lauesdatter i Skanderup eller hos en af dem 50 rdl. efter den her i retten under deres hænder producerede revers af 12. december 1779, bør de til ham betale den pålydende summa halvtredielsindstyve rigsdaler samt rente deraf fra stævningens dato 10. febr. d.a., til betaling sker; men vil han ikke aflægge sådan ed, da bør bemeldte Jens Andersen og hustru Maren Lauesdatter efter lige indstævning inden deres værneting aflægge deres tilbudne ed, at de aldrig har set fornævnte revers, mindre underskrevet den eller ladet andre på deres vegne med deres samtykke underskrive samme, samt at de ikke heller er citanten degnen Lauge Høeg den forstævnte summa 50 rdl. skyldig. Da bør de for citantens tiltale i denne sag fri at være; men skulle de ikke driste sig til sådan eds aflæggelse, bør de i lige måde betale clitanten de forstævnte 50 rdl. med rente fra søgsmålets dato, til betaling sker, og i processens omkostninger seks rigsdaler; men i tilfælde af, at enten cianten eller indstævnte aflægger den ... dømte ed, ophæves processens omkostninger, hvilket alt fuldbyrdes inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse under videre lovens tvang.


 

22, AO 39:

1787 - torsdagen den 19. april:

Gæsteret: Sagen mod Hans Christian og kone Anne i Vorbasse. De forelagte vidner var alle mødt.

Peder Sørensen i Fitting:

  1. vidnet kan ikke nægte, at omspurgte Hans Christians kone har taget penge derfor.
  2. vidnet ved ikke, hvor længe det er siden, og på denne side nytårsdag har han ikke set omvundne.
  3. Schultz fandt fornøden endnu at tilspørge vidnet for det 3., om han da ej kan forklare, hvad enten det er hel, halv eller fjerdingår siden, han har set, Hans Christians kone har solgt brændevin. - Retten fandt sig nødsaget til at forandre fremsatte quæstion således: Om vidnet kan forklare, hvad enten det var hel eller halv år siden, da han har set, at Hans Christians kone har solgt brændevin. - Svar: det er ikke, så vidt vidnet erindrer, hel år siden, da han som omspurgte kone tage penge for brændevin, og ved ikke med vished, om det var før eller efter sidste mikkelsdag. - Indstævnte Hans Christian var til stede og bad vidnet tilspørges under sin rets forbehold, om vidnet kan forklare, hvem der var til stede, da han som omvundet så, at indstævntes kone skal have taget penge for brændevin. Schultz protesterede imod Hans Christians fremsatte spørgsmål, som sigter til ustævnet mand, og derfor håbede, at retten ej tillader svar på samme spørgsmål. Retten tillod svaret. Svar: Det kunne vidnet ikke erindre, Hans Christian benægter vidnets afgivne forklaring.

Ole Pedersen af Vorbasse:

  1. det har vidnet ikke set.
  2. dermed besvaret.
  3. Schultz tilspurgte vidnet for det 3., om han ej har hørt, at Hans Christian eller kome holder brændevin og udsælger samme for penges betaling. Vidnet svarede, har vel hørt det, men om det er for 2 á 3 år siden, kan vidnet ikke sige.

Præsten hr. Treus husholderske jomfru Else Friberg af Vorbasse:

  1. ja, det er vidnet bekendt, at Hans Christian har taget betaling for brændevin.
  2. det omvundne ved vidnet er passeret omtrent for et fjerdingår siden.

Hans Christian begærede vidnet tilspurgt under sin saligheds ed, om vidnet har set, at han i sit hus har taget betaling for brændevin. Svar: Vidnet har ikke set omspurgte, men betalingen er bleven givet i hr. Treus hus.
2: Om vidnet har set, at Hans Christian eller kone har udskænket brændevin i deres hus til salg? Svar: Det har vidnet aldrig set.
Hans Christian forbeholdt sin ret og havde vidnet ej mere at tilspørge.
Schultz bad, at den af ham til forrige vidne Ole Pedersen fremsatte 3. quæstion måtte vidnet forelæses og ...s svar derpå tages. Svar: Ja, det omspurgte har vidnet hørt sige. [=> AO 40]

Schultz begærede tingsvidnet sluttet og sagen udsat til 26/4.


 

24, AO 41:

1787 - torsdagen den 26. april:

Gæsteret. Sagen mod Hans Christian og kone i Vorbasse. - Schultz fremlagde sit indlæg. Niels Westergaard af Verst mødte på Hans Christians vegne og begærede alt det passerede beskreven meddelt og sagen derefter udsat i 14 dage, hvilken begæring han af Hans Christian, som formedelst sygdom ej selv kunne møde, var anmodet om. - Schultz protesterde i kraftigste måder imod den begærede lange henstand, som alene sigter til tids- og pengespilde, og det så meget mere, da det forstævnte ulovlige brændevinssalg er vedkommende tydelig overbevist, og derfor som forhen begærede sagen til doms optagen. Retten bevilgede indstævnte det passerede beskreven og sagen udsat i 14 dage. 10/5.


 

1785 - 1. maj:

24b, AO 44:

I sagen anlagt for kancelliråd Hansen af Østerbygård mod sognepræsten hr. Friis i Hjarup, hvori er afsagt dom, der lyder folio 25 således.

25, AO 44:

Dom: Ved doms- og vidnestævning af 6. nov 1786 har hr. kancelliråd Hansen til [=> fol. 25b, AO 46] Østerbygård søgt og saggivet fæstehusmand Michel Lerche /: boende på præstegårdens grund :/ fordi han egenmægtig og uden hans tilladelse /: som ejer og kirkepatron til Hjarup kirke, dens herligheder og rettigheder ifølge det ham derpå meddelte og i retten fremlagte lskøde af 26. december 1773 :/ skal have afhugget 5 á 6 læs grene af de på Hjarup kirkegård værende træer til at hegne sin kålhave med, hvorved formentlig ikke alene træern er bleven beskadigede, men endog kirken derved skal være bleven mere udsat for stormvejret til skade for dens bygning, og til at bevise foranførte har erhvervet et tingsvidne, som den sigtede Michel Lærches husbondesognepræsten til Hjarup sogn hr. Friis ved indlæg af 14. nov. f.a. taget til genmæle i sagen forsvaret sin husmand og forment, at træerne var citanten uvedkommende ... ... og at derimod han til samme var berettiget, siden han havde lovlig adkomst hævd ... brugsret til dem, hvilket han har søgt ved kontratingsvidne at godtgøre. Ifølge citantens stævning og efter de førte beviseligheder har han i indlæg af 12.dec. f.a. anlagt den påstand, at Michel Lercke m.å vorde tildømt for den af ham forøvede og overbeviste hugst at bøde sine voldsbønder, betale mulkt og processens omkostninger. Efter kontravidne- og domsstævning har præsten hr. Friis indvarslet hr. kancelliråd Hansen til doms lidelse og derefter i indlæg ladet påstå sig ikke alene tilkendt den ret over fornævnte træer, som han og formænd af arilds tid har øvet og besiddet og erstattet sagens omkostninger, men og Michel Lærcke frifunden for alle citantens ubeviste beskyldninger og videre tiltale. Dette for citanten uventede kontrasøgsmål har foranlediget ham ved indlæg af 27. febr. d.a. at fremme sin gjorte påstand med tillæg, at hr. Friis tillige med Michel Lærcke vorder kendt uberettiget til fornævnte træer og tildømt, en for begge og begge for een, at betale cintanten processens omkostninger samt anset med mulkt, imod hvilket Friis alene har gentaget, hvad han forhen havde påstået. - Med vidner et der Michel Lærcke lovlig overbevist, at han i foråret 1786 har hugget grene af de på Hjarup kirkegård stående træer, bortyført samme og benyttet sig af dem til hegn og lukkelse uden citantens tilladelse som herlighedsejer, dog er ikke oplyst, hvor mange læs, eller om den skete hugst har været træerne eller kirkens bygning formedels indfaldende stormvinde til skade; derimod har kontracitanten med de førte vidner ikke kunnet bevise af have erhvervet(?) lovlig hævd til forstævnte træer eller sammes grenes afhuggelse, thi at han uden kirkepatronens vidende en enkelt gang, som alene kan uddrages af vidnernes forklaring, har ladet afhugge og bortføre enten sådanne eller nedblæste grene, kan ikke være nok til at få hævd på denne handling. Til at erhverve slig adkomst og rettighed udfordrer lovens 5. bogs 5. kapitel 1. art., at man skal have haft den ting, man vil tilvende sig, i hånd og hævd, det vil sige i en uophørlig rolig brug og besiddelse år efter år i 20 år. Dette har kontracitanten langtfra ikke lovlig bevist, lige så lidet som at hans formænd i embede har udøvet nogen ret til træerne, og om endog hans formand provst Biering, som mangler al lovlig bevis, for 60 år siden kan have plantet dem, dette gør hverken fra eller til i sagen, meget mindre kan det være en måde for kontracitanten at erhverve sin hævd på. At de på Hjarup kirkegård stående træer er en herlighed og nytte for kirken, er unægtelig, og at de med kirken tilhører citanten, derom bærer det fremlagte skøde bevis, i hvilket de førte vidner ej har gjort nogen forandring. Da han nu i denne rettighed af Michel Lærcke er bleven fornærmet ved den af ham overbeviste hugst, og citanten, så snart træernes behugning blev åbenbare, som skønnes tilforn at have været på en tilsnigende måde foretaget, hvilken handling ej kan fravinde anden mand sin ejendoms ret, har påtalt slig fornærmelse, bør den anses og for eftertiden hæmmes. Dog kan allegerede lovens 6. bogs 14. kap. 1.-.6. og 8. art. azldeles ikke her findes applicable, thi husmanden Michel Lærcke er hverken overbevist om at have handlet med ondskab eller i den hensigt gjort skade, og fordelen for ham har været ubetydelig efter vidnernes udsigende. Imidlertid kan han dog ikke undgå at mulkteres, omendskønt det passerede udi sagen tydelig viser, at hans hjemmelsmand er hans husbonde præsten hr. Friis, til hvem han og bør have regres ... ... da bemeldte hr. Friis har indladt sig i sagen, vidtløftiggjort den med fornemmelig at beobagte sin formentlige ret og ej exciperet imod citanten ved indlæg af 27. februar sidstl. nedlagte påstand i henseende til hr. Friises deltagelse med hans husmand i omkostningerne,  så bør de med forenede kræfter udrede samme, dog således at husmanden ligeledes gives regres derfor til hans husbonde. - Thi kendes for ret: Sognepræsten hr. Friis i Hjarup tillige med hans husmand Michel Lærcke ibd. bør være uberettiget til træerne på Hjarup kirkegård og aldeles ingen ret have til dem i nogen optænkelig måde, hvorimod Michel Lærcke bør for den på fornævnte træer af ham i året 1786 begangne grenhugst betale til Hjarup sogns fattige 2 rdl., siger to rigsdaler, imod regres til præsten hr. Friis. Så bør han og tillige med bemeldte hr. Friis, en for begge og begge for en, betale citanten hr. kancelliråd Hansen til Østerbygård i processens omkostninger 16 rdl. siger seksten rigsdaler, hvorimod Michel Lærske [=> fol. ?a] beholder regres til hr. Friis ligeledes for denne udgift, hvilket alt efterkommes inden femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse under ... ... indførsel.


 

1787 - 8. maj:

For sognedegnen Lauge Høeg af Hjarup var mødt rådmand Diechman. Jens Andersen og hustru Maren Lauritsdatter i Skanderup er indkaldt for at høre citanten Lauge Høeg aflægge sin ed ifølge en den 17. forrige måned afsagt dom. - Borgmester og byfoged Bangs fuldmægtig Nielsen på Jens Andersen og hustrus vegne måtte tilkendegive, at Jens Andersen og hustru ikke under denne sag havde indvilget Lauge Høeg at aflægge ed og efter sådan ed at ville til citanten betale de forstævnte penge, men derimod tilbudt, at de ville aflægge deres benægtelsesed, hvorfor at Nielsen på grund af lovens 5. butgs 1. kap. 6. art. samt forordningen af 5. nov. 1723 protesterer i kraftigste måde, at det ikke vorder citanten tilladt at aflægge den tilbudne ed; men skulle derimod citanten ville tillade indstævnte at aflægge deres benægtelses ed, er de dertil villig, når forlanges. Deichman kunne ingen tro fæste til det, som af sr. Nielsen var tilført, og håbede, at retten lige så lidet ville reflektere på det tilførte og den gjorte protest, som formodentlig er Jens Andersen og hustru uvidende. Thi når de attråede sådant, måtte de enten selv møde her ved retten og fremsætte deres indsigelser eller lade disse fremsætte ved personer, som har fidem. Deichmann påstod derfor, at Lauge Høeg som nu til stde ved retten måtte tillades at aflægge sigtelsesed, og at der på den skete protest ikke måtte reflekteres, allerhelst da Jens Andersen og hustru ikke har deklareret appel, som de efter forordningen af 5. marts 1723 burde, i fald de var misfornøjede med den afsagte dom. Nielsen henholdt sig til sin nedlagte påstand og fuldkommen overbevist om dommerens retfærdighed ikke tillod Lauge Høeg at aflægge ed; og hvad appel er angående, da formener Nielsen, at samme ville være tids nok at erklære, når man så, hvohen den respektive dommer ville, og i øvrigt var (må være 'hvad') Nielsens fidem ang., så er det hr. rådmand Deichman fuldkommen bekendt, at han er konstitueret for borgmester og byfoged Bang. - Retten påråbte 3 gange Jens Andersen og hustru for at anhøre deres egen deklaration ifølge den allegerede forordning af 5. nov. 1723, men da de ikke personligt er mødt, så agtede retten [=> fol ?b, AO 48] fornøden, at de bliver forelagt og lovdaget at møde her inden retten idag 8 dage  den 15. maj.


 

AO 48:

1787 - torsdagen den 10. maj:

Sagen mod Hans Christian og kone i Vorbasse. Hans Christian var mødt og fremlagde sit indlæg med bilag. Schultz fandt ufornøden at besvare det, benægtede ellers alt hvad ulovligt og ubeviseligt der imod ham er anført, håbede for resten, at retten af de allerede førte vidner kan tilstrækkeligt erfare, hvorledes Hans Christian eller kone har holdt kro og solgt brændevin, men når grovheder og ubeviselige beskyldninger; som Hans Christian endog her for retten har udøvet imod ... vidnerne, som ikke har villet eller kunnet nægte, sandhedenskal gælde, tror Schultz nok, at Hans Christian fornemmer dermed at kan vinde sin sag, skønt samme er ham ren og tydelig overbevist. Det andet fremlagte dokument belangende den forhen passerede gæsteretsdom protesterede Schultz imod at vorde afvist som denne sag uvedkommende, og det så meget mere at vedkommende, som deri mentioneres, ej til påhør lovligt er indstævnet. Det 3. fremlagte dokument anså Schultz som et ... et bænkebrev eller som et utidigt foster, der ej heller vedkommer denne sag, og derfor i kraftigste måde protestere imod sammes antagelse, da personen, som det omformelder, ej er indkaldt til påhør. Lod det ellers ankomme på rettens lovlige eragtning, hvorvidt Hans Christian og hans fremlagte dokumenter bør at anses. Dog måtte Schultz endnu erindre, at retten i henseende til den fremlagte passerede gæsteret i dom ville behagelig observere, at Hans Christians kone ikke til ... som han vrangelig andrager, er saggivet for utilladelig krohold og brændevinssalg, og derfor kunne de førte vidner ej heller vidne eller gøre nogen forklaring derom, altså var det Hans Christian en let sag med så føjelige vidner at reucere(?) udi bemeldte den gang mod ham anlagte sag. I øvrigt henholdt Schultz sig til hans forhen gjorte påstand med ydermere begæring og påstand, at Hans Christian og kone vorder endnu tildømt foruden vhis tilforn er påstået at bøde i omkostninger i ringeste 6 rdl. for Schultzes forårsagede rejser og omkostninger ved dette møde og således under al lovlig reservation begærede og påstod sagen til doms optaget. Hans Christian benægtede Schultzes tilførte protokollation som ubeviseligt, på stod hans fremlagte dokumenter efter begæring antaget og henholdt sig til sit indgivne indlæg og den gjorte påstand. Det forhen af Hans Christian fremlagte indlæg med deri benævnte 2 dokumenter blev af retten som forhen modtaget til læsning, påtegnet og akten .... - Schultz forbeholdt sin lovlige regres til retten til tid og sted og som forhen begærede dom i sagen. Retten optog sagen til dom mandagen den 14. maj førstkommende.

1787 - mandagen den 14. maj:

27b, AO 50:

I sagen af grænsekontrollør Schultz af Frydenborg af Vamdrup sogn ctr. Hans Christian og kone af Vorbasse for ulovligt krohold og brændevinssalg derudi afsagt dom lydende folio 27 og 28 således. - Efter begæring af grænsekontrollør Schultz var mødt grænsekontrollør Isence(?) af Kolding, som begærede domsakten in forma beskreven og tingsvidneakten vedhæftet, som retten bevilgede.

Dom afsagt i holdende gæsteret mandagen den 14. maj 1787: Grænsekontrollør Schultz fra Frydenborg sigter bonden Hans Christian og kone Anna af Vorbasse for ulovlig krohold og brændevinssalg, og til at overbevise dem dette har ført 15 vidner, af hvilke de 9 ej har vidst noget, men på de øvrig 6 efternævnte vidners udsigende grunder han sig søgsmål og påstand mod begge de indstævnte. Tingsvidnet er begyndt den 12. marts og sluttet den 19. april sidst. Hvad nu vidnet Hans Sørensens forklaring pag. 7 til 9 ang., da foruden at han har vidnet på sig selv, må han og tilstå, at det var i hensigt til bekommen spise han gav konen penge, og ved ikke, at de saggivne [=> fol. 28, AO 51] holder kro. Betræffende vidnet Vidste Pedersens udsigende pag. 10 da vidste han ikke, at de for skænket brændevid har taget penge, heller ikke, at de har holdt kro. Angående vidnet Christen Olesen, som har foregivet pag. 22 at opholde sig ... i Fitting, da har indstævnte ved indlæg af 9. maj sidst fremlagt en edelig attest udgivet af lægdet i Vorbasse den 18. april sidst, der ikke giver ham nogen god skudsmål og derfor påstår, at der ej på hans vidnesbyrd reflekteres. Af samme erfares, at han nu er landsoldat, at han tilforn har været husar, men fraløben det, at han godvillig gav sig i lægdet som landryttr og derpå aflagde ed, men dog deserteret, ligesom som soldat under de gevorbene i Flensborg. På grund heraf holdes det betænkeligt at fæste tillid til hans aflagte vidnesbyrdl pag. 22 til 23 imod den nedlagte protest. Af vidnet Peder Sørensens forklaring pag. 29 til 30 kan ikke ses, om Hans Christians kone har skænket eller solgt brændevin og derfor taget penge, meget mindre ses, hvor det er, hun har taget penge for brændevin. Det øvrige af, hvad vidnet forklarer, er ubestemt og svæver i en vedvarende uvished. - Vidnet Ole Pedersens udsigende pag. 31 grunder sig på, hvad han har hørt for 2-3 år siden, hvilket ej vedkommer denne sag, og vidnet Else Friberg må selv i sit vidnesbyrd tilstå, at hun aldrig har set, at Hans Christian eller kone har udskænket brændevin i deres hus til salg, eller at han der har taget betaling for brændevin, men vel at han for et fjerdingår siden er givet betaling derfor i præstegården, hvilket dog ej kan hentydes til nogen forseelse fra hans side, da det kan være kommission, han har haft. Sammenligner man nu disses forklaringer med hverandre, finder man langtfra ikke 2 overensstemmende eller sådant i deres udsigende, som kan gøre citantens sigelse og påstand passelig på de saggivne, uagtet den anvendte skarpeste undersøgelse ved ulovlig krohold forstås når uberettigede bruger en daglig eller idelig udskænkning i deres hus. Sådant er ikke de indstævnte i mindste måde lovlig overbevist, ej heller at d ehar solgt brændevin. Ville man endnog statuere, at det er bevist, at Hans Christians kone engang har skænket et menneske noget ,brændevin og samme uden at ... være den godhed derfor givet hende penge, uden at de er affordret, kan sådant dog aldrig anses for krohold eller ulovligt brændevinssalg. Ved indlæg af 9. maj sidstleden har indstævnte Hans Christian iblandt andet påstået denne sag afvist, fordi han kort tide førend (forinden) af grænsekontrollør Hviid har været søgt for det selvsamme, som han og hans kone nu påny sigtes for, og da blev han efter denne rets dom af 23. febr. dette år for tiltale frikendt samt givet erstatning. Vide den fremlagte kopidom. Siden dens afsigelse end ikke til forned (?) er ham lige så lidet som hans kone noget ulovligt i denne sag overbevist. Det er og mærkeligt, at ikke så hastig er fornævnte dom afsagt, førend citanten lader ham samt kone ved indstævning af 2. marts påny saggive for det, han har fået en frifindelsesdom, hvoraf fremskinner et overlæg imellem citanten og Hviid til at revandere sig og chikanere indstævnte, som de jo kunne have saggivet under et første gang, når de havde haft formentlig forbrydelse til sensigt for deres søgsmål uden at bruge den omgangsmåde at anlægge sag først mod manden og efter dens afgørelse siden imod ham og kone tillige, hvilken behandling mere sigter til at føre dem af en proces i en anden og derved spilde deres omkostninger, rejser og ulejligheder end til at hæmme formentlige overtrædelser imod loven. Alt hvad deraf det i denne sag passerede er udkommet er en formodning imod indstævnte kone Anne, at hun nogle gange har skænket brændevin og derfor fået penge. Til at afværge dette for eftertiden bør hun i den anledning give en mulkt. Thi bliver på grund af foranførte omstændigheder herved kendt for ret: Indstævnte Hans Christian bør for citanten grænsekontrollør Schultzes tiltale i denne sag fri at være, hvorimod hans kone Anne i Vorbasse bør betale to rigsdaler, siger to rigsdaler, i mulkt til samme sags (sogns) fattige og til citanten i processens omkostninger fire rigsdaler, siger fire rigsdaler, og således for hans videre tiltale frikendes, hvilket efterkommes inden 3 solemærker efter denne doms lovlige forkyndelse under lovens tvang.


 

28:

1787 - 15. maj:

28b, AO 52:

Sagen Lauge Høeg i Hjarup ctr. Jens Andersen og hustru Maren Lauridsdatter i Skanderup. Lauge Høeg var til stede og tilbød at aflægge sin ege ed. Bonden Jens Andersen og hustru var mødt, som retten tilspurgte, om de ville anhøre den sigtelsesed ifølge den ergangne dom, eller og om de erklærer og trøster sig til ved appellations til oberretten at påanke den afsagte dom. Såven Jens Andersen sog hustru Maren Lauridsdatter, der er en datter af citanten, erklærede begge at ville appellere og påanke hjemtingsdommen, og altså understår retten sig ikke at modtage citantens tilbudne sigtelsesed. Men da Deichmann tvivlede på, at de nogen sinde dristede sig til at applellere forbemeldte dom, så påstod han, at så snart apllellationstiden var udløbet, at retten ville modtage citantens tilbudne ed. Retten ville have sig forbeholdt herpå at resolvere, når appellationstiden er forløben og ikke bleven iagttaget af indstævnte, hvilken tid agtes at være forløben den 23. oktober førstkommende. Nielsen som tilstedeværende på den indstævnte begærede ærbødigst, at retten ville behageligt ville meddele ham alt i denne sag fra først til sidst passeret beskreven meddelt og i øvrigt forbeholdt deres lovlige ret.


 

AO 61:

1787 - 12. juli:

2: Læst Andersen Jørgensen i Hjarup til udslettelse hans obl. til Anders Christensen i Søgård på 100 rdl.

3: Læst Anders Jørgensen i ... hans kgl. skøde på hans gård nr. 8 hartkorn ager og eng 3 tdr. 21 fjd. skov 2 alb. af date Frederiksberg den 1. sept. 1767, som er ren udbetalt.

4: Læst Hans Michel i Hjarup hans indgåede aftægtskontrakt med Anders Jørgensen Langaard ibidem af 2. juni 1787 af hans gård årlig hans livstid.

5: Læst Anders Jøregensen Langvad i Hjarup hans udgivne skøde på hans gård nr. 8 hartkorn ager og eng 3 td. 2 fjd skov 2 alb. rent udbetalt til Hans Michelsen ibidem.

6: Læst Hans Michelsen i Hjarup+ hans kgl. skøde på hans gård nr. 15 hartkorn ager og eng 3 tdr. 1 fjd. 1 alb skov 1 fjd. rent udbetalt dateret Travendal den 11. juni 1767.

7: Læst Søren Jensen Baastrup i Hjarup udgivne skøde til Hans Mikkelsen på et stk. af hans gård, Grønholt kaldet, af hartkorn 3 fjd. 2½ alb., deraf 2 alb. skovskyld for 49 rdl. 3 mk. 11 sk. af dato 19. juni 1784.

8: Læst Hans Michelsens i Hjarup hans udgivne obl. af 1. juni 1787 til Anders Jørgensen Langved ibidem på 1. prioritet i hans gård nr. 8 og 15 hartkron 6 tdr. 1 skp. 3 fjd. ½ alb. skov 1 fjd. 2 alb.


 

1787 - 26. juni:

Læst Erik Rasmussen i Hjarup hans obl. af 1. maj 1787 til Morten Knudsen ibidem på 46 rd. derfor 1. prioritet i ,hans hus, have og alt ejende.


 

1787 - 3. juli:

Læst Christen Nielsen i Vorbasse hans obl. til udsletning udgivet den 14/6 1786 til Hans Madsen i Aallund.


42b,, AO 80:

1786 - 21. august:

For retten fremkom selvejerbonde Mathias Pedersen i Asbo by, Bække sogn på egne og øvrige bymænds vegne og tilkendegav, at de alle var enige udi at ophæve fællesskabet imellem dem og til den ende ladet ved en kongelig landmåler deres gårdes jorder af ager og eng, hede med videre opmåle til påfølgende udskiftning; men forinden sådant kunne fuldføres, begærede bemeldte Mathias Pedersen i Asbo, at 2 dannemænd af herrederne måtte af retten udmeldes, som kunne taxere og bonetere jorden i landinspektørens overværelse, hvortil retten udmeldte selvejerbønderne Anders Riis af Vork og Hans Andersen af Vorbasse Nebel.


 

47b, AO 90:

 

1787 - 25. september:

For retten fremkom beboerne af Fitting by i Vorbasse sogn, nemlig Peder Sørensen, Iver Hansen og Christen Madsen tillige med og på Hans Nielsens vegne, som er syg, alle selvejere, og fremlagde en skriftlig forretning, hvorefter de har forenet sig om deres markers deling til fællesskabets ophævese, såvel agerland som engbund og hede ... vedkommende [=> fol. 48] hvorudi de haver ladet dem gå til hånde af 4 uvillige dannemænd, navnlig Joen Pedersen og Mathias Eriksen af Bindeballe, Anders Riis af Vork og Jens Pedersen af Ravnholt, som ligeledes ved retten er til stede. Denne foreningsforretning og deling imellem fornævnte 4 beboere er indgået og undeskrevet den 19. aug. sidstleden, som de ærbødigst begærede i retten oplæst, påskreven og protokolleret, der skete og lyder således. Hvorefter disse selvejere erklærede på egne og Hans Mikkelsens vegne, at de ikke havde noget at erindre derimod, men var i alle måder for dem og efterkommere dermed fuldkommentilfreds og fornøjet. Hvornæst de til videre bestyrkelse for den nærværende og tilkommende tid begærede, at de mødende 4 dannemænd måtte ved lovens ed bekræfte foreningens rigtighed, således som de samme haver påtegnet og her ved retten tillige med dennem hørt oplæse. Fornævnte 4 mænd, navnlig Joen Pedersen, Anders Riis, Jens Pedersen og Mathias Eriksen fremtrædede for retten og erklærede hver for sig, at de var villige at bekræfte den producerede og oplæste forretnigns indhold med lovens ed. Hvilken ed af enhver især blev af retten imodtaget og efter sådant fratrædede fra retten. Beboerne i Fitting begærede alt det masserede udi lovlig tingsvidne beskreven meddelt, sosm reten bevilgede.


 

49, AO 92:

1787 - 2. oktober:

3: Læst Knud Sørensens i Vorbasse hans obl. af 4. juni 1787 til Peder Nielsen i Neder Filebsager på 170 rdl. derfor 1. prioritet i hans gård 3 tdr. 4 skp. med al ejende og 2 kautionister.

Læst Iver Hansen i Fitting hans obl. af 4. juni 1787 på kapital 198 rdl. til Salomon Larsen på Hunsbech derfor 1. prioritet i hans gård hartkorn 2 tdr. 2 skp. 2 fjd. med øvrige tilhørende ejende.

Læst Christen Nielsen i Vorbasse hans obl. af 22. juni 1787 på kapital 400 rdl. til hr. justitsråd Tønder på Engelsholm, derfor 1. prioritet  i hans gård og hartkorn 3 tdr. 3 skp. med mere og al indbo og besætning samt Jep Thosemn og Hans Christian Hansen ibidem som kautionister.


 

For retten fremkom Anders Jepsen og Poul Jensen, begge af Hjarup, som begge er bleven brugt ved holdende forretning den 29. september sidstleden hos Jes Andersen i Hjarup til at taxere hans gårds bygninger, nu samme efter ildebranden af ny er bleven opbygget, hvilken gård ellers tilforn haver tilhørt bemeldte Jes Andersens frader Anders Jessen og af ham beboet i den tid, samme brændte. Disse 2 mænd erklærede at have efter bedste skønsomhed og indsigt taxeret gårdens bygningers 3 længer til forsikring i den almindelig brandkasse såsledes, som den overholdne(?) forretning er specificeret, der i alt b eløber 600 rdl., hvilket således at forhlde sig rigtig enhver af disse mænd med lovens ed bekræftede og der fra retten demitteret.


 

AO 98:

1787 - 6. november:

Læst Hans Pedersen i Rankenberg hans obl. af 22. juni 1787 på kapital 600 rdl. til justitsråd Tønder på Engelsholm derfor 1. prioritet i hans gård af hartkorn 2 tdr. 4 skp. og hans anpart i gårdens kirke korn og kvægtiende med indbo og 2 kautionister og selvskyldnere Christen Hansen i Vorbasse og Peder Christensen i Skøde.


 

1787 - 27. november:

AO 108:

For retten fremkom selvejer Anders Riis af Vork og Hans Andersen af Vorbasse Nebel og fremlagde i retten en til dem ergangen rettens udmeldelse af 21. aug. dette år, hvorefter de er beskikket til at taxere og bonitere Asbos bys jorder af agre og eng .., hede m.v., alt til fællesskabets ophævelse i formeldte by, hvilken taxationsforretning på befalet måde af dem skriftligt er forfattet og den 24. november sidst sluttet med hænders underskrift og tilståelse derpå, at bymændene dermed at være i alle måder fornøjet, er vedhæftet under forsegling til udmeldelsen, der således i retten blev oplæst, påskreven og lyder således. - Men førend disse 2 taxationsmænd med lovens ed afhjemlede bem.te forretning, påråbte retten Asbo bys lodsejere og beboere for at bringe i erfaring, om de måtte have noget herudi at erindre, og var da mødt selvejergårdmand af fornævnte Asbo på egne og øvrige bymænds vegne, som igentog deres forrige erklæring, at de med forretningens indhold i alle måder er vel fornøjet, hvorefter fornævnte tvende mænd Anders Riis og Hans Andersen afhjemlede samme og derpå hver for sig aflagde lovens ed, hvorpå de fra retten blev demitteret. Nis Ebbesen på egne og øvriges vegne forlangede det passerede udi et lovlig tingsvidne beskreven, som retten bevilgede.


 

60, AO 111:

1787 - 11. december:

60b, AO 113:

For retten var mødt rådmand Deichmann af Kolding på justitsråd Tønders vegne til Engelsholm og fremlagde rettens stævning af 21. forrige måned imod Hans Pedersen i Rankenberg samt Tønders klage til amthuset med amtmandens påtegnede resolution. Fremlade sine skriftligt forfatte spørgsmål til de indstævnte vidner (folio 61). - Af vidnerne var alene mødt Jens Krog, som er husmand og boende på Rankenberg mark:

  1. det vidste han ikke.
  2. ikke heller noget derom.
  3. vidste sådant ikke, - og lagde vidnet til, at han ikke er vidende, den indstævnte Hans Pedersen nogen tid at have skudt en fugl eller sådant set.

Da vidnet aldeles er uvidende om det forstævnte og de fremsatte spørgsmål, så havde Deichmann ikke videre at tilspørge dette vidne. - Peder Thuesen, aftægtsmand, og Jens Krogs hustru, begge af Rankenberg, blev forelagt til 8/1-88. (Se dog 18/12)

61:

Spørgsmål til vidnerne i sagen, som justitsråd Tønder til Engelsholm har ladet anlægge imod Hans Pedersen af Rankenberg:

  1. Ved vidnet, at Hans Pedersen af Rankenberg i sidst afvigte sommer har skudt urhøns på den af hr. justitsråd Tønder fproagtede jagtdistrikt?
  2. Hvor mange urhøns ved vidnet, at hans Pedersen har skudt på bemeldte jagtdistrikt?
  3. På hvad tid omtent skete dette i afvigte sommer?
    Flere spørgsmål forbeholdes af H. Deichmann.

1787 - 18. december:

Justitsråd Tønder ctr. Hans Pedersen i Rankenberg for ulovligt udøvet jagtrettighed.

Aftægtsmand Peder Thuesen afhøres:

  1. nej, det vidste han ikke.
  2. ikke heller.
  3. do.
  4. I anledning af en skrivelse fra citanten måtte Deichmann bede vidnet tilspurgt for det 4., om han ikke ved, at Hans Pedersen af Rankenberg har skudt urhaner eler kokke, om han ikke har set fuglene. - Vidnet svarede nej og henholdt sig til sin forrige besvaring.

Af denne mand Peder Thuesen blev i retten indleveret 2 attester og beviser, at den forelagte Jens Krogs hustru ikke formedelst lovligt forfald kan møde, den ene af konen Anne Marie Nielsdatter selv udgivet og den anden af sognepræsten hr. Treu. 5/2.


66b, AO 123:

1788 - 22. januar:

11: Læst Søren Nielsen i Vorbasse hans obl. af 1. maj 1784 til Hans Christoffersen i Vorbasse og 3 sønner på kap. 198 rdl. derfor 1. prioritet i hans gård og hartkorn 18½ skp. tillige med al indbo.


 

68b, AO 127:

1788 - 5. februar:

Justitsråd Tønder ctr. Hans Pedersen i Rankenberg. Rådmand Deichmann tilkendegav retten, at denne sag frafaldes.


 

AO 132:

1788 - 19. februar:

1: Læst købekontrakt mellem Thomas Christian Bundsgaard i Grindsted Dal og Hans Andersen i Vorbasse Nebel og Hans Christoffersen i Vorbasse den 2. sept. 1786 over Hejnsvig kirke for den summa 1200 rdl.

2: Læst Thomas Christian Bundsgaards skøde af 23. juli 1787 til Hans Andersen af Vorbasse Nebel på Hejnsvig kirke for 1200 rdl.


 

AO 156:

1788 - 13. maj:

84b, AO 158:

Dom: Madame Anne Beatha Høxbro i Kolding har stævnet nogle personer for bekomne købmandsvarer, bl.a. Laurids Eriksen i Moltkenberg for 1 rdl. 1 mk. 7 sk., Niels Iversen ibidem for 5 rdl. 2 mk. 11 sk. og Iver Nielsen ibidem for resterende 4 rdl. 8 sk. - De skal betale.

Dom: Samme har stævnet b l.a. Peder Falters efterladte enke og arvinger i Frederikshåb for 3 rdl. 1 mk. 10 sk. - Peder Falters enke Maren Simonsdatter og arvinger skal betale.


AO 173:

1788 - 17. juni:

Læst Søren Jensen i Hjarup hans obl. af 8. juni 1786 til sr. Jep Jepsen i Seest på cap. 198 rdl., derfor 1. prioritet i hans sted og hartkorn 7 skp. som han af Thor Madsen Ferup har købt, med mere.


 

AO 182:

1788 - 8. juli:

Antaget til udslettelse Christen Michelsen af Hjarup hans udgivne obl. til afg. Peder Hielms(?) i Kolding på 99. rdl. efter kvittering af 2. juli 1788 og påtegning, at ingen skriftlig opsigelse har været oprettet.


 

AO 184:

For retten fremkom Niels Jensens hustru Maren Olesdatter af Vorbasse by og sogn, som fremlagde en tingsvidnestævning dateret 17. maj d.a. imdo hendes bortrømte mand bemeldte Niels Jensen. Derefter blev fra hende irettelagte til de indstævnte vidner forfattede skriftlige quæstioner, som hun begærede dem til besvaring foelst og protokollen indlemmet, hvilket retten ligeledes bevilgede, og lyder samme således. Men før end videre passerede, meldte sig på obermåler og vejermesters vegne Woydemanns vegne som af ... høje øvrighed beskikket forsvar for den indstævnte Niels Jensen udi Woydemanns forfald mons Lundsbou af Kolding, som forelagde Maren Olesdatters begæring af 2. maj sidst til amtmand de Hoffman om at beskikke hendes mand et forsvar med jhøjtbemeldtes påtegnede konstitution til hr. Woydeman af 16. næstefter. Retten påråbte de indstævnte vidner, som alle var mødt, Peder Bredenberg undtagen, der eftger foregivelse ... død for omtrent 3 uger siden, for hvilke lovens ed blev oplæst ...

Aftægtsmand Ole Pedersen af Vorbasse by:

  1. den omspurgte Niels Jensen har været borte i 12-13 år.
  2. vidnet er ubekendt, hvor Niels Jensen i den lange tid har opholdt sig.
  3. det omspurgte har vidnet aldrig hørt og er ham ganske ubekendt.
  4. det omspurgte er vidnet ... ubekendt.
  5. vidnet ved, at hun i al den tid, hendes mand har været borte, har forholdt sig enlig(?) ... og ført et kristeligt levned, som han med så megen vishjed kan sige, som hun har opholdt sig i al den tid i samme by, nemlig Vorbasse, som vidnet har boet; og forklarede vidnet videre, at han ikke vidste årsagen til Niels Jensens bortrejse og lange udeblivelse.

2. vidne, gårdmand Søren Mogensen af Vorbasse by /: som i stævningen er angivet Søren Mortensen :/

  1. det er omtrent 13 år siden, at Niels Jensen drog bort fra sin hustru Maren Olesdatter og 2 børn.
  2. som det 1. vidne.
  3. ligesom første vidne.
  4. do.
  5. ligeledes som første vidne har forklaret.

3. vidne, aftægtsmand Hans Christoffersen af Vorbasse:

  1. ligesom første vidne.
  2. do.
  3. overensstemmende med forrige vidners forklaring, med tillæg at omspurgte Niels Jensen drog bort omvundne tid med et fruentimmer, som var frugtsommelig og stod i vidnets tjeneste.
  4. ligesom forrige vidner har forklaret.
  5. ligeledes overensstemmende med forrige vidners forklaring.

4. vidne, selvejer Jep Thomsen af Vorbasse:

  1. ligesom første vidne.
  2. ligeledes ligesom første vidne.
  3. ligesom første vidne.
  4. ligeledes som forrige vidne.
  5. overensstemmende med forrige vidners forklaring.

Citantinden Maren Olesdatter fremstod personligt for retten og gav følgende forklaring, at Niels Jensen, med hvem hun har tvende sønner, uden hendes samtyukke og videnbde løb bort fra hende nu over 12 år siden med et fruentimmer, som tjente i Vorbasse by, som ved ham var bleven frugtsommelig, og har han ikke siden sin bortrejse ikke spurgt eller hørt det allerringeste fra ham, så at hun i al den tid har været, ligesom hun endnu er, ganske uvidende om hans opholdssted. Hun var og  overb evist på sig selv, at hun aldeles ingen anledning i nogen måder har givet ham til hans bortrejse og onde(?) forfald, hvilket hun erbyder med sin saligheds ed at bekræfte, om det fornøden gøres. Videre til oplysning vidste hun ikke at kunne gøre, men ... begærede tingsvidnet udsat i 14 dage for at fremkomme med attest fra hendes sognepræst om hendes forhold. 22/7.

Quæstioner:

  1. Hvor længe har Niels Jensen været borte af Vorbasse sogn og by fra hans hustru Maren Olesdatter og 2 børn?
  2. Er  vidnet bekendt, hvor han imidlertid har opholdt sig?
  3. Har Maren Olesdatter givet anledning i nogen måde til hendes mands bortrejse og udeblivelse enten med samtykke eller uden lejlighed?
  4. Har hun imidlertid været vidende om hans opholdssted eller derom haft kendskab?
  5. Hvorledes har hun i hendes mands fraværelse forholdt sig?

 


 

1788 - 15. juli:

AO 185:

10: Læst Michel Sørensen i Hjarup hans obl. af 16. juni 1877 til obrerformunder i Kolding Sr. Wissing og Jessen på 170 rdl., derfor 2. prioritet i hans gård nr. 5 hartkorn 2 tdr. 7 skp. 33 fjd. 1 alb., skovskyld 1 fjd. og 1. prioritet i hartkorn 7 skp. 3 fjd. 2 alb. med mere.


 

16: Læst Peder Hansen i Østervig hans obl. af 13. juni 1788 til Pder Madsen i Lime (Lihme?) på 166 rdl., derfor 1. prioritet i hans gård hartkorn  1 td. 4 skp. 3 fjd. 1 alb. med mere.


 

1788 - 22. juli:

Maren Olufsdatter fra Vorbasse ctr. hendes bortrømte mand Niels Jensen. Hun lod fremlægge sognepræst Treus attest af 17/7 betræffende hendes forhold, der blev protokollen tilført. Lod fremlægge sognepræsten hr. Høyer af Verst hans attest af 20. ... - Tignsvidne.


 

AO 192:

1788 - 12. august:

3: Antaget til udslettelse Christen Nielsen i Vorbasse hans obl. af 22/6-1787 til justitsråd Tønder på Engelsholm på 400 rdl.

4: Læst Christen Nielsen af Vorbasse hans obl. af 4/8 1788 til Kolding hospital på 400 rdl. for 1. prioritet i hans gård hartkron 3 tdr. 3 skp. med mere.


 

AO 194:

For retten fremkom Søren Mogensen, Knud Sørensen og Hans Christian Hansen af Vorbasse by på egne og alle øvrige bymænds vegne og tilkendegav, at deres bys jorder er opmålt til påfølgende udskiftning, med begæring, at retten ville behage at udmelde 2 kyndige landmænd til at syne og taxere bemeldte Vorbasse bys samtlige jorder af ager og eng og fælled med videre, som til udskiftningens fremme kan agtes fornøden. Efter hvilken begæring retten udmeldte sognefogeden John Pedersen i Bindeballe og Anders Riis i Vork, som på en berammet tid imellem sig udi den kongelige landinspektør Bies og alle lodsejernes overværelse efter indkaldelse med aftens varsel fra bemeldte landinspektør haver at syne og taxere fornævnte bys marker og jorder af ager, eng og hede med videre, således som de agter at tilsvae og her inden retten med ed eftger loven kan bekræfte, hvilken forretning de skriftlig haver at forfatte, og når samme er sluttet, da dermed at indfinde sig ved retten for samme at afhjemle. Denne udmeldelse haver rekvirenterne at tage beskreven og vedkommende betidelig at tilstille.


 

1788 - 19. august:

7: Læst Thomas Jensen Slack af Egholt hans skøde af 4/6 1778 til Hans Nielsen i Fitting på en gård hartkorn 2 td. 5 skp. 1 fjd. 1 3/4 alb. for 200 rdl. med påtegning, at ingen købekontrakt er forfattet.

8: Antaget til udslettelse Hans Nielsen af Fitting hans udgivne obl. af 4/6 1778 til Thomas Jensen Slack på 200 rdl. uden opsigelse efter kvittering.


 

9: Antaget til udslettelse Knud Sørensen i Vorbasse hans obl. af 4/6 1787 til ... Nielsen i Neder S... på 170 rdl.


 

10: Læst Hans Nielsen i Fitting hans obl. af 13/6 1788 til Peder Nielsen i Neder ... på 200 rdl., derfor 1. prioritet i hans gård 2 td. 5 skp. 1 fjd. 1 3/4 alb. med mere, så og som kautionister og selvskyldnere Knud Sørensen i Vorbasse og Morten Hansen i Torsted.


 

AO 196:

På Peder Lauritsens vegne af Neder Moltkenberg mødte for retten rådmand Deichmann af Kolging og erbødigst fremlagde en til amthuset indgiven klage over Niels Christensen af Trøllund for gæld efter panteobligation på cap. 20 rdl., hvilken klage som af amtets høje øvrighed er henvist til lands lov og ret og afskreven på behørig stemplet papir, der begæredes læst, påskreven og akten tilført. Derefter fremlagde Deichmann den i sagen udtagne stævning af 7. denne måned. Til bevis for søgsmålets rigtighed fremlagde Deichmann den i stævningen påberåbte panteobligation tillige med den passerede opsigelse, hvorefter Deichmann påstod dom. Den saggivne Niels Christensen blev påråbt 3 gange, var ikke mødt. 2/9.


 

1788 - 2. september:

AO 198:

Efter opsættelse i sagen for gæld 20 rdl. anlagt imod Niels Christensen i Trøllund mødte for citanten Peder Lauridsen af Neder Moltkenberg rådmand Deichmann af Kolding og indlod sagen under dom. 16/9.


 

AO 200:

1788 - 9. september:

1: Antaget til udslettelse Christen Buch i Hjarup hans obl. af 1/5 1774 til Laurits Buch på Tanderu på cap. 120 rdl.

2: Antaget til udslettelse Christen Buch i Hjarup hans obl. af 26/4 1773 til løjtnant Frandsen på kapital 200 rdl.

3: Læst Christen Buchs udgivne obl. af 5/9 1778 til Søren Madsen i Staanberg og sl. Hans Iversens arvinger i Sønder Aldum på cap. 448 rdl., derfor næste prioritet efter 2474 rdl rdl. i hans gård, der står for hartkorn 11 td. 6 skp. 3 fjd. 2 alb., skov 3 fjd. m.m.


 

AO 208:

1778 - 16. september:

Den mod Niels Christensen af Trøllund af Peder Lauridsen af Moltkenberg anlagte gældssag for 20 rdl., hvori idag skulle have været afsagt dom, blev af Deichmann for citant frafalden.


 

AO 211:

1788 - 23. september:

Efter rettens udmeldelse af 12. aug. sidst indfandt sig sognefogeden John Pedersen af Bindeballe og Anders Riis af Vork, som fremlagde i retten den af dem efter bedste skønsomhed under 6. sept. sidstl. forrettede taxationsforretning over Vorbasse bys samtlige opmålte jorder af ager og eng, hede m.m., hvilken taxationsforretning af dem er foretaget i overværelse af landinspektør Bie, som derfor med dennem samme har underskrevet, og lyder denne forretning efter at vøre bleven oplæst og påskreven således. Men før end de afhjemlede denne forretn,ing med lovens ed, påråbte retten lodsejerne af Vorbasse by for at tage imod deres erklæring, om de havde noget at erindre imod bemeldte taxation; men da ingen meldte sig og samtlige lodsejere desuden have underskreven taxationforretningen med erklæring, at de dermed vare fornøjede, så fremstod fornævnte John Pedersen og Anders Riis, som med lovens ed afhjemlede den fremlagte taxationsforretning, som af dem efter bedste skønsomhed er foretaget, hvorefter de fra retten blev demitteret. Fornævnte John Pedersen begærede på Vorbasse bys vegne det passerede i tingsvidneform beskreven meddelt.


1788 - 30. september:

For retten fremkom Hans Pedersen af Rankenberg og tilkendegav at hans jorder er opmålt til påfølgende udskiftning, med begæring, at retten ville behage at udmelde 2 kyndige landmænd til at syne og taxere bemeldte Hans Pedersens jorder af ager og eng samt hede og fælled med videre, som til udskiftningens fremme kan agtes fornøden. Efter hvilken begæringretten udmeldte Hans Andersen af Vorbasse Nebel og Knud Sørensen af Vorbasse, som på en berammet tid mellem sig udi den kgl. ... landinspektør Bies overværelse efter indkaldelse med aftens varsel fra bemeldte landinspektør haver at syne og taxere formeldte Hans Pedersens marker og jorder af ager, eng, hede med videre, således som de agter at tilsvare og her inden reten med en efter loven kan bekræfte, i hvilken forrtning de skriftlig haver at forfatte og ... samme, da dermed at indfinde sig ved retten for samme at afhjemle. Denne udmeldelse haver rekvirenten at tage beskreven og vedkommende betidelig at tilstille. (Se 11/4-1789).


 

AO 213:

1788 - 7. oktober:

5: Læst Hans Pedersens i Rankenberg hans udgivne panteobligation til hans broder Anders Pedersen i Stenderup(?), Ansager sogn, på kapital 96 rdl. med 1. prioritet i hans sted af hartkorn 4 skp. m.v.


 

AO 231:

1788 - 16. december:

For sognedegnen Lauge Høeg i Hjarup og i hans etgen nærværelse fremkom rådmand Deichmann af Kolding, som ærbødigst producerede en rettens stævning af 5. denne måned, hvorved citanten ifølge ergangne dom ved retten af 17. april forrige år har indstævnet Jens Andersen og hustru Maren Lauritzdatter i Skanderup til at påhøre, at han aflægger sin korporlige ed i overensstemmelse med bemeldte dom, hvilken ed han nu her personlig tilbyder og ærbødigt begærerer af retten uden videre henstand modtaget. Hvorefter Deichmann ærbødigst begærede den producerede stævning med sin lovlige forkyndelses påskrift læst, påskreven og akten tilført, der skete og lyder sål.. Endnu måtte Deichmann erindre den respektive dommer, at forbemeldte afsagte dom for lang tid siden har overstået totalia appellationis, og derfor håbede, uagtet Jens Andersen og hustru ikke møder, at retten behagelig uden videre forelæggelse til de indstævnte modtager ciantens allerede anbudne ed, hvilket Deichmann ærbødigst måtte påstå. Retten påråbte 3 gange den indstævnte Jens Andersen og hustru Maren Lauritsdatter af Skanderup, men da hverken de eller nogen på deres vegne var mødt, blev de af retten gjort lovdag og forelagt at møde idag 4 uger den 13. jan. næstkommende år om formiddagen kl. 10 slet. /: siden julehelligt imidlertid indtræffer og ej kortere lovdag kan gives her for retten at fremkomme med, hvad de til deres rets tarv finder fornøden. Og haver citanten denne lovdag indstævnte lovlig at lade forkynde, hvorefter sagen beror således til den 13. jan. 1789.


 

AO 235:

1789 - 13. januar:

1: Antaget til udslettelse Hans Pedersen i Rankenberg, Vorbasse sogn hans udgivne obligation af 14. juni 1783 til Anders Pedersen i Stenderup, Ansager sogn på kapital 96 rdl. efter kvittering af dato 10. nov. 1788 og opsigelse.


 

AO 236:

I sagen anlagt af Lauge Høeg, sognedegn i Hjarup, imod selvejer Jens Anersen og hustru Maren Lauritzdatter i Skanderup deri mødte på førstes vegne rådmand Deichman. Han gentog sin gjorte påstand. - For retten fremkom selvejer Jens Andersen og hustru Maren Lauritzdatter og tilkendegav, at udi den sag, hvorfor de er indstævnet her til retten, var afsagt dom ved Nørrejyllands ting, men at de endnu ikke havde fået højbemeldte dom indforma beskreven for ifølge samme at indstævne sognedegnen Lauge Høeg til at påhøre dem at fralægge sig søgsmålet med ed, og til bevis, at ... meldte landstignsdom er begæret beskreven og kan forventes med det første, derom fremlagde de en af landstingsskriveren udstedt attest på en genpart af bemeldte landstingsdoms slutning. På grund af anførte begærede sagens anstand i 4 uger og til den ende begærede den fremlagte landstignsattest læst, påskreven og akten tilført. - Deichmann protesterede  mod den forlangte anstand og håbede, at retten behagelig modtog sognedegnen Lauge Høegs tilbudne ed, da han nu er personlig her til stede ved retten og anbyder samme. - Retten, som havde af den producerede landstingsattest erfaret den forandring, landstingsdommen gør imod underetsdommen, kunne ikke tillade degnen Lauge Høeg at aflægge den af ham tilbudne ed. Og da Jens Andersen Hafdrup og hustru, som personlig er til stede, erklærede, at fattigdom alene haver været årsag udi, at de hiden til ikke haver kunnet indløse landstingsdomsakten, men nu til amme haver føjet anstand og hvorefter samme er lovet den i seneste til denne måneds udgang, så ville retten efter deres begæring ikke nægte dem den begærte anstand af 4 uger, og hvorefter sagen beror til 10. febr. førstkommende.

AO 245:

1789 - 10. februar:

I sagen anlagt af Lauge Høeg i Hjarup imod Jens Andersen Hafdrup og hustru i Skanderup mødte Jens Hafdrups hustru, som fremlagde en under dags dato af købmand Jens Wissing udstedt attest, hvorefter hun begærede sagens anstand i 3-4 uger, siden landstingsdommen endnu ikke var hendes man tilhændekommen, uagtet de hver postdag havde ventet, at sådant var sket, efterdi de for længe siden havde indendt sammes bekostning til vedkommende i Viborg. For Lauge Høeg var mødt rådmand Deichmann og protesterede imod den forlangte anstand samt forbeholdt hans lovlige ret for de af ham indstævnte og ibragte omkostninger med rejser og tidsspilde. Retten under forbehold af citantens lovlige ret bevilgede indstævnte sagens udsættelse i 3 uger. 3/3.

AO 254:

1789 - 3. marts:

I sagen anlagt af Lauge Høeg i Hjarup ctr. Jens Andersen og hustru i Skanderup mødte Jens Andersen, som tilkendegav, at den forhen ommeldte landstingsdom endnu ikke var ham tilhændekommen, uagten dens betaling forud var indsendt til landstingsskriveren i Viborg og om aktens erholdelse gjort mange erindringer, og da han nu hver postdag ventede sig samme efter skriverens løfte tilstillet til afbetjening, så var han atter ærbødigst begærende, at sagen måtte udsættes 4 uger. - Rådmand Deichmann protesterede. - Retten ville for denne gang endnu forunde Jens Anersen sagen udsat i 4 uger på hans eget an- og tilsvar. 31/3.

AO 265:

1789 - 31. marts:

AO 266:

I sagen anlagt af Lauge Høeg af Hjarup imod Jens Andersen og hustru i Skanderup mødte Jens Andersens hustru, som tilkendegav, at landstingsskriver Filstrup i Viborg ved døden afgået og desfprmedelst endnu ikke havde fået den forhen påberåbte domsakt, hvorfor hun var nødsaget til atter at begære sagen udsat i 6 uger. - Deichmann måtte nu atter erfare de indstævntes ... ulovlige forfaæd o denne sag med sagens forhaling, hvorfor Deichmann måtte protestere imod den forlangte anstand, så meget mere da der for samme ikke anføres nogen lovlig eller antagelig grund, thi at landstingsskriveren skulle være død, kan ikke være tilstrækkelig årsag for det anførte, da vel landstignsskriveren, men ikke ved ham hans embede var sat ud af virksomhed. Deichmann bad derfor retten, at samme ville behageligt sætte en endelig termin, til hvilken enten citanten eller de indstævnte skal opfylde den afsagte underretsdom. - Retten ville for denne gang bevilge Jens Andersens hustru på hendes og mands ansvar sagen udsat i 4 uger. 28/4.


 

1789 - 7. april:

3: Læst Maren Sørensdatter af Fitting hendes udgivne skøde af dato 7/1 1789 til Søren Madsen ibidem på en gård af hartkorn 2 td. 5 skp. 1. fjd. 1 3/4 alb.


 

1789 - 11. april:

AO 269:

Efter begæring af Hans Christoffersen i Vorbasse som ejer af Rankenberg gård, forhen tilhørende Hans Pedersen sammesteds, hvem der under 30. sept. f.a. har erholdt rettens udmeldelse til 2 synsmænd, navnlig Hans Andersen af Vorbasse Nebel og Knud Sørensen af Vorbasse at syne og taxere bemeldte gårds samtlige jorder med videre, blev i steden for fornævnte Hans Andersen, som nu skal være blevet ejer af noget af gårdens jorder, af retten hermed udnævnt Anders Riis i Vork, som i forening med Knud Sørensen haver at efterkomme, hvad ovenmeldte udmeldelse af 30. sept. 1788 i et og alt tilholder, hvorimod Hans Andersen ikke med syn og taxering i denne ... haver at befatte. Denne udmeldelse tager Hans Christoffersen beskreven og vedkommede betidelig at tilstille.


 

1789 - 21. april:

1: Læst Hans Pedersen i Risbøl hans udgivne obligation af dato 4. dec. 1787 til Christen Christensen Høllund på kapital 250 rdl. med 1. prioritet i hans gård af hartkorn 1 td. 6 skp. 2 fjd. 1 1/4 alb.

2: Læst Peder Christensen i Skødebjerg hans udgivne obligation af dato 11/10 1786 til Christen Christensen i Høllund på kapital 799 rdl. med første prioritet i Vorbasse kirke ...


 

AO 275:

1789 - 5. maj:

Efter rettens udmeldelse af 30. sept. f.a. og 14. april d.a. indfandt sig Anders Riis af Vork og Knud Sørensen af Vorbasse, som nedlagde i retten den af dem under 28. april sidst efter deres bedste skønnende skriftligt forfattede taxationsforetnign over Rankenberg gårds ganske mark og ejendom til påfølgende ... fællesskabet, hvilken forretning af dem er foretaget i overværelse af landmåler Raun på landinspektør Bies vegne i dennes lolvlige forfald, til hvilken ende samme af dem og ham er underskrevet, som blev oplæst, påtegnet og lyder således. Men førend taxationsmændene afhjemlede samme, påråbte retten lodsejerne af fornævnte Rankenberg gård for at tage deres erklæring, om de har noget at erindre imod denne taxation, og fremstod da Niels Sørensen af Rankenberg og Peder Christensen af Skødebjerg på egne og øvrige lodsejeres vegne, hvilke 2 mænd erklærede, at de med den skete taxation er vel tilfreds og fornøjet, så ingen af dem har årsag til at forlange ny ansætning, ligeom de og ærbødigst fremlagde en af samtlige lodsejere unde 1. maj sidst indgangen forening til påfølgende udskiftning, hvilken de begærede læst, påskreven og protokollen tilført, der skete og lyder således. På grund af de tvende mænds deklaration og den fremlagte forening blev taxationsforretningen, efter at den for taxationsmændene Anders Riis og Knud Sørensen var tydeligt oplæst, af disse edeligt afhjemlet og bekræftet, hvorefter de fra retten blev demitteret. - Peder Christen og Niels Sørensen begærede på egne og samtlige lodsejeres vegne det passerede i lovlig tingsvidneform beskreven meddelt, som retten bevilgede.


 

AO 279:

1789 - 26. maj:

8: Læst Mathias Jensen i Fitting hans obl. af 14. apr. 1789 til Christen Høllund på kapital 49 rdl., derfor 1. prioritet i hans hus med mere.


 

AO 283:

1789 - 9. juni:

AO 285:

For retten fremkom Jens Andersen Habdrup af Skanderup med hustru Maren Lauritsdatter og tilkendegav, at de nu endelig havde bekommet lantstingsdommen af 23. april 1788 beskreven meddelt tillige med domsakten, efter at de derpå haver ventet siden den16. december forrige år, da stævningen til eds aflæggelse fra Lauge Høegs side faldt i retten, efter hvilken landstingsdom fornævnte Jens Andersen og hustru var villige her inden retten idag 8 dage at aflægge idømte ed og derefter forlangede sådan anstand, hvorimod citanten ikke havde noget at erindre, og derfor af retten blev bevilget, hvorefter sagen beror til den 16. juli førstkommende.

1789 - 16. juni:

AO 287:

I sagen imellem sognedegnen Lauge Høeg på den ene og selvejer Jens Andersen og hustru i Skanderup på den anden side betræffende gæld 50 rdl., hvori bemeldte Jens Andersen og hustru ifølge højrespektive landsretsdom er tillagt at aflægge benægtelsesed med videre dens indhold, deri mødte rådmand Diechmann og tilkendegav den respektive ret, at harterne med hinanden var b leven forenet således, at Lauge Høeg eftergiver Jens Andersen og hustru den dem pålagte benægtelsesed, imod at de ham ved høje respektive landstignsdom af 23. april f.a. idømte 16 rdl. omkostninger opgår imod ham ibragte omkostninger ved de ... sidste søgsmål, og på den måde erklærede Deichmann, at denne sag var afgjort, og at parterne i denne sag aldeles ikke havde nogen fordring til hinanden, men at sagen kan udgi fra retten. Sognedegnen Lauge Høeg af Hjarup, Jens Andesen og hustru Maren Lauritsdatter af Skanderup fremstod ... for retten, og efter at de havde anhørt oplæse rådmand Diechmanns protokollen tilførte, erklærede hver for sig, at de på den måde, som hrø rådmanden har anført, var i kærlighed forenede og forligte, så at de har intet imod, at denne sag udgår fra retten. I øvrigt begærede Jens Andersen og hustru dem omtvistede revers af 12. dec. 1779 enten kasseret eller tilbageleveret, hvorefter bemeldte revers blev overleveret til retten fra skriveren og derfra Jens Andersen overgivet, som derfor tilstod modtagelsen. Således udgår fra retten denne sag.


 

For retten fremkom selvejer Hans Mikkelsen af Hjarup og Christen Olesen af Nagbøl, som tilkendegav, at de ifølge den respektive rets udmeldelse af 19. maj d.a. havde efter bedste skønnende den påfølgende 29. maj forrettet taxationsforretningen over selvejer Hans Nissen af Vester Vamdrup hans påboende gårds ejendomme i overværelse af landinspektør Bie, som hans underskrift udviser, hvilken udmeldelse og taxationsforretn,ing de fremlagde til protokollens indlemmelse. samme blev oplæst, påskreven og lyder således. Hans Nissen var til stede og for at anhøre det passerede. Bemeldte taxationsmænd, som havde anhørt deres holdte forretning oplæse, blev efter deres begæring fremstillet til deres edelige afhjemling, hvorfor Hans Michelsen og Christen Olesen hver for sig med oprakte fingre aflagde deres saligheds ed, at den af dem under 27. maj sidst foretagne taxationsrforretning, således som samme er fremlagt, er forrettet efter bedste skønsomhed, og dernæst blev de fra retten demitteret.


 

1789 - 23. juni:

Læst Hans Andersen i Vorbasse Nebel hans skøde af 8. juli 1785 til Christen Christensen i Nebel på en ager for 16 rdl. uden købekontrakt.

Læst Niels Jensen i Hjarup hans obl. af 23. juni 1789 til ... på 100 rdl. for 1. prioritet i hans gård nr. 9 hartkorn 3 tdr. 4 skp. 2 fjd. skov 1 alb.


 

1789 - 30. juni:

4: Antaget til udsletning Niels Larsen i Hjarup hans obl. af 1. maj 1787 til afg. Peder Skanderups 3 børn på 400 rdl.

5: Læst Lars Nielsen Waaben i Hjarup hans obl. af 4. juni 1789 til hr. Anders Grunnet på 500 rdl., derfor 1. prioritet i hans gård nr. 11 hartkorn 3 tdr. 3 skp. 2 fjd. 2 alb skov 2½ alb.


 

1789 - 28. juli:

AO 299:

23: Antaget til udsletning Søren Jensen i Hjarup hans obl. af 8. juni 1786 på 198 rdl. til sr. Jep Jepsen Seest i Kolding.


 

1789 - 4. august:

Læst Lars Nielsen Vaaben i Hjarup hans obl. af 1. aug. 1789 til Kolding hospital på 100 rdl. for 2. prioritet i hans gård 3 tdr. 3 skp. 2 fjd. 2 alb skovskyld 2½ alb. med mere.


 

AO 306:

1789 - 15. september:

Efter rettens udmeldelse af 7. juli fremkom for retten selvejergårdmændene Christen Olesen af Nagbøl og Hans Mikkelsen af Hjarup. De afhjemlede deres taxationsforretning.


 

1789 - 29. september:

AO 308:

For retten fremkom selvejerne Poul Hansen Terkelsen og Poul Hansen af Grene Krog. De har iværksat opmåling af jorderne med henblik på udskiftning. Udmeldt som taxationsmænd: sognefotgeden Joen Pedersen i Bindeballe og selvejer Hans Andersen af Vorbasse Nebel.


 

AO 312:

1789 - 6. oktober:

Antaget til udslettelse Hans Pedersen af Rankenberg hans obl. af 22/6 1787 til justitsråd Tønder på Engelsholm.


 

AO 314:

1789 - 13. oktober:

2: Læst Hans Andersen i Vorbasse Nebel hans skøde af 24/5 1789 til Christen Jepsen ibidem på en halv gård 1 td. 2 skp. for 195 rdl. uden oprettet købekontrakt.


 

3: Læst Jes Andersen i Hjarup hans obl. af 2/10 1789 til sr. Anker Poulsen i ... Bramdrup på 400 rdl. derfor 2. prioritet i hans gård 5 tdr. 3 skp. 2 fj. med mere.


 

AO 316:

1789 - 27. oktober:

AO 318:

Sognefoged Joen Pedersen af Bindeballe og selvejer Hans Andersen af Vorbasse Nebel afhjemlede deres taxationsforretning for Grene Krog.


 

1789 - 3. november:

1: Læst Jørgen Johansen i Risbøl hans obl. af 22/6 1789 til hr. Lars Wisbech ... for 98 rdl. derfor 2. prioritet i hans sted, 1 td. 4 skp. m.m.


 

AO 321:

1789 - 17. november:

4: Læst auktionsskøde af 14/11 1789 til Christen Christensen i Høllund på 2 gadehuse i Vorbasse by for 64 rdl. uden hartkorn.

6: Læst Christen Jensen i Rankenberg hans obl. af 17/6 1789 til Hans Larsen i Klelund for 80 rdl., derfor 1. prioritet i hans sted og hartkorn 2 skp. 2 1/4 alb. med mere.

7: Læst Hans Willumsen i Vorbasse hans obl. af 17/6 1789 til Hans Larsen i Klelund for 280 rdl., derfor 1. prioritet i hans gård hartkorn 3 td. 1 skp. 2 fjd. og indbo med besætning.


 

AO 323:

1789 - 1. december:

2: Læst Mathias Jensen i Fitting hans obl. af 17/6 1787 til Knud Pedersen på 50 rdl., derfor 2. prioritet i hans ejendoms toft, 4 agre, hans hus og alt ejende.

3: Læst Jens Joensen (Jensen?) i Hjarup hans skøde af 1/12 1789 til Søren Michelsen på hans gård nr. 6 hartkorn 3 tdr. 3 skp. 5 fjd. skov 2½ alb. for 348 rdl. med påtegning, at ingen købekontrakt er forfattet.


 

AO 328:

1790 - 12. januar:

AO 329:

For retten fremkom selvejere Hans Michelsen af Hjarup og Christen Olesen af Nagbøl, som begge her ved retten er bleven udmeldt den 8. december sidst afvigte år til at taxere Søren Nielsens gård i Vester Vamdrup, som han agter at sælge i parceller, efter hvilken udmeldelse de har forfattet deres skriftlige taxation i landinspektør Bies overværelse, der af dem og ham er underskrevet og  nu i retten fremlagt og oplæst, som de tilbød edeligt at afhjemle og bekræfte, hvilken forretning blev oplæst, påskrevet og lyder således, hvorefter samme edeligt blev bekræftet af afhjemlet af fornævnte Hans Mikkelsen og Christen Olesen, som hver for sig derpå aflagde lovens ed og derpå fra retten blev demitteret. Søren Nielsen af V. Vamdrup begærede det passerede i lovlig tingsvidne sig beskreven meddelt, som retten bevilgede.


 

1790 - 16. februar:

AO 339:

Selvejerne Jens Pedersen Schoutrup og Hans Dahl i Seest gør vitterligt, at de har bragt i erfaring, hvorledes adskillige især fra Seest, Skanderup, Hjarup, Vamdrup og flere sønden Kongeåen beliggende sogne aldeles ulovligt har tiltaget sig en slags fart ove rog igennem en del deres kobler og indhegninger, der nu fast alle vejfarende afbetjener sig som en almindelig købstadsvej fra og til Kolding, ligesom og at visse uberettigede hemmelig skal tilsnige sig jagt og fiskeri i nogne af deres indelukker. Advarsel om, at sådanne kan blive tiltalt og straffet ved retten.


 

AO 346:

1780 - 6. april:

1: Læst Karen Christensdatter, afg. Laurids Ebbesens enke af Hovborg hendes skøde af 28. febr. 1790 til Ebbe Lauridsen hendes hale gård af hartkorn 1 td. 7 skp. ½ alb for 298 rdl.

2: Læst aftægtskontrakt mellem Karen Christensdatter og søn Ebbe Lauridsen i Hovborg af 28. februar på, hvad den første årl. til aftægt skal have.

3: Læst Ebbe Lauridsen i Hovborg hans obl. af 4. marts 1790 til Poul Christensen ibidem på 200 rdl. på børnepenge til hans søskende, derfor 1. prioritet i hans gård af hartkorn 1 td. 7 skp. ½ alb. med mere.


 

AO 352:

1790 - 27. april:

AO 354:

Læst Peder Andersen af Vorbasse hans obl. af 4. juni 1789 til Hans Larsen i Klelund og Hans Andersen af Vorbasse Nebel på 198 rdl., derfor 1. prioritet i hans gård hartkorn 1. td. 5 skp. 1 fjd. med mere.


 

AO 356:

1790 - 18. maj:

10: Læst Søren Madsen i Fitting hans obl. af 28. april 1790 til hans 2 stifbørn på 213 rdl. 2 mk. 8 sk.. Derfor 2. prioritet i hans gård hartkorn 2 td. 5 skp. 1 fjd. 1½ alb. med mere.


 

AO 374:

1790 - 13. juli:

Læst Hans Christoffersen i Vorbasse hans skøde af 1790 til Gergers Nissen i V. Gesten på et sted af gården nr. 8 hartkorn 30 skp. 3 fjd. for 99 rdl uden foregående købekontrakt.


 

AO 379:

1790 - 3. august:

2: Læst Jes Thomsen i Høllundgård hans obl. af 12. juni 1783 til Salmon Larsen på Hundsbech(?) for 396 rdl. med 1. prioritet i hans gård af hartkorn 2 td. 3 skp. 3 fjd. 1 alb. med mere.


 

AO 381:

1790 - 10. august:

Hans Michelsen af Hjarup afhjemler sammen med sognefoged Hans Dahl af Seest, Detlef Hansen Buch af Skanderup Nørgård og Søren Andersen af Gelballe en synsforretning over Langkrog.


 

AO 383:

1790 - 17. august:

18: Antaget til udsletning Ole Pedersen i Vorbasse hans obl. af 7. juni 1786 til Christen Pedersen i Håstrup på 100 rdl.

17: Læst Ole Pedersen i Vorbasse hans skøde af 6. juni 1788 til Niels Poulsen i Vorbasse på hans gård ibidem for 143 rdl. af hartkorn 1 td. 4 skp. 1 fjd. 1½ alb.

18: Læst Niels Poulsen i Vorbasse hans obl. af 4. juni 1789 til Christen Pedersen i Håstrup(?) på 150 rdl., derfor 1. prioritet i hans gårds hartkorn 1 td. 4 skp. 1 fjd. 21 alb. med mere.


 

AO 387:

1790 - 21. september:

AO 389:

Læst Hans Christoffersen i Vorbasse hans skøde af 5. marts 1784 til Niels Christensen i Bække(?) på 1/3 part gård af hartkorn 1 td. 5 skp. 2 fjd. 1/3 alb. for 150 rdl.

Læst Niels Christensen i Bække hans obl. af 4. juni 1788 til Christoffer Hansen i Hudsted på 225 rdl., derfor 1. prioritet i hans sted hartkorn 1 td. 5 skp. 2 fjd. 1/3 alb. med mere.


 

AO 416:

1791 - 25. januar:

9: Læst kobekontrakt mellem Poul Jensen af Hjarup og Christen Michelsen ibidem på den førstes gård ibidem nr. 6 hartkorn 3 td. 5 skp. 1 fjd. 2 1/6 alb. for 1710 rdl.(?) af 22. januar 1791 med mere, så og at holde aftægtskontrakten.

AO 418:

For retten fremkom selvejer Christen Michelsen af Hjarup og tilkendegav, at han agtede at søge allernådigste tilladelse til at udstykke ... ejendomsgård forhen tilhørende Poul Jensen i Hjrup bestående af hartkorn ager og eng 3 td. 5 skp. 1 fjd. 2 1/6 alb. og skovskyld 2½ alb., i hvilken henseende han agtede at lade fornævnte gård ved stiftslandinspektør hr. Bie opmåle og efter lovlig taxation parcellernes ansætte til hartkorn samt ved 2 kyndige mænd taxere og bonitere, som han ærbødigst begærede ved retten idag måtte blive udmeldt, hvortil retten udmeldte 2 dannemænd, sognefogeden Christen Hansen i Øster Vamdrup og selvejer Christen Hansen i Nagbøl, som på en bestemt dag og tid med ... i bemeldte hr. landinspektør Bies nærværelse haver at foretage den forlangte taxering og bonitering og derover ... en skriftlig forretning at forfatte under deres hænder, således som de her inden retten næste tingdag efter deres slutning edelig kan afhjemle. Denne udmeldelse haver rekvirenten at tage beskreven og alle vedkolmmende betimelig at tilstille og bekendtgøre.

AO 421:

1791 - 8. februar:

For retten fremkom de ved rettens udmeldelse af 25. jan. sidstl. udmeldte 2 dannemænd, nemlig sognefoeden Christian Hansen af Øster Vamdrup og selvejer Christen Olesen af Nagbøl, som fremlagde deres plå udmeldelsen skriftligt forfattede taxationsforretning af 5. februar over selvejer Christen Michelsen i Hjarup by tilhørende og af Poul Jensen forhen beboede gård, hvilken forretnig de erbød edelig at afhjemle, og blev samme i retten for dem oplæst, denæst påtegnet og lyder således. Christen Michelsen var mødt og havde ej noget imod den tilbudne afhjemlig at erindre, hvorefter fornævnte 2 dannemænd fremstod og med deres saligheds ed bekræftede, at de efter bedste skønsomhed havde forfatet den oplæste taxationsforretning, og derpå blev de fra retten demitteret. Christen Michelsen begærede sig det passerede i tingsvidneform beskreven meddelt, som retten bevilgede.


 

1791 - 15. februar:

4: Læst kontrakt mellem Mortgen Knudsen i Hjarup og Rasmus Pedersen ibidem af 1. maj 1783 på et hus og tilligende jord og ejendom, hvoraf den sidste til den 1. årl. skal svare 16 rdl.


 

AO 423:

1791 - 22. februar:

2: Læst Mikkel Sørensen af Hjarup hans udgivne skøde af dato 13. oktober 1787 til Jørgen Adamsen Smed ibidem på en indelukket græskobbel Speredik kaldet for 190 rdl.


 

AO 426:

1791 - 15. marts:

Gæsteret. På kontrollør Mouritzens vegne mødte konsumtionsinspektør Malling af Kolding, som fremlagde gæsteretsstævning betræffende ulovlig krohold, som er udøvet i lang tid af Uldricke Brasen. Quæstioner til vidnerne folio 235. - Mødte vidner: selvejer Jens Jørgensen, Søren Michelsen, Christen Michelsen og Christen Sørensen, alle af Hjarup.

Selvejer Jens Jørgensen af Hjarup: Vidnet har set i dette år, at indstævnte for betaling har udskænket brændevin i sit hus til en person, som der var nærværende; ligeså er det vidnet bekendt, at hun har udskænket og solgt brændevin til personer, som har ladet det hente i hendes hus dette år. - Retten tilspurgte den saggivne Ulderiche Brsen af Hjarup, om hun havde noget vidnet at tilspørge, hvortil hun svarede nej.

2. vidne, selvejer Søren Michelsen af Hjarup: Ja, det forholder sig i alt som omspurgt; og har hun i dette år forøvet den omforklarede brændevinssalg ug udskænkning for betaling.

Den saggivne Uldricha Brasen fremstod og erklærede, at hun ikke kunne nægte, det hun på en kort tid i dette år af nød og trang udskænket brændevin til salg i sit hus, hvorfor hun erklærede sig skyldig til straf; men hun beder om nåde og ikke om ret. - Malling fandt søgsmålet tilstrækkeligt bevist og derfor frafaldt de øvrige vidner. 22/3.


 

For retten fremkom inspektør Malling af Kolding, som producerede gæsteretsstævning af 12. januar betræffende et ulovligt krohold, som udi dette år og i lang tid er udøvet af Maren Marsdatter, Rasmus Olesens kone af Hjarup. - Vidner: Christen Michelsen og Christen Sørensen samt Jens Jørgensen og Søren Michelsen, alle af Hjarup.

Christen Michelsen, selvejer i Hjarup svarede, at det omspurgte er ham i alle dele bekendt, og at det er passeret i indeværende år. - Den saggivne Maren Larsdatter af Hjarup var ved retten til stede og havde ej noget dette vidne at tilspørge.

2. vidne, selvejer Christen Sørensen af Hjarup svarede, at det omspurgte er ham i alle måder bekendt, og sådant er passeret i dette år.

Derefter fremstod den sagsøgte Maren Larsdatter, som beklagelig androg, at hun sidder med 4 små ... børn og desuden har hos sig sine gl. forældre at underholde, da hendes mand tjener i dagleje på landet, hvilke for... omstændigheder har gjort, at hun har i nogen tid udskænket og solgt brændevin i sit til leje iboende hus for derved at have en nærings ... ling; hun bad derfor om den nådigste og mildeste behandling. Malling frafaldt de øvrige indstævnte vidner, eftersom det forstævnte factum er lovligt bevist, begærede tingsvidnet sluttet og sig beskreven meddelt. 22/3.

(Spørgsmål)

1: Er det vidnet bekendt, at den indstævnte Mette Larsdatter har for betaling i dette år udskænket brændevin til en eller flere personer, der dels har drukket det i hendes iboende hus, dels ladet det for betaling afhente og købt hos hende?
Kolding, den 15. marts 1791, Malling.


 

1791 - 22. marts:

1: Antaget til udsletning oprettet aftægtskontrakt af 28/12 1768 mellem Jep Jessen og Thomas Jessen i Hjarup, som er betalt efter qv. af 7/5 1781, 8/5 1783 og 11. juli 1784.


 

AO 427:

7: Læst oprettet aftægtskontrakt af 4. jan. 1790 imellem Hans Andersen i Vorbasse Nebel og hustru samt søn Jes Hansen på, hvad de første årl. til aftægt skal have.

8: Læst Jes Hansen i Vorbasse Nebel hans obl. af 25/5 1790 til hans 2 søstre Maren og Karen Hansdattere på 400 rdl, derfor 1. prioritet i hans gård af hartkorn 1 td. 4 skp. med indbo og besætning.


 

For retten fremkom på koloniinspektør Lindenhans vegne rådmand Deichmann af Kolding, som tilkendegav, at følgende gårde og huse på falligt(?) i Koldinghus amt var fæsteledige og nu skulle tiltrædes af nye beboere, neml. et hus i Hofmanslyst, som nu skal bortfæstes til Søren Christensen /: en gård i Frederiksnåde, som skal bortfæstes til Christen Pedersen, 1 gård ibidem, som skal bortfæstes til Peder Mortensen, og et hus i Frederikshåb, som skal bortfæstes til skoleholder Lindeballe :/ og da forordningen af 8. juni 1787 befaler, at sådanne gårde og huses bygning tillige med dens besætning og tilhørende gårdsredskaber skal overleveres fæsterne ved en lovlig syns- og taxationsforretning foretaget af 2 fra retten udmeldte ... uvillige mænd, så var rådmand Deichmann samme udmeldelse begærende, efter at først Peder Jensen Øllgaard og Niels Eriksen af Hoffmanslyst, som ved retten til stede og hvilke han fremstillede til edelig at bekræfte, at de lovlig mundtligt har indvarslet fornævnte nye fæstere til idag at møde her for retten for at påhøre den for... udmeldelse. Bemeldte Peder Jensen og Niels Eriksen erklærede, at de begge mundtligt fredagen den 11. marts sidstleden havde tilsagt fornævnte 5 nye fæstere at møde idag efter hr. inspektør Lindenhans forlangende her for retten til den nu begærte udmeldelses påhør, hvilken erklæring at forhlde sig rigtig de begge hver fror sig på lovbefalet måde med saligheds ed bekræftede, hvoerefter de fra retten blev demitteret. Retten påråbte 3 gange de indvarslede personer, men ingen af dem, ej heller nogen på deres vegne meldte sig. Thi blev af retten udmeldt sognefogeden Christian Hansen af Vorbasse og Anders Riis af Vork, hvilke haver på en bestemt dag og tid så snart muligt at indfinde sig på fornævnte hus /: gård :/ for der i herredsfogedens overværelse at foretage lovlig syn og taxationsforretning af det huses /: gårds :/ bygninger, besætning og inventarium af korn og redskaber, som af vedkommende fæster skal ... , til hvilken ende de dagen førend forretningen foretages, skal tilkendegive inspektøren og den nye fæster den tid, samme skal begynde, på det atdisse derved kan være til stede og iagttage deres tarv, hvorefter og når forretningen er holdt, som skriftligt forfattes under deres hænder i den form eller på den måde, forordningen befaler, da næste rettesdag efter dens slutning haver at møde her i retten for samme at fremlægge og edelig at afhjemle. Denne udmeldelse tager rekvirenten beskreven og vedkommende tilstiller.


 

AO 429:

Gæsteret: For retten mødte inspektør Malling af Kolding, som producerede et indlæg i sagen ctr. Maren Larsdatter af Hjarup. Maren Larsdatter vedblev sin nedlagte deklaration og bad om den mildeste behandling i hendes nød og fattigdom, så meget mere som hun har et fjerdingårs spædbarn ved brystet, som er hendes eget barn, og videre havde hun ikke i sagen at erindre. Dom d. 25/3.


 

Sagen mod Uldericha Brasen i Hjarup. Malling indlod sagen til dom. 25/3.

 


 

1791 fredagen den 25. marts:

Dom: Da det med 2 indstævnte vidner og indstævnte Maren Larsdatters egen tilståelse er fuldkommen bevist, at hun i indeværende år har øvet ulovligt krohold og brændevinssalg, så kendes for ret: Den saggivne Maren Larsdatter af Hjarup bør til citanten løjtnant og konsumtionsinspektør von Malling i Kolding erlægge i mulkt 20 rdl., siger tyve rigsdaler, og desuden betale ham denne sags omkostninger med 5 rdl., siger fem rigsdaler, hvilket idmøte udreder inden 3 solemærker efter denne doms lovlige forkyndelse under lovens videre tvang.


 

Dom: Da det ved 2 vidner og indstævnte Uldricha Brasens egen tilståelse er fuldkommen bevist, at hun i indeværende år har øvet ulovlig krohold og brændevinssalg, så kendes for ret: Den saggivne Uldricha Brasen af Hjrup bør til citanten kontrollør Mauritzen i Vranderup erlægge i mulkt 20 rdl., siger tyve rigsdaler, og desuden betale ham i denne sags omkostninger 5 rdl., siger fem rigsdaler, hvilket idømte udreder inden 3 solemærker efter denne doms lovlige forkyndelse under lovens videre adfærd.


 

1791 - 29. marts:

1: Læst amtsforvalter Froms tilståelse af 24. marts 1791, at Poul Jensen i Hjarup hans kantion for Christian Hansen Smed i Hjarup af 4. juni 1783 på 299 rdl. er ophævet og må udgå af protokollen.


 

AO 441:

1791 - 3. maj:

1: Læst auktionsdirektørernes skøde af 31. dec. 1789 til Hans Christian Hansen i Vorbasse og Peder Christensen i Skødebjerg på en gård Rankenberg kaldet ... af hartkorn 2 tdr. 4 skp. for 410 rdl.

2: Læst auktionsdirektørernes skøde af 2. maj til dito på Vorbasse kirke korn og kvægtiende samt konge kvægtiende af hartkorn 3 tdr. 4 skp. for 115 rdl.


 

AO 442:

1791 - ?? maj:

Antaget til udslettelse Michel Jensen i Gelballe hans obl. til Thomas Knudsen i Hjarup på 80 rdl.


 

AO 444:

Hans Michdelsen af Hjarup og Christen Olesen af Nagbøl udmeldes til at taxere gårdens samtlige jorder for Jens Iversen af Vester Vamdrup.


 

1791 - 18. maj:

For retten fremkom inspektør Malling af Kolding, som producerede en stævning betræffende ved inkvisition d. 11. april d.a. blev forefunden på selvejerbonden Christen Andersen af Donslund en brændevinskedel med tilhørende hat og låg. Fremlagde inkvisitionsforretningen. Fra indstævnte Christen Andersen blev indleveret et indlæg under fosegling. Malling benægtede det som usandt i henseende til, at ikke skulle have misbrugt den ommeldte kedel til utilladelig brændevinsbrænden, hvilket Malling endog formente lovligt at kunne bevise, hvornæst begærede de 2 mødte vidner, murmester Jochum Evaldt og handskemager Jens Stephensen, begge borgere af Kolding, der havde været til stede ved den skete inkvisition, taget i ed. For dem blev inkvisitionsforretningen oplæst. Malling producerede nogle spørgsmål:

  1. Vidnerne svarede ensstemmig, at de omspurgte brændevinsredskab var, da de hos Christen Andersen blev forefunden i brugbar stand til brændevinsbrænden, og at lålget var passende til kedlen, uagtet at randen på denne kedel var nedbanket og flad.
  2. Vidnerne henholdt sig til den afhjemlede forretning - med tillæg, at spoilet faldtes varm, og at der omkring på randen af kedlen faldtes sådan klister, som sædvanlig bruges ved brændevinsbrænden. I øvrigt kunne vidnerne ikke andet skønne ... den nyligt havde været brugt til brændevinsbrænden.

Malling producerede en attest fra rytter(?) Anders Normand, som ved bemeldte inkvisition var til stede. - Malling begærede tingsvidnet sluttet og beskrevet og sagen udsat til i morgen.

(Spørgsmålene:)

  1. Så vidnet ikke, at Christen Andersens anholdte brændevisnkedel var til brændevinsbrænden endnu i brugbar stand?
  2. Så vidnet, at den brændevinskedel, som for Christen Andersen ... anholdt, som over ilden på hans skorsten med ... spoil udi?

 


 

1791 - 19. maj:

AO 446:

Gæsteret. Sagen mod Christen Andersen af Donslund. Malling producerede et indlæg. Christen Andersen blev påråbt, var ikke mødt. Dom lørdag eftermiddag d. 21/5.

1791 - 21. maj:

Dom afsagt i holden gæsteret lørdagen den 21. maj 1791: Ved en den 11. forrige måned hos indstævnte Christen Andersen i Donslund passeret inkvisitionsforretning er forefundet i bryggerset en kobberkedel over ilden(?) med spoil(?) og overliggende kobberbrændevinshat og låg samt i stuen 1 skæggemand eller krukke med nogen kander brændevin, som alt citanten hr. løjtnang og konsumtionsinspektør Malling da tog med sig. Dette har endog de ved forretningen brugte 2 testes ... ... edelig bekræftet og derhos under deres ed forklaret, at de hos indstævnte har funden brændevinsredskaber, da de fandtes, var i brugbar stand til brændevinsbrænden, og at låget var passende til kedlen, uagtet at randen på denne kedel var nedbanket i randen ... ... at spølet ... ... og at der omkring på dens rand fandtes sådant klister ... ... sædvanlig bruges ved brændevinsbrænden. I øvrigt siger vidnerne videre ... kunne ikke anden skønne, end at kedlen nyligen har været brugt til brændevinsbrænden, idet ... ... ... er lovlig bevist, at der hos indstævnte er forefunden ulovlige brændevinsredskab ... ... hat og låg, det kan ikke modsiges ... ... ... den af citanten påståede .... resolution af 19. april 1774 her inden retten på herredstinget den 21. maj 1776 er produceret ... ... ... (en del ulæselig tekst)  ... Kendes for ret: Christen Andersen af Donslund bør bøde til citanten løjtnant Malling 30 rdl., så bor og den hos ham ved inkvisitionen den 11. april dette år forefundne hat og løg være konfiskeret, hvorimod citanten bør tilbagelevere den ham ved fornævnte inkvisitionsforretning fratagne bryggerkedel i uskadt og selvsamme stand, som den var, da den blev anholdt. Udi inkvisitions- og denne sags omkostninger betaler indstævnte til citanten 8 rdl.


 

1791 - 24. maj:

AO 448:

Læst Christen Michelsen i Hjarup hans bekendtgørelse af 24. maj 1791 ang. at ingen må gøre sig utilladelige gangstier og veje over hans gårds marklodder, indhegninger og tofter; derom oplyst 1. gang og udsat til 31. maj.

1791 - 31. maj:

AO 449:

Ligeledes anden gang ... Christen Michelsen i Hjarup hans ejendoms ... Udsat til 3. ting den 7. juni.


 

For retten fremkom sognefogeden Christian Hansen af Vorbasse og Anders Riis af Vork, begge selvejergårdmænd, som ifølge rettens udmeldelse af 22. marts d.a. har foretaget den i samme pålagte syns- og taxationsforretning over dette hus med inventarium, som er beliggende i kolonibyen Frederikshåb, og som skal overdrages i fæste til skoleholder Lindeballe sammesteds, hvilken udmeldelse og forretning, som er passeret den 25. maj sidst, de fremlagde til edelig afhjemling og ... begge dele efter at sammefor dem af retten var lydelig oplæst således. Retten påråbte 3 gange inspektør Lindenhan og skoleholder Lindeballe, men ingen af dem var mødt. Fornævnte 2 synsmænd, for hvem den fremlagte forretning blev oplæst, aflagde derpå hver for sig på lovlig måde deres saligheds ed, at de efter bedste skønsomhed og efter deres samvittighed havde foretaget forretningen, hvorefter de fra retten blev demitteret.

For retten fremkom sognefogeden Christian Hansen af Vorbasse og Anders Riis af Vork (samme formular som ovenfor) - synsforretning over det i kolonien Hofmanslyst beliggende hedehus(?), som skal tiltrædes og modtages i fæste af Søren Christensen.

For retten fremkom (de samme) - synsforretning over den i kolonien Frederiksnåde beliggende gård med videre, som skal tiltrædes of fæstes af Peder Mortensen sammesteds.
For retten fremkom (de samme) - den i Neder Moltkenberg beliggende gård m.v. som skal tiltrædes og fæstes af Søren Poulsen sammesteds.

For sognepræsten Frederik Christian Friis til Hjarup og Vamdrup mødte i retten hans søn Knud Storm Fries af Kolding og behørigt producerede en mod hidtilværende fæster af anneksgården i Vester Vamdrup Niels Nielsen Katbøl stævning. Videre producerede Fries en på befalet stemplet papir rigtig afskreven kopi af det indstævnte under 3. jan 1787 på bem.te ... meddelte fæstebrev. Fremlagde sit indlæg. - Niels Katbøl var ved retten til stede og overleverede en bekræftet genpart af den fra citanten under 17/2 d.qa. til amthuset indgiven klage samt amtmandens påtegnede indkaldelse ligesom og amtmandens egenhændige tilståelse om et forlig, som er oprettet. [=> AO 451] Endvidere fremlagde indstævnte en kvittering udstedt af hr. Buhs på amt... ... efter hvilken indstævnte har betalt for det ved hans gård holdte landvæsenskommissionsmøde, hvad han skulle erlægge. Indstævnte formente altså, at det af amtmanden påberåbte forlig, som må være i citantens værge, bør holdes, hvorefter indstævntge skal betale de påstævnte 80 rdl. til Martini næstkommende, og han påstår, forliget bør fremkomme her i retten, da sagen derved vil hæve sig selv ... og således ... sig befriet for citantens tiltale i nærværende sag. - Fries i tilsvar måtte erindre, at den fremlagte såkaldte kvittering manglede det allernådigst befalede stemplede papir så vel som anden lovbefalet rigtighed og derfor lovligt protesterede imod et så lovstridigt dokuments antagelse til protokollens indlemmelse; hvad angår den påberåbte såkaldte forlig, da troede Fries det lovligt, at indstævnte, der påberåber sig samme, som er til hans fordel formentlig bevis, bliver pligtig samme i retten at frembringe. Skulle indstævnte dertil ikke trøste sig, skulle Fries ikke lade det mangle, om dette ommeldte forlig, der i ingen del ville blive indstævnte til fordel formedelst sammes aldeles mislige opfyldelse og efterkommelse, at give til tiden nøjagtig omstændelig oplysning, og til den ende begærede Fries sagen udsat til idag 14 dage, såfremt indstævnte ikke til brekostningers besparelse selv nu straks måtte ville fremlægge merommeldte som bevis påberåbte forlig. Indstævnte erklærede, at han ikke havde det ommeldte forlig, men at det er hos citanten; han kunne derfor ikke fremlægge samme. - Retten ifølge Hans Kongelige Majestæts idag bekendtgjorte resolution af 15. jan. 1785 fandt deri hjemmel at modtage den fra indstævntes side fremlagte kvittering på ustemplet papir. 14/6.


 

AO 453:

1791 - 7. juni:

8: Læst Jørgen Adamsen Smed i Hjarup hans obligation af 29/5 1791 til købmand Jens Wissing i Kolding på 210 rdl. med første prioritet i hans hus af 10 fag og kålhave samt indbo og besætning, så og første prioritet i en kobbel Saredik(?) kaldet af hartkorn 2 skp. 1 alb. m.v.


 

9: Antaget til udslettelse en aftægtskontrakt af 4. jan. 1771 mellem Jens Poulsen og søn Poul Jensen i Hjarup.


 

Efter opsættelse idag 8 dage blev atter 3. bekendtgjort og fredlyst Christen Michelsens i Hjarup hans gårds tilhørende ejendomme og kobler for deri ...  ... gangstier med mere.


 

1791 - 14. juni:

3: Antaget til udsletning Christen Buch i Hjarup hans obligation af 5. sept. 1788 til Søren ... i Stouenberg og Hans J...s arvinger i S. Aldum på 448 rdl.


 

Sognepræsten til Hjarup og Vamdrup mod fæstebonden af annexgården Niels Nielsen Katbøl. Knud Storm Fries fremlagde in originli citantens andragende til amthuset m.m. Retten vil af indholdet erfare, at indstævnte end ikke til denne dag i nogen henseende har efterkommet bem.te forenings tilhold og ... opfyldelse, og at således indstævnte ikke i nogen henseende kan føre sig nu den forsætlig uopfyldte forening og misligholdte kontrakt til nytte. Dog ville Fries på citantens vegne af skønsomhed imod indstævnte overlade ham 14 dages frist for enten at afbetale så meget, han kunne overkomme i afdrag på de forstævnte 80 rdl. ... eller og imod sikker kaution for det heles(?) betaling. - Niels Katbøl begærede sagen udsat i 4 uger for om muligt at få sagen afgjort på den anbudne måde. 12/7.


 

Hans Michelsen af Hjarup og Christen Olesen af Nagbøl afhjemlede syn på Jens Iversen i V. Vamdrup hans gårds tilhørende ejendomme.


 

AO 455:

1791 - 21. juni:

7: Antaget til udsletning Poul Jensen i Hjarup hans obl. af 29/5 1786 til Jens Wissing på 495 rdl.

Antaget til udsletning Poul Jensen i Hjarup hans udgivne kaution for Jep Christensen i Lunderskov til rådmand Deichmann.

Antaget til udsletning Poul Jensen i Hjarup hans kaution for Hans Jensen i Hjarup til mad. Ejelschou i Kolding for 100 rdl.

10: Læst Poul Jensen i Hjarup hans skøde af 6/6 1791 til Christen Michelsen i Hjarup på hans gård nr. 6 og 12, hartkorn 3 tdr. 7 skp. 3 fjd. skov 2½ alb. for cap. uden kongens penge 1710 rdl.


 

AO 456:

1791 - 5. juli:

AO 457:

Antaget til udsletning købekontakt mellem Poul Jensen i Hjarup og Christen Michelsen ibidem angående den førstes gård sammesteds af 22/6-91 efter kvittering af 28/6 dernæst.

14: Læst Christen Michelsen i Hjarup hans obl. af 10/6 1791 til sr. Dorse(?) i Kolding på 1200 rdl., derfor 1. prioritet i hans gård nr. 17 hartkorn 5 td. 6 skp. 2 fjd. 1 alb. og af nr. 6 hartkorn 3 td. 3 skp.3 fjd. skov 2½ alb., nr. 12 1 skp. 2 fjd. 2 1/6 alb. samt besætning og indbo.


 

AO 459:

1791 - 12. juli:

27: Læst Nis Gregersen på Hjarup mark hans obl. af 13/6 1791 til hr. Høstmark i Gamst på 20 rdl. med 1. prioritet i hans besætning og bohave med mere.


 

Sognepræst Friis i Hjarup ctr. Niels Katbøl. Denne fremlagde sit indlæg med bilag. Examinatus juris Friis af Kolding begærede kopi af det fra indstævnte idag leverede samt sagens anstand til besvaring idag 3 uger. Friis ville ikke undlade på citantens vegne at opfordre indstævnte til ufortrødent at modtage det ham tilkommende arvefæste, der in concepto i retten er fremlagt og altså ikke videre stå tilbage med at indstævnte med det befalede stemplede papir indfinder sig ... - begærede fra retten udleveret til afbetjening den forhen producerede ved amthuset indgangne forening, hvilken ommeldte koncept med amtmandens forsegling findes vedhæftet. Indstævnte Niels Katbøl henholdt sig til det ved amthuset indgangne forlig, hvoreftger citanten skal levere fæstebrevet til landvæsenskommissionen. 2/8.


 

AO 461:

1791 26. juli:

1: Læst Morten Knudsen i Hjarup hans obl. af 17/6 1791 til borger Mads Jørgensen i Kolding på 250 rdl. med 2. prioritet i hans gård nuder nr. 2 af hartkorn 6 tdr. 2 skp. 1 fjd. skovskyld 2 alb.


 

AO 463:

1791 - 2. august:

Sognepræst Friis ctr. Niels Nielsen Katbøl betræffende resterende landgilde. Knud Storm begærede det sidste tægtedag fremlagte i lovlig form beskreven og slagen udsat i 4 uger. 30/8.


 

AO 473:

1791 - 30. august:

Sognepræst Froos ctr. anneksbonden Niels Nielsen Katbøl betræffende restance m.m. Knud Storm Fries indgav kontinuationsstævning samt indlæg med bilag og påstod dom. Niels Katbøl begærede sagen udsat i 4 uger. Fries protesterede. 27/9.


 

1791 - 27. september:

Sognepræst Friis ctr. Niels Katbøl. Denne irettelagde sit indlæg og indlod sagen til dom. Examinatus juris Friis begærede kopil. 4/10.

1791 - 4. oktober:

Sognepræst Friis ctr. Niels Katbøl. 11/10.

AO 481:

1791 - 11. oktober:

Sognepræst Friis ctr. Niels Katbøl.18/10.

1791 - 18. oktober:

Sognepræst Friis ctr. Niels Katbøl.1/11.

AO 483:

1791 - 1. november:

Sognepræst Friis ctr. Niels Katbøl. Niels Katbøl henholdt sig til sit forrige og benægtede, hvad citanten i sit indlæg har anbragr. Påstod dom. Retten påråbte 3 gange citanten. Han var ikke mødt. dom d. 29. november.


 

1791 - 15. november:

AO 485:

For retten fremkom Woydemann af Kolding, som fremlagde på vegne af Knud Pedersen i Frederiksnåde stævning mod Mathias Jensen af Fitting for gæld 50 rdl. Mathias Jensen var ikke mødt, blev forelagt til 29/11.


 

1791 - 22. november:

1: Læar Jep Christensen i Hjarup hans skøde af 13. juli 1786 til Niels Lauridsen i Hjarup på et kassehus med jord og deraf svares årl. 4 .. danske samt en f... lod af hartkorn 2 skp. 3 fjd. 2 1/4 alb. med mere for 494 rdl. 1 mk. 12 sk., med vedfulgte købekontrakt.


 

1791 - 29. november:

I sagen anlagt af h. Friis for sin fader hr. pastor Friis i Hjarup contra hans annexbonde Niels Katbøl i V. Vamdrup deri afsagt, der lyder fol. 272.


 

Knud Pedersen af Frederiksnåde ctr. Marthias Jensen af Fitting. Denne begærede udsættelse i 3 uger. 3/12.


 

AO 487:

Dom:

Under 3. januar 1787 har sognepræst hr. Friis i Hjarup givet Niels Nielsen Katbøl et arvefæstebrev på en hans kald tilliggende anneksgård i Vester Vamdrup by bestående af hartkorn 5 td. 5 skp. 3 fjd. 1 alb. imod at lfæsteren iblandt andert efter fæstebevisets 3. post skulle betale for at være fri for det almindelige hoveri i årlig landgilde 20 rdl., og det i 2 terminer til hvert års Sankthansdag og Mortensdag, hver gang 10 rdl., hvortil han og har forpligtet sig. I klagen til amthuset dat. den 17. febr. d.a. andrager hr. Friis at have til ydermere til opfyldelse af forberørte fæstebrev under 6. jan. d.a. udstedt at nyde og nøje overensstemmende med landvæsenskommissærernes betænkning indrettet arvefæstebrev for Niels Katbøl på benævnte anneksgård, hvilket han skal have nægtet at modtage og reversere sig, hvorfor hr. Friis beder ham indkaldt og tilholdt straks at betale 80 rdl., som er resterende landgilde for 4 år af gården, samt tilforpligtet enten at modtage det ham tilbudne affattede arvefæste af 6. januar dette år og for samme sig lovlig at reversere, så og at betale der af indstævningens forventede bestemmelse dependerende omkostninger eller og under samme betingelse at holde sig det ham forhen meddelte arevefæste af 3. januar 1787 i alle dele efterrettelig eller i vidrig fald at frasige sig al videre fæste eller fæsterettighed til anneksgården, men i mangel heraf sagen ved lovmål at påtale. Derefter er begge parter bleven forenet om forbemeldte klagepost således som den imellem dem ved amthuset under 26. febr. d.a. oprettede forening udviser, efter hvilken Niels Katbøl skulle betale en landvæsenskommissærs regning, når forlanges, med 24 rdl. 1 mk. 4 sk., hvorhols han erklærede sig fornøjet med den ved foreningen vedhæftede koncept til dette nye arvefæstebrev af 6. januar d.a. indrettet på vedtagne måde, hvilket hr. Friis forpligtede sig således at indlevere til landvæsenskommissionen, så snart Niels Katbøl leverede ham b emeldte 24 rdl. 1 mk. 4 sk. eller og med kvittering beviste at have betalt dem på amthuset i Fredericia, der efter hr. Friises bestemmelse skulle ske inden 4 uger fra foreningens dato. Iøvrigt forbinder Niels Katbøl sig til at betale den resterende landgilde 80 rdl. til sidstafvigte Martine, dog at ham derudi skulle godtgøres, hvad han efter rigtig regning havde til gode hos hr. Friis for forettet arbejde og kørsel i de 4 år, han havde pådraget ommeldte restance. Derpå har hr. Friis udtaget stævning [=> AO 490] af 19. ... sidstleden imod hans fæstebonde Niels Katbøl til forbemeldte restance 80 rdl. betaling efter fæstebrevet af 3. januar 1787, fæstes forbrydelse, gårdens brøstfældighed og besætningens forringelse, erstatning samt søgsmålets omkostningers erlæggelse, hvilken påstand af ham ved indlæg af 31. maj dernæst igentages. Den saggivne producerer kvittering udgivet dagen tilforn, hvormed han vil bevise, at de penge, landvæsenskommissærerne efter ovenmeldte forening skulle have af ham, var betalt, og påstår derhos, atg denne forening skulle holdes, hvoraf(?) da ville følge, at sagen måtte bortfalde, efterde de forstævnte 80 rdl. ikke skulle betales førend til dette års Martini. Ved foreningens fremlæggelse den 14. juni h.a. lader hr. Friis tilbyde indstævnte 14 dages fris for enten at afrbetale så meget, han kunne overkomme, i afdrag på forstævnte 80 rdl. restance eller og for at forebygge videre søgsmål at skulle finde sikker kaution for det heles betaling til den ved foreningen bestemte tid, dog at indstævnte derhos skulle erstatte plrocessens omkostninger med 4 rdl. Niels Katbøl svarer hertil i indlæg af 12. juli, hvorved han kunne lægge en tilståelse dateret 28. juni ... forhen fra hr. rådmand Buhl på amtmandens vegne, at de penge, han skulle betale til landvæsenskommisssærerne efter titnævnte forening, rigtig var betalt ifølge forrige meddelte kvittering, at betalingen var erlagt uden at være krævet og at kommissionen intet derpå haver at anke, :/ at han ikke fandt sig pligtig at betale restancen før end til Martine, ej heller forbunden derfor at stille kaution, men påstår foreningen af citanten at holdes og sagen afvist samt sig tilkendt omkostninger. Citanten har derimod begæret sagen ved kontinuationsstævning af 20. aug., hvorved han endvidere vil, at Niels Katbøl skal lide dom for formentlig modvillig misligholdelse af sin ved foreningen indgangne forpligt, udi hvis følge efter citantens formening han var tilforbunden på lovlig måde at acceptere og reversere det vedtagne senere arvefæste af 6. jan. d.a. og samt ifølge sammes bestemmelses 3. post at betale til sidst afvigte Sankthansdag og indeværende halve års landgilde 10 rdl., hvorefter citanten i indlæg af 30. august nedlægger en vilkårlig påstand. Fra indstævntes side er i indlæg under påfølgende 27. september mod dette kontinuationssøgsmål indvendt, at forningen ikke af ham, men af citanten er misligholdt, og at det vedtagne nye fæstebrev, som ophæver det gamle, og som citanten har forpligtet sig at indlevere til landvæsenskommissionen, ikke endnu er til, følgelig ej heller den kontrakt, hvorefter han kan fordre det lpåstævnte halve års landgilde 10 rdl. til sidst afvigte Sankthansdag; han påstår derfor ligeledes denne sag afvist og tillagt tilstrækkelig omkostninger. Derimod har citanten ved senere indlæg henholdt sig til sit forrige. Således er sagens f... omstændigheder. Hcvad angår de forstævnte 80 rdl. resterende landgilde, da bestemmer foreningen af 26. febr. sidstl. i dens 3. post nøje og tydeligt nok, at de skulle betales til Martini dette år, og det endog med det vilkår, at indstævnte deri skal godtgøres, hvad han efter regning har til gode hos citanten for arbejde m.v., og efterdi indstævnte ikke på nogen måde har forbundet sig derfor at stille den kaution, citanten under sagen har fordret, og betalingsterminen ikke var expireret, da citanten udtog sin hovedstævning, så findes ingen antagelig grund for citanten til den gjorte påtale og den i så henseende nedlagte påstand. Betræffende det ved kontinuationsstævning påstævntge halve års landgilde 10 rdl. til Sankthansdag sidst, da eftersom begge parter ven bem.te forening her bleven enige om at ophæve det gamle ved at vedtage et nyt arvefæste således indrettet, som den derhos hæftede koncept og forneningens 2. post viser, og dette nye, som er den kontrakt, efter hvilken indstævnte i hensigt til denne andenn post alene kan dømmes, ikke er fremlagt under sagen, omendskønt hr. Friis har forbunden sig til at indlevere samme til landvæsenskommissionen, når indstævnte godtgjord at have betalt sammes regning med 24 rdl. 1 mk. 4 sk., hvilket at være sket endog uden at være forlangt eller krævet er bevist med de af ham fremlagte 2 tilståelser eller kvitteringer fra hr. rådmand Buhl på amtmandens vegne, så kan citanten ikke heller i denne post anses beføjet til sig søgsmål; thi det er aldeles ingen lovlig grund for ham i fornævnte sag, at indstævnte først den 30. maj dette år betaler den i foreningen ommeldte landvæsenskommissions regning, efterdi det blot var en sag imellem disse, der ikke vedkom citanen, uden han ikke havde påtaget sig for betalingen at være ansvarlig, og at indstævnte, som citanten foregiver, skal have nægtet at modtage og reversere sig det nye fæstebrev, er ikke således i sig selv; han vil, det skal af citanten ifølge foreningen leveret til landvæsenskommissionen på den måde indrettet, som er vedhæftet, og deri finder indstævnte ikke, når citanten altså først efterkommer dette, vil indstævnte næppe holde sig tilbage med dets modtagelse og sin reversal, allerhelst han har erklæret sig fornøjet med sammes indretning. Af foranførte er det fuldkommen klart, at indstævnte ikke har gjort sig fortjent til dette søgsmål, hvorfor i overenssemmelse med ret kendes således: Denne af sognepræsten hr. Friis af Hjarup limod Niels Nielsen Katbøl af Vester Vamdrup anlagte sag afvises her fra retten. - Det til sagen henhørende stemplet papir er rigtig forbrugt, som attesteres. Kolding, den 29. nov. 1791, H. Junghans.


 

AO 492:

1791 - 20. december:

Sagen anlagt af Knud Pedersen i Frederiksnåde mod Mathias Jensen i Fitting. Dom d. 10/1 1792.


AO 495:

1792 - 10. januar:

I sagen anlagt af Knud Pedersen af Fredriksnåde mod Mathias Jensen af Fitting blev afsagt dom, der lyder fol. 276 således. Citanten lod begære dommen in forma beskreven sig medelt, som retten bevilgede.

Dom: Da Mathias Jensen af Fitting efter lovlig indstævning og forelæggelse ... haft noget imod søgsmålet at indvende, så kendes for ret: Indstævnte Mathias Jensen bør indfri sin til citanten Knud Pedersen ... Frederiksnåde under 11. nov 1787 udstedte, den 1. dec. 1789 tinglæste og dereftr opsagte panteobligation og til bemeldte citant betale sammes pålydende summa 50 rdl. siger halvtrediesindstyve rdr. med rente deraf ... 11. nov. 1788, indtil betaling sker. Så bør og indstævnte betale obligationens omstempling og dette søgsmåls bekostninger skadesløst efter billig regning, hvilken dom fuldbyrdes ... inden 15 dage ...


 

AO 503:

1792 - 14. februar:

1: Læst Morten Cornelius i Vorbasse Nebel hans skøde af 18/6 1791 til Cornelius Mortensen ibidem på hans gård af hartkorn 1 td. 2 skp. for cap. 330 rdl. med påtegning, at ingen købekontrakt er oprettet.


 

AO 516:

1792 - 1. maj:

1: Læst auktionsskøde af 30/4 1792 til Hans Willumsen i Vorbasse på et gadehus ibidem for summa 33 rdl.


 

AO 517:

1792 - 22. maj:

AO 519:

Sognefoged Christian Hansen i Vorbasse og selvejer Anders Riis i Vork udmeldes til at taxere nogle huse og gårde i Hofmansfeld og Frederiksnåde med henblik på indfæstning.


 

Den kongelige koloniinspektør Lindenhan af Roj lod ved rådmand Deichmann af Kolding ærbødigst tilkendegive, at kolonien Frederiksnåde dens jorder var ved en kgl. landmåler opmålt til påfølgende udskifrning af fællesskabet, til hvilken ende dens jorder ved 2 uvillige mænd skulle taxeres og boniteres, hvilke mænds udmeldelse her for retten Deichmann var ærbødigst begærende; ligeledes var Deichmann begærende, at taxations- og boniteringsmænd til at bonitere kolonien Frederikshåb dens jorder såvel og kolonien Hæfmansfeld måtte udmeldes her fra retten. Retten udmeldte 2 dannemænd, Anders Riis i Vork og John Pedersen i Bindeballe til at taxere og bonitere alle de jorder, som henhører under kolonien Frederiksnåde, hvilken forretning de på bedste skønnende måde haver at foretage i vedkommende landimnspektørs overværelse og sådant med aftens varsel at bekendtgøre alle lodsejere, og når da herom af taxationsmændene er forfatten en skriflig forretning, haver de sig derpå følgende tingdag sig her inden retten at indfinde for edelig at afhemle og bekræfte forretningen. - På lignende måde blev af retten udmeldt sognefoeden Christian Hansen af Vorbasse og selvejer Anders Riis i Vork til at taxere og bonitere alle de jorder, som henhører til kolonierne Frederikshåb og Hofmansfeld og sådan forretning at foretage i vedkommende landinspektørs overværelse, hvortil med aftens varsel kaldes alle lodsejere, og når forretningen således af synsmændene er fuldført og skriftlig forfattet, haver de sig her inden retten dermed at indfinde for samme edelig at afhjemle. Udmeldelsen meddeles beskreven og vedkommende at blive tilstillet.


 

AO 530:

1792 - 26. juni:

14: Læst Peder Frid. Mohr, præst i Vorbasse, hans afkald for hans hustrus mødrene arv ...... med klæder af 4. juni 1792 til hans svigerfader provst Holm i Højen.


 

18: Antaget til udslettelse Peder Hansen i Østervig hans obl. af 13. juni 1788 til Peder Madsen i Lme på 166 rdl.

19: Læst Peder Hansen i Østervig hans skøde af 4. augu. 1789 til Søren Pedersen på Spanggård, 1 td. 4 skp. 3½ fj. med mere for 196 rdl. med påtegning, at ingen købekontrakt er oprettet.


 

AO 531:

1792 - 3. juli:

2: Læst Christen Buch i Hjarup han sobl. af 16. juni 1791 til købmand Wissing i Kolding fo 754 rdl. med 4. prioritet i hans gård nr. 3 og 8 af hartkorn 11 tdr. 5 skp. 2 fjd. ... skov 1 fjd. 2 alb. samt besætning m.m.


 

5: Læst Michel Sørensen i Hjarup hans obl. af 18. juni 1792 til købmand Wissing på 46 rdl. med 3. prioritet i hans gård nr. 5 og 1. prioritet i 1 td. hartkorn.


 

8: Antaget til udslettelse Christen Michelsen i Hjarup hans obl. af 10. juni 1791 til apotekeersvend Dose i Kolding på 1200 rdl.

9: Læst ditos skøde af 14. juni 1792 til Søren Michelsen i Hjarup på 2 oldder nr. 1 og 3 af hrtkorn 1 td. 1 skp. 3 fjd 1 27/32 alb. for købesum 490 rdl. med påtegning, at ingen skriftlig købekontrakt har været oprettet.

10: Læst Søren Michelsen i Hjarup hans obl. af 14. juni 1792 til apotekersvend Henrik Dose i København på 500 rdl. med 1. prioritet i hans gård nr. 6 og 2 lodder nr. 1 og 3 af gården nr 6 samt besætning m.v.

11: Læst Christen Michelsen i Hjarup hans obl. af 14. juni 1792 til apotekersvend Henrik Dose i København for 700 rdl. med 1. prioritet i hans gård nr. 7 og i en lod nr 10, så og af nr. 12 samt i hans tilhørende indbo og besætning.


 

AO 534:

1792 - 17. juli:

AO 536:

13: Læst Poul Olesen i Hjarup hans obl. af 14. juni 1792 til Christen Michelsen ibidem på 98 rdl. for 1. prioritet i 2 lodder af gård nr. 6 hartkorn 3 skp 3 fjd. 11/48 alb., skov 3/4 alb. med mere.

14: Læst Nicolaj Godskesen i Hjarup hans obl. af 14. juni 1792 hans obl. af 14. juni 1792 til Christen Michelsen i Hjarup på 199 rdl., derfor 1. prioritet i en lod af nr. 6, hartkorn 3 skp. 2 fjd. 3/4 alb. skov ?/16 alb. med mere.

15: Læst Christen Hansen Smed i Hjarup hans obl. af 14. juni 1792 til Christen Michelsen i Hjarup på 99. rdl., derfor 1. prioritet i en lod af gården nr. 6 hartkorn 1 skp. 3 fjd. 1 7/8 alb., så og hans sted nr. 12 hartkorn 4 skp. ...

16: Læst Jens Jørgensen hans obl. af 14. juni 1792 til Christen Michelsen i Hjarup på 199 rdl., derfor 1. prioritet i en lod af nr. 6 hartkorn 3 skp. 3 fjd. 1 1/32 alb. , 2. prioritet i nr. 13 hartkorn 2 tdr. 1 fjd. 1½ alb, skov 2 alb. og af nr. 12 4 skp. 2 fjd. 3/4 alb. med mere.


 

Anders Riis af Vork og sognefoged Christian Hansen af Vorbasse afhjemler syn på 1) gården nr. 2 på ... , som af Jens Jensen Amhede skal modtages i fæste, - 2) gården nr. 1 i Frederiksnåde, som af Erik P... Ølsleger skal modtages i fæste, - 3) gården nr. 6 i Fredriksnåde, hvilken skal modtages i fæste af Knud Pedersen, og 4) kolonihuset ... nr. 3 i Fredriksnåde, hvilket skal modtages i fæste af ... Knudsen. Retten påråbte 3 gange inspektør Lindenhan, da og de nye fæstere ... Erik Peter Ølslæger, Knud Pedersen og Christian Knudsen, men ingen af dem meldte sig.


 

AO 548:

1792 - 28. august:

Læst plakat angående Vorbasse markeds udsættelse til 25. september næstkommende.


 

AO 550:

1792 - 4. september:

Koloniinspektør Lindenhan af Roj lod af retten begære, at 2 mænd måtte vorde udmeldt til at tasxere og bonitere kolonien Frederikshåbs samtlige jorder til påfølgende udskiftning, eftersom samme nu af den kgl. landmåler Raun er opmålt. Retten udmeldte 2 kyndige dannemænd, navnlig Anders Riis af Vork og sognefogeden Christian Hansen af Vorbasse til i overværelse af en kgl. landinspektør eller og landmåler hr. Søren Raun at taxere og bonitere alle de jorder, som henhører under kolonien Frederikshåb, hvilken forretning, som efter aftens varsel til alle vedkommende lodsejere skriftligt forfattes og af taxationsmændene den næstfølgende tingdag her i retten fremlægges og edelig afhjemles. Udmeldelsen tager rekvirenten beskreven og lader vedkommende tilstille.

Samme udmeldelse til at taxere kolonien Hofmansfelds jorder.


 

AO 555:

1792 - 25. september:

4: Læst Anders Jepsen af Hjarup hans obl. af 13. juni 1789 til hr. amtsforvalter From i Kolding på 300 rdl. med 2. prioritet i debitors gård m.v.

5: Læst ditos obl. af 13. juni 1791 til dito på 300 rdl. med 3. prioritet i ovenmeldte gård og hartkorn.


 

14: Læst Jens Pedersen Bredenberg i Vorbasse hans obl. af 24. juni 1792 til Willum Hansen ibidem på 50 rdl. med 1. prioritet i debitors hus med tilhørende hartkorn.


 

For retten fremkom ifølge høje ordre rådmand og prokurator Diechmann af Kolding for Woldborg Hermannsdatter af Over Moltkenberg imod hendes svigersøn Niels Jensen sammesteds og fremlagde følgende dokumenter: 1) allernådigst beneficium pauperitatis af 31. f.m., 2) allernådigst befaling til fri prokurator af samme dato, 3) en udtaget rettens stævning af 15. denne måned, 4) en oprettet aftægtskontrakt af 5. sept. 1783, 5) en forening af 22. juni 1784. - Diechmann nedlagde den påstand, at indstævnte vorder tilkendt at erstatte citantinden det ved kontraktens mislige opfyldelse allerede lidte og herefter forårsagede tab skadesløst i alle måder efter uvillige mænds sigelse. - På indstævnte Niels Jensens vegne var mødt prokurator Nellemann af Kolding og måtte ærbødigst tilkendegive, at indstævnte Niels Jensen var villig til i et og alt at opfylde den imellem ham og hans svigerforældre oprettede kkontrakt, forså vidt han ifølge samme er pligtig, når derimod hans svigermoder Waldborg Hermannsdatter ville ligeledes opfylde sin forpligtelse i henhold til kontakten, og altså måtte Nellemann ærbødigst påstå indstævnte Niels Jensen frifunden for videre tiltale i denne sag. Diechmann benægtede Nellemanns tilførte, og til bevis for, at Niels Jensen mislig har opfyldt sinb kontrakt fremlægges hermed den kongelige koloniinspektør Lindenhans skrivelse af 23. dennes. Diechmann provokerede indstævnte til at fremvise kvittering for at have leveret citantinden det, som kontrakten ommelder. Nellemann måtte tilkendegive, at Niels Jensen måtgte for at opfylde Diechmanns forlangende ansøge om allernådigst beneficium pauperitatis i denne sg, og til den ende begærede Nellemann sagen udsat i 4 uger. 23/10.


 

AO 558:

1792 - 2. oktober:

Anders Riis af Vork og sognefoed Christian Hansen af Vorbasse afhjemler deres taxation af kolonien Frederikshåbs jorder.

Dito over kolonien Hofmansfelds jorder.


 

AO562:

1792 - 23. oktober:

Voldborg Hermannsdatter af Over Moltkenberg ctr. Niels Jensen ibidem. Nellemann begærede atter 4 ugers anstand i håb om atg erholde beneficium pauperitatis for Niels Jensen. Retten kunne kun bevilge anstand i 14 dage. 6/11.


 

AO 564:

1792 - 6. november:

1: Lælst købekontrakt af 5. febr. d.a. imellem Morten Knudsen og Jens Lauridsen i Hjarup(?) ang. et hus ibidem for 155 rdl.


 

Woldborg Hermannsdatter ctr. Niels Jensen. Udsat til 20/11.


 

AO 565:

1792 - 13. november:

1: Antaget til udslettelse Søren Nielsen i Vorbasse hans obl. af 1. maj 1784 til Hans Christoffer i Vorbasse på 198. rdl.

2: Læst Søren Nielsen i Vorbasse hans obl. af 14. juni 1792 til Christoffer Hansen ibidem ... sønner Niels og Peder på 198 rdl. for 1. prioritet i hans gård hartkorn 18½ skp. ...


 

3: Læst Hans Christian Hansen i Vorbasse hans obl. af ... 1792 ... Hansen i Hudsted 2 sønner Hans og Christen på 198 rdl., derfor 1. prioritet i ... 4. part i Vorbasse sogns kongekorntiende med mere.


 

1792 - 20. november:

AO 567:

Woldborg Hermannsdatter ctr. Niels Jensen. 4/12.


 

570:

1792 - 4. december:

4: Læst Laurids Pedersen Lindeballe i Frederikshåb hans obl. af 16. nov. 1789 til Peder Podder på Amlund på 179 rdl., derfor 1. prioritet i hans indbo og besætning.


 

Woldborg Hermannsdatter ctr. Niels Jensen i Over Moltkenberg. Nellemann begærede udsættelse og tilbød til bevis at fremlægge amtmandens attest. 18/12.


 

AO 573:

1792 - 18. december:

Læst Tønnes Andreasen Møller i Donslund mølle hans obl. af 24. maj 1785 til afg. Hans Mogensens i Udegård hans enke Sidsel Kirstine Nielsdatter på 200 rdl. med 1. prioritet i hans 4. part af Donslund mølle af hartkorn 2 skp. 2 fjd. mølleskyld 5 skp. 1 1/4 fjd. m.m.


 

Woldborg Hermannsdatter ctr. Niels Jensen. Udsat til 8. jan. 1793.


 

AO 576:

1793 - 8. januar:

2: Antaget til udslettelse hr. Lorentzen i Vorbasse hans obl. af 18/6 1779 til hr. Stallknecht i Nykirke på 200 rdl.


 

Woldborg Hermannsdatter i O. Moltkenberg ctr. hendes svigersøn Niels Jensen sammesteds. Nellemann har endnu ikke erholdt beneficium pauperitatis.


 

Efter høje ordre var mødt rådmand Deichmann, som ærbødigst fremlagde en ham tilstillet ordre fra amtets høje øvrighed til sagsanlæg mod kolonisten Niels Jensen af Over Moltkenberg. Fremlagde stævning tillige med den deri påberåbte synsforretning. Begærede de indstævnte synsmænd fremstillet og for dem oplæst synsforretningen, for så vidt Niels Jensen betræffer. For Niels Jensen mødte prokurator Nellemann, som måtte protestere imod sagens videre fremme, på grund af forordningen af 1787 den 8. juni ikke er efterkommet, idet at samme forordning befaler, at når en bonde skal saggives til fæstes forbrydelse, skal ham af amtmanden en forsvar og beskikkes, og da samme kkke her er sket, måtte Nellemann begære sagen afvist. I anledning af den nedlagte rotest måtte Deichmann anmærke, at den af prokurator Nellemann anførte forordning ikke vedkommer Hans Majestæts eget gods, hvor den derpå værende fæster i anførte tilfælde skulle beskikkes ... prokurator, ej heller befaler samme forordning sådant at skal ske uden i de tilfælde, hvlr en bondes bo beskrives, før en endelig dom i sagen falder. Deichmann måtte påstå, at de mødte synsmænd på lovlig måde måtte ... deres forretning; og skulle et forsvar siden være nødvendig at beskikkes af amtmanden, lovede Deichmann at ville andrage det for amtmand de Hoffman og næste tægtedag der i retten fremlægge højsammes resolution. Nellemann benægtede det af actor rådmand Deichmann anførte og henholdt sig til sin gjorte påstand, da samme var overensstemmende såvel med den anførte forordning såvelsom andre i samme tilfælde [=> AO 578] .... Retten optog det passerede til påkendelse til idag 8 dage. 15/1.

1793 - 15. januar:

AO 580:

I sagen anlagt af rådmand Deichmann som befalet actor imod fæsteren Niels Jensen af Over Moltkenberg blev for retten afsagt følgende kendelse: Ifølge forordningen af 8. juni 1787 § 12 bør indstævnte fæster Niels Jensen af Over Moltkenberg af amtmanden beskikkes i nærværende sag fri prokurator , der sagen på slet papir kan udføre, og så længe dette ikke er sket, kan dommeren på grund af den fra indstævntes side nedlagte excepltion ikke tillade sagen videre fremme. Rådmand Deichmann forbeholdt alt lovligt og begærede sagen udsat i 2 uger. 29/1.


 

1793 - 22. januar:

Woldborg Hermanndatter ctr. Niels Jensen. Nellemann har endnu ikke fået beneficium pauperitatis; begæred udsættelse i 4 uger. Deichmann indestod for, at det af Niels Jensen ansøgte beneficium pauperitatis ikke af ham erholdes, men derpå i forrige måned allernådigst afgivet resolution således: Kan ikke bevilges, hvorfor Deichmann protesteerede imod al anstand i denne sag, så meget mere da indstævnte er forundt så mange og lange opsættelser i samme sag. Nellemann benægtede det af rådmand Deichmann anførte, eftersom hr rådmanden ikke havde fremlagt nogettil bevis for sit anførte. Nellemann forventede derfor, at den respektive ret forundte ham den forlangte anstand, da han forskirede om, at han ikkke havde erholdt ... at den af Niels Jensen ansøgte bevilling var ham afslaget. Udsat i 14 dage. 5/2.

AO 581:

1793 - 29. januar:

Rådmand Deichmann på justitsens vegne ctr. Niels Jensen af Over Moltkenberg. Nellemann fremlagde amtmandens ordre at være Niels Jensens defensor. Deichmann begærede de indstævnte vidner til forhør, Hans Pedersen og Peder Torsen, begge af Frederikshåb. De blev påråbt 3 gange, var ikke mødt, lovdaget til 12/2.


 

AO 583:

1793 - 31. januar:

For retten var mødt løjtnant told- og konsumtionsinspektør Malling af Kolding, som producerede stævning betræffende ulovligt kroholds udøvelse iværksat af Maren Andersdatter i Vorbasse. Begærede vidner til vidnesbyrds aflæggelse admitteret efter de af ham fremlagte quæstioner, der lyder folio 330 således. Af vidner var mødt sognefogeden Hans Christian Hansen af Vorbasse. Vidnet svarede, at Maren Andersdatter forrige år og især i maj måned adskillige gange har udskænket brændevin til sådanne personer, som er kommet til hende i hendes hus i Vorbasse og fordret brændevin for betaling. Han har og som sognefoged givet hende advarsel at afholde fra denne ulovlige handling, men han må nu efrare, at hun ikke har agtet den. - Retten forelagde under faldsmåls straf de idag udeblevne vidner, aftægtsmand Ole Fynboe, gårdmand Søren Søndermann, sognefogted Hans Christian Hansens kone, smeden Mads og gårdmand Hans Willumsen, alle af Vorbasse, samt gårdmændene Peder Sørensen, Christen Madsen og Søren Madsen og endelig aftægtsmand Søren Pedersen, alle af Fitting, at møde næstkommende lørdag den 2. februar om formiddagen præcise kl. 10 slet. 2/2.

1793 - 2. februar:

Malling ctr. Maren Andersdatter af Vorbasse. Alle forelagte vidner var mødt undtagen sognefoged Hans Christian Hansen kone og aftægtsmand Søren Pedersen af Fitting.

Ole Pedersen Fynboe af Vorbasse: Vidnet har nogle gange set, at enkekonen Maren Andersdatter i Vorbasse har fra dato at regne et år ... skænket brændevin til adskillige personer, men at de derhos  ... af hende er givet brød; betaling eller penge er da af dem blevet erlagt, men om sådant har været for det bekomne brændevin eller brød, ved vidnet ikke.

Søren Søndermann af Vorbasse: Svarede ligesom Ole Pedersen har forklaret, dog med den forandring, at det just ikke endnu er år siden, det omvundne passerede, otg vidnet erindre sig ikke brødets værdi.

Christen Madsen af Fitting: Har nu et år siden set, at Maren Andersdatter i Vorbasse har udskænket brændevin; men om hun derfor har taget eller givet betaling, sådant har vidnet ikke set.

Smeden Mads Pedersen af Vorbasse: Vidnet kan ikke erindre sig, at enken Maren Andersdatter i det sidste år fra nu af ... har skænket brændevin, men før den tid er sådant sket, og hun har tillige til dem, som har fået brændevinet, givet brød, og om hun derfor har fået betaling, ved vidnet ikke.

Peder Sørenssen af Fitting: Han vidste intet det omspurgte angående.

Søren Madsen af Fitting: Det vidste han ikke.

Malling frafaldt Hans Willumsen af Vorbasse og Søren Pedersen af Fitting, men derimod forbeholdt sig ved kontinuationsstævning det formedelst svaghed idag udeblevne vidne Hans Christian Hansens kone. 5/2.


 

AO 584:

1793 - 5. februar:

Voldborg Hermannsdatter ctr. Niels Jensen. 19/2.


 

Malling ctr. Maren Andersdatter af Vorbasse. Udsat til 9/2.

Questioner:

1: Er det vidnet på nogen måde bekendt, at Maren Andersdatter af Vorbasse har udi år og dag adskillige gange udskænket brændevin og derfor erholdt betaling?
Kolding, den 31. jan. 1793. Malling.

1793 - 9. februar:

Malling ctr. Maren Andersdatter. Malling begærede udsættelse. 13/2.


 

1793 - 12. februar:

Rådmand Deichmann ctr. kolonisten Niels Jensen af Over Moltkenberg. Tilstedeværende vidner: Hans Pedersen og Peder Thorsen, begge af Frederikshåb. Synsforretningen blev oplæst for dem, og de blev tilspurgt, om de kunne bekræfte den med ed, for så vidt som det angår Niels Jensen. De forklarede, at den første punkt i forretningen [=> AO 586] ...Niels Jensens gårds brøstfældighed på sammes tækning forholder sig rigtig; hvad derimod angår den anden punkt, da forefandt ... noget af salshusloften borttaget, men hvor mange brædder og hvad værdi, ved de ikke, såsom de ikke derpå har sat nogen værdi hverken i henseende til bræddernes ... ... og materialerne eller sammes ... eftersom Niels Jensen da foregav at have brugt  de optagne ... en en ligkiste til hans afdøde svigerfader, lovende på inspektør Lindehans tilhold at ville straks istandsætte samme. Denne deres forklaring bekræftede de hver for sig her for retten på lovlig måde med deres nu aflagte saligheds ed at forholde sig i sandhed og rigtig. I anledning af synsmændenes beedigede forklaring måtte Deichmann begære dem tilsuprgt, hvad der har bevæget dem til at underskrive den fremlagte synsforretning, eftersom de nu fragik den anden post i samme synsforretning, for så vidt indstævnte Niels Jensen vedkommer. De 2 synsmænd under deres nu aflagte saligheds ed svarede, synsforretningen blev ej af inspektør Lindenhan for dem oplæst, og de kan hverken skrive eller læse skrift, hvorfor de alene med påholden pen, som af inspektøren blev ført, underskrev forretningen, hvis indhold de den tid ikke vidste. - Diechmann begærede tignsvidnet sluttet og sig beskreven og sagen udsat i 4 uger. 12/3.


 

AO587:

Voldborg Hermannsdatter ctr. Niels Jensen. 26/2.


 

1793 - 19. februar:

Malling ctr. Maren Andersdatter. Mallig begærede sagen udsat. 26/2.


 

1793 - 26. februar:

Woldborg Hermansdatter ctr. Niels Jensen. Nellemann tilkende retten, at han nu havde erholdt fuldkommen underretning om, at Niels Jensen ikke var forundt beneficium pauperitatis, men desuagtet måtte indstævnte se sig nødsaget tl at forsvare sog og ved tingsvidne at afbevise det fra citantindens side urigtige anførte; begærede sagen udsat til idag 4 uger. Retten bevilgede udsættelser i 3 uger. 19/3.


 

Malling ctr. Maren Andersdatter af Vorbasse. Indlod sagn til dom. 5/3.

1793 - 5. marts:

Malling ctr. Maren Andersdatter. Fra den indstævnte Maren Hansdatter, enke af Anders Pedersen, blev rfremlagt ved lægdsmand Peder Sørensen af Fitting et indlæg. Malling benægtede aldeles det af enken Maren Andersdatter udi sit indlæg anførte ubeviselige pjat og forbeholdt sig lovlig ret i henseende til det uanstændige og fornærmednde udtrykke, som hendes koncipist i samme har anført. Indlod sagen til doms fredag d. 8. marts.


 

AO 589:

1793 - 8. marts:

Udi sagen anlagt af løæjtnant told- og konsumtionsinspektør Mallig af Kolding imod Maren Andersdatter, afgangne Anders Pedersens enke i Vorbasse blev for retten afsagt følgende dom, der lyder fol. 332 sål.:

Dom aflsagt i holdende gæsteret fredagen den 8. marts 1793 Ved at sammenholde med hinanden de forklaringer, vidnerne sognefoged Hans Christian Hansen og kone, Ole Pedersen Fynboe og Søren Søndermann edeligt under sagen har afgivet, kommer derudaf dette bevis, at indstævnte Maren Andersdatter i Vorbasse virkelig har øvet ulov brændevinssalg i det tidsrum, denne handling her underkastet lovlig påtale. Hun ytrer sig i sit indlæg af 5. dennes, hvorved hun navngiver sig Maren Hansdatter, at hun ikke finder sig strafskyldig, fordi hun kunne have taget betaling af den, til hvem hendes levninger af brændevin blev overladt, og således ved denne formening selv ... det, der med fornævnte vidner er hende overbevist. På grund af foranførte omstændigheder kendes for ret: Indstævnte Maren Andersdatter, afgangne Anders Pedersens enke af Vorbasse bør for ulovlig brændevinssalg bøde i mulkt til citanten hr. løjtnant told- og konsumtionsinspektør Malling i Kolding 20 rdl., skriver tyve rdl., og desuden betale til ham i denne sags omkostninger 8 rdl., siger otte rdl.; men dersom hun ej formår at udrede og betale det idømte, da bør hun aftjene samme med tugthusarbejde i en måned. Denne dom fuldbyrdes inden 3 solemærker efter dens lovlige forkyndelse under lovens videre adfærd.
Kolding, d. 8. marts 1793. H. Junghans.


 

589:

1793 - 19. marts:

AO 591:

Woldborg Hermansdatter i Over Moltkenberg ctr. Niels Jensen. 26/3.

1793 - 26. marts:

Kendelse: Omendskønt den af sognepræst hr. Friis i Hjarup til grund for sin indsigelse allegerede lovens 1. bog 2. kap 5. art. ikke udtrykkelig kan forstås om de verdslige sager, der anlægges af personer uden gejstlig stand imod præster, men blot kan hentyde til de tvistigheder, som imellem gejstligeheden kan opkomme, og hvis mindelige afgørelse straks må prøves for præsten, .. lovens anden bogs 11. kap. 6. art. alene vedkommer dette rettergang, præsterne attrår imod verdslig mand, i hvilket tilfælde de, som præster først bør rådføre sig med deres provst og superintendent, så vil dommerendog ikke hindre forsøg til den forstævnte sags mindelige afgørelse på det sted, indstævnte henskyder sig under. Thi eragtes: Den fra citanten Niels Nielsen Katbøls side irettelagte stævning antages; dog kan ikke med sagen videre fremmes, [=> AO 593] inden citanten beviser at have ladet forsøge, om indbemeldte sag for vedkommende provst straks i mindelighed kan bilægges eller ikke.

AO 593:

For retten fremkom rådmand Deichmann på Niels Nielsen Katbøls vegne og begærede sagens udsættelse i 3 uger. 14/4.


 

Woldborg Hermannsdatter ctr. Niels Jensen. Prokurator Nellemann fremlagde 1) en genpart af .. kontrakt, 2) en promemoria af 10. april f.a. fra koloniinspektør Lindenhan til amtmanden, 3) sit dags dato forfattede indlæg. Påstod dom. Rådmand Deichmann benægtede alt urigtigt og ubeviseligt fra indstævntes side og troede, at hr. Nellemann ikke havde nogen grund til at påstå forsøg til mindelig afgørelse, da Deichmann ikke kender den lov, som befaler sådant i henseende til fæstebønder. Deichmann håbede og påstod, at indstævnte på grund af lovens 5. bogs 1. kap. 1. og 2. art. bliver kendt pligtig at efterkomme den fremlagte kontrakt, og således i henhold til den fremlagte påstand er Deichmann ligeledes dom begærende. Nellemann henholdt sig til sin gjorte påstand om sagens afvisning til mindelig afgørelse, da han vist troede, at forordningen af 13. maj 1769 ligesåvel var lgældende for kolonifæstebønder som for selvejerbønder, da det ville være umuligt(?) at statuere, at de første skulle være under hårdere tilstand end de sidste. Nellemann forventede altså sagen afvist til forsøg til mindelig afgørelse. Omtaget til doms afsigelse om 6 uger. 7/5.


 

Sagen rådmand Diechmann ctr. kolonist Niels jensen i Over Moltkenberg. Nellemann måtte påtå sagen afvist på grund af den ... omgang, der er begåeet ved den holdte synsforretning, idet koloniinspektøren har anført det til brøstfæld, som synsmandener bleven forevist og ikke heller af dem sat vurdering(?) på. Nellemann forventede altså sagen afvist til lovligere behandling fra hr. koloniinspektørens side. Deichmann benægtede i et og alt det, som Nellemann ganske urigtig og ugrundet har fremført, og troede han, at hr. Nellemann var ganske ubeføjet til at påstå en sag afvist, hvor ikke nogen fejl er begået i p...; thi ville man for en kort tid antage, at der mangler nogen i de fremlagte beviseligheder, som dog aldeles benægtes, da er det noget, som vil k... under påkendelse ved endelig dom i sagen, ikke desårsag afvises fra retten. Deichmann påstod derfor endelig dom i henhold til den allerede nedlagte påstand. Retten kunne ikke afvise den befalede sag fra retten på de af Nellemann anførte grunde, men skulle ved dom i sagen iagttage, om nogen fejl er fra hr. koloniinspektør Lindenhans eller synsmændenes side måtte være foregået. - Nellemann forbeholdt sig alt lovligt imod den afsagte kendelse og begærede saten udsat i 14 dage. 9/4.


 

AO 595:

1793 - 9. april:

Læst aftægts- og afståelseskontrakt af 17. maj 1787 imellem Michel Christensen og Christen Michelsen på den førstes aftægt m.m.


 

Sagen mod Niels Jensen i Over Moltkenberg. Nellemann fremlagde et indlæg. Deichmann benægtede alt urigtigt og ubeviseligt og håbede, at den fremlagte synsforretning, mod hvis afhjemling ingen exception er sket, bliver som lovlig anset. Nellemann benægtede alt fra Deichmann anført og indlod sagen til doms. 30/4.


 

1793 - 16. april:

Sagen imod sognepræst Friis i Hjarup for anneksfæstebonden Niels Nielsen Katbøl i V. Vamdrup. Diechmann tilkendegav, at han ifølge rettens kendelse havde tilskrevet vedkommende provst, hvorfra endnu ikke var indløben svar. Begærede sagens anstand til 23/4.

AO 597:

1793 - 23. april:

Niels Nielsen Katbøl ctr. sognepræst Friis i Hjarup betræffende et arvefæstebrev. Rådmand Deichmann fremlagde en imellem parterne under 16. hujus indgået skriftlig forening forsynet med provst Kastbjergs påtegning, der viser, at sagen i mindelighed er afgjort.


 

1793 - 7. maj:

AO 599:

Woldborg Hermannsdatter ctr. Niels Jensen. Dom afsagt (fol. 338). Diechmann begærede den afsagte dom in forma beskrevet. Nellemann forbeholdt Niels Jensens lovlige ret imod den afsagte dom.

I sagen alangt af rådmand Diechmann mod Niels Jensen af Over Motkenberg blev afsagt dom (fol. 339).

AO 601, fol. 338b:

Dom: Ved den i sagen udtagne og fremlagte stævning af  15. september f.a. er Niels Jensen af Over Moltkenberg for retten indstævnet til at lide dom, fordi han ikke skal have villet opfylde en af ham med sine svigerforældre Iver Nielsen og Volborg Hermanssdatter ibidem indgangen aftægtskontrakt af 5. septembere 1783, der ved en næste år derefter under 22. juni indgået forening imellem begge kontrahenter generalitger er igentaget og udvidet til en speciel gæld, som er gjort af bemeldte Iver Nielsen, sammes betaling, hvorfor citantindens fuldmægtig har nedlagt påstand, at indstævnte vorder tilpligtet ej alene til at efterkomme kontakten og foreningen i alle deres ord og punkter under tilstrækkelige mulkter, men endog idmøt at betale denne processes omkostninger skadesløst i alle måder og mulkt for trættekærhed m.v. Indstævnte haver derimod ladet møde ved prokkurator Nellemann af Kolding, som med indlæg af 26. marts. d.a. påatår Niels Jensen ved dom frifundet for citantens tiltale og hende tildømt at betale ham lhans i denne sag hafte omkostninger med 8 rdl. Af det i ssagen fremkomne ses det, at Niels Jensen ved ægteskab med citantindens og afgøde Iver Nielsens datter tillige har fået hendes forældres går i Over Moltkenberg i fæste på de vilkår, som den producerede aftægtskontrakt, gentaget og udvidet med foreningen af 22. juni 1784, indeholder, hvilken kontrakt efter koloniinspektør Lindenhans fremlagte skrivelse af 23. september  f.a. ikke skal være opfyldt. På grund af nogle fra indstævntes fuldmægtig i fornævnte indlæg af 26. marts sidst opgivne årsager, neml. at citantindens mand er død, at hun ikke efterkommer sine pligter ifølge kontrakten, og at originalen er imod hans vidende og vilje blevet forandret, formener han, at hun til hendes ophold ikkun bør nyde det halve af den aftægt. kontrakten bestemmer for dem begge. Men da dens 2. post, hvorunder aftegten er fastsat, siger med udtrykkelige ord, at han vil forskaffe dem den til ophold deres livstid, og indtil begge ved døden er afgået, det ikke er bevist, at citantinden har efterladt sine kontraktmæssige pligter /: der ejheller vedkommer denne sag :/ og originalkontrakten fordi den under bogstav d mangler efter genpartens indhold de ord "med hans hyrdeløn og madening(?)", langtfra ikke kan svækkes i sin gyldighed, efterdi disse ord indbefattes i det udi originalen anførte bestemte udtryk "hjord-frie", og her [=> fol. 339] overalt ikke tvistes om denne punkt. Så bliver på indstævnte ... forening intet at reflektere. Med koloniinspektør Lindenhans ... berørte og af indstævnte ej modsagte skrivelse af 23. september f.a. og den tilståelse, indstævntes fuldmægtig i sit indlæg har frembragt, at han ikkun finder den sagsøgte pligtig at give sin svigermoder den halve aftægt m.v., godtgøres: at Niels Jensen ikke har sidstforløbne år 1792 efterkommet kontrakten, men at han derpå resterer det hende tilkomne brændsel samt vårsæd, hvoraf der i byg og boghvede alene er afgivet det halve, og ligeledes ikkun det halve af det tilskrevne hø, hvilken rest indstævnte ikke nægter, hvorved kontraktens misligholdelse her er tydelig. For at hun altså kan nyde den ret, hende tilkommer bliver ifølge foranførte omstændigheder hermed kendt for ret: Fæsteren Niels Jensen i Over Moltkenberg bør efter den af ham under 5. sept. 1783 indgangne aftægtskontrakt og forening af 22. juni 1784 levere til hans svigermoder Volborg Hermansdatter i Over Moltkenberg alt, hvad der på den geke aftlgt af brændsel, byg, boghvede og hø resterer for påret 1792 eller og erstatte hende sammes værdi og beløb efter uvillige mænds sigelse, alt under en mark mulkt til hende for hver dag, han er denne dom overhørig. Så bør og forbemeldte aftægtskontrakt for eftertiden og så længe Volborg Hermannsdatter lever vlre den regel, hvorefter Niels Jensen bør præstere til hende den derudi fastsatte hele aftægt. Endelig bør Niels Jensen betale i søgsmåls omkostninger og sallarium til citantindens beskikkede forsvar. hr. rådmand Diechmann i Kolding 4 rdl., siger fire rdl.. Denne dom efterkommes inden femten dage efter dens lovlige forkyndelse under lovens videre tvang.

fol. 339:

Dom: Efter fremlagt befaling under 4. december f.a. har hr. rådmand og prokurator Diechmann i Kolding ved rettens stævning af 10. december f.a. anlagt sag imod kolonisten Niels Jensen i Over Moltkenberg som den, der ej alene skal have ladet sin gårds bygning forfalde, men endog selv ruineret den ved at opbrække loftet og udtage brædder m.v. Ved et derefter fremlagt indlæg under 12. marts. dette år lfølger de til sagens oplysning erhvervede beviser, neml. en eftersynsforretning for året 1792 over indstævntes gård og derpå fulgte edelige afhjemlingstingsvidne og en kongelig resolution af 9. maj 1787, hvorefter actor i indlæg påstår indstævnte Niels Jensen dømt til fæstes borbrydelse og at erstatte den på gården værende brøstfældighed tillige med denne processes omkostninger og prokuratorsallarium skadesløst. Den for Niels Jensen beskikkede defensor prokurator Nellemann af Kolding nedlægger ved indlæg af 12. april dette år adskillige indvendinger imod den fremlagte syns- og afhjemlingsforretning og formener at bevise af den samme, at den i sin natur er ulovlig og et intet gældende bevis i sagen, ligesom han og formener, at det syn, som forudsætter den producerede eftersynsforretning,  burde som et oplysende dokument hve været fremlagt, hvorfor han påstår indstævnte for actors tiltale frifunden og eftersynsforrenigen henvist på koloniinspektør Lindehnans bekostning ltil nye og lovligere behandling. Da nu den fremlagte afhjemlede synsforretning i denne sag er det eneste bevis, hvorefter indstævnte søges dømt, og samme b efindes ikke på lovlig måde at være foretaget efter forordningen af 8. juni 1787 § 3 og 7, som bør ske ved 2 af retten udmelte kyndíge syns- og taxationsmænd, det desuden ses, at de af inspektør Lindenhan ved synet forrige år over kolonistbeboeren Niels Jensens gård brugte tvende mænd Hans Pedersen og Petger Tjordsen, ikke alene har været uvidende om, hvad derved passerede, da det for dem ikke blev oplæst, og selv kunne de ikke læse eller skrive skrift, men endog ej heller har ansat den i synsforretningen [=> fol. 339b, AO 603] anførte taxation på brøstfælden, hvortil de ene og alene var berettigede, så følger deraf, at denne forretning ej heller kan antages for noget lovligt bevis i nærværende sag. Foruden dette mangler ... og deres synsforretning, som eftersynet forudsætter, og som ... at bestemme den udsatte brøstfæld på kolonistederne, på det retten deraf kunne erfare, om den brøstfæld, eftersynet indeholder(?) indstævnte betrfæffende, også virkelg er den selvsamme, som ved den  påberåbte foregående synsforretning er udsat. Thi kendes for ret: Indbemeldte mod kolonist Niels Jensen af Over Moltkenberg anlagte sag til sin gårds fæstes forbrydelse afvises til lovligere behandling.


 

AO 603:

1793 - 14. maj:

10: Læst sognepræsten hr. Friis i Hjarup hans under 6. januar 1791 til Niels Nielsen Katbøl i V. Vamdrup på en hans kald tilliggende anneksgård sammesteds af hartkorn ager og eng 5 tdr. 5 skp. 3 fjd. 1 alb. udtgivne arvefæstebrev med vedhæftet genpart af landvæsenskommissærernes eragtning dateret 9. okt.(?) 1791 og kgl. allernådigst approbation af 13. juni 1792.


AO 606:

1793 - 25. juni:

AO 608:

Fra lodsejerne i Vorbasse Nebel Søren Nielsen med flere fremkom en skriftlig begæring af 19. d.m. om 2 mænds udmeldelse til at taxere deres samtlige opmålte jorder, hvilken begæring blev oplæst, påtegnet og lyder således. Ifølge denne begæring blev af retten udmeldt 2 kyndige og uvillige mænd, Anders Riis i Vork af Egtved sognn og Morten Silkeborg af Grene sogn, hvilke mænd efter aftens varsel fra den kgl. landinspektør August Wilhelm Raun haver at indfinde sig i Vorbasse Nebel for at begynde og foretage lovlig taxerings- og boniteringsforretning over lodsejernes således opmålte jorder, nelig ager og eng, kær, hede og mose, hvilken de skriftligt forfatter efter deres bedste skønsomhed og det således, at de samme næste tingdag efter dens fuldførelse her for retten kan fremlægge og edeligt bekræfte. Denne udmeldelse tager rekvirenterne beskreven og tilstiller vedkommende.


 

1793 - 2. juni:

AO 612:

Fra koloniinspektør Lindenhan af Roi blev fremlagt en begæring af 4. juli sidstl. om 2 mænds udmeldelse til at syne kolonist Niels Jensens iboende gårds bygninger i Over Molktenberg og den af ham formentlig forsømte rugsæd, hvilken begæring blev oplæst, påtegnet og lyder således. Dernæst blev de med fornævnte begæring som bilag fulgte 2 skrivelser fra det kgl. rentekammer af 13. april og 22. juli dette år femlagt, lælst og påtegnet til aktens indlemmelse lydende hver for sig således. Endelig fremlagt en ... begæring fra inspektør Lindenhan af 7. hujus, som efter at være oplæst og påtegnet er således lydende. Retten ifølge foranførte dokumenter udmeldte herved de sædvanlige syns- og taxationsmænd, neml. Anders Riis af Vork og Hans Christian Hansen af Vorbasse, som haver på den i forordningen af 8. juni 1787 bgefalede måde og efter aftens varsel i overværelse af hr. koloniinspektør Lindenhan og kolonist Niels Jensen at foretage lovlig syns- sant taxationsforretning på den af bemeldte Niels Jensen i Over Moltkenberg iboende gård sammes bygningers tilstand og derved forefindende brøstfæld, så og over den til gården lagte rugsæd, om nogen dertil er lagt, hvilken forretning de efter bedste skønsomhed haver at forfatte og næste tingdag, efter at den er fuldført, her for retten fremlægge samt edelig at bekræfte. Denne udmeldelse tager hr. inspektør Lindenhan beskreven og tilstiller vedkommende.


 

1793 - 23. juli:

AO 613:

Læst Jens Lauritzen i Hjarup hans afkald af 25/6 1793 på hans hustru Mette Marie Buch hendes arv 123 rdl. med vedhæftet opsigelse.


 

25: Læst og antaget til udslettelse Mathias Jensen i Fitting hans obl. af 14. april 1789 til Christen Christensen Høllund på cap. 49 rdl. efter vedhæftede transport.

26: Antaget til udslettelse bemeldte obl. til Knud Pedersen på 50 rdl. efter kvittering af 1. juli 1793 med medfulgte opsigelse.


 

1793 - 13. august:

Peder Sørensen af Fitting er nævt i en ret ulæselig tilførsel.


 

AO 620:

Koloniinspektør Lindenhan var af retten begærende, at 2 uvillige mænd måtte af retten udmeldes for ifølge det kgl. rentekammers befaling at foretage under landmåler Søren Raunss anførsel og overværelse taxations- og boniteringsforretning over Frederikshåbs  mose samt hedeen til påfølgende deling og udskiftning imellem sammes lodsejere. Ifølge heraf blev af retten udmeldt 2 kyndige mænd, nemlig Anders Riis af Vork og sognefogeden John Pedersen af Bindeballe, hvilke haver efter aftens varsel af hr. landmåler Raun og i hans overværelse at foretage fornævnte taxations- og boniteringsforretning, som de skriftlig skal forfatte og næste tingdag, efter at den er fuldført, heer for retten fremlægger og lovlig afhjemler. Denne udmeldelse tager rekvinrenten beskreven og tilstiller vedkommende.


 

1793 - 20. august:

Efter koloniinspektør Lindenhans foranstaltnming var ved retten mødt Mouritz Hansen af Frederikshåb og Søren Christensen af Hofmanslyst, som fremstod og tilkendegav, at de med 8 dages varsel have tilkendegivet kolonist Niels Jensen af Over Moltkenberg at møde ... idag her for retten for at påhøre 2 uvillige syns- og taxationsmænd udnævne til i overensstemmelse med forordningen af 8. juni 1787 at syne hans påboende gårds bygninger samt besætning og den jorder eller avling, og at taxere den derved fundne brøstfæld, hvilken indvarsling de var villige til med ed at bekræfte. - Niels Jensen af Over Moltkenberg fremstod og erklærede, at han lovlig var indvarslet, og at han ikke forlangte indvarslingen afhjemlet, eftersom den forholder sig rigtig, og at han er nærværende at påhøre udmeldelsen. Retten ifølge heraf udmeldte 2 kyndige mænd, nemlig Anders Riis af Vork og sognefogeden Christian Hansen af Vorbasse, hvilke haver på en bestemt dag og efter, at de dagen forud har derom givet såvel koloniinspektør Lindenhan [=> AO 622] og fæsteren Niels Jensen sådant til kende, at indfinde sig på bemeldte fæsters påboende gård for at syne og besigtige sammes bygninger, ... besætning og jorder samt taxere den derved forefundne brøstfæld, hvilken forretning de skriftlig haver at forfatte efter deres samvittighed og bedsste skønnende, sålede som allerhøjtsbemeldte forordning foreskriver. Efter at den er fuldført, derefter den næst påfølgende rettes... her for retten fremlægge og under deres ed bekræfte. Denne udmeldelse tager inspektør Lindenhan beskreven og tilstiller vedkommende.

Samme varselsmænd har indvarslet kolonist Niels Iversen af Over Moltkenberg til at påhøre udmeldelse af synsmænd. Niels Iversen tilstod varslingen rigtighed. Samme synsmænd udmeldt.


 

1793 - 27. august:

2: Læst fæstekontrakt, som er oprettet mellem Christen Michelsen i Hjarup og Nis Gregersen på Foglbære(?) på et hans sted ... ... til den sidste af 21. marts 1791. Men da samme mangler det kgl. rentekammers tilladelse om et ... ...  blev kontrakten uden ... ...


 

AO 632:

1793 - 22. oktober:

4: Læst Hans Andersen af Nebel hans skøde til Peder Andersen i Gilbjerg på en part af Hejnsvig kirke for summa 85 rdl.


 

1793 - 29. oktober:

2: Læst arvefæstebrev af fru kancellirådinde Hansen på noget kirkejord til Jørgen Adamsen Sand (Smed?) i Hjarup.

3: Læst dette arvefæstebrev på kirkejord til Rasmus Clausen i Hjarup.


 

AO 634:

For retten fremkom Christen Hansen Smed af Hjarup i Anst herred, Koldinghus amt som tilkendegav at have ved sig selv og folk forfærdiget seksten stykker hakkelseknive, som han agter at indføre til forhandling i Jylland, og til bevis på, at dette hans andragende er sandhed, aflagde han derpå for retten sin saligheds ed efter loven og ... som  meldt bekræftede, at formnævnte 16 stk. hakkelseknive er hos ham selv forfærdiget af sig og folk. Det passerede blev ham bevilget beskreven meddelt.


 

1793 - 1. november:

For s.t. hr. told- og konsumtions Klingberg i Vejle mødte for gæsteretten prokurator Hansen Søedorph her i Kolding og ærbødigsst fremlagde rettens stævning af 21. f.m. contra Jørgen Christophersen, husmand i Vorbasse. Fremlagde et om indstævnte under 2. okt. sidst. ved Vejle byting erhvervet tingsvidne, hvorved det forstævnte factum lovlig er bevist. Endelig fremlagde Søedorph sit skriftlige indlæg. Begærede dom. Den sagsøgte Jørgen Christophersen af Vorbasse var mødt og ltilstod at have haft i sit hus en kobberhat og 2 piber, som var noget gl. brændevinstøj, og at dette er ham ved den skete inkvisition sidst afvigte 9. september frataget som konfiskabel. Således erklærede han sig at have handlet imod anordningerne og dermed er ifalden straf, som han i betragtning hans alderdom og fattige tilstand, samt at han ikke har misbrugt disse redskaber, bad måtte blive lemfældig efter disse omstændigheder. Og videre havde han ikke i sagen at erindre. Søedorph begærede dom. Dom afsiges mandag den 4. nov.

1793 - l4. november:

Dom: Ved den fremlagte og afhjemlede inkvisitionsforretning passeret den 9. september dette år og endelig bekræftet inden gæsteret i Vejle næstpåfølgende 2. oktober er det bevist, at der hos husmanden Jørgen Christoffersen i Vorbasse ved inkvisition fornævnte 9. sept. blev forefundet et brændevinsredskab, som da til konfiskation af hr. told- og konsumtionslinspektør Klingberg af Vejle ved befuldmægtiet blev anholdt, og bestod efter indstævntes tilståelse af en kobberhat og 2 piber. På grund heraf og ifølge forordning af 2. august 1786 kendes for ret: Det hos den saggivne Jørgen Christophersen af Vorbasse ved inkvisition den 9. september sidstleden forefundne og til koknfiskation anholdte brændevisnredskab bør som lovligt konfiskeret være forbrudt til citanten hr. told- og konsumtionsinspektør Klingberg i Vejle. Så bør og Jørgen Christophersen bøde i mulkt til citanten 30 rdl, siger tredive rigsdaler, samt betale ham dette søgsmåls omkostninger med 10 rdl., skriver ti rigsdaler. Men dersom indstævnte ikke formår at udrede og betale det idømte, da bør han aftjene samme med fæstningsarbejde i en måned. Denne dom fuldbyrdes inden 3 solemærker efter dens lovlige forkyndelse. Kolding, den 4. november 1793.


 

For retten fremkom Anders Riis af Vork og Morten Lauritzen af Silkeborg, som afhjemlede deres taxations- og boniteringsforretning over jorderne i Vorbasse Nebel. Niels Nielsens søn Hans Nielsen deklarerede på vegne af sin fader og de øvrige lodsejere, at de intet har imod forretningen.


 

AO 639:

1793 - 12. november:

1: Læst aftægtskontrakt mellem Mouritz Hansen og kone samt Johan Jakob Falter i Frederikshåb af 23. sept. 1793 på, hvad de første årl. til aftægt skal have.


 

Anders Riis af Vork og Hans Christian Hansen af Vorbasse deres taxation over kolonigården nr. 1 i Over Moltkenberg, som beboes af fæsteren Niels Jensen. Retten påråbte 3 gange koloniinspektør Lindenhan  og fæsteren Niels Jensen, men ingen af dem var mødt. Taxationsmændene afhjemlede deres forretning.

Samme afhjemler en lignende forretning over kolonigården nr. 2 i Over Moltkenberg, som beboes af fæsteren Niels ...


 

AO 645:

1793 - 26. november:

AO 646:

15: Læst Christen Michelsen i Hjarup hans obl. på 99 rdl. til Peder Jørgensen på Rechlandsiig med prioritet i debitors gård m.v.


 

AO 672:

1794 - 4. marts:

Læst kgl. skøde dateret Travendal slot den 11. juli 1767 til Poul Johansen i Hjarup på en gård nr. 13 ibidem.


 

I sagen anlagt af rådmand Deichmann mod Peder Ølslæger i Knurborg mødte på Deichmanns vegneprokurator Nellemann og fremlagde rettes forelæggelse. På indstævntes vegne mødte prokurator Hansen Søeldorph af Kolding og fremlagde en af rådmand Deichmann til indstævnte Peder Ølslæger meddelt kvittering, som tydeligt viser, at indstævnte ikke er mere skyldig end som allerede er betalt. Indtævnte ... derfor at vorde frikendt for videre tiltale i denne sag og tilkendt erstatning for hans her til Kolding besværlige rejse og ... i det mindste med 2 rdl. - Rådmand Deichmann bad, at retten ville konfrerere den sagens første tægtedag fremlagte regning med den nu idag fra indstævntes side fremlagte kvittering, hvoraf retten behagelig ville erfare, at der i den fremlagte er indløben en fejlregning, og at den indstævnte endnu er de forstævnte 3 rdl. skyldig, og da misregning ikke er nogen betaling, så vedblev Deichmann sin allerede gjorte påstand. Dog da den anførte fejl er indløben, tilbød Deichmann at holde selv de på sagen gjorte bekostninger, når indstævnte straks betaler de forstævnte 3 rdl. I anden fald vedblev Deichmann sin påstand såvel i henseende til 3 rdl. som omkostninger. .Søedorph benægtede på indstævntes vegne at være de 3 rdl. skyldig, men henholdt sig til Deichmanns kvittering, som tydeligt viser, at afg. Knud Bruuns stervbo intet videre haver at fordre hos indstævnte. Deichmann håbede, at den fremlagte kvittering, som specificerer, hvad som er betalt, ikke kan blive ham til hinder i sin lovlige rets nyhdelse. Indlod sagen til dom. 15/4.


 

AO 687:

1794 - 8. april:

1: Læst Iver Hansen i Fitting hans obl. af 4. juni 1786 for børnepenge 62 rdl., derfor 2. prioritet i hans 1. prioritet i hans gård hartkorn 2 tdr. 2 skp 2 fjd. m.m.

5: Læst Anders Jepsen(?) Vaaben i Hjarup obl. for børnepenge 95 rdl. 5 mk. 4 sk. for 2. prioritet i hartkorn 3 tdr. 3 skp. 2 fjd. 1 alb.

16: Læst Jep Salomonsen i Vorbasse sogn Ballesbech (Baldersbæk) obl. for børnepenge, derfor 1. prioritet i hans gård hartkorn 2 tdr. 7 skp. 1 alb..

21: Læst Thomas Andreasen Møller i Donslund møllde hans obl. for børnepenge 377 rdl. 1 mk. 8 sk., derfor 2. prioritet i hans mølle hartkorn mølleskyld 1 td. 4 skp. 2½ fjd., nok hartkorn 5 skp.

23: Læst Anders Nielsen i Moesgård ahans obl. for børnepenge 21 rdl. 4 mk. 6 sk., derfor 1. prioritet i hartkorn 2 skp. 2 fjd. 3 alb.


 

AO 688:

I sagen anlagt for rådmand Bruuns stervbo af rådmand Diechmann i Kolding contra Hans Pedersen i Rankenberg for gæld og Niels Iversen og Niels Jensen i Moltkenberg, deri afsagt dom, der lyder således folio 396.

Dom: Ved stævning af 19. febr. dette år har aft. rådmand Knud Buuns stervbo i Kolding sagsøgt Hans Pedersen af Rankenberg for 6 rdl. 1 mk. 2 sk., Niels Iversen og Niels Jensen af Moltkenberg for 9 rdl. 1 mk. 11 sk., som disse skulle være skyldig til stervboen. Da stævningen af rådmand Diechmann på egne og øvrige arvingers vegne i bemeldte stervbo i retten fremlægges den 4. marts sidstl., producderer han tillige en under hans hånd samme satto udstedt generalregning, efter hvilken det hedder, at Hans Pedersen i Rankenberg er skyldig til afg. rådmand Bruuns stervbo efter købmandsbogens formelding for bekomne varer benævnte 6 rdl. 1 mk. 2 sk., hvorved han formener søgsmålets rigtighed, for så vidt Hans Pedersen angår, er bevist. Hans Pedersen har derimod samme dag for retten deklareret, at han for 3-4 år siden, ja måske længere tid tilbage, har betalt rådmand Bruun de forstævnte 6 rdl. .... ...[=> fol. 397] ikkun er skyldig 1 mk. 2 sk., som han erbyder med sin ed at bekræfte; men da citanten har benægtet sådant og provokeret Hans Pedersen til at fremkomme med kvittering derfor, hvilket ikke er sket, så kan han ikke undgå at betale den forstævnte fordring. - Hvad angår den saggivne Niels Iversen og Niels Jensen, da er deres under 15. april 1786 til hr. Bruun udgivne revers for 13 rdl. 1 mk. 11 sk., de ved afregning da er blevet ham skyldig, fremlagt som bevis for den påstævnte fordring 9 rdl. 1 mk. 11 sk. sammes rigtighed, og hvilken revers de ej har modsagt, men alene foregivet, at de for længe siden har betalt den pålydende summa og forsømt at få den tilbage, hvorpå de anbyder deres ed. Da hr. rådmand Deichmann herimod har nedlagt sin benægtelse og protest, så efterdi hver en håndskrift og ingen bevis for dens indfrielse, bliver de pligtige at betale sammes rest(?), som er de påstævnte 9 rdl. 1 mk. 11 sk. - Thi kendes for ret: 1) Hans Pedersen af Rankenberg bør betale til afg. rådmand Knud Bruuns stervbo i Kolding de resterende 6 rdl. 1 mk. 2 sk. og som andel af denne sags omkostninger med 3 rdl. tilsammen ni rigsdaler, een mark og to skilling. 2) Niels Iversen og Niels Jensen af Moltkenberg bør en for begge betale til afg. rådmand Knud Bruuns stervbo i Kolding de forstævnte 9 rdl. 1 mk. 11 sk., hvorimod der bør extraderes i kvitteret tilstand deres under 15. april 1786 til rådmand Bruun udstedte revers for 13 rdl. 1 mk. 11 sk.. Ssså bør og Niels Iversen og Niels Jensen betale til stervboet deres andel og delte søgsmåls omkostninger med 3 rdl. og således i alt 12 rdl. 1 mk. 11 sk., siger tolv rdl. en mk. og 11 skilling. Hvilken dom efterkommes inden 15 dage efter dens lovlige forkyndelse under lovens videre tvang.


 

AO 691:

1794 - 15. april:

Dom: Afg. rådmand Knud Bruuns stervbo i Kolding har saggivet Peder Øhlslæger af Knurborg for 3 rdl., som han skulle være skyldig til stervboet. Af hr. rådmand Deichmann på egne og øvrige arvingers vegne i bemeldte stervbo er fremlagt i sagen en regning, efter hviis rigtige opsummering indstævnte skal have været skyldig 24 rdl. 1 mk. 12 sk., men at derpå den 2. febr. 1792, endnu da rådmand Bruun levede, er betalt 3 rdl. og altså ikkun til rest 21 rdl. 1 mk. 12 sk., hvorpå sidenefter til hr. rådmand Deichmann ifølge afskrivning er betalt 18 rdl., da regningens endelige rest bliver 3 rdl. 1 mk. 12 sk., for hvilke 3 rdl. bemeldte Peder Øhlslæger søges. Indstævnte har derimod ladet fremlægge en sig af h. rådmand Deichmann under 25. febr. dette år meddelt kvittering eller tilståelse, som viser, at Peder Øhlslæger efter da fornyet kvittering har betalt til afg. rådmand Brunn selv 3 rdl. og til rådmand Deichmann ifølge forhen givet kvittering 18 rdl. 1 mk. 1 sk., tilsammen 21 rdl. 1 mk. 1 sk., hvorhosrådmand Deichmann tilstår, at bemeldte Øhlslæger intet videre er skyldig til stervboet. På grund heraf påstår indstævnte sig frifunden for videre tiltale i denne sag og sig tilagt omkomstninger 2 rdl. - Rådmand Deichmann påstår derimod, at der en en indløbet fejl i regningen, og at indstævnte virkelig er de forstævnte 3 rdl. .... skyldig, som han dog vedbliver at benægte. Ved at sammenholde ... rådmand Deichmanns producerede regning af 4. marts sidstleden, hvis rigtighed ej af indstævnte er modsagt, med hans denne med... tilståelse af 25. febr. dette år, ses, at misregningen har indsneget sig stervboet til skade, og da fejlregning aldrig kan være eller nogen side bliver antaget for god betaling, kan indstævnte ikke med antagelig grund frikendes for de påstævnte 3 rdl. erlæggelse. Thi kendes for ret: Den saggivne Peder Øhlslæger af Knurborg bør betale de forstævnte 3 rdl., siger tre rigsdaler, til afg. rådmand bruuns stervbo i Kolding. Processens omkostninger ophæves. Det idømte udredes inden 15 dage ...


1794 - 15. april:

AO 693:

Sognefogeden Christian Hansen af Øster Vamdrup sagsøger Jens Jepsen af Søgård.

AO 698:

1794 - 29. april:

En sag anlagt af sognefoged Christian Hansen af Ø. Vamdrup ctr. Jens Jepsen. - Christen Michelsen i Hjarup er vidne:

  1. har selv set det omspurgte og var selvsamme dag i Kolding.
  2. citanten og Jens Jepsen var omspurgte tid i vidnets hus i Hjarup, hvor han selv var overværende, hørte og så, at den sidste overfaldt den første med hug og slag samt rev ham blodig i ansigtet.
  3. det omspurgte så vidnet selv og tillige, at kjolen hængte sønderrrevet ned ved støvlerne, hvorved en del ... ... blev vekslet(?), som vidnet ikke kan erindre.
  4. sognefogeden, som frygtede for videre overfald, ligesom og vidnet vrygtede at lade Jens Jepsen og citanten blive længere tilsammen, lod bemeldte sognefoged befordre ved sine egne heste og vogn til Ø. vamdrup, hvortil vidnet lod sig jele, da Christian Hansen ikke for ægt ved sognefpogeden i Hjarup kunne få befordring.
  5. Søedorph frafaldt dette spørgsmål.

I anledning af vidnets svar på 2. og 3. spørgsmålmåtte Nellemann (på vegne af Jens Jepsen) begære vidnet tilspurgt:

  1. Hvad gav anledning til, at indstævnte Jens Jepsen rev citanten blodig i ansigtet og tillige hans kjortel som omforklaret i stykker? - Svar: Anledningen til det ved han ikke har været andet end, da de samlede var i hans stue, sagde Jens Jepsen til Christian Hansen, at han ville køre hjem. Christian Hansen formente, at det kunne være tids nok, og vidnet bad dem begge at blive hos sig, hvorved han tilbød Jens Jepsen foder til sine heste. Under denne dale og videre ordveksling skete det, som vidnet forhen har forklaret at være udøvet mod  Christian Hansen.
  2. Om citanten Christian Hansen ikke slog eller stødte indstævnte Jens Jepsen, før end denne  som omforklaret rev citanten i ansigtet og rev hans kjortel i stykker? _ Nej, men vidnet så, at Christian Hansen værgede for sig imod overfaldet.
  3. Hvad gav anledning til, at citanten kom i vidnets hus? - Vidnet og Peder Andersen, som i denne sag og er vidne, indkaldte Christian Hansen ved forbikørsel for at ville tale med ham.

2. vidne Jakob Knudsen Beierholm, i tjeneste hos forrige vidne:

  1. ja, det omspurgte ved vidnet.
  2. vidnet har selv hørt og set det omspurgte passere i Christen Michelsens stue i Hjarup.
  3. ligesom første vidne.
  4. ligesom forrige vidne, med tillæg at vidnet på sin hosbonds ordre kørte med citanten til Øster Vamdrup.

AO 699:

Questioner i sagen mod Jens Jepsen i Søgård:

  1. Er det vidnet bekendt, at indstævnte Jens Jepsen i Søgård til og fra sessisonen i Kolding sidstleden kørte i ægt med sognefogeden Christian Hansen af Øster Vamdrup?
  2. Har vidnet selv hørt og set, at omspugte Jens Jepsen samme tid undervejs, menlig i Hjarup på hjemvejen, overfaldt sognefogeden bemeldte Christian Hansen med hug og slag og rev ham blodig i ansigtet?
  3. Så vidnet, at omspurgte Jens Jepsen sønderrev sognefoged Christians kjole samt overøste ham med adskillige grovheder?
  4. Ved vidnet, at sognefogeden af frygt for videre overfald måtte leje sig en anden vognn for at befordre ham hjem?
  5. Kan vidnet sige, at sognefogeden selv dertil gav nogen skellig årsag?

 


 

1794 - 6. maj:

For retten fremkom selvejergårdmanden Christian Hansen, sognefoged i Øster Vamdrup, som ærbødigst begærede, retten behagelig ville udmelde 2 mænd til at taxere og bonitere hans gårds jorder af ager og eng, hede og mose med videre, da han agter at udstykke sin gård i parceller. Ifølge heraf udmeldte retten 2 kyndige dannemænd, selvejerene Christen Olesen i Nagbøl og Christen Michelsen i Hjarup, som begge haver på en bestemt dag og efter aftens varsel i overværelse af den kgl. landinspektør at taxere og bonitere fornævnte gårds jorder og ejendom, om hvilken forretning de skriftligt forfatter og næste tingdag efter dens tilendebringelse her for retten [=> AO 700] fremlægger og edeligt bekræfter. Denne udmeldelse tager rekvirenten beskreven og tilstiller vedkommende.

AO 700:

Samme to gårdmænd udmeldes til at taxere selvejer Peder Andersens jorder i Øster Vamdrup.

Ligeledes Jørgens Pedersens i Øster Vamdrup,


 

AO 701:

1794 - 3. maj:

4: læst Christen Michelsen i Hjarup hans skøde af 23. nov. 1793 til Gyde Pedersen på et hus og hartkorn 1 td. 2 skp. 2 fj. 1 alb. for cap. 195 rdl. med påtegning om k.kontrakt.


 

AO 705:

1794 - 20. maj:

Christian Hansen ctr. ungkarl Jens Jepsen. 3/6.


 

AO 713:

1794 - 3. juni:

3: Læst Mathias Ch. Bolvig i Hjarup hans skøde til Anders Lauritzen i Hjarup på en gord nr. 7, 12 ... hartkorn 5 tdr. 2 skå. 2 fjd. 2½ alb., skov 2 fjd. for cap 2590 rdl.

5: Læst Jens Jensen i Vorbasse hans obl. af 24/6 1793 til Eskild Knudsen i Korsgård i Riberhus amt for 200 rdl. for 1. prioritet i hans sted 1 td. 6 skp. 1 alb. med mere.


 

Sognefoged Christian Hansen i Ø. Vamdrup ctr. Jens Jepsen i Søgård. Nellemann vil føre et kontratingsvidne. 8/7.


 

For retten fremkom Christen Hansen Smed i Hjarup og anmeldte, at han selv har forfærdiget 60 stk. hø- og græsleer, som han agter at sælge her i landet og til den ende tilbød sig at bekræfte med lovens ed, at fornævnte hø- og græsleer er ved ham selv og i hans smedieværksted forarbejdet og ikke fremmede varer, hvilket han således stadfæstede ved derpå at aflægge lovens ed. Fornævnte smed Christen Hansen begære herom lovligt tingsvidne beskreven.


 

AO 715:

For retten mødte prokurator Nellemann af Kolding og på en angivers vegne, der vil have sit navn fortiet, og fremlagde en stævning imod Anders Jepsenn og Karen Gunder i Hjarup i anledning af, disse har brændt brændevin. Spørgsmål til viderne folio 416. Vidnerne tjenestekarl Bertel Buch og tjenestepige Lene, begge af Hjarup var mødt.

Vidnet Lene: Nej, det vidste hun ikke at være sket der i huset.

Anders Jepsen og hustru benægtede begge at have del i den dem påførte beskyldning og derfor forbeholdt deres lovlige ret i sagen, så meget mere, dz de i denne travle boghvedsæd blev ført fra deres hus og arbejde herudi.

Tjenestekarl Bertel Buck: Nej, det vidste han ikke.

Nellemann frafaldt sagen.


 

For rette mødte prokurator Nellemann på en unævnt angivers vegne med stævning mod Anders Lauritzen og kone Marie i Hjarup, fordi de ulovligt har brændt brændevin. Spørgsmål folio 416. Bege vidner var mødt.

Tjenstepigen Sidsel: Jen, det vidste hun ikke, og det havde de ikke gjort.

Anders Lauritzen benægtede at have del i den ham og hustru påførte beskyldning og derfor forbeholdt deres lovlige ret, så meget mere da han i denne hans travle boghvedesæd er bleven ved sådan uforsvarlig omgang ført fra hans arbejde og sat i bekostninger.

Tjenestekarl Niels Thomsen, som i stævningen er kaldt Niels Jensen, men urigtig: Nej, det vidste han ikke, og ikke heller var sket.

Nellemann frafaldt sagen.


 

Spørgsmål til vidnerne i sagen anlagt mod Anders Jepsen og kone Gunder i Hjarup:

1: Er vidnet på nogen måde bekendt, at indstævnte Anders Jepsen eller kone har brændt eller ladet brænde brændevin af korn og i så fald når samme skete.

Spørgsmål til de indstævnte vidner i sagen anlagt imod Aners Lauritzen og kone Maren i Hjarup.

Som ovenfor.


 

AO 717:

1794 - 17. juni:

Efter ordre fra amtmanden har prokurator Søeldorp0h stævnet husmanden Peder Andersen i Hjarup til edsaflæggelse. Peder Andersen erklærede, at han med frelst samvittighed kunne afæøgge ed. at han ikke har været i den kgl. Fobeslet skov og derfra bortført træ, men det, som af skovfogeden blev furefunden ved hans gård, var kommen fra hr. Friises skov, som støder til Fobeslet skov; men da han ved at anhøre den af hr. pastor Friis givne påtegning på stævningen, hvori han nægter at have givet ham den påberåbte tilladelse, så forandrede Peder Andersen nu sit udsigende herom imod det producerede fra Haderslev amtshus, at det var hr. Friises avlskarl Hans, der havde givet ham  den påberåbte tilladelse, og under sådanne omstændigheder kunne retten ikke antage Peder Andersens tilbudne ed, før end det på lovlig måde er bleven oplyst, om velbemeldte hr. Friises avlskarl sådant her inden retten vil tilstå og på lovlig måde bekræfte; hvorfor det bliver fornøden, at prokurator Søeldorph søger sådant ved lovlig tingsvidne oplyst; dog på Peder Andersens bekostning, som ved sit ustadighed dertil har givet anledning. Søedorph måtte i anledning af rettens kendelse begære denne sag udsat til idag 4 uger den 15. juli for til den tid at erhverve den fornødne oplysning, hvorvidt den indstævnte Peder Andersens til protokollen sidste erklæring er rigtig eller ikke.


 

AO 720:

1794 - 1. juli:

5: Antaget til udslettelse Niels Jepsen i Hjarup hans obl. til fru Seest i Kolding på 100 rdl.


 

I sagen anlagt af fru kancellirådinde Hansen til Østerbygård mod sognepræst hr. Friis i Hjarup mødte på citantindens vegne Søedorph og fremlagde rettens forelæggelse. Dernæst fremlagde sit promemoria. Friis indleverede en skrivelse. 12/8.


 

AO 722:

1794 - 8. juli:

AO 723:

Christian Hansen i Øster Vamdrup ctr. Jens Jepsen i Søgård. 22/7.


 

AO 726:

1794 - 15. juli:

Sagen mod husmanden Peder Andersen af Hjarup for formentlig ulovlig skovhugst. Søedorph har af amtmanden fået ordre på at tage sagen beskreven. 12/8.


 

AO 729:

1794 - 22. juli:

Sognefoged Christian Hansen af Øster Vamdrup ctr. Jens Jepsen af Søgård. Prokurator Nellemann af Kolding mødte på kontracitantens vegne. Spørgsmål til vidnerne folio 428. Alle vidnerne fandtes at være mødt undtagen Christen Michelsens moder Karen fra Hjarup, hvilket vidne Nellemann indtil videre frafaldt.

1. vidne Jakob Knudsen, tjenende hos Christen Michelsen:

  1. ja.
    Søedorph fandt fornøden, før end vidnets svar på kontracitantens andet spørgsmål blev taget, at vidnets forhen under hovedcitantens tingsvidne afgivne forklaring blev ham forelæst, forinden hans svar som meldt blev taget til protokollen. Uagtet Nellemann anså Søedorphs anmodning ugrundet og ubeføjet, så da Nellemann anså vidnet for ej at vidne andet end det, som samme var fuldkommen overbevist om, kunne ikke have noget imod, at vidnets forhen givne forklaring blev vidnet forelæst. Søedorph måtte endnu anmærke, når vidnets forhen givne forklaring var ham forelæst, retten da behagelig ville tilspørge vidnet, om han vedblev denne hans afgivne forklaring, således som den i bemeldte tingsvidne er afgivet. Retten forelæste vidnet Jakob Knudsen sine forhen afgivne svar på hovedcitantens fremsatte quæstioner i denne sag. nellemann frafaldt de øvrige skriflige quæstioner, men derimod begærede vidnet tilspurgt i anledning af sin forklaring ved det af citanten førte tingsvidne for det
  2. om citanten Christian Hansen ikke først, før end Jens Jepsen som omforklaret rev Christian Hansens kjole i stykker samt blodig i ansigtet, stødte eller slog Jens Jepsen. - Søedorph troede, at vidnets forhen afgivne forklaring til hovedcitantens 3. spørgsmål var tydelig nok i denne henseende forklaret, hvorfor Søedorph påstod kontracitantens fremsatte spørgsmål som upassende uden svar afvist. Nellemann påstod svar. Vidnet svarede, det så omspurgte tid, at sognefogeden Christian Hansen slog Jens Jepsen på øret først, før end Christian Hansens kjole som forrhen omvundet blev revet i stykker, ligeledes så vidt vidnet mindes, passerede det ørefigen, før Christian Hansen blev revet blodig i ansigtet.
  3. Om vidnet kan bestemme, hvad der gav anledning til den uenighed, som der pp den omforklarede tid og sted har været imeollem citanten og contracitanten. Svar: Vidnet er ikke bekendt anledningen den den omspurgte dispute.
  4. Hvoraf kan vidnet bestemme [=> AO 731] ... forklaret i sit svar på 4. hovedquæstion, at der var af frygt for Jens Jepsen, at Christian Hansen måtte leje en anden vogn for at køre hjem pkå. - Svar: Vidnet angav ingen anden årsag til den omvundne frygt hos Christian Hansen, end at denne ikke ville følge hjem med Jens Jepsen.
  5. Om Jens Jepsen ikke besørgede en anden karl til at køre den vogn, som han før havde kørt med Chrisitan Hansen? - Søedorph protesterede imod dette spørgsmål som noget, der ikke var påstævnet, og altså upassende, hvorfor Søedorph håbede, at retten afviste den fremsatte quæstion uden svar. Nellemann påstod sit svar taget, eftersom quæstionen vedkommer sagen og derom er påstævnet. Det benægtede Søedorph og vedblev sin protest. - Vidnet svarede, det ved ikke, hvorvidt Jens Jepsen som omspurgt besørgede nogen til at køre vognen, men så vel, at Lars Jepsens karl, som fulgte med fra sessionen, var ved vognen for at køre.

2. vidne Christen Michelsens hustru af Hjarup:

  1. ja, det ved vidnet.
    De øvrige skriftlige qu. frafaldt Nellemann til dette vidne, men derimod ærbødigst begærede vidnet tilspurgt for det
  2. om sognefoged Christian Hansen tillige med Jens Jepsen var i vidnets hus på hjemrejsen fra den ommeldte session. - Ja.
  3. Forefaldt der imedens de ommeldte 2 personer var i vidnets hus trætte og slagsmål imellem dem? - Svarede ja som omspurgt.
  4. Hvem, enten Christian Hansen eller Jens Jepsen var den første, som begyndte omforklarede trætte og slagsmål, og hvad gav anledning til samme? Svarede, hvem der begyndte trætten, kunne vidnet ikke sige, da det kuns af og til var inde i stuen; men så vidt vidnet ved, greb Jens først Christian og satte ham op til væggen. Vidnet lagde til, det så ikke, at Christian Hansen slog først.
  5. Ved vidnet, hvad der gav anledning til, at Jens Jepsen kom i vidnets hus? Svarede, vidnet ved ej videre anledning dertil, end at Jens Jepsen kom derind med Christian Hansen.

Søedorph måtte i anledning af vidnets svar til kontracitantens 4. quæstion bede vidnets bestemte svar taget:

  1. Om det så, at Jens Jepsen som omforklaret greb fat på Christian Hansen og satte ham op til væggen, og at Christian hansen derved råbte om hjælp? Svar: ja, det omspurgte så og hørte vidnet.

Nellemann begærede vidnet tilspurgt, om Christian Hansen ikke stødte Jens Jepsen for brystet, før end Jens Jepsen greb fat på Christian Hansen. - Søedorph så sig nødsaget til at protestere imod sammes besvaring, dels fordi til samme i vidnets svar ikke er givet nogen anledning, og dels fordi samme er over det antal af mundtlige qu. , som forordningen af 1741 og 2. maj 1782 bestemmer, hvorfor Søedorph ærbødigst håbede, at retten afviste samme uden besvarelse. Nellemann kunnne ikke andet en forundre sig meget over den af hr. Søedorph gjorte protest, allerhelst da han til sin sags styrke påberåbte sig en forordning, som var ganske uoverensstemmende med hans anførte, eftersom benævnte forordning af 1782 den 2. maj udtyrkkelig besemmer, at 5 mundtlige quæstioner er tilladelige, og flere var ikke fremsat. Nellemann håbede derfor, at retten kunne ikke bifalde hr. prokuator Søedorphs ugrundede protest, men tillod vidnets svar. Søedorph fandt dette af hr. Nellemann ... tilførte ikke værdigt at besvare og ville gerne tilstå hans svaghed, om han har citeret forordningen af 1741 som just ... udtrykkelig nævner dette tilfælde, men da den står i så nøje forbindelse med den allernådigste forordning af 2. maj 1782, derfor håbede Søedorph ... at retten ville anse den fremsatte protest om alderen ... ugrundet. Det øvrige overlod Søedorph til rettens lovforsvarlige behandling. - På deb af prokurator Nellemann fremsatte quæstion svarede vidnet, det omspurgte så vidnet ikke.

3. vidne tjenestekarl Niels Jensen i Søgård:

  1. ja, det ved vidnet.
  2. ja, det omspurgte ved vidnet.
  3. ja.
  4. nej, vidnet hørte ikke det omspurgte..
  5. vidnet var da ikke inde.
  6. vidnet hørte vel Christian Hansen sige, at han var lige så meget som amtmanden; det øvrige omspurgte så vidnet ikke.
  7. ja, det omspurgte ved vidnet.
  8. For det ottende begærede Nellemann vidnet tilspurgt, om vidnet ved, hvad der gav anledning til, at Christian Hansen kom i Christen Michelsens hus, og hvad foretog Christian Hansen sig samme sted? Svar: I hvad anledning Christian Hansen kom i Christen Michelsens hus, kunne vidnet ikke sige videe, end at Christian Hansen foregav, han havde noget at tale med Christen Michelsen. Vidnet tillagde endnu, at Christian Hansen endelig ville derind, og at det var imod Jens Jepsens vilje.

I anledning af vidnets svar til kontracitantens 2. quæstion måtte Søedorph bede vidnet tilspurgt, om det var på hen- eller hjemrejsen som omforklaret, at Jens Jepsen måtte holde uden for Seest kro; og hvoraf ved vidnet, at det  var akkurat en time, og om vidnet selv så, at Cristian Hansen just der var inde for at drikke brændevin. - Nellemann protesterede imod det første af den fremsatte quæstion, ligeledes formenede han også, at den anden del af questionen ikke behøvede at besvares, eftersom vidnet ikke har fuldstændig besemt en time. Retten , da den første(?) mening af fremsatte sidste quæstion er besvaret, modtog vidnets svar på det videre af quæstionens indhold, som vidnet afgav således: Vidnet så som selv nærværende, at Christian Hansen drakt brændevin i Seest kro, ligesom og vedblev, at omtrent en time bortgik, at vognen opholdt sig der.
2) Om Jens Jepsen ikke tillige med Christian Hansen og vidnet var inde i omforklarede kro og der nød brændevin til nødtørft? Svar: Ja, Jens Jepsen var tillige inde i Seest kro, og de drak brændevin.
3) Om vidnet er beslægtet eller besvogret med Jens Jepsen? Nej, vidnet er ikke beslægtet eller besvogret med Jens Jepsen.
I øvrigt benægtede Søedorph dette vidnes udsigende, for så vidt samme kunne gravere Christian Hansen, som urigtig.
Vidmnet erindrede ellers under sin aflagte ed, at imedens Christian Hansen og Jens Jepsen var inde i Christen Michelsens hus, sså vidnet som der tillige nærværende, at Cjristian Hansen adskillige gange greb Jens Jepsen i håret, slog ham på kinden; og måtte de andre nærværende med magt tage Christians hænder af Jens Jepsens hår, efter at de adskillige gange havde bedt Christian at lade ham, nemlig Jens Jepsen, være. - Søedorph fandt fornøden at erindre, da han ikke vidste, hvorvidt retten kunne modtage vidnets opgivne forklaring som det uden dertil enten af parterne eller retten selv var given nogen anledning, hvilket Søedorph alene til sin tid her ville have anmærket. Og i anledning af [=> AO 733] vidnets sidst gjorte forklaring ærbødigst bedes samme tilspurgt
4) hvad ... gav anledning til det omforklarede hårgreb, som Christian Hansen skal have foretaget på Jens Jepsen, og om Jens Jepsen ikke først slog eller angreb Christian Hansen? Svar: Vidnert ved ikke, hvad dertil gav anledning, da vidnet var udenfor ved vognen og hørte, at der indenfor var skænden eller mundklammeri, hvorpå vidnet gik ind og da så det omforklarede slagsmål, men ved ikke, at Jens Jepsen slog først.

4. vidne Peder Andersen af Øster Vamdrup:

  1. ja, vidnet ved ej rettere.
  2. vidnet ved, at Jens Jepsen som omspurgt måtte holde der noget, men hvor længe, kan vidnet ikke bestemme.
  3. det omspurgte ved vidnet ligeledes, dog uden at bestemme tiden ved klokkeslæt.
  4. ja, det omspurgte hørte vidnet.
  5. vidnet hørte, at Christian Hansen svarede Jens Jepsen, at han endnu ikke kunne komme, da han ej endnu va færdig. Det øvrige omspurgte erindrer vidnet ikke.
  6. vidnet så som omspurgt, at Christian Hansen tragte Jens Jepsen i håret, gav ham ørenfigen, og sagde Christian Hansen derhos til Jens Jepsen, at han skulle estimere ham som sognefoged lige så fuldt som amtmanden, når han kørte i hans forretning.
  7. derom ved vidnet intet.

I anledning af vidnets svar til kontracitantens 6. quæstion, om vidnet ved, hvad der gav anledning til, at Christian Hansen som omforklaret greb Jens Jepsen i håret og gav ham en ørefigen? Svar: Vidnet ved ikke videre anledning dertil, end om det skulle være derfor, at Jens Jepsen skyndte på Christian Hansen, at den sidste skulle komme ud, da Jens Jepsen ikke ville bie længere efter ham.
2) bad Søedorph vidnet tilspurgt, om det ved, at Jens Jepsen først slog eller angreb Christian Hansen, før end denne som forklaret greb Jens Jepsen i håret. - Svar: Nej, derom ved vidnet intet.

5. vidne Christian Danielsens kone Kathrine af Øster Vamdrup:

  1. ja.
  2. ja, vidnet som fulgte med og sad på vognen, ved det omspurgte og var det så vel en time.
  3. ja, det omspurgte ved vidnet, dog uden at bestemme timerne.
  4. ja, det hørte vidnet.
  5. Christian Hansen kom ikke ud efter Jens Jepsens anmodning; og så vidnet vel, at de drak noget af et ølglas; havd det var, kan hun ikke sige.
  6. vidnet ved ikke noget om slagsmål at forklare; så vel, at Christian Hansen og Jens havde fat på hinanden, men troede ikke, at det var af nogen værdi; og gik vidnet desuden ud i tanke at høre sig om natteleje, da det var sildig ud på aften. På intet(?) tid hørte vidnet Christian sige, at han var som amtmanden.
    Nellemann frafaldt den 7. quæstion.

6. vidne Søren Christebsen af Hjarup:

  1. ja.
    De øvrige skriftlige quæstioner frafaldt Nellemann, men begærede derimod vidnet tilspurgt for det
  2. om Christian Hansen og Jens Jepsen var i Christen Michelsens hus i Hjarup på tilbagevej fra forbemeldte session, og i så fald var der i den tid klammeri og slagsmål mellem bemeldte Christian Hansen og Niels(!) Jepsen? Svarede, jo, det omspurgte ved vidnet.
  3. Hvad gav anledning til foran forklarede klammeri, og hvem begyndte da først samme? Vidnet kan ikke sige ... ... ord eller anden anledning der var til dette klammeri, men vidnet så, at Jens Jepsen greb først fat på Christian Hansen, og blev Christian Hansen kjole samme gang revet i stykker forpå og hans kind revet, så det blødte.
  4. Stødte Christian Hansen ikke først Jens Jepsen for brystet, før end denne greb Christian Hansen i kjolen?
    Søedorph fandt den frematte quæstion som stridende imod den af vidnet til næstsidste qu. givne forklaring, hvor det tydeligt har sagt, at Jens Jepsen først greb fat på Christian Hansen, hvorfor Søedorph håbede samme afvist uden svar. Nellemann påstod svar. På den fremsatte quæstion svarede vidnet, det så ikke, at Christian Hansen først stødte Jens Jepsen.
  5. Er vidnet beslægtet eller besvogret med Christian Hansen? - Nej.

Det forelagte vidne sognefogeden Anders Jepsen frafaldt Nellemann og begærede tingsvidnet sluttet og sig beskreven meddelt samt sagen udsat i 4 uger. - Søedorph begærede ligeledes tingsvidnet beskrevet. 19/8.


 

AO 735:

1794 - 22. juli:

Spørgsmål til de indstævnte vidner i sagen anlagt af Christen Hansen (Christian Hansen) contra Jens Jepsen:

  1. Ved vidnet, at Jens Jepsen kørte i ægt med sognefogeden Christen Hansen til og fra sessionen, som blev sist holdt i Kolding?
  2. Er vidnet bekendt, at Jens Jepsen måtte efter sognefoged Christen Hansens ordre holde uden for Seest kro på hjemvejen fra Kolding ventende at køre imedens bemeldte Christen Hansen var inde for at drikke brændevin?
  3. Er det vidnet ligeledes bekendt, at da Jens Jepsen kom med bemeldte Christen Hansen på samme rejse til Hjarup by, måtte han atter efter Christen Hansens ordre holde uden for Christen Michelsens gård omtrent i 2-3 timer fra først til sidst?
  4. Hørte vidnet, at Jens Jepsen ofte gik ind til Christen Hansen i Christen Michelsens gård og bad ham i høflighed om at komme ud for at køre hjem?
  5. Hørte vidnet, at Christen Hansen på Jens Jepsens anmodning nægtede at komme, men i det sted indbød Jens Jepsen til at drikke brændevin med ham og selskab, og så vidnet tillige, at Christen Hansen da drak ham til af flaske uden at bruge glas?
  6. Så vidnet, at Christen Hansen, da Jens Jepsen efter omtrent 2-3 timers forløb kom ind til Christen Hansen for at få ham ud til atkøre, stødte bemeldte Jens Jepsen for brystet, således at han faldt bagover og sagde tillige, at han skulle vide, at han i amtmandens fraværelse var lige så meget som amtmanden?
  7. Er det vidnet bekendt, at Jens Jepsen af frygt for sognefoged Christen Hansen fik en anden karl til at køre hans vogn for at befordre sognefogeden hjem?
    Kolding, den 22. juli 1794, ærbødigst J. Nellemann.

 


 

AO 739:

1794 - 12. august:

Kancellirådinde Hansen til Østerbygård ctr. sognepræst Friis til Hjarup og Vamdrup betræffende en formentlig tilgodehavende fordring af 34 rdl. 12 sk. danske. På saggiverens vegne mødte hans søn regimentskvartermester og auditør Friis, som fremlagde kontrastævning og et indlæg med bilag. Før end vidner blev fremkaldt mødte på vegne af kancellirådinde Hansen prokurator Søedorph, som tilkendegav, at denne ret ikke er bemeldte frues værneting; har hr. Friis nogen lovlig grund til søgsmål, bør han lige så vel som enhver anden følge lovens 1. bogs 4. kap. stævne fruen ved rette værneting; påstod stævningen afvist. Friis modsagde og benægtede prokurator Søedorphs tilførte protest og henhldt sig til lovens klare bydende i Danske Lovs 1. bogs 2. kap. 23. art. Påstod stævningen og indlæg med bilag fremmet. Søedorph kommer med forskellige indvendinger. - Retten eragtede, at det er bekendt, at Østerbygård ligger i og under Vamdrup sogn, lige så vel prokurator Søedorph heller ifølge lovens 1. bogs 2. kap. 27. art. har bevist, under hvilket andet værneting samme ellers skulle henhøre; så kunne retten ikke på den grund føje hr. Søedorphs påstand. Stævningen blev módtaget. Udsat til 9/9.


 

AO 741:

Sagen mod Peder Andersen, husmand i Hjarup. 26/8.


 

1794 - 19. august:

Christian Hansen i Øster Vamdrup ctr. Jens Jepsen i Søgård. 2/9.


 

AO 746:

1794 - 26. august:

For retten fremkom Poul Christensen af Hovborg, som på egne og øvrige bymænds vegne var ærbødigt begærende, at retten behangelig ville udmelde 2 kyndige mænd til at taxere og bonitere samtlige tilhørende og påboende ejendomsjorder, alt til påfølgende udskifting af fællesskabet. Ifølge heraf udmeldte retten 2 kyndige dannemænd, sognefogeden Hans Christian Hansen af Vorbasse og Anders Riis af Vork. (etc.)


 

Sagen mod husmand Peder Andersen i Hjarup. Søedorph ville, formedelst endnu ikke noget er indløben fra amthuset i Haderslev amt for denne sinde frafalde sagen, dog under reservation til lovlig tiltale, ifald sådant fra vedkommende amthus eller forstvæsen skulle indløbe.


 

Kolonifæster Hans Lauesen, udflutter fra Frederikshåb og nu beboende et sted Mariesnåde lkaldet, mødte selv personligt for retten og tilkendegav, at han ifølge skete aftale med koloniinspektør Lindenhan var til sinds og besluttet, ligesom han hermed erklærede sig til at ville afstå fæstet på bemeldte sit påboende sted og samme overdrage til sin stifsøn Peder Jensen, alt på de konditioner, som ved bemeldte koloniinspektør nærmere er afhandlet. Den tiltrædende fæster bemeldte Peder Jensen var ligeledes selv ved rettentil stede og erklærede sig villig til som ommeldt at modtage bemeldte sin stiffaders gård til fæse og brug på lovlig måde.Videre dette angående havde bemeldte 2 mænd ikke at fremføre.


 

1794 - 2. september:

Christian Hansen i Ø. Vamdrup ctr. Jens Jepsen af Søgård. [=> AO 748] Jens Jepsen tilbød sin ed på, at han ikke havde rørt citanten på nogen måde, før end denne først overfaldt ham. Søedorph benægtede dette og protesterede imod edsaflæggelse og begærede sagen udsat i 4 uger. 30/9.


 

AO 748:

1794 - 9. september:

3: Antaget til udslettelse Jørgen Johansen i Risbøl hans obl. til hr. Wibech i Kolding på 98 rdl.


 

AO 749:

Kancellirådinde Hansen ctr. hr. Friis i Hjarup. Søedorph fremlagde indlæg med en dom af Viborg landsting år 1684. Foreviste den i 1765 trykte jordebog over Koldinghus rytterdistrikts bortsolgte jordegods, kirker og tiender, pag. 42 under kirkens nr. 2 og 3. Bad nogle punkter konfereret med den fremlagte regning. I jordebogen findes anført under nr. 2 Harup sogn at være således: Præsten af et hus på præstegårdens grund 2o0 sk. tiendeafgift .... Præsten for gæsteri dito 2 rd. 10 sk. Endvidere under nr. 3 Vamdrup sogn:Af en engSømay kaldet, som bruges til Hjarup præstegård, tiendeafgift med videre 7 rdl. 48 sk. - Søedorph påstod sagen til doms. Friis begærede udsættelse. 7/10.


 

1794 - 16. september:

17: Antaget til udslettelse Søren Mogensen i Vorbasse hans obl. til Christen Jørgensen .... på 153 rdl.


 

AO 754:

Christian Hansen ctr. Jens Jepsen. Søedorph fremlagde sit indlæg. Påstod dom. Nellemann begærede udsættelse. 14/10.


 

Kancellirådinde Hansen ctr. sognepræst Friis i Hjarup. Fra Friis blev indleveret et svar. 21/10.


 

1794 - 14. oktober:

 

AO 756:

Christian Hansen ctr. Jens Jepsen. Nellemann begærede sagen udsat. 21/10.

AO 760:

1794 - 21. oktober:

Christian Hansen ctr. Jens Jepsen. Nellemann fremlagde indlæg og påstod dom. 2/12.


 

AO 761:

Kancellirådinde Hansen ctr. hr. Friis. Søedorph fremlagde et promemoria. Friis lod ved sit bud begære udskrift af det fremkomne. 4/11.


 

1794 - 28. oktober:

2: Læst afg. Søren Mortensens enke i Hjarup hendes skøde af 4/3 1794 til Christen Sørensen i Hjarup på 1 gård nr. 10 for cap. 790 rdl.

3: Læst aftægtskontrakt ml. Søren Mortensens enke i Hjarup og søn Christen Sørensen af 4/3 1794 på den førstes aftægt.

4: Læst Christen Sørensen i Hjarup hans obl. af 16/6 1794 til Chrisen Jepsen ibidem på 98 rdl., der for 2. prioritet i hans gård nr. 10 hartkorn 4 tdr. 6 skp. 1 fjd. 1 alb. med mere.

5: Læst ditos obl. af 22/6 1794 til Peder Jensen Halkjær på 80 rdl. med 2. prioritet i bemeldte hartkorn med mere.


 

AO 766:

1794 - 11. november:

AO 767:

Sognefoged Hans Christian Hansen af Vorbasse og Anders Riis af Vork afhjemler deres taxering af Niels Knudsen i Hofmanslyst hans i fæste havende huses bygninger med mere. Niels Knudsen vil afstå fæstet til Jens Nielsen ibidem.

Samme afhjemler deres syn på Hans Lauridsens i fæste havende gårds bygninger, Mariesnåde kaldet. Hans Lauridsen vil afstå fæstet til sin søn Peder Jensen.

Samme afhjemler syn på Jens Nielsen af Ølgård hansi fæste havende gårds bygninger. Jens Nielsen vil afstå fæstet til sin søn Claus Jensen.


 

AO 769:

1794 - 25. november:

For retten blev udmeldt sognefogeden Hans Christian Hansen og Knud Sørensen, begge selvejere i Vorbasse til at taxere og ansætte Jens Jørgensen i Slav hans selvejergård med tilliggende ejendom af hartkorn 3 tdr. 1 fjd. 2 alb. tilligemed et hus ibidem, besætning og indbo, hver for sig selv skilt ad(?) i henseende til den allernådigst anbefalede sikkerhed og rigtighed for umyndiges midler, og hvilken taxation de haver at fuldføre efter ejendommens nuværende værdi så rigtig og upartisk, som de samme her inden retten næste ting færdig kan afhjemle.


 

AO 773:

1794 - 2. december:

Christian Hansen af Ø. Vamdrup ctr. Jens Jepsen i Søgård. Dom afsagt lydende fol. ___ således. - Nellemann forbeholdt sig sin lovlige ret imod den afsagte dom. Søedorph reserverede alt lovligt imod den afsagte dom.

Dom: Hovedcitanten Christian Hansen i Ø. Vamdrup har efter udtagen vidne- og domsstævnng af 4. april d.a., som den 15. samme måned er falden i retten, sigtet og saggivet Jens Jepsenn i Søgård, fordi denne, da han kørte i ægt med citanten til landmilitssession i Kolding på hjemvejen skal hve overfaldet sognefogeden med hug og slag, revet hans klæder i stykker og ham selv blodig i ansigtet samt overøst ham med adskillige grovherder og trusler med videre. Beviserne i denne sag på hovedcitantens side, som er ført i tingsvidnet begyndt den 15. og sluttet den 29. april 1794, viser, at der er opstået trætte og uenighed imellem dem i Christen Michelsens hus i Hjarup, hvorved citanten formener sig fornærmet, især da den saggivne skal have lagt hånd på ham. Men når der henses til de vidner, som er ført på kontracitanten Jens Jepsens side efter udtagen kontravidnestævning af 26. juni sidstleden i det førte tingsvidne begydt 8. og sluttet 22. ... har citanten ved at opholde kontracitanten i længere tid, end fornøden gøres til at fuldføre den ham mpålagte ægt, selv givet anledning, og således kan deres forhold imod hinanden være at anse med lige forseelse på begge sider, hvorfor hermed kendes for ret, at begge parter bør for hinandens tiltale i denne sag frie at være. Processens omkostninger ophæves.


 

AO 775:

1794 - 9. december:

13: Læst Jørgen Christophersen i Vorbasse hans skøde til sin stifsøn Ole Nielsen på et hus ibidem for 42 rdl.

16: Læst Jørgen Christophersen i Vorbasse hans skøde til sin stifsøn Ole Nielsen på et hus ibidem for 76 rdl.


 

Sognefoged Hans Christian Hansen og Knud Sørensen af Vorbasse afhjemlede deres taxation af Slavgård.


 

AO 780:

1794 - 16. december:

3: Antaget til udslettelse Hans Nielsen i Fitting hans obl. til Peder Nielsen i Neder Slebsager på kap. 200 rdl.


 

AO 781:

For retten mødte på vegne af sognepræst hr. Friis i Hjarup hans søn regimentskvartermester Friis af Horsens, som fremlagde vidnestævning mod gårdmand Christen Buch i Hjarup betræffende en omtvistet engvej samt nogle skrivelser. Prokurator Hansen Søedorph måtte på vegne af Christen Buch først bede citantens fuldmægtig opgive, hvilke af Hjarup mænd og lodsejere har under stævningens ... post er meldt, foruden præsten formener sig berettiget brug af ti, den påstævnte vej, at indstævnte deraf kan erfare, om de til idag indstævnte vidner ikke selv er impliceret i sagen og altså ikke kan aflægge vidnesbyrd i deres egen sag, og før end dette er sket, protesterede Søedorph mold tingsvidnets fremme. Regimentskvartermester Friis erklærede, at han ikke kan kende eller indse, det udi denn producerede stævnings 4. post var opgivet eller foregivet, minre påstævnet, at flere end sognepræsten skulle til den omtvistede vej have nogen rettighed eller adkomst; begærede vidner ført. (Skriftlige spørgsmål).

1. vidne sognefogeden Anders Jepsen af Hjarup:

  1. har været bosiddende i Hjarup over 40 år og har ejet gård sammesteds i 23-24 år.
  2. vidnet ved, at Engmayer har været udskiftet af fællesskabet over 20 år.
  3. ja, det omspurgte ved vidnet.
  4. ja, det omspurgte ved vidnet at forholde sig således.
  5. det omspurgte kan vidnet ikke sige, han har set at præstens folk har kørt med hø undertiden over Christen Buchs englod. Om det er sket hvert år, item om de dertil har haft minde, kan vidnet ikke sige, dog mente vidnet, at de vel og undertiden havde kørt en anden vej, da de ikke hvert år kørte over Christen Buchs lod.
  6. vidnet ved og hørte, det blev omtalt, og ved udskiftning af landmåleren blev sagt, at vejen til og fra omspurgte eng skulle komme til at gå over Christian Sørensens agerlod op til en stor vej sønderud, men samme af landmåleren omtalte vej blev ikke afhpælet, og vidnet tror ikke, den blev afmålt.
  7. I anledning af vidnets svar til 5. hovedspørgsmål så Friis sig beføjet til at begære vidnet tilspurgt: Har vidnet nogen sinde set præsten hr. Friises folk at køre med hø fra hans englod andensteds end over Christen Buchs englod, og når er sådant sket, og hvoraf ved vidnet, at sådant nogen tider er sket? - Vidnet svarfede han mindes ikke at have set præstens folk køre med hø fra omspurgte eng andensteds, men at det dog undertiden skal være sket, har vidnet hørt sige af andre, men ikke ved eller kan sige hvad tid.

Søedorph måtte begære vidnet tilspurgt, om det ikke efter høje amtmands ordre har tilkendegivet sanne høje resoljution for en af Hjarups lodsejere, at præsten indtil videre måtte have kørsel med hans hø? Vidnet svarede, han kunne ikke erindre dette med vished;dog forekom det ham at være sket som omspurgt.

2. vidne, Anders Lauritzen af Hjarup:

  1. vidnet har for omtrent 25 år siden været bosiddende i Hjarup og nå gårdejer i de sidste 2½ år.
  2. det ved vidnet ikke.
  3. ja, det ved vidnet at forholde sig om omspurgt. [=> AO 783]
  4. ja, som omspurgt.
  5. det ved vidnet ikke.
  6. vidnet ved ikke, om nogen anden vej som omspurgt er udlagt til præsten ...
  7. Om den ved 4. spørgsmål omspurge og forklarede vej endnu med almindelig .... marklodder. - Vidnet svarede ja til hele spørgsmålet.
  8. Er det for præsten muligt enten at ride, køre eller gå til omspurgte hans englod uden at have fart over anden mands lenten eng eller agerlod? - Vidnet svarede, nej, så vidt vidnet ved, er det ikke på anden måde muligt.

Søedorph bad vidnet kontratilspurgt: Om vidnet ved, om sognepræsten i Hajrup har nogen ret til at køre over indstævnte Christian Buchs englod. - Friis erindrede, at Søedorphs fremsatte kontraspørgsmål var uforstævnet, ikke ved noget i vidnets svar anlediget og altså ubeføjet og lovstridigt, og derfor påstod samme uden tilsvar afvist. Søedorph formente, at den af ham fremsatte qu. var lovligt og så meget mere, da Christen Buch der egentlig den indstævnte og altså pågældende person, imod hvilken sagen intenderere, hvorfor altså må være en grund, hvorfor mere denne end øvrige byens lodsejere alene er indstævnet. - Dommeren eragtede, den fremsatte qu. indstår ikke egentlig af stævnemålet eller vidnets forklaring; det forbeholdes indstævnte efter lovlig omgang at se det omspurgte oplyst; altså blev spsørgsmålet for denne gang ubesvaret. Søedorph forbeholdt alt lovligt og for det ") bad vidnet tilspurgt, om den under citantens 4. qu. omforklarede vej nogen steds går ind om Christen Buchs englod eller alene tilstøder samme. Vidnet svarede, den omspurgte vej støder alene til Christen Buchs englod.

3. vidne, Niels Jepsen, gårdmand i Hjarup:

  1. vidnet er 65 år, er opfødt i Hjarup og har bestandig været der og ejet gård i 39 år.
  2. vidnet ved, at dette er over 20 år siden omspurgte udskiftning skete.
  3. ja, det omspurgte ved vidnet.
  4. ja, vidnet ved, at omspurgte vej således har været til almindelig brug før end udskiftningen.
  5. vidnet ved, at præstens folk har kørt hø over om Christen Buchs eng, men om det er sket bestandig eller hvert år, ved vidnet ikke.
  6. nej, det ved vidnet ikke.
    Videre begærede Friis i anledning af dets svar til 5. hovedspørgsmål tilspurgt:
  7. Hvor da vidnet nogen tid har set at præstens folk andensteds end over Christen Buchs englod har kørt med hø fra præstens englod, og når, hvor og hvor ofte er sådant sket? - Vidnet har ikke set det omspurgte, kan altså ej heller bestemme tiden, når det skulle være sket.
  8. Kan præsten på nogen måde komme til omforklarede hans englod uden at fare over anden mands eng eller agerlod. - Nej, præsten kan ikke på anden måde komme til sin englod.
  9. Er den i svarf til 4. qu. omforklarede vej endnu en almindelig by- og markvej? - Ja som omspurgt.

Søedorph bad vidnet tilsuprgt i anledning af sammes forklaring til 5. hovedqu.: Ved vidnet, om præsten har nogen ret eller rettighed til at køre over Christen Buchs omforklarede englod? - Friis henholdt sig til sin imod en af lige ord og mening mod denne vidnets ... lolvstridigt fremsatte lovlig nedlagte prostest; påstod den uden tilsvar afvist. [=> fol. 469] Retten afviste spørgsmålet. Søedorph så sig sat ude af stant til at udrette noget til indstævntes bedste.

4. vidne, Anders Jessen af Hjarup:

  1. vidnet er næsten 79 år gl., blev gårdejer i Hjarup, da han var 35 år, og beholdt den til omtrent for 14 år siden; har forøvrigt al sin tid været i Hjarup by.
  2. vidnet ian ikke eribndre sig eller bestemme omspurgte tid, men dog erindre, at samme skete nogle år før end vidnet afstode sin gård.
  3. ja, vidnet ved som omspurgt, at Christen Buchs englod tilgrænser præstens englod.
  4. ja, det omspurgte ved vidnet.
  5. det omspurgte har vidnet ikke set, kan altså derommikke gøre nogen forklaring.
  6. derom ved vidnet ej noget at forklare.
  7. Foranlediget af vidnets svar til 6. qu. bad Friis vidnet tilspurgt den til forrige vidne Niels Jepsen fremsatte continuationsspørgsmål; og svarede vidnet da til7. spørgsmål: Vidnet har eller ikke set, at præstens folk ved at hjemkøre hø fra engmayen har passeret nogen anden vej.
  8. ligesom forrige vidne.
  9. overensstemmende med forrige vidne.

Søedorp benægtede alt urigtigt og ville ikke indlade sig på denne sinde med at kontratilspørge vidnet, men reserverede alt muligt til sin tid.

5. vidne, Michel Sørensen af Hjarup:

  1. vidnet er barnefødt i Hjarup og har ejet og beboet gård der i 20 år.
  2. vidnet mindes, at det er omtrent 20 år siden omspurgte udskiftning skete.
  3. ligesom forrige vidne.
  4. ja, det forholder sig som omspurgt.
  5. vidnet ved, at præstens folk ved at hjemkøre hø fra engmayen har kørt over Christen Buchs englod; hvor mange år egentlig at dette er sket, kan vidnet ikke sige, men han ved, at de forrige år kørte en anden vej eller over en andens lod, og da væltede de med læsset.
  6. nej, vidnet ved ikke af nogen anden vej til samme eng er udlagt.
  7. Er det sket oftere end den i svar til 5. qu. omforklarede ene gang, siden engen ... udskiftning, at præstens folk anden sted end over Christen Buchs englod har hjemført hø fra præstegårdens englod? - Nej, vidnet har ikke set det omspurgte mere end een gang som omforklaret.

Søedorp ville ikke indlade sig med dette vidne, eftersommhan anså det for fuldkommen urigtig og [=> AO 784] uefterrettelig og selv impliceret i sagen. - Friis modsagde Søedorps tilførte som ugrundet, urigtig og ubeviseligt. - Friis frafaldt de øvrige vidner for denne sinde. Fremlagde amtets resolution. Begærede tingsvidnet sluttet.


 

AO 784:

For retten fremkom selvejergårdmand Christian Sørensen, gårdmand, og Rasmus Olesen samt Niels Lauritzen, husmænd af Hjarup by og sogn i Koldinghus amt, som tilkendegav, at udi sidste afvigte aug. måned indeværende år om natten, da alle folk var i seng, opkom en ulykkelig ildsvåde i bemeldte Christian Sørensens gårds bygninger, hvilken i eh hast tog sådan overhånd, at ikke allene gårdens bygninger, såsom hans indbo, besætning og indavlede og da nyli i hus komne korn og hø for det ... ganske af ilden blev opbrændt og fortæret, men endog tillige derved blev af ilden antændt og opbrændt det nærliggende hus, hvori Rasmus Olesen og Niels Luritzen boede, og samme hus tillige med deres indbo af alle slags ganske blev opbrændt, så at de i største fare for at indebrænde så godt som nøgne og uden klæder måtte undfly og overlade al deres ejendom til ilden. Til at bevise dette og herom erhversig et lovligt tingsvidne fremstillede 2 selvejergårdmænd af bemeldte Hjarjup by, navnlig Chrisen Michelsen og Morten Knudsen, hvilke 2 mænd de ærbødigst begærede at retten ville i ed dage til vidnesbyrds aflæggelse om deres foregivendes rigtighed som foran meldt. Retten fremkaldete forbenævnte 2 gårdmænd Christen Michelsen og Morten Knudsen, som for retten aflagde deres ed på lovbefalet måde under løfte at sige deres sandhed, hvorefter bemeldte 2 mænd da under deres aflagte ed ensstemigen forklarede, at det var dem fuldkommen bekendt, at forberørte gårdmand Christian Søensen og husmændene Rasmus Olesen og Niels Lauritzen var overgangen denne ulykkelige ildsvåde forberørte tid, neml. i august måned sidst, efter at korn og hø var indbjerget i hus, og hvorved de som forhen forklaret enhver især havde mistet al deres ejende og desformedelst var sat i den yderste armod og trængende tilstand. Vidnerne blev derefter demitteret og enhver af de brandlidte efter begæring bevilget dette tingsvidne beskreven meddelt.


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg
Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk