Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Den fornemme teknik, som ArkivalierOnline benytter i sin gengivelse af arkivmateriale, har væsentligt lettet læsning af tingbøgerne. Men det betyder ikke, at alt nu bliver gengivet i denne ekstrakt. Der er stadigvæk tekster, der er næsten ulæselige. Og der er tilførsler, der forekommer så hyppigt, at det er for trivielt at gengive dem hver gang.

Vidner: De skal altid først tages i ed og i den forbindelse advares mod at begå mened. Det er normalt ikke med i ekstrakten.
Stævning og andre dokumenter: Der er altid et par linjer om, at de bliver modtaget og tilføjet akten, evt. som kopi på stemplet papir. Skriveren vil ofte tilføje "og lyder således:", uden at det har fået ham til at gengive indholdet. Et særligt dokument gælder klagen til amtmanden med hans påskrift om, at sagen henvises til retten. Det skal sandsynligvis altid være der, hvis det drejer sig om almuen, datidens forsøg på at forskåne folk for unødvendige og bekostelige retssager. - Sådanne dokumenter vil ikke altid være nævnt.
Prokuratorernes diskussioner forsøges gengivet i kort form - eller udeladt.
Domme i gældssager slutter normalt med, at gælden skal betales inden 15 dage efter dommens forkyndelse og det under nam og indførsel. Det er ikke nødvendigvis med i ekstrakten.

Det vil normalt ikke være let at se, hvor jeg blot refererer, og hvor jeg gengiver så vidt muligt ordret.
Hvis jeg har lyst til at vise f.eks. særlige stavemåder, kan jeg gengive de pågældende ord med skrifttypen Courier.

Anst m. fl. herreders tingbog 1776-87

1779

(Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene i den: AO x).

Fol. 134b, AO 267:

I. N. D.

Anno 1779 - tirsdagen den 12. januar

blev Anst, Jerlev, Slags med 5 sogne af Brusk herreders ret sat, betjent og endt af Kongelig Majestæts bestalter kancelliråd, borgmester, by- og herredsfoged Hans Junghans samt af by- og herredsskriver Rasmus Baggesen; og til at sidde stokke- eller tingmænd for året 1779 udmeldt af Starup sogn 2 mænd, Nebel sogn 1 mand, Almind sogn 2 mænd, Harte sogn 2 mænd og Bramdrup sogn  1 mand, som i deres sted har lejet her af Kolding til bestandig at sidde i denne ret som stokke- eller tingmænd: Hans ..., Rasmus Rasmussen, Bonde Hansen, Jørgen Weyle, ...  Andersen, Christen Jensen, Frederik Vogt og Hans Basse, alle af Kolding.

Læst:

  1. Søren Lauritsens i Højrup, Stephan Lauritsens og Søren Jensens af Ferup pantebrev til Niels Jensen i Ferup, formynder for Jep Madsen for 66 rdl.
  2. Fremvist til annullering pantebrev Søren Jensen i Damgård på 60 rdl. ... Niels Jensen i Ferup.

Udi sagen imellem sr. Kaj Muusmann i Hadersleben og Laurids Wiuf i Dollerup blev afsagt dom således lydende på folio 136.


Sagen for skoleholder Hoskier i Store Anst contra C hristen Rasmussen Skræder ibidem udsat til 26/1.


Sagen Hans  Kaltoft i Mejsling som kontracitant og Knud Nielsen[=> fol. 135] og Niels Knudsen i Vesterby udsat til 26/1.


135:

Fra Vesterby mødte Mads Laursen og Peder Madsen, som begærede, at der fra retten måtte blive udmeldt 2 dannemænd til lovlig at taksere og bonitere et stykke jord kaldet S...., som de søger at få udskiftet og af fællesskabet ophævet. Udmeldt blev Niels Madsen i Ødsted olg Anders Pedersen i Høllund, som på en bestemt dag og tid i alle vedkommendes nærværelse haver at taxere fornævnte stykke jord. De skal afhjemle deres skriftlige forretning i retten idag 14 dage.


For Jens Feveille i Vejle og Hans Bødker i Højen, Jens Pedersen, Jørgen Hansen og Peder Stokholm mødte ved retten birkedommer Meden fra Vejle med stævning contra de deri nævnte selvejere Laurs Andersen med flere. Meden ønskede at erfare, om de indstævnede var til stede, og om de endnu ike var til sinds mindeligen at se sagen afgjort. - Laurs Andersen af Højen var til stede og for sin del i sagen ville afvarte, hvad hr Feveille aftede at fremme, men ellers gav til kende, at afgangne prokurator Lindom har forhen haft og ført tingsvidnesagen af hvis ... ... han og de øvrige saggivne ikke haver fået deres dokumenter og endnu ikke heller fået dem et forsvar. - Og da Meden erfarede, at sagvolderne ikke søgte om forlig, så producerede han som nr. 1 hr. Jens Feveilles rekvisition med vedhæftet såvel Jep Pedersens, Jørgen Hansens og Peder Stockholms til hr. Feveille givne besværing som deres klage til amtmanden, 2) et her i retten d. 26. maj 1778 sluttet tingsvidne. Han påstod de saggivne ved dom tilfunden at levere de sagsøgende 3 bønder deres dem fratagne mulkter.
Laurs Andersen på egne og medindstævntes vegne begærede det idag passerede ... meddelt, dog ikke det forhen førte tingsvidne, som de venter at få ... af afg. prokurator Lindoms stervbo. Begærede dernæst sagen udsat i 4 uger, 6/2.

135b, AO 269:

For retten fremstod Peder Poeder af Bække. Begærede vidner til forhør: Hans Nissen af Egtved, Hans Pedersen Snidtkier, degnens lsøn ibidem, og Niels Knudsen af Bække.

Hans Nissen:
Om ikke sidst afvigte 8. okt. i vidnet Hans Nissens hus i Egtved mødt Poeders søn tillige et andet vidnet Niels Knudsen fra Bække med 7 tdr. rug, hvorimod 2, nemlig Christian og Albrecht Philup Fugl mødte med 2 vogne og tog mål på rugen og kom det i deres sække? - Vidnet svarede, at omspurgte tid kom i vidnets hus Peder Poders søn og Niels Knudsen af Bække, som tilbragte de 7 tdr. sæderug, hvorti sig indfandt at modtage nærværende beboere af Oksviggård i Højen sogn, Albtecht Philup Fugl, som havde i følgeskab med sig hans broder, der har været regimentskvartermester; og er det vidnet bekendt, at den først benævnte Fugl skulle havd de 7 tdr. rug, hvilke blev fyldt i hans sække; men da han havde fået samme og var lagt på begge hans vogne, vægrede han sig at betale for tønden 17 mk. efter deres accord(?) under foregivende, at hans broder Christian Fugl har penge til gode hos den udsendte Poeders fader, flere end de 7 tdr. rug kunne betale; men Poeders søn som ubekendt deraf nægtede sådant og ikke ville lade Fugl bortkøre med rugen, før end den blev betalt, hvilket Fugl desuagtet imod al påstand og protest dog gjorde uden at betale samme.

Retten påråbte Albrecht Fugl 3 gange (om han havde spørgsmål til vidnet); han var ikke mødt. Så vidnet blev demitteret.

Vidnerne Hans Pedersen Snidtker og Niels Knudsen skal besvare samme spørgsmål. De vidnede ensstemmende og forklarede i alle ord og mådersåledes solm vidnet Hans Nissen udsagt haver.

Poder begærede tingsvidnet sluttet og beskreven meddelt samt sagen udsat til 2/2.


For retten fremstod borgeren Ditlev Graf, som i året 1772 haver købt en sort ko i Sønder Vilstrup, der har ...gået den grasserende kvægsyge, hvilken ko endnu lever og er stående i hans stald her i byen; sådant at bevise [=> fol. 136] fremstillede han 2 mønd, Jens Mogensen og Mogens Jensen, begge af fornævnte Vilstrup, som for retten tilstod og med lovens ed bekræftede, at dem er bekendt, det den sorte ko, som borgeren Detlef Grav har i sin eje og på sin stald, haver førend året 1772 igennemgået og udstået kvægsvagheden. Detlef Graf begærede det passerede i tingsvidne beskreven.


136:

Hvorefter gæsteretten rekvireret af Hartvig Hansen i Dollerup blev sat og betjent af de idag anførte rettens betjente og testes.

Byskriver Baggesen  fremstod for Hartvig Hansen og producerede sit indlæg med deduktion og det deri påberåbte tingsvidne.

For den respektive gæsteret indfandt sig auditør Malling ved det holstenske regiment rytterne i Haderslev og foreviste i retten den ham efter Generaltoldkammerets ordre af amtmand de Hoffmann in Media i Haderslev under 4. december forrige år tillagte konstitution og anordning til at forsvare sagen på kordonens vegne. Malling udbad sig tjenstligt skriveens tilståelse, om ikke det under 5. december sidst i gæsteretten holdte tingsvidne før sidst afvigte 31. december er bleven begæret beskrevet samt i aftes erholdt. Den konstituerede skriver svarede hertil, at tingsvidnet er ikke af hr. auditør Malling forlangt beskreven, da gæsteretten forhen sidst blev holdt, men siden den omspurgte tid ved hr. kancelliråd Junghans forlangt beskreven til hr. auditøren, og da skriveren i aftes spurgte hans ankomst hertil, er det bleven ham leveret, som det ej før er blevet affordret. Malling måtte derpå ærbødigst tilkendegive, at han ved sin nærværelse her i byen i embeds forretninger forbemeldte 31. dec. og ved at have den ære mundtligt at tale hr. dommeren i sit eget hus allerførst havde erfaret, at denne sag allerede var gjort anhængig og vidner ført, uden at Malling som cordonens beskikkede forsvar dertil var indkaldt, da dog Hartvig Hansen i Dollerup efter dne til ham ergangne toldkammerresolution, at Malling som forsvar var anordnet, og da Malling således var afskåren fra i tide at have kunnet frembringe de såvel peremtoriske som dilatoriske exceptioner såvel imod sagen selv som dens anlæg imod vidnernes personer og udsigende, som han vidste havde største grund og føje til, altsammen til skår(?) for cordonens, som han troede, retmæssige sag og kongens deraf flydende ret, så holdt mand det for sin pligt i dag som det første muligt at møde her for retten, at han ikke skulle synes at forsømme sagen, så snart den blev gjort [=> fol. 136b, AO 271] ham bekendt; men nu måtte han indskrænke sig ved at protestere imod det af hr. byskriver Baggesen idag fremlagte forommeldte gæsteretstingsvidnes gyldighed og den derpå grundede og ligeledes her inden idag fremlagte skriftlige deduktion. Han begæred udsættelse til idag 3 uger, som bliver d. 2/2.

Baggesen replicerede hertil, 1) at den producerede stævning viser, at alle rette vedkommende er lovligt stævnet, 2) at hr. løjtnant Steenberg på cordonens vegne er mødt ved tingsvidnets føring, 3) modsiger Baggesen hr. auditør Mallings tilførte, at Hartvig Hansen af amtmanden er blevet notificeret at skulle tilkendegive eller saggive hr. auditør Malling, men ... cordonen, og det inden den i det kgl. reskript(?) af 1777 foreskrevne tid, som var meget knap og kort(?) efter højbemeldte amtmands notifikation til Hartvig Hansen om at måtte anlægge sag i den forstævnte begivenhed. På sådanne grunde påstod Baggesen det producerede modtaget.

Retten modtog de af Baggesen producerede dokumenter, og bevilgede den af Malling begærede udsættelse til 2/2.


136b, AO 271:

Den på fol. 135 tingdagen den 12. janar 1779 ommeldte afsagte dom lyder således:

Dom:

Lars Wiuf i Dollerup har udstedt et gældsbrev den ... januar 1777 på 43 rdl. 56 sk. til Kaj Muusmand i Haderslev, som han tilstår at være ham skyldig; men hverken til tiden eller sidenefter under indkaldelse for amtmanden og søgsmål ved retten er denne betaling sket, mindre noget afbeviselig ... fremkommet. Altså vorder hermed kendt for ret: At Lars Wiuf af Dollerup bør betale til citanten fyrretyve og tre rigsdaler tre mark og otte skilling med lovlig rente ...


137:

1779 19. januar:

Læst en kgl. forordning angående, hvorledes med landstutterier i Danmark forholdes.

Endvidere blev læst:

  1. Laurits Nielsens i Glibstrup pantebrev til Laue Nielsen på Asmildkloster ved Viborg for 40 rdl.
  2. Laus Pedersen Smeds i Ødsted pantebrev til Stephen Hansen i Høllund for 20 rdl.
  3. Poul Prebensens i Høllund afkald til sin fader Preben Hansen og moder Mette Pedersdatter ibidem.
  4. Thomas Andersens i Vesterby pantebrev til Preben Hansen i Høllund for 26 rdl. 4 mk.
  5. Aftægtskontrakt for Jens Jensen Lundmann i Ferup ... på gården nr. 4 ibidem af hartkorn ager og eng 8 tdr. 3 skp. 2 fjd. og skov 2 fjd.
  6. Lauritz Aagaards, bly- og st...tækker ved Kolding, pantebrev på 100 rdl til kommerceråd Danielsen i Kolding.

Hvorefter gæsteret blev sat af kancelliråd Junghans samt by- og rådstueskriver Baggesen udi overværelse af tiltagne 2 testes, Hans Truelsen og Bonde Hansen.

For sr. Niels Buck i Nagbøl mødte rådmand Bahnsen. Auditør Malling fra Haderslev mødte og foreviste i retten den af amtmanden givne konstitution til at forsvare korporal Blomme i denne sag. Han fremlagde i kommission af hr. oberstløjtnant von Gæhler hans egenhændige ... exception imod sagen ... påstår sagen afvist. [=> fol. 137b, AO 273] (Skriften er meget vanskelig; hovedsagen synes at være, at medens Malling påstår både sagen og den ønskede vidneførelse afvist, går Bahnsen ind for det modsatte: påstår stævnemålet, for så vidt de 12 stude angår, antaget og udi retten accepteret og vidnerne derefter påråbt. Retten giver ham medhold. [=> fol. 138].

Og derefter blev de indstævnede vidner påråbt, hvoraf er til stede Christen Olesen, gårdmand i Nagbøl, Jens Nielsen, tjenende Niels Buck i Nagbøl, husmanden Jens Nielsen og hustru Birthe Christiansdatter, ligeledes af Nagbøl samt Christen Buch, sognefogeden i Hjarup.

Christen Olesen blev af rådmand Bahnsen tilspurgt:

  1. Om vidnet ved, at citanten Niels Buch har et indhegnet og indelukket ejendom forsyned med led og lås på Nagbøl mark beliggende? - Vidnet svarede, det er ham bekendt, at sognefogeden Niels Buck haver sådant et enemærke forsynet med led og lås, og er grænsende til Dollerup så vel som Nagbøl marker.
  2. Om vidnet ved, at citatenten Niels Buck derudi havde gående af sin gårds besætning nogle kalve og de 12 stude, som cordonen har opbragt, og hvoraf i særdeleshed korporal Blomme med følge
    Auditør Malling protesterede imod dette spørgsmåls besvarelse, således som det er fremsat, da korporal Blomme alene er opbringeren, og da der kuns efter rettens intgerlocut idag kan føres vidner. - Bahnsen forlangte alene, at vidnet måtte sige sin sandhed på det fremsatte spørgsmål og til sådan ende begærede rettens assistance. Retten imodtog vidnets svar, får så vidt som det kan oplyse og tilkendegive ... ... sandhed i sagen. - Vidnet svarede, at han ikke vidste det anderledes end at have hørt folk så sige.
  3. Om vidnet ved og den 26. oktober sidst har set adskillige egestaver afbrudt af enemærkets gærde og stude natten derforinden af enemærket uddrevet? - Vidnet svarede, det vidste han ikke.

Jens Nielsen, tjenende Niels Buck i Nagbøl (besvarer samme spørgsmål):

  1. ligesom forrige vidne.
  2. at ham er bekendt, at derudi gik 4 små kalve såvelsom de opbragte 12 stude; og ved vidnet, at disse stude og kalve gik udi omvundne enemærke aftenen forud, de om morgenen var borte og opbragt, nemlig de 12 stude.
  3. det vidste han ikke; men han tillagde ... at de 4 kalve blev funden på marken uden for enemærket.

På auditør Mallings forlangende, at retten ville modtage vidnets forklaring, hvor længe han har tjent sognefoged Niels Buck, svarede vidnet, siden sidst afvigte mikkelsdags tider. Videre forklarede vidnet, at ommeldte stude gik i hans husbonds græsning, men forstod ikke at ... give forklaring, hvor stort et ... hørte til hans besætning ... ... ... men det vidste han, at studene tilhørte hans husbond og ikke nogen andenmand der i byen.

Husmanden Jens Nielsen af Nagbøl: [=> fol. 138b, AO 275]

  1. ligesom foregående vidne, dog med tillæg, at enemærket støder til foranførte marker.
  2. det vidste han ikke.
  3. nej.
  4. Endvidere tilspurgte Bahnsen vidnet, hvad der blev foretaget natten imellem den 25. og 26. oktober sidst ... ...  før eller siden efter ommeldte 12 stude blev opbragt. - Vidnet svarede, han vidste ikke videre end, hvad han har forklaret.

Husmand Jens Nielsens hustru Birthe Christiansdatter:

Svarede til de første 3 spørgsmål nej. Det 4. blev frafaldet.

Jens Kjær af Dollerup:

  1. som 1. vidne.
  2. det vidste han ikke.
  3. vidste det ikke.

Og igen fremstod sognefogeden Christen Buch af Hjarup, aflagde sin ed at vidne og sige sin sandhed i denne sag.

Bahnsen begærede, at vidnet måttye give sin forklaring uden nogen foregående quæstion, hvad han om forstævnte 12 stk. stude var vidende. Auditør Malling udbad sig af retten for det første at udforske, hvorvidt dette vidne var beslægtet med cirtanten Niels Buck, og dernæst protesterede imod vidnets svar, for så vidt det måtte gå uden for rettens ... interlocut, hvorom han altså bad at vidnet i ... måtte bliver underrettet således at der ikke ..... ..... - Retten modtog dette vidnes svar, at han er et søskendebarn ... citanten Niels Buck ... ... ... hvad ham er bekendt de forstævnte 12 stk. stude angående, da vidste vidnet hverken af, at studene havde gået i Niels Buchs enemærke, ikke heller at give(?) ... var blevet beskadiget, såsom vidnet bor langt derfra, og hvad samtale vidnet siden har haft med korporal Blomme denne sag vedkommende, da er ... .. ikke heller overensstemmende med det kgl. reskripts lydende. - Udsat til 26/1.


138b, AO 275:

... sidste tingdag og tingfær(?) henhører følgende:

For retten mødte borger Peder Bøgvad af Kolding og fremstillede 2 vidner, Niels Thullesen og Hans Madsen, begge af Øster Gesten, solm vandt og forklarede, at den var bevidst, at en gl. sort ko, dem idag forevist stående udi bemeldte Peder Bøgvads stald og ham tilhørende, at have i Øster Gesten by igennegået den almindelig grasserende kvægsygdom, hvilket de med den aflæggede ed stadfæstede, og Peder Bøgvad begærede det passerede i lovlig tingsvidneform beskrevet.


... Knud Knudsen af Vork under dato 11. maj 1778 [=> fol. 139] pantebrev til Søren Olesen i et hus udflyttet fra Riisgård for 73 rdl. 2 mk.


139:

1779 - 26. januar:

  1. Læst et kgl. skøde for Jesper Christiansen i Gejsing på hartkorn aoger og eng 5 tdr. 7 skp. 1 fjd. 2½ alb. og skov 1 fjd. 1½ alb.
  2. Læst Jens Sørensens i Tågelund pantebrev på 150 rdl. til Søren Jensen i Randbøl.
  3. Læst Jesper Christiansens i Gejsing by pantebrev til kommerceråd Henrik Danielsen for 350(?) rdl.
  4. Forevist kvitteret, betalt Jesper Christiansens pantebrev til Haagen Jørgensen i Jernelund for 200 rdl.
  5. Forevist kvitteret og betalt Jesper Christiansens pantebtev til ... sal. ... Fricks umyndige børn i Kolding for 106 rdl.

Læst Hans Kgl. Majestæts bevilling af 13. nov. 1778, hvorefter studiosus Gotfred Fibiger er beskiket til at være prokurator for alle obeer- og underretter i Danmark.


Efter rettens udmeldelse den 12. januar sidstl. fremstillede Mads Laursen på egne og Peder Madsens vegne de 2 udmeldte dannemænd, Niels Madsen af Ødsted og Anders Pedersen af Høllund, som producerede deres skriftlige forretning, der af dem selv er underskreven og nu blev oplæst og påskreven, til hvilken taxationsforretning de henholdt sig i alle måder efter dens indhold og hver for sig med lovens ed bekræftede at samme efter deres bedste skønnende rettel. og upartisk er passeret, hvorefter de fra retten blev demitteret, og taxationenen lyder således. - Mads Laursen forlangte det passerede i lovlig tingsvidne beskrevet.


Sagen for sr. Hoskier i Store anst contra skræderen Christen Rasmussen ibidem. Rådm. Bahnsen mødte på den førstes vegne; producderede et skriftligt indlæg og indlod sagen under doms afsigt. Christen Rasmussen blev lovdaget til idag 14 dage, og skulle han da ikke til sådan tid fremkomme med lovlig afbevisning mod det forstævnte, bliver sagen optaget til doms afsigelse. Og således beror sagen til 9/2.


139b, AO 278:

For hr. kancelliråd Hansen til Østerbygård mødte rådm. Bahnsen af Kolding med stævning ctr. Niels Sørensen, tjenende i Gamst præstegård, hvorefter Bahnsen iføge den ergangne respektive rettens dom af dato 19. dec. 1775 ligesom og høje respektive landstingsdom af 22. juli 1778 begærede og påstod efter stævnemålets formelding forstævnte u-villige (uvildige) mænd af retten udmeldt til at påskønne og taxere det, som forbem.te domme og stævnemålet omformelder. - Ifølge sådant stævnemål og begæring blev af retten udmeldt 2 uvildige mænd, Niels Andersen og Christen Sørensen Krag(?), begge af Øster Vamdrup, som haver at sammentræde på en imellem dem bestemt dag og tid for efter den ergangne dom at fastsætte på lovlig og billig måde den erstatning, som skovbetjenten Jens Gydesen derefter kan tilkomme. Til hvilken ende originalakten af dommene dem af citanten overleveres til afbetjening og vejledelse, da når de derefter skriftligt haver forfattet det, som disse ... ... og denne udmeldelse pålægger dem, haver de sådant her inden retten idag 14 dage edeligt at bekræfte og afhjemle. - Citanten tager denne udmeldelse beskreven og dennem tilligemed berørte domme betideligt at tilstille, og beror sagen til 9/2.


For Hans Kaltoft af Mejsling mødte rådmand Bahnsen og deklarerede, at hvad den forstvænte hest betræffer, da er på samme betalt 10 rdl. 3 mk. 8 sk. Den øvrige del blev anbuden at betale, hvad dag påæskes. Men hvad betræffer .... forstævnte køer, da lod Hans Kaltoft anbyde, at når sælgeren ved lovligt tingsvidne beviser, at de efter salgets accord havde gennemgået den grasserende kvægsygdom, ville han ikke alene betale den udlovede sum, ... ... men endog de omkostninger, som dette søgsmål har bidraget; men i tilfælde af, at dette gjorte anbud af Citanten ikke skulle vorde modtagen, er densaggivne nødsaget ifølge et erholdet tingsvidne fra Tyskland at begære sagen udsat i 4 uger til kontrastævnings udtagelse. På citanterne Knud Nielsen og Niels Knudsens vegne mødte byskriver Baggesen af Kolding og henholdt sig til den af contracitanten for amtmanden gjorte tlståelse om det forstævnte kravs rigtighed. - Baggesen modsagde, at citanten har gjort mindste løfte eller .... med contracitanten om at bevise, at de ham solgte køer har gennemgået den grasserende kvægsygdom og provokerede contracitanten til at bevise sådant ... Baggesen måtte ærbødigt tilkendegive retten, at contracitanten har haft opsættelse siden den 20 oktober a.p. uden at fremme noget på sin side, hvorfor Baggesen er beføjet at protestere imod videre anstand [=> fol. 140]. - Den begærede anstand blev bevilget anele for denne gang. Og når Hans Kaltoft derefter ikke skulle beviseliggøre det, han formener, kan han forvente at blive anset for den tid, han haver brugt unyttigt til sagens ophold og rettens tidsspilde. 23/2.


140:

Sagen anlagt af Maren Frederiksdatter i Gesten contra hendes søn Frederik Thomsen i Lille Anst. Hendes antagne lavværge Jens Lassen fra Hundsbæk producerede ydmygt sit indlæg. På sønnens vegne mødtge prokurator Fibiger af Snoghøj og fremlagde et kgl. forundt beneficium pauperitatis til denne sags udførelse samt en kopi af en kgl. befaling til amtmanden om at beskike bemeldte Frederik Thomsen en prokurator i denne sag, hvorpå var skrevet amtmandens egenhændige konstitution til prokurator Fibiger, der begærede opsættelse i 4 uger. - Jens Lassen begærede de 2 mænd, Thomas Skiødt af Glibstrup og Hans Nielsen af Refsing, som begge ved retten er til stede, måtte med lovens ed stadfæste deres under 15. sept. 1778 meddelte skriftlige påtegning på rekvisitionen, hvilken for dem blev oplæst og af dem ensstemmende tilstået og med lovens ed bekræftet, [=> fol. 140b, AO 279] hvorefter de fra retten blev demitteret. 23/2.


140b, AO 279:

For den kongelige pandtsvend Hans Krog samt selvejerbønderne Ole Pedersen, Ole Jensen Enemærke og Niels Jensen, alle af Nørre Bjert mødte rådm. Bahnsen af Kolding og prodcerede 1) amtmandens ... genpart af rentekammerets resolution, hvorved denne sag er bevi.lget fremmet ved lands lov og ret, 2) et stævnemål contra landinspektør Wesenberg af Nørre Bjert. - Men før end dokumenterne blev antaget af retten, blev Wesenberg og hr. løjtnant Mülius af retten påråbt for at erfare, om de måtte have noget lovgrundigt til lerindring imod dokumenterne óg den forstævnte sag i sig selv. Men da ingen af dem var til stede, blev dokumenterne modtaget.

Af de indstævnte vlidner var allerede til stede sognefogeden Laurs Jensen fra Lindeballe, som ern af de forhen brugte 2 boniteringsmænd. Han blev af Bahnsen tilspurgt:

  1. Om han som boniteringsmand udi året 1773 havde været med for at bonitere Nørre Bjert bys marker? - Vidnet svarede ja.
  2. Om vidnet ... hørte oplæse eller til efterretning give nogen kundskab om nogen forening imellem bemeldte bys mænd, hvorefter samme enten skulle boniteres eller udskiftes eller og om de uden sådan dem ubekendte forening boniterede marken efter dens forefindende? - Vidnet svarede nej, han var ikke nogen gl. forening bleven bekendt af år 1769.
  3. Om ved den skete bonitering på bem.te bys markers skov såsom Hestholm, hvorudi hver mand skal have sine skovskifter, er efteer træernes beskaffenhed sket nogen bonitering eller videre følge. - Vidnet svarede nej, der skete ingen bonitering i Hæsthave, hverken skov eller græsning.

Udsat til 2/2.


141.

Derefter blev gæsteretten sat i følgende sager:

Sagen for sognefogeden Niels Buch af Nagbøl. Bahnsen begærede, at det sidste tægtedag udeblevne vidne Erik Koch, gårdmand i Nagbøl, måtte afhøres.

Om han ved, at de fra Niels Buch af cordonen opbragte og til Kolding indførte 12 stk.stude har gået og været udi græsning udi bemeldte Niels Buchs enemærke, som befandtes indhegnet, udi følge med 4 kalve tillige, dagen før opbringelsen skete og forhen? - Vidnet svarede ja, at han ved og er bekendt, at de samme 12 stude som hertil blev indbragt, dagen før og forhen har gået i græs udi Niels Buchs enemærke, som er indhegnet samt med led og lås forsynet. Og har tillige gået på samme tid 4 kalve.

Hr. auditør Malling tilspurgte vidnet,

  1. om han vidste, at de foranførte 12 stude var Niels Buch tilhørende. og hvorefter han ved sådant, samt om de var forsynede med Niels Buchs eget mærke brænde eller andet tegn? - Vidnet svarede, at han holdt for, at var Niels Buchs egne stude, siden de gik inde udi hans enemærke og græsning, og at han havde vedkendt sig samme; men hvadenten disse 12 stude var mærket brændt eller deslige, det vidste han ikke.
  2. Hvor længe Niels Buch havde ejet disse 12 opbragte stude? - Vidnet svarede, det vidste han ikke.
  3. På hvad tid af dagen som studene om aftenen sildig vidnet havde været  ved Niels Buchs enemærke, hvor vidnet siger, at studene gik? - Vidnet svarede, han vedblev at have set studene i enemærket at gå dagen før de opbragt, men han erindrer sig ikke, hvad tid sådant var på dagen, enten formiddag, middag eller aften.

Bahnsen producerede generaltoldkammerets skrivelse af 22. dec. til amtmanden med højsammes påtegning af 25 ejusdem. Producerede dernæst en af den tid konstituerede tolder Jonas Wissing udgiven kopi af den angivelse(?), som er sket om forstævnte opbragte 12 stk. stude citanten sognefogeden Niels buch tilhørende. Bahnsen begærede, det passerede måtte i tingsvidneform blive citanten sognefoged Niels Buch meddelt og sagen opsat til den 15/2.


Gæsteretten blev videre kontinueret efter forlangende af Morten Nielsen i Schudstrup (Skudstrup), sat og betjent af hr. [=> fol. 141b, AO 281] kancelliråd Junghans og den til samme vedkommende høje øvrighed autoriserede sætteskriver Schyberg af Kolding med testes Hans Truelsen og Bonde Hansen, hvor da passerede som følger:
Den for skriveren erholdte konstitution blev produceret og begæret læst og påtegnet til den forventende akts indlemmelse.

For bemeldte ret mødte for Morten Nielsen i Skudstrup hr. byskriver Baggesen af Kolding. For at legitimere årsagen til deres forlangende fremviste han en kopi afskrevet af  Morten Nielsen af det kgl. generaltoldkammers pro memoria af dato 12. dec.  til amtmanden med højbemeldte herres den givne påtegning, ved hvilken citanten er befalet imod huzarcordonen eller posteringen i Kolding at påtale en af posteringen den 15. sept. sidst gjort anholdelse af 3 citantens besætning heste.

På husar Friderik Hansen Thidemanns vegne og ingen andens vegne mødte auditør Malling og for ham alene antog stævningens lovlige forkyndelse. (Malling finder et eller andet i dokumenterne, vistnok at sagen er anlagt for sent i forhold til amtmandens befaling, så at han kan påstå sagen afvist.) - ... måtte kortelig replicere, at [=> fol. 142] den ... producerede ... toldkammer pro memoria tydeligt viser, at det er imod husarposteringen, citanten skal anlægge sag, og ikke imod husar Thidemann, som er anført at have gjort anholdelsen. Baggesen anfører bl.a., at citanten som en enfoldig bonde, der ikke har været den kgl. resolution af 27. januar 1777 bekendt, har villet længe før gjort denne sag anhængig ved hans værneting. [=> fol. 142b, AO 283]

Retten, som haver anhørt hr. auditør Mallings indsigelse og hindring imod bonden Morten Nielsen af Skudstrup under Haderslevhus amt hans forstævnte sags fremgang, måtte derimod tage udi betragtning i henseende til den liden forskel, at amtmand de Hoffmann ikke direkte har bekendtgjort denne bonde generaltoldkammerets resolution af 12. december sidstleden og den derudi forelagt tid, men derimod ladet ham sådant vide igenne, amtmand hr. geheimeråd Klingenberg den 18. december, dernæst hvis bekendtgørelse for bonden vel(?) kan erfares, men ikke just, når samme er sket.  Og derfor påtog retten sig ikk4e det ansvar imod Hans Majestæts allernådigeste vilje, at hans undersåtters ret må komme for lyset, enten at afvise stævnemålet, som af bonden er udtaget i sagen, eller hans sag derefter lovligt at fremme, som var at føre ham i større og flere be... end han ved sin enfoldighed og ... ... Altså blev stævning m.m. antaget , læst og påskrevet.

Baggesen producerede en attest forfattet arf Christen Thomsen, Niels Christensen, Johannes Sørensen og Jens Pedersen, alle af Skudstrup ang., at  de 3 bæster er af citantens gårds besætnings bæster. Den bekræftes med ed af Christen Thomsen, Niels Christensen og Jens Pedersen. Den lyder således fol. 143. De forklarede, at Skudstrup er en by i Haderslevhus amt sønden det [=> fol. 143] kgl. toldskel beliggende, og støder deres mark og enge til toldskellet, som efter deres tøkke kan være fra byen til toldskellet en ½ til en hel fjerdingvej; men over toldskellet går ikke deres jorder. - Baggesen havde ikke videre til vidnerne. - Malling udbad sig vidnernes svar på efterfølgende: Om ævret var opgivet, da hestene blev optaget, om de så, hvor Morten Nielsens fader hentede hestene, da han blev anholdt, samt om det var i pløjningen eller i møgnings(?) tid - Vidnerne svarede, ævret var opgivet hos dem, og de pløjede den tid til rug, men de så ikke, hvor Morten Nielsens fader hentede hestene. Endvidere på auditør Mallings forlangede forklarede disse vidner, at toldskelåen, som støder til deres mark, er nogle steder bred og dyb, andre steder smal og lav i vandet, hvilket er tilsyne(?) for enhver. - Baggesen begærede sagen opsat til 15/2.


143:

Den formeldte producerede attest lyder således:

(Stempelmærke nr. 2 til 6 skillling)

At de trende bæster, en skimlet, en sort og en sortebrun, som af de 2 husarer, der er indkvarteret i Fårkrog, fra Morten Nielsen i Skudstrup hans fader Niels Mortensen ibidem er optagen eller opbragt og indført til Kolding, er virkelig bem.te Morten Nielsens egne bæster og ham alene(?) ilhørende, dette kan vi så meget mere attestere, som vi ved, at han har brugt og haft samme til sit arbejde, og hans fader hentede dem fra græsset, da de blev ham frataget. Til bekræftelse under vore hænder, Skudstrup, den 18. september 1778.
Christen Thomsen, Niels Christensen, Johannes Sørensen, Jens Pedersen
At Niels Cristensen, som haver dette underskrevet, er ej alene beediget fæ-opsynsmand, men endog med alle de w øvrige undeskrevne gårdbesiddere i be.te Skudstrup, dette attesteres hermed. Hygum d. 20. januar 1779, ... Daue.


1779 - 2. februar:

Hvor da blev læst:

  1. Niels Christensen Nyegaard i Plauborg (Plagborg) i Grindsted sogn pantebrev på 25 rdl. til Christen Jensen i Hulmose, Hoven sogn.
  2. Forevist kvitteret og tilstået udi pantebogen udslettet Hans(?) Caspersen i Sønder ... pantebrev for 147 rdl. til hr. kammerråd Richter(?) i Fredericia.
  3. Forevist kvitteret ... Søren Nielsen i Gamst pantebrev til Fredericia hospital på 143 rdl.

143b: AO 285

Læst en kgl. plakat ang., at ingen må passerede igennem den i anledning af kvægsygen troken (trukne?) cordon mellem hertugdømmet Slesvig og Nørrejylland uden ved de 3 steder Kolding, Foldingbro og Gredstedbro med videre.


Sagen for 4 af Nørre Bjert bys beboere contra hr. landinspektør Wisenberg (Wesenberg) ibidem. - Bahnsen begærede udeblevne vidner påråbt. Fremstod da Christen Hansen af Nørre Stenderup. Han skal besvare de 3 spørgsmål, som blev stillet til næstforhen førte vidne:

  1. ja.
  2. Dem var og blev ikke noget bekendt ang. omspurgte forening, og derfor skete bonitgeringen uden at have sådant et dokument til vejledning eller at følge.
  3. nej, der skete ingen bonitering, hvad skovskifter angik, men enhver sk,ulle beholde den skov, som deres gårde og steder tilhørte.

Wesenberg og løjtnant Miller var ikke mødt. - Bahnsen begærede tingsvidnet sluttet.


Sagen Peder Poder i Bække ctr. Albrecht Fugl på Oksviggård udsat til 16/2.


For retten fremkom Niels Christensen af Store Anst og fremlagde amtmandens resolution, hvorefter forlanges 4 uvildige mænd udmeldt til at taxere og til penge årligt at ansætte den græsningslod, som skoleholderen i Anst kan tilkomme og er berettiget at nyde til sine kreaturer. Samme blev påtegnet og lyder således. Udmeldt blev efterskrevne 4 dannemænd af Lejrskov sogn og by: Iver Hansen Koed, Jens Knudsen, Hans Jaarup og Mads Clemendsen, som alle på en bestemt dag udi lodsejernes overværelse haver at foretage denne taxation og samme skriftligt forfatte samt her inden retten i dag 14 dage edeligt at afhjemle, da denne udmeldelse til den ende tages beskreven og dennem tetidelig at tilstille.


Hvorefter en gæsteret blev sat udi den af Hartvig Hansen i Dollerup anlagte sag imod husarcordonen i Kolding, af sædvanlige dommer, skriver og testes, hvor da mødtge hr. auditør Malling på cordonens vegne, som foreviste retten det kgl. generalitets og kommissariatskollegii til ham ergangne pro memoria af 30. passato, hvorefter befalet, at der i denne sag skal afhøres huzaren under krigsforhør og ret, og i sådan anledning måtte forlange [=> fol. 144] denne sags anstand til den 15. febr.


144:

1779 - 9. februar:

Læst:

  1. Aftægtskontrakt af Peder Larsen i Ferup til sin fader Lars Pedersen og hustru ibidem.
  2. Dorthe Jensdatter, sal. Jørgen Thomsens enke i Gelballe, hendes skøde på et hus ibid. til Niels Hansen i Gelballe.

Efter udmeldelse fra retten idag 14 dage udi en sag, som  ved ober- og underretten er påkendt imod Niels Sørensen tjenende i Gamst præstegård, fremkom for retten Niels Andersen og Christen Sørensen Krag, begge boende i Øster Vamdrup, som fremlagde deres forfattede skriftlige forretning af gårs dato, der for dennem blev oplæst, påskreven og lyder således. Sammes indhold de begge ensstemmende erklærede at have efter den bedste indsigt og skømnnende således ... som anført er ved hver post, og derpå aflagde lovens ed, hvorefter ikke videre var til dem og altså fra retten blev demitteret. - Hr. rådmand Bahnsen mødte for hr. kancelliråd Hansen til lØsterbygård og hans skovbetjent Jens Gydesen og begærede, at de af de 2 uvildige mænd idag fremlagte 2 domsakter samt den ... forretning af de benævnte mænd måtte blive udlånt i henseende til dommeren(?) om mændenes forretning beskreven meddelt for derefter yderligere at formere(?) påstand for øvrige omkostninger udi sagen og udi sådan hensigt begærede Bahnsen sagen udsat til idag 8 dage, den 16/2.


Sagen sr. Hoskier af Store Anst ctr. Christen Rasmussen Skræder af Store Anst. Bahnsen indlod sagen under dom. 2/3.


I sagen svævende mellem hr. Feveille i Vejle tillige med 3 fæstere af et ham tilhørende hus ibidem og imellem nogle bemeldte bys selvejergårdmænd mødte for retten på gårdmændenes vegne prokurator Fibigers fuldmægtig Friis fra Snoghøj og foreviste sin principalt [=> fol. 144b, AO 287] på kontraparternes vegne forfattede konstrastævning. For de saggivne mødte birkedommer Meden. Opsat til 2/3.


144b, AO 287:

For Mads Nielsen af Lejrskov Højrup mødte hr. rådm. Bahnsen med stævning ctr. Niels Hansen i Dons. Han producerede den imod Poul Hansen og Johannes Jørgensen i Ågård ergangne dom med vedhæftede indførselsforretning samt auktionsforretningen in forma beskreven på bemeldte 2 mænds ejende. Producerede herredsskriverens attest i henseende til, at bemeldte Poul Hansens gårds påhæftede gæld. Som yderligere legitimation af den specielle regning given til amtmanden over Mads Nielsens fordring til Niels Hansen foreviste Bahnsen kancelliråd Junghanses 2 regninger oh endvidere herredsskriverens 2 dito for auktionssallarium. ... kvitteringsbøger ... lovligt bevist den forstævnte summa 57(?)  rdl. 1 mk. 12 sk., hvortil kommer auktionsforretningens bekostninger og sagsomkostninger. Han indlod sagen uder dom. - Den saggivne Niels Hansen blev påråbt, og det tre gange. Han var ikke mødt og blev forelagt at møde 23/2.


1779 - mandagen den 15. februar

blev en continuationsgæsteret sat og betjent af hr. kancelliråd, by- og herredsfoged Hans Junghans samt by- og herredsskriver Rasmus Baggesen, item sædvanlige testibus Hans Truelsenog Bonde Hansen udi sagen anlagt for Niels Buch i Nagbøl contra husarcordonen i Kolding. Bahnsen producderede et skriftligt indlæg. Auditør Malling begærede opsættelse i 14 dage. 1/3.


1779 - mandagen den 15. februar

udi sagen for Hartvig Hansen i Dollerup contra den kgl. beskikkede huzarcordon i Kolding blev en continuationsgæsteret sat. Auditør Malling mødte og producderede en contrastævning til nærmere vidnesbyrds aflæggelse af de af Hartvig Hansen allerede den 13/12 førte vidner i sagen. [=> fol. 145b, AO 289] Retten påråbte vidnerne. De var ikke mødt, blev forelagt at møde idag 8 dage kl. 10. 22/2.


145b, AO 289:

1779 - tirsdagen den 16. februar:

Læst 1) kgl. skøde for Niels Nielsen i Mejsling på brugende  hartkorn ager og eng 4 tdr. 2 fjd. 2 alb. og skov 1 fjd. - 2) Laurs Eriksens i Gesten pantebrev på 20 rdl. til hr. provst Tetens i Ribe.


Efter begæring af sognefogeden Christen Buch i Hjarup og øvrige bymænd, at dem her for retten måtte udmeldes 4 upartiske dannemænd til at syne og granske samt om muligt i mindelighed at afgøre den dispute, som svæver mellem dem og beboerne i Ødis under Haderslevhus amt angående sam... grænsende(?) markskels hegn og lukkelse, bliver udmeldt gårdbeboerne sognefogeden Lars Terpager og Stephen Jepsen af Skanderup, Rasmus Poulsen og Hans Andersen af Seest, som indfinder dem på åstedet den 20. februar førstkommende om formiddagen for udi lodsejerne på begge sider deres nærværelse at syne, granske, ... ermeldte markskelstrrid, da dertil formodentlig ... 4 udmeldte mænd fra Haderslevhus amt og såfremt  forening ikke skulle ske herudi, til en bestandig regel hver de deres forretning således skriftligt at forfatte, som de samme her inden retten idag 8 dage edeligen kan afhjemle. Denne udmeldelse tager rekvirenterne beskreven og blesørger alle vedkommende betidelig bekendtgjort.


Læst den af stiftets høje øvrighed for år 21778 under dato Oddense og Ribe den 27. og 28. januar sidst forfattede kapitelstakst.


Sagen for Peder Poder i Bække contra Albrecht Philup Fugl på lOksviggård. Kontinuationsstævning. 16/3.


I sagen for kancelliråd Hansen til Østerbygård mødte Bahnsen; producerede en beregning. [=> fol. 146]. - Niels Sørensen var ikke mødt. Tingsvidne.


146:

For selvejer Iver Christensen af Mejsling mødte byskriver Baggesen. Stævning til tingsvdnes føring imod Hans Kaltoft i Mejsling. - Der føres vidner:

Jens Jensen, forhen tjenende Hans Kaltoft i Mejsling:

  1. ja.
  2. ja.
  3. ved, at han så og hørte det, at Hans Kaltoft ikke alene slog Iver Christensens hustru i øre dask med sin hånd, men endog skældede hende for en karnalie.
  4. Så, at Iver Christensen derefter gik ind til Hans Kaltoft; men da vidnet var ... gården og ikke i stuen, vidste han ikke, hvad der passerede.

Videre havde byskriver Baggesen ikke til dette vidne, men før end han fra retten blev demitteret, påråbtes Hans Kaltoft 3 gange, men han var ikke mødt.

Peder Bertelsen og Christen Nielsen, begge gårdbeboere i Mejsling:

1) ja. - Til 2) svarede Christen Nielsen, at han så Iver Christensen at komme ind til Hans Kaltoft i al skikkelighed; det samme så og det andet vidne, og begge havde hørt dem i mundklammer sammen; så og hørte sige, at Ivers hustru var bleven slagen af Hans Kaltoft, da de udi sådant ærinde var begæret af Iver Christensen at være ham følgagtig derhen. Og vidnede Ch risten Nielsen, at Hans Kaltoft i vrede slog Iver Christensen på øret; men det andet vidne observerede ikke sådant, da han vendte sig til vinduet; men de begge iblandt andre ubekvemsord hørte og erindrede sig, at Hans Kaltoft kaldte Iver for Eenøje, fordi han haver skade på det ene øje. [=> fol. 146b, AO 291]
Baggesen begærede de udeblevne vidner, Jørgen Mogensen og hustru af Vork forelagt at møde idag 14 dage til lovlig tid. 2/3.


146b, AO 291:

Efter rettens udmeldelse den 2/2 fremstod Hans Jensen, Jens Knudsen og Mads Clemmendsen, alle af Lejrskov sogn, som producerede deres skriftlige forretning af 11. hujus, som de oplæste og hver for sig med lovens ed stadfæstede. Beboerne af Anst begærede det passerede i lovlig tingsvidneform beskrevet meddelt.


(Stempelmærke nr. 2 til 6 skilling)
Quæstioner:

  1. Om vidnet ikke mandagen den 25. januar sidst vr hos Hans Kaltoft i Mejsling i hans hus og stue?
  2. Om vidnet omspurgte tid så, at Iver Christensens hustru i Mejsling kom ind til Hans Kaltoft og hørte hende tale i al skikkelighed med ham angående tilgodehavende penge for en hendes mand afkøbt hest?
  3. Om vidnet omspurgte tid og sted hørte og så, at Hans Kaltoft tiltalte Iver Christensens hustru uden dertil given årsag med skælds- og ærerørige ord, og hvilke ord? samt i vred hu slog hende over øret, og hvorledes i øvrigt begegnede hende.
  4. Om vidnet i 1. spørgsmål omspurgte tid og sted derefter så Iver Christensen af Mejsling selv komme ind til Hans Kaltoft og i skikkelighed tale med ham ang. den imod hans  hustru udøvede voldsomme medfart, og om Hans Kaltoft ikke da tiltalte Iver Christensen med uanstændige ord og i vred hu slog ham på øret, og hvorledes i øvrigt begegnede ham?

Fremlagt i tingsvidnesagen for retten på Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting i Kolding tirsdagen den 16. febr. 1778. H. Junghans, P. Schyberg som konstitueret skriver.


1779 - mandagen den 22. februar

blev på Kolding by tingstue gæsteretten continueret i sagen for Hartvig Hansen i Dollerup contra den kgl. beskikkede huzarcordon i Kolding ved dommeren hr. kancelliråd Junghans, den konstituerede skriver Peder Schyberg med testes Hans Truelsen og Bonde Hansen, alle af Kolding.

Auditør Malling afhører vidner.

  1. Om vidnet var eller er bosat i Nagbøl, da korporal Blomme den 19. nov. optog 9 stude for Hartvig Hansen i Dollerup, samt om vidnet var nærværende, da optagelsen skete? - Vidnet ,svarede, han var ikke bosiddende, men tjener Hartvig Hansen som avlskarl. [=> fol. 147] og var han ikke nærværende på det sted, hvor de omspurgte 9 stk. stude blev optaget, men dog så nær på marken, at han kunne se disse stude blive taget af korporal Blomme, da der imellem, hvor de gik og vidnet var, var et gærde.
  2. Om vidnet så, hvorfor de ommeldte stude blev optaget? - Nej, men han så, de blev optaget i Laurits Wiufs toft i Dollerup.
  3. Da denne toft skal ligge langt fra toldskellet og være indhegnet til alle sider, så spørges, om deet sådant forholder sig, og om indhegningen den tid, studene blev optaget var overalt ubeskadiget eller hel? - Den omspurgte toft er ikke langt fra toldskellet, men så vidt han nu kan besinde(?) og erindre, kan den være et par hundrede skridt derfra. Vidnet har ikke agtet efter toftens indhegning, men efter den omspurgte tid i november måned var den til fæles græsning med tilstødende jorder i ævrets opgivelse.
  4. Om denne toft er indhegnet med gærder eller med grøfter? - Vidnet har ikke agtet derefter, men dog set nogen gærder derved at være sat.
  5. Om Hartvig Hansen har nogen indgærdet eller nogen indgrøftet ejendom tæt ved denne toft beliggende, samt om den er på syndre eller nørre side af toldskellet, hvorfra og igennem han kan gå eller ... til sin gård? - Hartvig Hansen har indgærdet og indgrøftet ejendom ved den omspurgte toft beliggende på den søndre side af toldskellet, hvorfra han kan komme til sin gård; så og igennem omspurgte toft, når ævret er opgivet.
  6. Om han fra den yderste nordligste ende eller yderste nordvest eller nordøst kan drive med stude igennem toften til sin gård? - Dertil vidste vidnet ingen forklaring at kunne give.
  7. Om Hartvig Hansen i Dollerup skulle igennem Laurits Wiuft toft for at komme til sin gård med studene? - Når tofterne om sommeren ligger under indhegning og fredning, kommer Hartvig Hansen ikke igennem Laurits Wiufs toft til sin gård enten med stude eller andet kvæg, men sådant kan ske, når ævret er opgivet, da der ikke agtes så nøje på hegn og fredning efter den tid.
  8. Om Hartvig Hansen og Lars Wiuf da, efter at ævret er opgivet, plejer at jævne eller nedgrave grøfterne om deres tofter enten overalt eller visse steder? - Nej, det gjorde de ikke, men åbningen af disse tofter sker af kreaturerne, når ævret er opgivet.
  9. Om da ikke, især før Hartvig Hansens 9 stude blev optagen, er på nogen af forbemeldte 2 tofter gjort åbning med hænder eller og efter at studene var optagne? - Vidnet vidste det ikke.
  10. Om Dollerup og Skanderup marker ligger sønder eller norden for toldskellet? - Såvel Dollerup om Skanderu marker ligger sønder for toldskellet, men Dollerup by har og jord norden for toldskellet.
  11. Om vidnet så Hartvig Hansen den tid, studene blev optaget, om Hartvig Hansen var hos studene, og om han ikke havde sine helligdagsklæder på, støvler på benene og stok i hånden? - Han så Hartvig Hansen være ved studene, da samme blev optaget, men han havde sine sædvanlige klæder på; om han havde støvler eller træsko på benene, erindrede vidnet ikkel Stok havde han i hånden, som han altid går med, om han endog går til sine naboer.
  12. Om han selv drev studene, da de blev optagne, og hvorhen, om igennem Lars Wiufs toft [=> fol. 147b, AO 293] for at komme til sin gårdm samt om han ej kunne komme anden vej til sin gård end gennem bemeldte toft? - Vidnet har forklaret, at Hartvig Hansen var hos studene, da de blev optaget, og så vidt vidnet ved, ville hente dem til sin gård igennem lars Wiufs toft, som er beliggende ved hans egen toft.
  13. Om der på Hartvig Hansens og Lars Wiufs tofter, neml. de som vidnet har omvunden, er gjort nogen reparation på grøfterne, efter at Hartvig Hansens 9 stude er optaget? - Formedelst ....s bekvemmelighed er der for nogen dage siden begyndt med reparationshegning på Hartvig Hansens omvundne toft; men hvad Lars Wiufs toft i så henseende angår, ved vidnet ikke.

Baggesen spurgte vidnet:

  1. Om omvundne Laus Wiufs og Hartvig Hansens tofter ikke støder lige på og til deres påboende gårde i Dollerup, og om disse tofter ikke hører under bemeldte deres gårdes hartkorn beliggende i de 4 sogne under såkaldt friheds distrikt? - Ja.
  2. Om vidnet ved, at der var hul på hegnet imellem Lars Wiufs og Hartvig Hansens tofter, da Hartvig Hansens 9 stude blev anholdt af korporal Blomme, således at creaturer på den tid kunne gå derigennem frem og tilbage? - Vidnet svarede, at der var hul på hegnet imellem disse omspurgte 2 tofter den tid, da de 9 stude blev anholdt, således at derigennem kunne kommes frem og tilbatge med kreaturer. Videre forklarede vidnet, at hegnet imellem ... tofter er dels med grøft og dels med gærdsel, ligesom(?) grunden dertil falder, da noget deraf er sie(?) og blød.

Niels Hansen af Dollerup. Malling stiller ham de samme spørgsmål som til Hans Knudsen:

  1. Da de omspurgte stude blev anholdt, tjente vidnet, ligesom endnu, Hartvig Hansen; men han så ikke stedet, hvor de l9 stude af korporal Blomme blev optaget.
  2. nej.
  3. Lauritz Wiufs toft er nær ved toldskellet, og om sommeren er den indhegnet; men på den tid, studene blev taget, var der et huys på hegnet mellem Hartvigs og Laurits Wiufs tofter.
  4. hegnet består af noget med gærdsel og noget med grøft.
  5. Hartvig Hansen har sin indgærdede toft tæt ved, som ligger på søndre side toldskellet, og hvorfra han kan komme af og til sin gård.
  6. Så vidt vidnet ved og erindrer, kan der ikke fra de kanter drives med stude igennem tolften.
  7. Det behøver han ikke, men kan ske, når ævret er opgivet og der kan komme hul på hegningen.
  8. nej, det sker ikke med forsæt.
  9. det vidste vidnet ikke.
  10. svarede ligesom 1. vidne.
  11. vidnet var ikke til stede, da studene blev anholdt, men på den dag så han, at hans husbond havde på en grå kjole af hjemmegjort(?) tøj, som han og går med om hellige dage, men har og bedre klæder, og da vidnet så ham om dagen, havde han støvler på og stok i hånden, hvilken stok han går med, når han går ud.
  12. det så og vidste vidnet ikke.
  13. lige som forrige vidne.

Baggesen stillede vidnet de samme to kontraquæstioner som til første vidne. Han besvarede dem begge lige som det først afhørte vidne. [=> fol. 148]

Iver Pedersen af Dollerup (besvarer først Mallings spørgsmål):

  1. På den tid tjente vidnet Laurs Wiuf, men var ikke nærværende, da studenes optagelse skete.
  2. nej.
  3. Lauritz Wiufs toft er ikke langt fra toldskellet og har sin indhegning om sommeren, men på den tid, studene skal være taget, var der hul på hegnet imellem Laurs Wiufs og Hartvigs tofter.
  4. der er både grøfter og gærder.
  5. svarede som næstforrige vidne.
  6. ja.
  7. han kan drive igennem L. Wiufs toft og skulle derigennem, siden der er morads i hans egen toft.
  8. nej.
  9. nej, der var hul, før studene blev optaget, på den nordre ende af hegnet imellem tofterne ud til toldskellet.
  10. ligger sønden for toldskellet.
  11. nej, han så ham ikke.
  12. så og vidste det ikke.
  13. nej, det vidste han ikke.

Baggesens spørgsmål:

Vidnet svarede til 1) og 2) lige som forrige vidne. I anledning af vidnets svar på 7. spørgsmål fandt Baggesen sig beføjet til at spørge vidnet for det 3. om det af vidnet omvundne morads i Hartvig Hansens toft ligger oppe ved gården, eller hvor langt nede i toften, samt om det af vidnet omvundne hul på hegnet ier søndemn for bemeldte morads og imod gårdene. - Vidnet svarede, moradsen ligger neden i Hartvigs toft til toldskellet, og det omvundne hul på hegnet var sønden for bem.te. morads.

Jakob Olesen af Nagbøl (svarer på Mallings spørgsmål):

  1. at han såvel den omspurgte tid som endnu tjener i Nagbøl; og var han ikke nærværende den tid, de 9 stk. stude bnlev optaget af korporal Blomme.
  2. nej.

Auditør Malling renoncerede(?) på de øvrige spørgsmål til dette vbidne, men derimod tilspurgte ham, hvad tid den 19. opv. da Hartvig Hansens 9 stude var optaget, han vidnet var i Dollerup. - Vidnet svarede, på den dag, de 9 stude blev optaget, var vidnet ikke i  Dollerup, ikke heller om aftenen.

Baggesen tilspurgte vidnet alene, om vidnet ikke så de anholdte stude, da de kom tilbage fra anholdelsen i Kolding, og om vidnet ikke havde set de samme stude straks før anholdelsen på Hartvig Hansens stald. - Auditør Malling henholdt sig til sin stævning, der viser, at han alene har stævnet om ... stedet og dets beskaffenhed, hvor og da studene blev anholdt, og ingenlunde om, hvad der ved toldkammeret eller, efter at studene er kommet, er passeret, og ikke hvor studene før deres optagelse haver været eller efter at det skete. Malling måtte derfor protestere imod dette spørgsmåls besvarelse, som ganske og aldeles gik uden for hans stævning, og lige så lidet, som Malling efter sin stævning selv kunne fremkomme med sådanne spørgsmål, meget mindre kunne Hartvig Hansen gøre det, nu da sagen var Malling overladt til at frembringe [=> fol. 148b, AO 295] korporal Blommes forsvar og søge oplysning ene og alene om de poster, som han troede at kunne udgøre noget til at vise konfiskationen retmæssig.

Baggesen henholdt sig til stævningen, som viste, hvad der er stævnet for, nemlig Hartvig Hansens studes anholdelse af korporal Blomme, og nævner endogså i stævningen at ville have vidnernes udsigelse og forklaring om adskillige poster sagen vedkommende; så troede Baggesen, at dens besvaring ikke blev nægtet; men da samme faldt hr. auditør Malling så modbydelig, og baggesen desuden havde fuldstændig bevis på Hartvig Hansens uskyldighed i nogen slags toldsvig med de anholdte stude, så frafaldt Baggesen spørgsmålets besvaring.

Peder Hansen af Dollerup (besvarer Mallings spørgsmål):

  1. at den tid, de forstævnte 9 stude blev anholdt, tjente vidnet Hartvig Hansen ligesom og endnu, men var ikke nærværende, da optagelsen skete.
  2. nej.
  3. toften ligger lidt fra toldskellet. Til det øvrige af spørgsmålet vidste vidnet ikke.
  4. toften er indhegnet med gærder, så vidt han ved.
  5. har en toft ved sin gård, ligeledes ved Lars Wiufs, og kan Hartvig Hansen fra sin gård i toften køre og drive.
  6. ja, der kan drives igennem tolften og over moradset, som kan bære kvæget.
  7. det kunne han kikke vide, da han ikke kendte marken så nøje.
  8. nej, det vidste han ikke.
  9. nej, det vidste han ikke.
  10. ligger sønden for toldskellet.
  11. så ikke Hartvig Hansen ved studene, da de blev taget, men erindrer sig, at han den dag havde sine daglige klæder på, en grå vadmels kjole, støvler på benene og stok i hånden.
  12. det vidste han ikke.
  13. på Hartvigs hegn i hans toft, som støder til Laurs Wiufs er gjort forbedring i forrige uge.

På Baggesens spørgsmål svarede vidnet:

  1. at tofterne støder til deres gårde og er beliggende dertil; men om frihedsdistrkit vidste han ikke.
  2. at der var hul på hegnet imellem disse to tofter, da de 9 stude var bleven anholdt, således at kreaturer på den tid kunne gå frem og tilbage.

Auditør Malling begærede dette tingsvidne sluttet og beskreven meddelt samt sagen til videre vidneførelse udsat i 14 dage til d. 8/3.


148b, AO 295:

1779 - mandagen den 22. februar

blev efter forlangende af selvejerbønderne sognefogeden Knud Jensen og Bertel Pedersen af Påby en gæsteret sat og betjent af kancelliråd Junghans samt den til samme konstituerede skriver Peder Saabye med testes Hans Truelsen og Bonde Hansen, alle af Kolding. [=> fol. 149]

Byskriver Baggesen mødte på vegne af selvejerbønderne Knud Jensen og Bertel Pedersen af Påby. Foreviste genpart af det kgl. toldkammers promemoria af dato 23. januar til amtmand de Hoffmann i Fredericia med hæjbemeldte herres den givne påtegning og ordre af 2. hujus. hvorved det er befalet og tilladt at anlægge sag for citanterne ang. den 10 dem tilhørende stude skete anholdelse og indbringelse til Kolding natten til den 16. nov. 1777 ved den kgl. husarcordons posteringer. Producerede stævning de datis 13. hujus. Baggesen bad vidner påråbt og til afbetjening ved vidnernes afhøring foreviste det den 21. november 1777 ang. forstævnte studes anholdelse holdte forhør, hvoraf Baggesen ærbødigst bad forelæst indstævnede vidner Jens Jørgensen og Niels Christensen af Ejstrup samt Hans Knudsen og Peder Hansen af Påby de af dem gjorte forklaringer og oplysninger ang. de forstævnte 10 stk. studes anholdelse, og at de under dees aflagte ed måtte stadfæste samme.

Auditør Malling som forsvar for opåbringeren af de 10 stude meldte sig og angav i retten, at den, som har opbragt de forom meldte stude, er huzaren Niels Terkildsen, for hvem som den eneste egentlige opbringer Malling skulle antage stævningens forkyndelse. I øvrigt måtte Malling tilkendegive, at husarerne Poul Davidsen, Lars Hansen, Ambcörn Asmussen, Mads Andersen og Jakob Nielsen er som personer, der ingen del nyder(?) i opbringelsen, afhørt som vidner udi et krigsforhør begyndt d. 13. febr. og sluttet den 17. marts 1778 ved det holstenske rytterregiment, hvilket forhør har været indsendt til det kgl. generaltoldkammer, derfra kommet tilbage til hr. konferentsråd de Hoffmann, [=> fol. 149b, AO 297] og som Malling erfarer af den af hr. Baggesen fremlagte amtmandens kommunikation til forbemeldte bønder i Påby af generaltoldkammerets resolution i denne sag, er dette krigsforhør tilligemed bøndernes egne dokumenter fra velbemeldte hr. amtmanden under 2. hujus. Da det nu er imod al procesmåde, at en parts dokumenter af øvrighed eller dommer tilskikkes eller kommunikeres kontraparterne imod deens vilje og vidende, som de tilhører, og førend de har betjent sig deraf til deres hensigt, så måtte Malling i denne post reservere sig husar Niels terkildsens ret i, hvad han derudi var sket for nær, da ellers Malling forgives havde ventet sig dette forhør tilstillet, hvilket var ført ved ham som auditøren ved det holstenske rytterregiment, men nu ikke af ham som forsvar i sagen kunne udstedes, men dertil måtte en anden konstitueres, så kunne Mallling nu ikke, så gerne han ville, producere dette forhør, da det dog var so blodt nødvendigt at have det ved hånden til de indstævnte vidners afhørelse; men for at legitimere så vidt, som det var muligt efter tid og lejlighed, hvad han har anført, så producerede han en af cordon ... ... attest, der bestyrker rigtigheden af Mallings angivelse. - Malling vil antage stævningen i henseende til Niels Terkildsen, men på følgende conditioner:

  1. Først at der intet quæstioneres eller føres imod, hvad de forbemeldte husarer som vidner har udsagt, før end disse dertil derfor indkaldes efter loven, da deres udsigelse er gjort for dette kompetente forum.
  2. At intet inkvisitorisk tragtes, men alene spørges om, hvad husar Niels Terkildsen har gjort, og ikke om, hvad der kan være sket uden at vide, hvem der har gjort det; th dette sidste er inkvisitorisk og altså en utilladelig procesmåde.

Malling begærede sagen opsat 8 dage, til hvilken tid han vil tilvejebringe krigsforhøret.

Baggesen svarede korteligt:

  1. Modsagde, at de i stævningen benævnte 6 husarer ikke alle skulle være opbringere af studene, men at de alle virkelig var det, derom vedlagde Baggesen i retten til bevis den fra det kgl. generaltoldkammer remitterede af de 6 husarer på det kgl. toldkammer i Kollding den 7. nov. 1777 gjorte anmeldelse om de forstævnte af dem anholdte 10 stk. stude. - Videre ang. Mallings tilførte, ligesom de husarer ikke skulle være delagtige i anholdelsen, derom henholdt Baggesen sig til det producerede forhør, der viser udtrykkeligt, at omventilerede 6 husarer har mødt ved samme som anholdere tilligemed deres respektive chef hr. hr. oberstløjtnant Gæhler. [=> fol. 150] Og således tror Baggesen fuldstændigt at have bevist, at de udi stævningen benævnte 6 husarer virkelig alle 6 er opbringere og anholdere af de forstævnte 10 stk. stude. At de ... af dem siden skal være brugt som vidner, dog uden eds aflæggelse, tror Baggesen ikke at kan være lolvl. og præjudicere citanterne, som til sin tid forbeholdes nøjere at demonstrere.
  2. Den fra oberstløjtnant Gæhler producerede attest modsagde Baggesen at antages som lovgyldig bevis i retten, før end den var formelig beediget.
  3. Det af auditør Malling omventilerede krigsforhør nedlagde Baggesen i retten for, om parterne måtte behåve samme til afbetjening under sagen, at de da kunne få det lovformeligt beskreven på stemplet papir, siden der ikke er tid nu straxen at afskrive samme derpå, da Baggesen og overlod til rettens godtbefindende, om ville udlåne hr. auditør Malling samme til afbetjening idag ved vidnernes afhøring.
  4. Hr. auditør Mallings fremførte reservation ved indstævnte vidners afhøring ville nok først få sted og påskønnes af dommeren ved til vidnerne fremsættende quæstioner, og på sådan måde modsagde Baggesen ommeldte reservation. Således besvaret, bevist og demonstreret påstod Baggesen stævningen fremmet. Baggesen måtte endnu tllægge protest imod den af hr. auditør Malling forlangte opsættelse ville spilde tiden til de indstævnte vidners afhøring, som kunne blive citanterne til præjudice.

Auditør Malling modsagde Baggesens tilførte med en ydermere erklæring, at han holdt - og enhver veltænkende jurist måtte holde - det for højst lovstridigt, ubilligt og utilladeligt, at citanterne ville idddrage de i sagen ved en militær jurisdiktion førte vidner som sagvoldere og, som stævningen viser, indkalde dem til at påhøre inkvisitoriske undersøgelser imod dem selv, da der vel i stævningen er meldet et formodet faktum, men ikke af hvem og på hvad måde forøvrigt, hvilket er aldeles stridigt imod loven, der fordrer en ren forestilling af sagens omgang og tildragelse, således at en citant udtrykkeligt i sin stævning må sætte og melde, hvad der er tilgået og af hvem, men ikke med utydelige ord løsthen skrive noget for under sagen at tilsnige sig bevis for, hvad han ej har vovet sig ved udtxrykkeligt at nævne og forstævne; thi sådan en procesmåde finder dog kun i visse tilfælde sted i delinkventsager. Således har det sig med den i sagen idag producerede stævning, hvorfor Malling endnu som før henholdt sig til sin protest under anden post, han af føjelighed alene vil agnoscere stævningen. - Auditør Malling indså ellers meget tydeligt, at anledningen til stævningens [=> fol. 150b, AO 299] form havde citanterne taget af den gode lejlighed, dem dertil blev givet, da det ommeldte krigsforhør er dem tillige med deres egne dokumenter tilstillet og overgivet, skønt dette skridt vist er imod al ret. Auditør Malling erklærede endvidere, at hvad vidnerne i krigsforhøret har udsagt, det var sket af en ret, som var autoriseet til at modtage deres udsigende og for hvilken de var forbundne til at angive sagens sande omstændigheder, hvilket med eds tilbud de også havde gjort, og måtte dette fremfor al anden ytrelse være positiv og have fiden. (Malling anfører, at dokumentet fra toldkammeret i Kolding er blevet makuleret, så der står et 6-tal ved ordet husarer, hvor der før har stået 2 eller 3. Også husarernes navne er tilføjet, hvilket ses af, at de er skrevet meget småt for at kunne være på deres plads i dokumentet). - Malling udbad sig dommerens interlocut.

Baggesen protesterede imod det af Malling anførte [=> fol. 151] og ventede rettens pleje.

Retten vil efterse det, som er protokolleret, for at afgive sin eragtning, hvilket ikke kan ske, formedelst det er herredstingdag, imorgen, hvor mange opsatte sager er at handle, bytingdag førstkommende onsdag og rådstueret næstkommende torsdag, og derfor med samtykke af parterne skal blive givet idag 8 dage d. 1/3 om formiddagen, da gæsteretten igen vorder foretagen.


151:

1779 - 23. februar:

Hvor da blev læst:

  1. Morten Jensens af Knudsbøl panteobligation for 106 rdl. til Christen Nielsen Brun i Jordrup.
  2. Hans Henriksen Kaltous i Mejsling panteobligation for 70 rdl. til Niels Thomasen i Anst(?).
  3. Auktionsdirektørernes skøde på en gård i Plougborg (Plagborg), Grindsted sogn af hartkorn 2 tdr. 3 skp. 2/3 alb. til Niels Christensen Nygaard.
  4. Erik Eriksen Kochs i Nagbøl panteobligation for 181 rdl.

Sagen for Mads Nielsen af Lejrskov Højrup ctr. Niels Hansen af Dons. Denne har antaget til forsvar birkedommer Meden af Vejle, som indleverede til retten et skriftligt indlæg, hvor han forlanger [=> fol. 151b, AO 301] sagens anstand i 8 dage til 2/3.


151b, AO 301:

Prokurator Fibiger af Snoghøj som befalet forsvar for Frederik Thomsen af Lille Anst mødte i sagen mellem Frederik Thomsen og hans moder Maren Frederiksdatter med lavværge. Han producerede en skriftlig protest mod Maren Frederiksdatters lavværge sr. Lassens videre procedure i sagen, da Fibiger anså ham dertil ganske uberettiget. Sr. Jens Lassen lod tilkendegive retten hans lovlige forfald med begæring at meddeles beskreven det idag i sagen imod ham producerede for samme idag 3 uger at besvare. 16/3.


Rådmand Bahnsen mødte for Hans Kaltoft af Mejsling, der er sagsøgt af Knud Nielsen og Niels Knudsen af Vesterby. Bahnsen havde søgt sagen udsat i tanke om mindelig afgørelse, men da sådant ikke havde kunnet finde sted, måtte Bahnsen i betragtning af de 2 citanters klage til amtmanden ... ... under een stævning her til retten ... ...  unddraget sig og derved samlet 2 sager under eet, foruden at sådant er stridende imod forordningen, måtte Bahnsen andrage (de to sagsøgere har åbenbenbart blandet to forskellige sager sammen). - Hr. byskriver Baggesen modsagde Bahnsens exception om sagens afvisning som ulovgrundet. Thi Hans Kaltoft er ene og alene saggivet for det af ham gjorte køb med citanterne, og da han efter 3/4 års forløb ikke har fuldgjort købet, har de anklaget ham for amtmanden desangående, hvor Hans Kaltoft har mødt, tilstået klagens indhold uden undtagelse og lovet betaling til en bestemt tid, og da den ikke fulgte, har de her ved retten lovligt saggivet ham den 20. oktober sidstleden. Denne saggivelse er blevet antaget i retten og bleven deduceret til dom for citanterne uden exception imod stævningen eller sagens formalitet, der dog er enhver lovkyndig bekendt at bør ske ved en sags anlæg; derimod har Hans Kaltoft haft på sin side [=> fol. 152] opsættelser i sagen fra bemeldte 20. oktober uden at fremføre midnste beviseligt til sin sags forsvar, ja ikke en gang fremmet nogen af de årsager, som han har angivet til at erholde opsættelser, og således har de alene sigtet til sagens vidtløftighed og bekosteliggørelse for citanterne. Baggesen bad retten om ikke at bevilge det for Hans Kaltoft forlangte, men at sagen blev optaget til dom.
Skulle Hans Kaltoft ville tilstå her i retten Niels Knudsens fordrings rigtighed og retten beslutte at tage samme til doms, har Baggesen intet derimod, og kan da Hans Kaltoft forfølge sin sag imod Knud Nielsen, om han finder nogen grund dertil.

Efter Baggesens deklaration havde Bahnsen ikke imod, at sagen ... Niels Knudsen vorder optagen til dom, når Knud Nielsens sag derfra undtages.

Retten optog sagen på Niels Knudsens side til doms afsigelse imod Hans Kaltoft til d. 9/3, og beror sagen imod Knud Nielsen efter Bahnsens forrige deklaration og forevist stævning til 2/3.


152:

1779 - onsdagen den 28. februar

blev på Kolding bytings stue en gæsteret sat og betjent udi efterfølgende sag af hr. kancelliråd, borgmester, by- og herredsfoged Hans Junghans samt af den til denne ret konstituerede skriver Peder Schyberg udi overværelse af 2 testes, Hans Truelsen og Bonde Hansen, alle af Kolding, hvorved passeret som følger:

Hvor da mødte byskriver Baggesen af Kolding, som

  1. fremviste og ærbødigt i retten nedlagde amtmandens ... og den til denne ret konstituerede skriver tilsagte konstitution, Baggesen til ved denne ret at udføre en sag imod en på Koldinghus arresteret tjenestekarl fra Roels mølle (Rolles mølle), navnlig Hans Pedersen, fordi har har villet passeret cordonen, hvilke konstitutioner var påtegnet en kopi af den udi anledning af kvægsygen allernådigst anordnede høje kommissionss promemorie de datis 13. febr. til hr. højbemeldte konferenceråden, hvorved er befalet sag at anlægges og dom at hendes over bemeldte Hans Pedersen.
  2. foreviste Baggesen og ærbødig i retten nedlagde det over forbemeldte Hans Pedersen af kancelliråd Junghans i Kolding holdte forhør den 1. hujus, dderved producerende en kopi af samme til behagelig konferering med originalen.
  3. producerede Baggesen den i anledning af .... rettens stævning imod Hans Pedersen.

Arrestanten Hans Pedersen var personligt til stede, og til hvis forsvar meldte sig som anbefalet hr. rådmand Bahnsen.

Baggesen begærede vidner afhørt.

Møllersvenden Jes(?) Jessen:

  1. Om vidnet har set den saggivne Hans Pedersen sidste 30. januar en lørdag formiddag eller hvilken af dagene tilforn at passere eller ville passere linjen af den straks sønden for rolles mølle udstillede cordon, gående, ridende eller kørende? - Vidnet svarede, at han ikke vidste noget herom, såsom han den dags morgen ikke var opstået og først fik sådant at høre, da møllerens tjenestekarl Hans Pedersen, som her ved retten er til stede, var bleven tagen først.
  2. Om vidnet ved, at den saggivne på den omspurgte tid mere end een gang har villet passere cordonen, siden den blev udsat og derom begæret tilladelse af p...erne eller skilvagterne? - Vidnet svarede, har ikke hørt, sådant har været forlagt af Hans Pedersen.
  3. Hvad oplysning vidnet videre kan give i den forstævnte sag ... ... at den saggivne Hans Pedersen har villet passere cordonen eller linjen ... - Vidnet vidste ikke noget herom uden at have hørt sige, at Hans Pedersen ville spørge sig for.

Bahnsen tilspurgte, om Hans Pedersen er gift og hvor hans kone opholder sig. - Baggesen mente, at det var uden for stævningen. Retten anså dette spørgsmål sagen uvedkommende.
Bahnsen tilspurgte vidnet dernæst for det 2., om den ved møllen gående å såvel er mølleå som toldskelså, item at Rolles mølle har jord norden samt sønden for møllen, og at jorden på søndre side støder til den udsatte postering? - Vidnet svarede, at mølleåen kaldes tillige toldskelsåen; samme mølle ligger vel norden for åen tæt ved, men har jord sønden for åen, hvorover er en liden bro, og er ellers åen så flak, at man kan gå derover. Denne møllejord sønden for nærmer sig nær til den udsatte cordonpost, så der kan tales til vagten fra møllerens jord, og véd vidnet, at posterne endog ofte i deres gang går på møllejorden.

Vidnets hustru Mette Pedersdatter besvarer både Baggesens og Bahnsens spørgsmål lige som sin mand.

Maren Jepsdatter og Andreas Wolgehagen. [=> fol. 153] Mette Jepsdatter gav den forklaring, at hun den dag, hvorom er spurgt, om morgenen hørte Hans Pedersen tale om at ville gå ud for at spørge cordonposten, om han kunne komme over ved ham, men om han var hos posten og gjorde sådant forlangende, vidste hu, ikke ligesom ikke heller videre at svare på de øvrige af actors sporgsmål. - Vidnet Andreas Wolgehagen vidste slet intet herom; men begge vidner i overensstgemmelse besvarede defensors 2. spørgsmål med selvsamme forklaring som de 2 andre afhørte vidner.

Baggesen, til lhvem i dette momang indløb et af ham hos kaptajn Corstonie i Nagbøl som højstkommanderende ved cordonen rekvireret forhør under dato 23. hujus som sidste dag holdte forhør over de af cordonens skilvagter, som har anholdt og opbragt den her idag saggivne Hans Pedersen, måtte ærbødigt melde, at bemeldte forhør var ham tilstillet på ustemplet papir, hvorfor han ikke idag her i retten kunne betjene sig af samme til producering, måtte desårsag såvel som for at få det idag passerende i begærende lovlig tingsvidneform beskrevet meddelt. Bebgærede sagen udsat til 3/3.

Retten modtog Hans Pedersens tilståelse således, som han har udsagt udi det holdte forhør den 1/2, og forklarede han endvidere, han ikke på nogle favne nær var kommen til linjen eller posten, men alene råbt til ham, som forhøret formelder, og blev han ikke anholdt af den post, som han råbte til, men af den, som kom for at afløse, alt uden nogen forsæt om overtrædelse, men alene udi hans enfoldighed.

Hans Pedersen blev overleveret udi den ham pålagte arrest indtil sagens udddrag. Udsat til 3/3.


153:

1779 - mandagen den 1. marts

blev på Kolding bytings stue i sagen for Niels Buck i Nagbøl contra den kgl. beskikkede husarcordon i og ved Kolding gæsteretten kontinueret, sat og betjent af ... Junghans samt bu- og herredsskriver Rasmus Baggesen etc.

Auditør Malling mødte og gav til kende, at den sidste opsættelse har været ham for kort til at få de militære og civile personers vidnesbyrd i sagen, som han agtede, så har var årsaget at begære sagens anstand i 3 uger, som bliver den 22. hujus.


1779 - mandagen den 1. marts

blev på Kolding byrets tingstue i sagen for Morten Nielsen af Skudstrup contra den kgl. beskikkede husarcordon i Kolding gæsteretten continueret, sat og betjent af ... Junghans samt [=> fol. 153b, AO 305] con konstituerede skriver Peder Schyberg etc.

Auditør Malling mødte og formedelst sidste korte opsigelse begærede sagens anstand i 3 uger. Han tilkendegav, at han havde både militære og civile vidner at føre og derfor behøvede anstand. 22/3.


153b, AO 305:

1779 - mandagen den 1. marts

gæsteretten sat etc.

Efter sidste opsættelse i denne gæsteretssag blev dommerens interlocutoria over det fremsatte given såleds:

  1. Dokumenterne tilbageleveres.
  2. I retten antaget citanterne Knud Jensen og Bertel Pedersen af Påby deres stævnemål imod husar Niels Terkelsen med flere for samme på lovlig måde at udføre.
  3. Alle de af citanternes fuldmægtig fremlagte dokumenter antages til oplysyning og førelse i sagen, hvilket udi sin orden tilføres justitsprotokollen; dog skal den skriftlige anmeldelse, som den 17. nov. 1777 er gjort på Kolding toldkammer om de ti stk. anholdte stude, der in copia er fremlagt, afskrives på forordnet stemplet papir; det samme skal ske med krigsforhøret, som i Kolding er begyndt d. 13/2 og sluttet d. 17/3, hvilke sidstmeldte tvende dokumenter er forsynet med rettens påtegning.
  4. Den af eskadronchefen hr. ob erstløjtnant von Gæhler udstedte attest, fremlagt ved auditør Malling, bliver ligeledes i retten antaget og påtegnet til at følge akten.
  5. Auditør Mallings fattede mistanke til ovenmeldte kopi af de 6 husarers anmeldelse på toldkammeret den 17. nov. 1777 falder bort for retten, som har observeret, at det producerede civilforhør holdt den 21. nov. 1777 i sagen, at såvel hr. oberstl. von Gæhler som alle 6 husarer derhos har været til stede og erklæret pag. 22, at de samtlige 6 husarer henholdt sig til deres angivelse, som de om opbringelsen har givet på det kgl. toldkammer; denne kopianmeldelse kan ikke udleveres auditør Malling, men forbliver i retten ved sagens øvrige dokumenter; han kan derimod rekvirere orogonalen fra toldkammeret, så og - om agtes nødvendigt - tage lovlig afskrift deraf således, som den forefindes.
  6. Ved endelig dom i sagen bliver at agte, om det såkaldte vidneforhør holdt i en krigsret, der den 13. febr. og 17 marts 1778 kan komme judi nogen betagtning, da det er 5 af de husarer, som har været med ved de 10 stk. studes opbringelse og gjorte anmeldelse på toldkammeret, som herudi er afhørt og derfor lige så vel som husar Niels Terkeldsen er underkastet citanternes spørgsmål til de indstævnte vidner, hvis b esvaring retten ikke understår sig at forhindre eller nægte. I øvrigt må retten pålægge parterne at entholde sig fra al ufornøden vidtløftighed til processens ophold og bekostning.

Og derefter påråbtes [=> fol. 154] vidnerne 3 gange, men da de ikke var mødt, blev de med parternes forening, siden det nu indfalder bøndernes pløjetid, pålagt under reservation af forelæggelse at møde til vidnesbyrds aflæggelse den 22. marts om formiddagen klokken ti.

Auditør Malling erklærede sig misfornøjet med den af retten givne interlocut, hvorved iblandt andet det tillades citanterne at føre vidne imod vidne uden at de vidner, som forhen først er førte dertil, og som sådanne er indkaldt, da dog efter al rettergangs måde dette burde være sket, siden der sigtes til vidnesbyrd imod hvad de forhen har vundet. Malling ville derfor reservere sig ret til videre musures at anvende, som han til dets svækkelse og ugyldighed for eftertiden eragter nødvendig, vedblivende for det øvrige sin deklaration sidste tægtedag i henseende til mjulig fritagelse af de ved krigsforhøret førte vidners såkaldte udsigende udi forhøret på Kolding rådstue den 21. nov. 1777 og dette udsigendes ugyldighed fremfor deres troværdige vidnesbyrd ved et kompetent forum, hvorimod efter Mallings tanke intet kunne føres uden at erklære det for urigtigt og falsk og derfor at stævne.

Retten henholdt sig til sine usvækkede kendelser. 22/3.


154:

1779 - 2. marts:

Læst en kgl. plakat om forbudet af af 26. juni 1747 imod kvægs og kalves samt rå huders og skinds indførsel i Norge for ... og igentages.

Læst plakat syreren(?) ... i Danmark og Norge.

Læst plakat til auktions holdelse den12. marts over Frederik(?) Christensen Rebslagers gård og effekter.

Læst:

  1. Aftægtskontrakt udgivet af Jens Jørgensen i Håstrup til Iver Hansen Kring ibidem.
  2. Kammerråd Henrik Mølrath Richters i Fredericia skøde til Jens Sørensen af Tågelund på en gård ibi. i Egtved sogn af hartkorn 3 tdr. 2 skp. 1 fjd. 1 alb.
  3. Kreditor sognepræsten hr. Lang i Vilslev såvelsom kancelliråd Hansen til Østerbygård udgivne tilståelse for Jep Iversen i skanderup ... hans skovhave Lindholdt kaldet må gå ud fra kreditors pant.
  4. Læst en forretning over Jep Iversens enemærke Lindholdt kaldet dets skel.
  5. Jep Iversens skadesløsbrev til sin svoger Søren Andersen af Gelballe for den kaution, denne afgiver for Jep Iversen til Anders Andersen Smed i Skanderup for Jep Iversens lån på 300 rdl.
  6. Jep Iversens i Skanderup panteforskrivning på 316 rdl. til Anders Andersen Smed.

I sagen mellem skolleholder Hoskier i St. Anst og skræder Christen Rasmussen blev afsagt dom på folio 155.


154b, AO 307:

Sagen anlagt af Mads Nielsen i Lejrskov Højrup ctr. Niels Hansen i Dons. For den saggivne bad birkedommer Meden om udsættelse til idag 4 uger. Bahnsen på vegne af Mads Nielsen havde ikke noget imod den forlangte anstand. 30/3.


Sagen sr. Feveille i Vejle ctr. en del af Højen bys gårdmænd. Prokurator Fibigers fuldmægtig Friis fra Snoghøj på vegne af de saggivne producerede kontrastævning og begærede vidnerne påråbt. Af dem var mødt Jørgen Jørgensen af Højen, Søren Andersen af Tiufkær og Morgen Jensen af Bramdrup.

Jørgen Jørgensen:

  1. Om vidnet ved eller med sandhed kan sige, at det i stævnemålet ommeldte og hr. Feveille i Vejle tilhørende hartkorn eller dets fæstere har nogen sinde haft græsningsrettighed til fædrift enten på Højen hede eller i skoven?
    På hr. Feveilles vegne var mødt birkedommer Meden, som overleverede dommeren til behagelig underretning det her ved retten udi denne sag afvigte år 1778 førte tingsvidne til afbetjening ved de indstævnede vidners afhøring, så vidt sådant kunne være fornødent, hvornæst Meden i henseende til det på hr. Friis fremsatte spørgsmål måtte erindere, at pag. 19 i dette tingsvidne kan erfares, at dette vidne den 21. april 1778 allerede har besvaret dette spørgsmål, hvoraf følger, at han ikke bør besvare det oftere. - Friis havde ikke quæstioneret vidnet for at lfå at vide, om græsningsrettighed skulle være imod en fjerdeparts gårds rettighed, ikke heller, om det hartkorn, som hr. Feveille formener at være taget fra gården ... men kun simplemang, om det forstævnte hartkorn har nogen sinde haft græsningsrettighed til fædrift enten på heden eller i skoven, og derfor ventede svar på det fremsatte spørgsmål. - Retten imodtog vidnets svar på spørgsmålet. - Vidnet svarede, han er ikke bekendt, at omspurgte hartkorn har haft nogen fædrift til græsning med rettighed, men imod villighed og små tjenester til bymændene havde han i den tid, han var fæster, der i forrige tignsvidne er omfunden, kreaturer såvel på heden som i skoven.
  2. Om vidnet ved, om gården nr. 1 har nogen fælles græsning i skoven eller heden lige med de andre gårdmænd der i byen? - Vidnet svarede, det erindrer han sig ikke.
  3. Om bemeldte boelshuses hartkorn er taget[] fra gården nr. 1? - Vidnet svarede, vidste det ikke, thi i den tid, han havde det, hus som fæster, var det under koldingske rytterdistrikt [=> fol. 155] og havde sit fæstebrev fra ryttersessionen.
  4. Om gården nr. 1 nogen sinde har mistet noget af det hartkorn, som det af arilds tid haft haver? - Vidnet vidste det ikke.
  5. Om fæsterne af boelshuset havde deres huses tilhørende jord før jorddelingen anden steds end i byens vange? - Vidnet svarede, i den tid han var beboer af boelshuset, som er længe før end jorddelingen, lå jorden til dette hus i byens vange, og derfor græssede han sine kreaturer, hvor bymændenes gik, enten i mark eller skov.
  6. Om fæsterne af bemeldte hartkorn havde flere kreaturer til græs og rettighed til at græsse flere end flere end efter deres græsligning i vangene, hvor det havde sin jord, når samme lå i hvile og til træs? - Vidnet svarede, han var uforment at komme mede de kreaturer, han havde, uden at give noget derfor.
  7. Om der ved sidste jorddeling blev bem.te boelshus tillagt nogen græsningsrettighed enten på heden eller i skoven? - Vidnet svarede nej, med forklaring at det havde fået sin mark for sig selv.
  8. Om det er anden(?) mark ... pløjeland og engbund, som ligger til det hartkorn? - Vidnet svarede, at han vidste vel, til husets hartkorn var samlet mark som bestør af pløjeland og engbund.
  9. Om bemeldte hartkorn har noget ordentligt skifte i skoven i proportion af sit hartkorn imod de andre gårde i byen? - Nej.
  10. Om samme hartkorn har haft nogen rettighed af ... træ- eller rishug i skoven eller på heden af lyngslæt eller tørveskær. - Nej.
  11. Om den tjeneste, vidnet gjorde byen, imedens den var fæster af bemeldte hartkorn, var alene for at få indebrand af skoven og tørv af heden eller og for tillige at få visse kreaturer græsset på overdriften? - Vidnet svarede, at sådan tjeneste, som han gjorde bymændene, var for at nyde al det omspurgte, da han ingen fortræd ville have af eller med dem.
  12. Om pantningsmændene, som stævnemålet om formelder, har pantet de andre værende fæstere af bemeldte hartkorn på egen hånd eller ifølge byens videbrev? - Det vidste vidnet ikke.
  13. Om vidnet ved, at nærværende fæstere ikke er blevet pantet af gårdmændene for ulovlig fædrift på deres overdrift? Nej, det vidste vidnet ikke.

Meden ville idag ikke spørge vidnet om noget, men reserverede hr. Feveilles og hans fæsteres ret i alle dele.

Retten påråbte de andre idag mødte vidner, og det 3 gange; men da det erfaredes, at de var gået bort, så blev de og øvrige vidner pålagt at møde idag 3 uger. 23/3.


155:

Sagen for Knud Nielsen i Vesterby ctr. Hans Kaltoft i Mejsling blev af begge parter erklæret i mindelighed afgjort.

Ligeledes blev sagen for Niels Knudsen i Vesterby ctr. Hans Kaltoft i Mejsling erklæret at være i mindelighed afgjort.

Tingsvidnesagen for Iver Christensen i Nejsling ctr. Hans Kaltoft i Mejsling b lev erklæret at være i mindelighed afgjort.


155b, AO 309:

I kommission af selvejerebonden Carsten Hansen i Glibstrup som lægdsmand for landsoldaterlægdet nr. 4 ibidem mødte i retten hr. byskriver Baggesen, som på bemeldtes og øvrige lodsejeres vegne producerede en stævning til tingsvidneføring ang. en fornævnte lægd tilhørende mandskab navnlig Mikkel Christensen, som for kort tid siden haver uretmæssigt ladet sig hverve til rytter med videre. - Baggesen bad vidnerne påråbt og taget i ed. Han producerede de af ham dags dato forfattede quæstioner, som på fol. 156 lyder således. Spørgsmålene blev oplæst for dem.

  1. ja.
  2. Vidnerne svarede ensstemmende, at han har fyldt den alder, hvorom spørgsmålet formelder, og følgelig tilhørte ryttergodset ligesom og siden været henhærende under det inddelte lægd, som nu Karsten Hansen er lægdsmand for.
  3. Han har stedse opholdt sig i sognet, men i særdeleshed i Glibstrup, hvor han i nogle år har holdt gård med sin afdøde moder; men om han samme ejede, vidste vidnerne ikke; men efter moderens død solgte ... gården, og var desuden med ham i gården hans brødre, som tillige med ham drev den.

Såven Mikkel Christensen som øvrige vedkommende, der stævningens forkyndelse har modtaget af retten, blev 3 gange påråbt. Ingen meldte sig. Tingsvidnet blev beskrevet.


Den foranmeldte sidste tingdag afsagte dom lyder således:

Dom: Skoleholder Haaskier i Store Anst har saggivet Christen Rasmussen Skræder ibidem, fordi han på vej og sti skulle have overfaldet hans tjenestepnge med sådan et slag, hvorved kun havde tabt sin malke-kande og desformedelst givet skrig fra sig; men med det førte tingsvidne er sådant ikke lovtilstrækkeligt(?) bleven oplyst og bevist, alene et kendel. spor især af Christen Rasmussens swmtale med et af vidnerne befindes i sagen til dennes fornærmelse imod pigen; dog ikke til sådan straf derfor at lide, som citantens påstand fremsætter; men det agtes og hermed kendes for ret, at Christen Rasmussen Skræder bør betale i mulkt til herredets fattigkasse een rdl. og udi sagens omkostninger tre rdl. til skoleholder Horskier, som derpå haver talt(?), hvilket efterkommes inden femten dage etc.


156:

Dernæst de af Baggesen på folio 155 producerede quæstioner lydende således:

(Stempelmærke nr. 2 til 6 skilling)

Spørgsmål til vidnerne:

  1. Om vidnerne ved, at Mikkel Christensen fra Glibstrup by, som for kort tid siden har ladet sig hverve til rytter, er født i bemeldte Glibstrup.
  2. Om vidnerne ved, at omspurgte Mikkel Christensen haver fyldt sit 4. og 8.(?) år i Glibstrup under landsoldaterlægdet nr. 4, det hartkorn for hvilket lægd Carsten Hansen er lægdsmand i bemeldte Glibstrup, og således at tilhøre lægdet.
  3. Hvad forklaring vidnerne kan gøre om, at bem.te Mikkel Christensen har bdestandig opholdt sig udi lægdet nr. 4 i Glibstrupby og ellers i Anst sogn, hvor Glibstrup er beliggende, indtil for kort tid siden blev hvervet til rytter.

Kolding den 2. marts 1779, R. Baggesen

Producderet i sagen for retten på Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting i Kolding tirsdagen den 2. marts 1779. H. Junghans, P. Schyberg, const. skriver.


1779 - onsdagen den 3. marts

blev på Kolding bytings stue en gæsteret sat og betjent udi eftefølgende sag af s.t. hr. kancelliråd, borgmester, by- og herredsfogede Hans Junghans samt af den til denne ret konstituerede skriver Peder Schyberg udi overværelse af 2 testes, Hans Truelsen og Bonde Hansen, alle af Kolding.

Hvor da mødte actor, byskriver Baggesen, som ærbødigt producerede sit imod arrestanten Hans Pedersen forfattedee deduktionsindlæg tilligemed de i samme påberåbte bilag. Som defensor mødte rådmand Bahnsen og tilbesvaring af det, som actor har fremmet, begærede opsættelse til idag 8 dage d. 10. hujus.


1779 - mandagen den 8. marts:

Gæsteret:

Auditør Malling på cordonens vegne i sagen anlagt af Hartvig Hansen i Dollerup lod begære 14 dages anstand formedelst lovligt forfald i embedsforretninger. 22/3.


1779 - 9. marts:

Hvor da blev læst og publiceret et af de herrer kommissærer udi ... [=> fol. 156b, AO 311] Hans Bachmann Claudius i Follerup opbudsbrev udsltedt proclama til bemeldte opbudsbos kredi- og debitorers indkaldelse.

Dernæst forevist i retten og der påtegnet antaget til udsletning i vedkommende pantebog:

  1. Christoffer Christoffersens af Møsvrå udgivne pantebrev til sr. Christian Lund for 200 rdl.
  2. Peder Hansens af Ågård pantebrev til Niels Nielsen i Ågård for 30 rdl.
  3. Peder Hansens i Ågård pantebrev til kammerråd Richter i Fredericia for 10 rdl.

Læst plakat til auktions holdelse den 12. marts udi løjtnant Claudii iboende gård i Follerup.

1779 - onsdagen den 10. marts

blev på Kolding bytings stue gæsteret sat betjent og endt udi efterføglende sag med Hans Junghans og Peder Schyberg i overværelse af 2 testes, Hans Truelsen og Bonde Hansen, alle af Kolding.

Sagen for Hans Pedersen af Rolles mølle. Bahnsen producerede et skriftligt indlæg og indlod sagen til dom. Sagen blev optaget til dom inden den i forordningen befalede tid.


1779 - lørdagen den 13. marts:

Gæsteretten continueret i sagen ctr. tjenestekarlen Hans Pedersen i Rolles mølle. Afsagt dom, som lyder på fol. 157 og 158 således. Hvilken dom blev anhørt af den for gæsteretten fremstillede lperson Hans Pedeersen, som underkastet herudi kongens nåde var til stede, og actor begærede den afsagte dom med det udi sagen passerede beskreven.


1779 - lørdagen den 13. marts

blev afholdt gæsteret rekvireret af inspektør Isensee i Kolding. Han producerede en inkvisition ... og begærede, at de to derudi brugte vidner, borgeren Jens Haar og portbetjent Peder Pedersen, måtte anhøre og beedige forretningen. [=> fol. 151]... de tilstod for så vidt, at en kobberbrændevinshat, låg og piber blev fundet i skoven på 3 adskilte steder; men om det er på Peder Mikkelsens skovskifte, vidste de ikke; ej heller, at Peder Mikkelsen for dem har vedkendt sig samme. - Isensee begærede vidnerne påkaldt: Ebbe Pedersen, tjenestepige Lene, begge tjenende Peder Mikkelsen, Niels Knudsen og Hans Knudsen samt den sidstes hustru Magdalene, alle af Gejsing. - Isensees spørgsmål er anført på fol. 158.

Ebbe Pedersen:

  1. Han er søn af gårdmanden Peder Mikkelsen og har i sidste halvandet år været hjemme.
  2. han er ... år gammel og har ikke set eller ved, at hans far har anskaffet sig omspurgte redskab.
  3. nej.
  4. nej.
  5. nej.
  6. forbigås.
  7. nej.
  8. nej.
  9. nej.
  10. nej.
  11. nej, erindrer sig ikke.

Tjenestepigen Lene:

  1. Tjener Peder Mikkelsen og var(?) i hans tjeneste sidste mikkelsdags tider.
  2. ?
  3. nej.
  4. forbigås som besvaret.
  5. ...
  6. nej, kan ikke erindre det.

Niels Knudsen, Hans Knudsen og hustru Magdalene:

  1. ja.
  2. nej.
  3. forbigårs som besvaret.
  4. nej.
  5. forbigås som besvaret.
  6. nej.
  7. med vidnerne er ikke omtalt af Peder Mikkelsen enten at ... stævnte brændevinsredskab er fundet i hans skov, ikke heller, at han haver vedkendt sig samme.
  8. nej.

Peder Mikkelsen forbeholdt sig sin lovlige ret imod dette søgsmål og nægtede for retten, at det fundne brændevinsredksab hat .. og piber ikke er hans, men alene bryggerkedlen, som han forlanger tilbage,, hvilken kedel her ved retten er til stede og af retten blev taget udi eftersyn, som befandt derpå værende rand er flad og udslagen, og at den ingen ring har omkring sig. Retten så og, at indbragte dæksel har en fals omkring sig, som kan slutte mod kedlen og ... derudi.

Inspektør Isensee fandt sig forårsaget at føre angiverens vidnesbyrd; men da han er rytter, kunne han ikke føres ved denne ret, men til sådant at indhente behøvede sagen udsat til idag 4 uger. 10/4.


Gæsteretten blev endvidere continueret og sat i efterfølgende sag.

157b, AO 313:

Hr. inspektør Isensee producerede en stævning og afhørte vidner:

Peder Pedersen, portbetjent i Kolding. Skal besvare Isensees skriftlige spørgsmål:

  1. ja.
  2. ja.
  3. ja, med tillæg, at det, som ikke kunne gå i flasken, der udgjorde en pæl, kostede 4 sk.
  4. at omspurgte blev sagt.

De andre tre vidner, Niels Knudsen, Hans Knudsen og den sidstes hustru:

  1. de kom der kun sjældent.
  2. de har været hos ham og blev skænket med brændevin, men derfor ikke givet nogen betaling; de vidste ikke, at han solgte for penge til rejsende eller byens folk.
  3. nej, de vidste det ikke.

Niels Svendsen var for retten til stede og gav til kende, at han ikke var hjemme sidst afvigte mandag, da de fremmede kom i hans hus, hvilket også det afhørte vidne Peder Pedersen tilstod med ham, og derfor ikke vidste, hvad hans hustru(?) kan have enten sagt eller handlet ang. den pæl brændevin, som han beretter at have haft til sin egen nødtørft. Han nægter på rettens spørgsmål ikke at have solgt eller sælger til nogen brændevin eller øl og derfor ventede sig fri for denne tiltale.

Inspektør Isensee imodsagde hans andragende og indsigende som ubevist og måtte i anledning af, at et vidnes førelse, som er rytter og derfor ej her kan blive afhørt, desårsag måtte begære sagens anstand i 4 uger. 10/4.


Den på folio 156 løverdagen den 13. marts ommeldte afsagte gæsteretsdom lyder således:

Gæsteretsdom afsagt den 13. marts 1779:

Vel er det så, at Rolles mølle udi Koldinghus amt er toldskelsåen så tæt beliggende, at vandmøllen fra denne å haver ... gang og ... ... fordi(?) dens jord ligger både norden og sønden for toldskellet, nødvendigvis derover må have ... ... men dette ... ... ikke til sagen, som er anlagt og behandlet under en gæsteret imod møllerens tjenestekarl Hans Pedersen, hvis forseelse består derudi, at han tværtimod allernådigste rescript af 5. januar og plakat af 13 januar ... år har gjort forsøg på ved det til vagten anbragte spørgsmål at ville passere igennem ... ... cordon når posten ... ... ... ... defensor vel undskylde ham med, at linjen ikke blev  [=> fol. 158] overtrådt, og at han kunne være uvidende(?) om foranførte allernådigste befaling; men sådant kan ikke komme udi  ... ...  betragtning af sagen, da Hans Pedersen lige så vel som alle andre vidste ... ... og efter en cordon af militære var ... mellem hertugdømmet Slesvig og Jylland langs med grænsen ... ... ... Kendes for ret: at Hans Pedersen ifølge den allernådigste plakat bør henbringes til nærmeste fæstning for der at arbejde i jern i 3 uger; så bør han og betale de på hans henbringelse, arrest og forplejning anvendte og medgående bekostninger, ligesom og søgsmålets omkostninger i alle måder efter billig regning ... ...


158:

De ved gæsteretten på folio 157 producerede skriftlige quæstioner lyder således:

Quæstioner til vidnerne:

1. Ebbe Pedersen:

  1. Om vidnet ikke er en søn af indstævnte Peder Mikkelsen af Gejsing, og om han bestandigt har været hjemme hos hans fader.
  2. Hvor gammel han er, og om han i den tid ej har set et af hans fader anskaffet brændevinsredskab af ... hat, dæk og piber.
  3. Hvor længe det er siden, han bekom dette brændevinsredskab, og om han imidlertid har brugt det.
  4. Når dette brændevinsredskab blev ham forevist, om han da kunne kende samme.
  5. Om vidnets fader ej har ladet sig forlyde eller sagt, hvorfor han ej ... ...
  6. Hvor længe det er siden, vidnet sidst så det brændevinstøj.
  7. ... ...
  8. Om vidnet ej har hjulpen hans fader at udbringe disse brændevinsredskaber ud af byen og til hvad sted?
  9. Da vidnet så den kobberdæk, hat og piber at blive indbragt i hans faders hus sidst afvigte mandag den 8. marts for at passes med kedlen, om vidnet da ikke tillige så de ... personer (??).
  10. Om vidnet og hørte, at hans fader tilstod, at det fundne brændevinsredskab af hans skovspart var ham tilhørende.
  11. Hvad vidnets fader sagde, efter at de ... havde været inde i hans hus desang., haver sagt afvigte mandag .. ....

2. til vidnet Lene:

  1. Om hun ikke tjener hos Peder Mikkelsen i Gejsing, og hvor lang tid hun der har været.
  2. Om vidnet ikke i samme tid har været med at brænde brændevin hos Peder Mikkelsen.
  3. Om vidnet ved, at dette brændevinsredskab tilhører Peder Mikkelsen.
  4. Om vidnet kunne kende(?) dette brændevinsredskab med tilbehør, når hun så det.
  5. Om vidnet ej har hørt Peder Mikkelsen siden sidste ... år har talt om at have ... dæk, ht og piber til hans brændevin, så ingen skulle finde det.
  6. Hvad vidnets ... sagde om brændevinstøjet, efter at de fremmede ... mandag havde været hos ham og ... ham det fundne brændevinsredskab udi hans skovspart.

Til de 3 andre vidner:

  1. Om vidnerne ikke alle er hjemmehørende i Gejsing og ... [=> fol. 158b, AO 315] ... indstævnte Peder Mikkelsen.
  2. Om vidnerne ikke er bekendt, at Peder Mikkelsen har haft ... ... ... brændevinsredskab af kedel, hat, dæk og piber.
  3. Når vidnerne sidst så dette brændevinsredskab ... samlet hos Peder Mikkelsen.
  4. Om vidnerne ikke er bevidst, at Peder Mikkelsen ofte har brugt dette brændevinsredskab til at brænde med siden sidste nytår.
  5. Om de ikke selv så vel som andre har fået adskillige gange brændevin at købe hos Peder Mikkelsen, og hvad de har måttet give for potten eller pælen deraf.
  6. Om vidnerne blev forevist Peder Mikkelsens brændevinstøj, om de da kunne kende samme.
  7. Da de i Peder Mikkelsens skovspart forefundne en kobber dæk, hat og pibe til et brændevinstøj, som passede den kedel, som han havde hjemme i sit hus, så spørges, om vidnerne siden den tid ej har talt med ham, samt hvad ord han for dem kan have udladt sig med.
  8. Om vidnerne ved videre til oplysning i denne sag.
    Kolding, den 13. marts 1779, Jes Wilhelm Isensee.
    Fremlagt og oplæst udi holden gæsteret løverdagen den 13. marts 1779.
    H. Junghans, R. Baggesen.

158b, AO 315:

De udi gæsteretssagen imod Niels Svendsen, husmald i Gejsing, folio 197 fremlagte quæstioner lyder således:

Quæstioner

til vidnet Peder Pedersen:

  1. Om vidnet ikke sidst afvigte mandag var inde i Niels Svendsens hus i Gejsing tillige med en alden indstævnet person.
  2. Om vidnet der ikke efter forlangende af hans medfølger bekom noget brændevin at drikke for betaling.
  3. Om den nu(?) foreviste pæl ... ikke blev købt fuld af brændevin der i huset for 3 sk.
  4. Om der ikke samme tid blev sagt til vidnet i Niels Svendsens hus, at de vidste ikke, om de kunne sælge en pæl brændevin for 3 sk. De havde så ondt ved at få det på Føer kro.

De andre 3  vidner:

  1. ... ... vidnerne kommer noget ... ... i Niels Svendsens hus i Gejsing, da de bor i byen sammen.
  2. Om vidnerne ej har set eller ved, at der i Niels Svendsens hus bliver solgt og udskænket brændevin både til rejsende og byens folk for betaling.
  3. Om vidnerne ej er bevidst at indstævnte Niels Svendsen får brændevin fra Foer kro eller andensteds, og om så er, da hvor længe det er siden, de så det sidst.
    Kolding, d. 13. marts 17k79, Jes Wilh. Isensee.
    Fremlagt udi holden gæsteret løverdagen den 13. marts 1779.
    H. Junghans, R. Baggesen.

1779 - 16. marts:

Læst en kgl. plakat ang. at købesum bør nævnes i skøder.

Sagen Peder Poder i Bække ctr. Albrecht Philup Fugl på Oksviggård. Peder Poder begærer på grund af sin continuerende svaghed udsættelse i 4 uger. 13/4.


Sagen anlagt af Maren Frederiksdatter i Gesten med lavværge Jens Lassen fra Hundsbæk ctr. Frederik Thomsen i Lille Anst. 30/3.


159:

For retten mødte de tingdagen den 16/2 her for retten udmeldte 4 syns- og granskningsmænd efter ... sognefogeden Christen Buch i Hjarup til at synes markens skel mellem Ødis og Hjarup. De fremlagde udmeldelsen til sognefoged Lars Terpager og Steffen Jepsen af Skanderup, Hans Andersen og for Rasmus Poulsen i Seest i hans forfald Johan Nielsen, begge af Seest, den af dem forfattede syns- og granskningsforretning, som de med ed stadfæstede. Ingen var mødt for Ødis lodsejere. - Hans Mikkelsen af Hjarup, som var til stede for bymændene, begærede tingsvidne sluttet.


Og efter at retten var ophævet, blev en gæsteret sat, rekvireret af grænsekontrollør Vorbasse fra Gamst, hvor da mødte grænsekontrollørerne Vorbasse og Frøde, som i anledning af sammenløb og overfald ved en i Bobøl i Feudling (Føvling) sogn den 4. december foretagen inkvisition om utilladelig brændevinsredsab. De producerede en stævning samt en inkvisitionsforretning i Bobøl by den 4/12. Vidnerne Peder Pedersen og Godske Christensen blev påråbt. Alene Peder Pedersen af Kolding var mødt, for hvem forretningen blev oplæst ... ... ... - Retten påråbte vidner hvoraf mødte i retten [=> fol. 159b, AO 317] Laurs(?) Enevoldsen og Jørgen Hansen af Bobøl, som irettelagde deres skriftlige indlæg til retten. Retten påråbte den stævnede Godske Christensen, og da han ikke var mødt, blev han forelagt under faldsmåls straf at møde onsdagen den 24. marts.


159b, AO 317:

1779 - mandagen den 22. marts

blev gæsteretten continueret på Kolding by tings stue i sagen anlagt af Niels Buck i Nagbøl mod den kgl. beskikkede husarcordon i og ved Kolding af vejer og måler Johan Wissing i Kolding udi den sædvanlige dommers hastig påkommende sygdom samt af by- og herredsskriver Rasmus Baggesen udi overværelse af 2 testes, Hans Truelsen og Bonde Hansen. Auditør Malling bad om udsættelse indtil 12/4.


Hvorefter lige gæsteret blev continueret af foranførte dommer og testes med forandring af skriver som konstitueret i denne sag Peder Schyberg af Kolding i sagen anlagt af Hartvig Hansen i Dollerup imod den kgl. beskikkede husarcordon i og ved Kolding. - Auditør Malling mødte på vegne af korporal Blomme og producerede kontrastævning til vidneførelse samt begærede udsættelse 6il 12/4.


Dernæst blev en lige continuationsgæsteret sat i sagen for Morten Nielsen af Schydstrup (Skudstrup) contra den kgl. beskikede husarcordon i og ved Kolding, hvor indfandt sig på husar Frederik Thidemanns  [=> fol. 160] vegne hr. auditør Malling fra Haderslev, som foreviste kontrastævning og bad om udsættelse til 12/4.


160:

Endvidere blev lige kontinuationsgæsteret sat i sagen anlagt for sognefogeden Knud Jensen og selvejer Bertel Pedersen i Påby imod den kgl. udstillede husarcordon i og ved Kolding, hvor da mødte på citanternes vegne byskriver Baggesen, som bad vidner påråbt. Måtte erfare, at de ikke var mødt. De blev forelagt til 12/4 af følgende grunde: 1) formedelst den sædvanlige dommers hastige  påkomne sygdom, som man ikke kan vide hvor længe vil continuere, 2) fordi dimmelugen indfalder næste uge og påskeugen derpå, da ingen rettergang holdes; så meget mere formodede Baggesen den forlangte anstand og forelæggelse bevilget. Forelæggelse til vidnerne Hans Knudsen og Peder Hansen af ..., Jens Jørgensen, Niels Christensen og Hans Pedersen af Ejstrup til 12/4 kl. 10 slet.


1779 - 23. marts:

I sagen, som drives imellem hr. Feveille i Vejle og 3 hans fæstere i Højen imod selvejerne i bemeldte Højen by mødte ved retten hr. birkedommer Meden fra Vejle så vel som og på prokurator Fibigers vegne Friis fra Snoghøj. Ingen af vidnerne var mødt idag. 6/4.


160b, AO 319:

Læst og publiceret plakat til auktions holdelse den 8., 9. og 10. april hos skovfoged Andreas Nygaard i gl. Ålboe i Stenderup skov over bøgetræer af Stenderup skov til cirka omtrent til 2000 favne brænde samt over samme skovnings bekostning med hugning og favnsætning. Dateret Hadersleben, den 15. marts 1779.

1779 - onsdagen den 24. marts

blev gæsteret sat i følgende tingsvidnesag:

Hvor da mødte på grænsekontrollørerne sr. Steffen Vorbasses og Frøedes den førstmeldtes søn Peder Vorbasse af Gamst deres vegne (meningen er nok, at Peder V. møder på vegne af sin far og Frøede). Det forelagte vidne Godske Christensen af Kolding blev taget i ed og fik oplæst inkvisitionsforretningen af 4/12 1778 angående hvad som i Bobøl var dennem passeret på deres gennemrejse igennem byen; og tilstod og bekræftede vidnet, at det forholdt sig således. Før vidnet blev demitteret, blev de saggivne påråbt og det 3 gange, om de havde noget at besvare eller spørge vidnet om. - Peder Vorbasse begærede det passerede i tingsvidneform beskrevet.


1779 - 30. marts:

Læst plakat, hvorved veddkommende til advarsel bekendtgøres, at de til ... for kvægsygen udstillede vagter havder deres geværer skarpladte for at afholde ...


Sagen anlagt imod Niels Hansen i Dons. Birkedommer Meden lod forlange sagens anstand i 8 dage.


I sagen imellem enken Maren Frederiksdatter og hendes søn Frederik Thomsen derudi faldt rettens interlocutoria således: Da retten er bekendt, at enken Maren Frederiksdatter er så fattig og ikke formår at bekoste en procurators rejse og umage, så kan ikke haves imod, at hun ... deles betjener og i denne sag af sr. Jens Lassen, som hun har tillid til, og som erklærer uden nogen betaling at ville udføre sagen for hende. - Efter at prokurator Friis havde anhørt rettens kendelse, at den tillod Lassen fremdeles at gå i rette for enken og udføre samme for hende, dog imod al lovgrundet protest af prokurator Fibiger, reserverede Frederik Thomsens på[=> fol. 161]anke for samme for højere retter i sin tid og påstod som lovligt og billigt, at retten pålagde sr. Lassen at fremstille ved første møde her for retten fuldkommen forsikring og caution for de af sagen flydende omskostninger og ulejligheder, ifald sagen og dommen skulle gå både enken og sr. Lassen som hendes lavværge og prokutator imod, siden det er bekendt, at både hun og Lassen er kun aftægtsfolk og så fattige, at de ejer intet, hvorom Friis udbad sig dommerens kendelse, hvornæst Friis foreviste en kendelse og bad om udsættelse i 4 uger. - Da retten måtte erfare, at Lassen ikke er til stede for at besvare Friises påstand i henseende til kaution, så lod retten bero med den forlangte kendelse. 27/4.


161:

1779 - 6. april:

I sagen, som rådmand Bahnsen har anlagt imod Niels Hansen i Dons, mødte for denne sidste hr. birkedommer Meden og gav til kende, at Niels Hansen vel har fået de begærede dokumenter beskrevet, men endnu ikke har tid nok til at gennemse samme, siden de er såre vidtløftige, hvorfor han måtte begære 3 ugers anstand til at give sit svar, ifaldd Bahnsen endnu ikke havde betænkt sig at ville frafalde sagen. - Bahnsen mødte på Mads Nielsens vegne og forbeholdt hans ret i alle møder. 27/4.


I sagen anlagt af kr. Feveille i Vejle mod en del gårdmænd og selvejere i Højen mødte på de sidstes vegne prokuator Fibigers fuldmægtig Friis fra Snoghøj og producerede et kgl. beneficium pauperitatis samt en ordre til amtmand de Hoffmann om at beskikke kontracitanterne en prokuator og derunder højbemeldte herres konstitution til prokuator  Fibiger på Snoghøj til at udføre sagen for kontracitanterne uden nogen betaling. - Vidner afhøres. [=> fol. 161b, AO 321]

Søren Andersen af Tiufkær (samme spørgsmål som tidligere):

  1. Det omspurgte hartkorn og sted ved han ikke har haft nden græsningsrettighed på heden og i skoven end andre huse for betaling og vederlag.
  2. ja.
  3. vidste det ikke.
  4. han har tjent i gården nr. 1 i 8 år, og siden har været der fra byen ungefær i 30 år; men om nogen forandring har været gjort i sådan tid, ved vidnet ikke.
  5. da vidnet tjente der i byen, lå jorden til huset i byens marker.
  6. det vidste han ikke at forklare.
  7. vidste det ikke.
  8. vidste det ikke.
  9. ham var det ikke bekendt anderledes, end at gårdene fra nr. 1 til nr. 14 i Højen haver skovskifter i skoven.
  10. vidste det ikke.
  11. forbigås.
  12. vidnet vidste ikke noget derom.
  13. vidnet vidste ikke noget derom.
  14. Friis tilspurgte for det 14., om vidnet ved, at i den tid, vidnet tjente i Højen by, fæsterne af forstævnte hartkorn ikke måtte betale for de kreaturer, de havde på overdriften i heden og skoven til drift, og hvor meget det måtte betale for hver støk? - Vidnet svarede, at han ikke har vidst andet end, de som var udenfor de 14 gårdbeboere, skulle betale og fornøje dem for deres kreaturers græsning. Vidnet forklarede ellers, at han er født der i byen og har tjent og kendt fornævnte Højen så vel som omspurgte hartkorn i hans alders første 30 år, da han nu ungefær er 60 år. Endvidere tilkendegav han, at i den tid, han tjente udi går nr. 1, var dens ghartkorn, så vidtg han sig kan erindre, 3 tdr. 3 skp.; men om det var noget over, vidste han ikke.

Meden spurgte vidnet:

  1. Om han har beboet eller ejet det her omhandlede hartkorn hr. Feveille tilhørende? - Nej.
  2. Om han har beboet eller ejet noget andet sted i Højen? - Nej.
  3. Om han ved anden rede om hr. Feveilles hartkorns græsningsrettighed end, hvad bymændene kan have sagt for ham.
    Da dette spørgsmål er så unødigt og stridende imod, hvad vidnet forhen har forklaret, da han om .. ... hele indhold har givet en tydelig og fuldstændig forklaring og oplysning og tillige synes at være indklædt intriguer(?), som er stridende imod forordningen af 3. marts 1747, så påstod Friis dette spørgsmål fra retten afvist som ulovligt og ikke tillades besvaret. - Meden ventede svar og lod spørgsmålet selv vise, hvad dets indhold er.  - Retten modtog(?) vidnets svar og ... ... ... ...

Morten Jensen af Bramdrup:

  1. han er ikke bekendt, dertil [=> fol. 162] haver været nogen græsningsrettighed enten på heden eller i skoven.
  2. ja.
  3. nej, vidste det ikke.
  4. har ikke hørt det.
  5. havde sin jord i byens marker.
  6. vidste dertil ingen rede.
  7. vidste det ikke.
  8. vidste det ikke.
  9. nej, har ikke haft, så længe han kan huske.
  10. i den tid, han tjente og var kendt der i byen, som er over 30 år siden, havde omspurgte hartkorn ingen træ eller sinhug i skoven eller videre efter spørgsmålets indhold.
  11. forbigås som vidnet ubekendt.
  12. forbigås som vidnet ubekendt.
  13. forbigås som vidnet ubekendt.
  14. vidste ikke, hvor meget der blev betalt for et høved, men erindrer sig, at bymændene derfor skulle fornøjes. Vidnet forklarede dernæst, at han er født i Højen by ... og var der indtil hans 27. år, og siden har han været og boet i Bramdrup. - Om gården nr. ets hartkorn så vel som husets hartkorn vidste dette vidne ikke.

På Medens spørgsmål til 2. vidne svarede dette vidne til 1. og 2. nej og til 3. henholdt sig til hans aflagte vidnesbyrd. - Udsat til 27/4.


162:

1779 - lørdagen den 10. april:

Gæsteret: Sagen ctr. Peder Mikkelsen af Gejsing. Udsat til 8/5.

1779 - lørdag den 10. april:

Gæsteret: Sagen mod husmand Niels Svendsen i Gejsing. Udsat til 19/4.

1779 - mandagen den 12. april:

Gæsteret: Niels Buck i Nagbøl imod husarcordonen i og ved Kolding. - Auditør Malling bad vidnerne taget i ed og afhørt. [=> fol. 162b, AO 323]

Laurids Wiuf af Dollerup:

  1. Om vidnet ikke har indgrøftet eller indgærdet enemærke på Dollerup mark imellem Dollerup by og det såkaldte vagthus imellem Dollerup til øster og vagthuset til vester side af enemærket?
    Rådmand Bahnsen måtte protestere imod dette og andre vidners besvarelse på slige quæstioner, som ikke er de 12 stude betræffende. Thi hvis marker og grunde skal oplyses, haver forordningerne allernådigst givet en regel, at situationskort skal tages og fremlægges, men ... ... ... - Auditør Malling var forsikret(?) om, at Niels Buck ikke var for, at det skulle blive oplyst og bevist, at det enemærke, hvor han for ... ... at de 12 optagne stude blev optagne, er således beliggende, at toldskelsåen skærer tværs over eller igennem den, således at en del deraf sønden og en del norden toldskellet ... ... ... ... Retten modtog svaret, hvortil vidnet svarede ... ... ...
  2. Om ikke en Niels Buck i Nagbøl tilhørende indgrøftet eller indhegnet enemærke støder til den vestre ende i vidnets ... ... enemærke og derfra aleneskilles ved grøft og gærde, som går i sønder og nørre ...? - Vidnet svarede ja.
  3. Om ikke langs med dette gærde, som skiller vidnets og Niels Bucks tofter fra hianden går . ... ... .... - Vidnet svarede, der går ingen anden vej end ... ... fra by til by.
  4. Om der da ikke ... ... ... ... ... [=> fol. 163]
  5. ...
  6. ...
  7. Om ikke i bemeldte omvundne enemærker er såvel mange og store grener som meget buskads så og plantet og sået rugland samt opelskning af skov? - Vidnet svarede, at der er både store og små ... samt opelskning af ungskov; men i vidnets enemærke ... ... alene plovjord og rugsæd.
  8. Om ikke omvundne Niels Bucks enemærke langs med toldskelsåen og på begge sider deraf er morads, så at ikke .... ... i dette enemærke kan kommes over toldskellet, helst i efteråret og sidst i oktober måned? - Vidnet svarede, at der ikke er morads overalt, men gives sådan steder, hvor der er hård bund og kørevej, da han ellers ikke kunne komme til hans eng og skov til den nørre side.
  9. Da vidnet har erklæret, at hans og Niels Bucks omvundne enemærker skilles kun ... ..., så spørges, om dette gærde står fastere end, at der ... ... gøres et hul derpå og drives kreaturer over? - Vidnet svarede, omspurgte gærde er til hindring imellem dem og står så fast, at kreaturerne ikke kan gå over den, men ligesom .. ... kun kan nedbrydes, så kunne også sådanne gærder.
  10. Om ikke  ... ... ved dette gærde, men i vidnets enemærke er anlagt en liden bro over toldskelsåen til at køre eller fare derover langs med den af vidnet ... ...? - Vidnet svarede nej.
  11. Om da ikke denne vej går over toldskelsåen, så at der kan køres og fares over? - Vidnet svarede ja, der går vej ... ... køre til hans jord af enggræsning og skov norden for toldskellet, og vesten for hans gård, som ligger sønden for toldskellet.
  12. Om der ikke kan kommes af denne vej igennem vidnets ... enemærke fra Store Anst til Nagbøl? - Vidnet svarede nej, der kan ikke kommes uden at gøre vold på gærder og diger.
  13. Om vidnet ved, at der den 25. oktober sidst gik 12 stude udi omvundne Niels Bucks enemærke, som natten eller aftenen derpå blev optaget af korporal Blomme og bragt her til Kolding til konfiskation? Vidnet svzarede, det vidst han ikke, såsom han ikke var hjemme på den tid.
  14. Om vidnet og Niels Buck har anden indhegnede enemærker, der trænser til hverandre? - Ikke af enemærker, men ... af kobler såvel til græs som pløjejord og engbund.

2. vidne, Niels(?) Kier fra Dollerup:

  1. at Laurs Wiuf ... det omspurgte enemærke og er beliggende som spørgsmålet formelder.
  2. Niels Bucks enemærke ikke støder til Laurs Wiufs enemærke og er skilt ad med gærde imellem dem ......
  3. ligesom foregående vidne.
  4. ligesom foregående vidne.
  5. ligesom foregående vidne.
  6. Toldskelsåen går igennem såvel Laurs Wiufs som Niels Bucks enemærke ....
  7. ligesom foregående vidne.
  8. falder ... ... på begge sider undtagen .... ....
  9. gærdet derimellem er et gammelt gærde, som årligt forbedres, og er til ... ... .. imellem mændenes enemærker for deres kreaturer, hvorpå velligesom på andre gærder kan gøres hul ved magt.
  10. ligesom foregående vidne.
  11. der går vej ... ... til Laurids Wiufs toft og græsning.
  12. ligesom foregående vidne.
  13. vidste ikke videre end, hvad der er ham sagt af andre, at der gik tolv stude, som blev opbragt.
  14. ... ...

Jens Nielsen, som tjener Niels Buck i Nagbøl:

Bahnsen fremlagde et forhen i sagen ført tingsvidne til eftersyn for den respektive dommer for at blive vidende, hvad dette vidne forhen udi sagen har vundet. - Malling forlangte vidnets svar på spørgsmålene til de to foregående vidner lige til det 13.

  1. ja.
  2. ja.
  3. vidste, der gik en vej, men hvorhen ved han ikke, siden han ikkun fra mikkelsdag sidst har tjent der i byen.
  4. vidste nok, der var ... ..., men kan ikke gøre rede derfor ... [=> fol. 163b, AO 325] såsom han tjener Niels Buck for røgter og ikke bruges til markarbejde.

Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk