Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Den fornemme teknik, som ArkivalierOnline benytter i sin gengivelse af arkivmateriale, har væsentligt lettet læsning af tingbøgerne. Men det betyder ikke, at alt nu bliver gengivet i denne ekstrakt. Der er stadigvæk tekster, der er næsten ulæselige. Og der er tilførsler, der forekommer så hyppigt, at det er for trivielt at gengive dem hver gang.

Vidner: De skal altid først tages i ed og i den forbindelse advares mod at begå mened. Det er normalt ikke med i ekstrakten.
Stævning og andre dokumenter: Der er altid et par linjer om, at de bliver modtaget og tilføjet akten, evt. som kopi på stemplet papir. Skriveren vil ofte tilføje "og lyder således:", uden at det har fået ham til at gengive indholdet. Et særligt dokument gælder klagen til amtmanden med hans påskrift om, at sagen henvises til retten. Det skal sandsynligvis altid være der, hvis det drejer sig om almuen, datidens forsøg på at forskåne folk for unødvendige og bekostelige retssager. - Sådanne dokumenter vil ikke altid være nævnt.
Prokuratorernes diskussioner forsøges gengivet i kort form - eller udeladt.
Domme i gældssager slutter normalt med, at gælden skal betales inden 15 dage efter dommens forkyndelse og det under nam og indførsel. Det er ikke nødvendigvis med i ekstrakten.

Det vil normalt ikke være let at se, hvor jeg blot refererer, og hvor jeg gengiver så vidt muligt ordret.
Hvis jeg har lyst til at vise f.eks. særlige stavemåder, kan jeg gengive de pågældende ord med skrifttypen Courier.

Anst m. fl. herreders tingbog 1776-87

1778

 

(Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene i den: AO x).

80b: AO 159

I.N.D.

I Den Hellige Trefoldigheds Navn
anfanges på dette år, da man skriver efter Kristi fødsel

Anno 1778 - tirsdagen den 13. januar

Er retten for Anst, Jerlev og Slaugs med 5 sogne af Brusk herreder betjent af Kgl. Maj.ts virkelig kancelliråd, borgmester, by- og herredsfoged samt ... postmester og kontrollør Hans Junghans i Kolding tilligemed konstitueret by- og herredsskriver Peder Schyberg, så og stokkemænd, som efter omgang er udnævnt af herrederne, nemlig 3 mænd af Anst sogn, 3 mænd af Lejrskov sogn og 2 mænd af Gesten sogn, udi hvis sted er lejet efterskrevne borgere, Hans Trouelsen, Rasmus Rasmussen, Bonde Hansen, Jørgen Wejle, Cort Andersen, Christen Joensen, Frederik Vogt og Hans Basse, alle af Kolding.


Fremkom byskriver Baggesen, som producerede den ham under 9. november af Majestæten allernådigst forundte bestalling som herredsskriver udi Anst, Jerlev og Slaugs etc. herreder, den han ærbødigst bad læst, dereom påtegnet og protokollen tilført.

Og efter, at sådant var sket, fratrædede den konstituerede skriver, ovenmeldte Peder Schyberg, og hr. by- og herredsskriver Baggesen overleveret protokollen her for retten, som embedet dereftr til...


81:

Læst for retten Petter Fabricius i Skanderup hans udgivne panteobligation de dato 29. dec. 1776 på kapital 600 rdl. til hr. Nicolaj Hansen på Søndergårde og Kogsbøl.


I sagen for Niels Henriksen af Store Anst mødte rådm. Bahnsen af Kolding og prod.  rettens lovdagelse ctr. Nis Hansen af Vester Vamdrup og indlod sagen til doms afsigt. - Nis Hansen tilstod fordringens rigtighed, men beklagede, at hans evne ikke var til for nærværende tid at betale, men begærede sagens anstand i 6 uger, som citanten ikke havde noget imod. 24/2.


Sagen vagtmester Pettersen contra Maren Landerups i Skanderup. Udsat til 10/2.


Prokurator Lindom af Snoghøj mødte på de Seest beboeres vegne i sagen mellem dem og apoteker Eilschou her af Kolding og producerede sit skriftlige indlæg af 31/12, hvorefter han indlod sagen til dom. Og lyder indlægget således. Apoteker Eilschou mødte og refererede sig til, hvis han under sagen herom har bevist, der altsammen modsiger hr. Lindoms tilførte idag, og altså ligesom hr. Lindom indlagde sagen under som, som retten derpå optog til den 24/2.


Udi den imellem hr. apoteker Eilschou i Kolding og sr. Christen Eriksen i Seest svævende sag mødte på den sidstes vegne Lindom, som aldeles modsagde såvel Eilschous indlæg af 9/12 med herved ... ... som ellers alt, hvis han forhen urigtigt og ubevist har fremmet i denne sag. Refererede sig derimod til alt, hvis han på Eriksens vegne har bevist, demonstreet og påstået og således indlod sagen uder dom.

Apoteker Eilschou mødte og producerede i denne sag et skriftligt udtagen tingsvidne. Indlod sagen under dom. 24/2.


81b: AO 161

Prokurator Lindom af Snoghøj mødte på Carl Knudsen med flere deres vegne af Store Anst og producerede sit skriftlige indlæg af 31/12. For cordonen af husarerne mødte som anbefalet rådm. Bahnsen. Han modsagde Lindsoms fremførte, refererede sig til førte og fremlagte beviser i sagen. Parterne var enige om at anhøre doms afsigelse idag 14 dage, 24/1.


I sagen for Peder Hansen i Almind mødte Bahnsen og tilkendegav, at han til contrastævnings udtagelse ej har erholdet fornøden oplysning, og derfor indstillede til retten, om flere opsættelser, end som sket er, kunne bevilges. Knud Rasmussen af Almind mødte og gav til kende, at under søgsmålet er af Peder Hansen kautionisten alene bleven betalt 54 rdl., og næst at referere sig til sin forhen gjorte påstand indlod sagen under dom for den manglende sum med protest mod videre anstand, hvorefter retten optog sagen til dom 27/1.


Læst for retten Niels Clemmensen i Starup hans panteobligation af 11/6 1776 på kapital 300 rdl. til købmand Jens Wissing i Kolding.


Derefter er gæsteretten holdt i følgende sag:

For Matthias Poulsen af Fredericia mødte Bahnsen med stævning ctr. Jars Jakobsen i Mejsling. Begærede, at vidnerne skulle besvare de af Poulsen den 16/12 fremsatte quæstioner. Samtlige 3 mænd svared ensstemmigt, at de derom vidste intet. 10/2.

81:

Vi Christian den Syvende ... ... at vi allernådigst har beskikket og hermed beskikker og forordner(?) Rasmus Baggesen, hidindtil byskriver i vor købstad Vejle og herredsskriver i Nørvang og Tørrild herreder ... ... som har de egenskaber udi indfødsret ... ...  til at tilligemed herredsskriver udi Anst, Jerlev og Slaugs herreder udi den forrige og nu ved døden afgangne herredsskriver Hans Paabyes sted. Thi skal han fremdeles ... sin absolutte og suveræne arvekonge huld ot tro vores og vores kongelige ... (en del vanskelig tekst).

Rasmus Baggesen, hidindtil byskriver i Vejle og herredsskriver i Nørvang-Tørrind herreder udi Riber stift, bestalling at være herredsskriver i Anst; Jerlev og Slaugs herreder i bemeldte Riber Stift allerunderdanigst læst for retten.


Dom: Rasmus Poulsen i Seest har her til retten lovlig søgt og saggivet Lars Buch i Skanderup for 134 rdl., som han skal være bleven ham skyldig for afkøbte 10 stk. stude og 1 ko. Men da han har nægtet denne fordring på amthuset, så har fornævnte Rasmus Poulsen ved et lovligt tingsvidne ikke alene bevist, at Lars Buch har købt dette kvæg af ham, men endog efter største formodning ladet samme henstå ubetalte. Den forskel findes ved vidnerne, at Anders Andersen fra Lunderskov siger, at .. 8 af studene skulle koste 12 rdl, men Christen Eriksen i Seest 11 rdl. stk. og koen 14 rdl. [=> fol. 82b, AO 163] . At afbevise på lovlig måde har Lars Buch været ubekymret både efter stævnemål, rettens lovdagelse og den ham forundte lange anstand til mindelig afgørelse, hvorved han har agnosteret, og derfor herved tilfindes at betale til citanten Rasmus Poulsen et hundrede tyve og fire rdl. tilligemed søgsmålets omkostninger ...

82b: AO 163

Dom: Her til retten er sr. Albrecht Philip Fugl lovligt blevet søgt for kapital 200 rdl. med pådragne renter, som han efter obligation af 26. sept. 1775 og vedhæftet transport er skyldig til afgangne kammerråd Richters stervbo i Fredericia; men hverken efter lovlig forkyndelse af stævnemål eller rettens givne lovdagelse haver han mødt med noget til besvarelse herimod, hvorfor bemeldte Albrecht Philip Fugl hermed tilfindes at betale til ermeldte afg. kammerråd Richters stervbo forstævnte kapital to hundrede rdl. tillige med pådragnen rente, indtil betaling sker. Så bør han desuden betale søgsmålets bekostning i alle måder skadesløst ...

1778 - 20. januar:

Læst rentekammerets ordre af 10. okt., som tilholder alle, som agter at ansøge kollegierne, skal ifølge forordning af 3. april 1771 ... .... ...


Sagen mellem Jørgen Mogensen af Vork og Knud Knudsen ibidem udsat til 3/2.


Pro Memoria. Cirkulair copie.
Da det befindes, at de flyter her til kammeret indkommende ansøgninger ikke ifølge kgl. forordning af 3. april 1771 ... ... amtmand [=> fol. 83] Hofmann at ville, det dem anbetroede amt angår, påse, at bemeldte ... for eftertiden må bl... iagttaget og til den ende saaml at tilholde dem, der er berettiget(?) at skrive memorialer for almuen, at de ... ... amtmand samme til erklæring, førend de hertil indsendes, som og overalt(?) på behørig steder at lade bekendtgre, at dersom nogen ansøgning eller memorial for eftertiden indkommer uden at være forsynet med behørig erklæring, haver supplikanten sig selv at tilskrive, at hans ansøgning ifølge formeldte forordning den uden resolution bliver henlagt.
Rentekammeret, den 10. januar 1777. Moltke, Bardensleth, Berner, Eriksen, Marup, Klagenberg, Goldt, Kolle, Schøning, Engelbreth, Hansen.
Til hr. konferenceråd og amtmand de Hofmann.

Foranførte rentekammerets resolution ville hr. kancelliråd Junghans ved herredstinget for Anst, Jerlev, Slaus og noget af Brusk herred at bekendtgøre.
Fredericia, d. 13. jan. 1778. H.D. Hofman.


83:

1778 - 27. januar:

Læst et kongeligt skøde til Christen Christensen af Vranderup på 4 skp. 1 alb. hartkorn Vranderup dat. 25. febr. 1766. Christen Christensen i Vranderup hans udgivne panteobligation på kapital 197 rdl. skyldig til Christen Christensen i Seest, dat. Vamdrup d. 1. januar 1778.


Sagen mellem Christen Christensen Slee og Niels Sørensen i Starup er efter prokurator Eschous skrivelse til dommeren d. 5. december sidst således bleven afgjort, at Niels Sørensen det alligerede accorderede .. æ... for den søgte gæld imod ham efter stillet forsikring til 1. juni 1778, og således bliver sagen ophævet uden at afgive dom, samt dokumenterne for hr. Eschou efter forklaringen udleveret(?).


For sr. Petter Sager på Haraldskær kobberfabrik mødte rådm. Bahnsen med stævning ctr. hølesmed Peder Hylsberg sammesteds.
Prokurator Friis mødte for Peder Hylsberg; han måtte finde, at den imod Petter Hylsberg fra Peder Sager ved hr. rådmand Bahnsen fremlagte stævning hverken var formaliter eller essentialiter rigtig. I henseende til det essentiale gjorde prokuratoren følgende exception i henseende til stævningens antagelse: Lovens 1. bog 13. .kap. 4. artikel siger, at vidner, som skal føres, skal føres til 1. ting(?) ... ... (vanskelig tekst, NB: Haraldskær kobberfabrik ligger i Tørrild herred) [=> fol. 83b, AO 165] ... ses da tydeligt, at lovens bud ikke fra Petter Sagers side i nogen måde er iagttaget, og ifølge deraf stævningen essentialiter urigtig. I henseende formaliteten da haverhr. rådmand Bahnsen på Sagers vegne indstævnet Peder Hylsberg at anhøre vidner ved det værneting, som både er Peder Hylsberg og vidnerne uvedkommende(?), og uagtet at lovens 1. bog 13. kapitel 3. art. vel tillader, at vidner må føres og møde godvilligen ved det ting, som ikke er deres eller citati værneting, så tillægges dog udtrykkelig, at det skal ske for at spare omkostninger. Men ved det indstævnede møde på dette sted tilføjes just Peder Hylsberg en utilbørlig omkostning, og altså ses heraf, at stævningen både er urigtig i henseende til formen og væsenet, og altså påstod Friis, at den ikke burde i sådan form antages her i retten.
Bahnsen, som ... meget ... uformoden vidtløftig procedure, er af hr. prokurator Friis aftvungen følgende besvarelse (hans argumentation er delt op i fire punkter, vanskeligt læselige).
Friis ... ... påstår altså, at hans exception vorder ansete og stævningen afvist; bad tillige, dommeren ville tilholde hr. rådmand Bahnsen at bruge den skikkelighed for retten, som hans embede befaler. [=> fol. 84]
Bahnsen ... ... påstod, at prokurator Friis skal explicere sig om hans bruge expression i henseende til skikkelighed for retten, da det er rådmand Bahnsen, som en 14 år kgl. betjent alt for ufordragelig at imodtage en beskyldning uden mindste grund og årsag. Vedblev derfor, at enten explication måtte gives, eller og at de tilstedeværende stokkemænd måtte blive pålagt erindring om minde(?) af det, som idag er her ved retten passeret.
Hertil måtte prokurator Friis alene korteligen melde, at han alletider ville stå ved og være mand for, hvad han haver sagt, ... ... og enten rådmand Bahnsen var 14 eller 100 år gammel i embedet, så skulle han iagttage sine pligter; det vidste Friis, og altså endnu som før påstod sine i pærotokollen fremsatte begæringer opfyldte.
Bahnsen påstod stævningen antaget og vidnerne tagen udi ed til vidnesbyrds aflæg.
Retten optog den ventilrerede duspute til påkendelse til idag 14 dage.


84: AO 165

For borger og sadelmager sr. Hart(?) i Kolding mødte Bahnsen med stævning ctr. de i stævningen navngivne kautionister og selvskyldnere. Producerede 1) kautionisternes udstedte skadesløsbrev, hvori de en for alle og alle for en haver forbunden sig til skadeshold for citanten, og 2) det af citanten den 20. aug. 1777 givne opsigelse(?), hvorved han søger sig befriet for sin udgivne kaution, og 3) citantens rekvisition af 29. dec. 1777, hvorved han end yderligere attråede det samme.. - Bahnsen måtte i anledning af de oplyste beviste omstændigheder, da ingen mindelig afgørelse har kunnet finde sted, påstå og sætte i rette, at kautionisterne en for alle og alle for een vorde ved dom tilfunden ej alene at holde citanten skadesløs ... ... [=> fol. 84b, AO 167] ... betale citanten ... ... beviselig uopfyldte løfter. - Indlod sagen til dom.
Hr. magister Kleis(?) af Kolding mødte på vegne af de saggivne og under hensigt at få sagen mindeligt afgjort begærede opsættelse i 8 dage.


84b: AO 167

Derefter blev gæsteretten sat i sagen for cordonen af husarerne, hvorudi blev afsagt følgende dom lydende på folio 84.
Anbefalede forsvar for cordonen af huZarerne, rådmand Bahnsen af Kolding, mødte og begærede den afsagte dom in optima forma beskrevet og meddelt.

De denne sidste tingdag afsagte 2 domme ere således lydende:

Dom: Efter gældsbrev af 20. aug. 1775 er Peder Hansen i Almind skyldig til Knud Rasmussen ibid. 240 sldlr., som han med kautionister og selvskyldnere Niels Kyed i Højen Stubberup, Anders Jensen i Håstrup og Hans Hansen i Tiufkær haver forpligtet dem at betale, nemlig halvdelen til 22. sept. 1775 og den anden halvdel til 1. maj 1776, men deraf er alene ifølge afskrivning betalt 100 sldlr., altså lovligt saggivet for retten 140 sldlr., hvoraf endvidere under sagen efter tilståelse er betalt 54 rdl., følgelig endnu skydig 59 sldlr. eller 39 rdl. 2 mk., som hverken debitor eller kautionister har søgt at afgøre på beviselig(?) måde under dem dertil forundte anstand. Altså tilfindes herved forn.te Peder Hansen tilligmed de navngivne kautionister en for alle og alle for en at getale til citantenKnud Rasmussen nævnte tredive og ni rigsdaler 2 mk. med lovlig rente ...


Udi den til gæsteretten anlagte sag af selvejerbonden Carl Knudsen, Jens Andersen Snogdal og Anders Cristensens enke, alle af Store Anst, på den ene side og en husar af den posterede cordon ved toldskellet på den anden side angående for dem anholdt og til konfiskation indbragt 11 stk. ungstude er den 27. januar 1778 afsagt følgende

Dom: Undersøgningsforhør i denne sag af 12. og 15. maj 1777 tilkendegiver, at en af de posterede husarer har lagt anholdelse og indb ringelse ved middagstid af dagen på 11 stk. ungstude, som gi at græsse under bevogtning af 2 små drenge på Anst mark udi en indsluttet(?) og inddiget fælles græslod tilhørende de 3 citanter, og det på den grund, at i dlette kobbel skal fra forrige tider af ... stå en pæl, som berettes at udmærke toldskelslinjen, hvorfra nogle skridt sønden for dette kvæg gik ... uden at være på drift eller nogen derved, da husaren tog det, såsom vogterne var gået hen for at spise ved de folk, som i nærheden digede på marken, og så denne tildragelse at ske.
Efter sådanne omstændigheder blev på disse 11 stk. ungstude sat en lovlig vurdering til summa 49 rdl. og derefter taget ... kaution af Christen Galthoe samt brændt det sædvanlige ... toldbrændemærke på venstre horn alt til sikkerhed, imidlertid [=> fol. 85] sagen kunne indberettes. Men da eskadronchefen oberstløjtnant von Gæhler på husarens vegne har udgivet en sirkftlig departion, som langt afviger fra ommeldte(?) forhør, så har ... ... det Vestindiske og Guineiske rente- og general-toldkammerkollegium ved resolution den 31.maj 1777 afvist sagen til lovlig behandling og påkendelse efter de kogelige allernådigste anordninger. Citanterne, de 3 selvejerbønder, har derpå den 10. juni anlagt lovligt stævne mod og med et gæsteretstingsvidne sluttet den 24. juni dernæst edeligt bevist med lovfaste vidner det, som i forhøree af 12. og 15. maj er angivet og forklaret, såvel at fællesgræslodden er dem tilhørende, som og de derudi græssende elleve ungstude er deres og ingen anden tilhørende, item at ... er inden og ikke uden for toldskellet, disse stude er taget med videre. Derimod haver contracitanten ved beskikket forsvar, prokurator rådmand Bahnsen ladet føre ... ... tingsvidne den 25. november sidst, hvorefter i sagen er afhørt 10 edelige vidner og deriblandt Niels Henriksen, en svoger til Jens Snogdal, men alle disse til fordel på citanternes side, da deres vidnesbyrd ikke alene ... ... at de forstævnte 11 stk. ungstude ikke var kommet over toldskellet, men gik under bevogtning i ejernes græsning og dem tilhørende, samt ikke at være solgt til nogen, som dermed havde toldsvigs hensigt, langt mindre ejerne deraf. Hvorledes kan nu herimod bestå de 2 krigsforhør af 2. aug. og 10. okt. 1777, hvis indhold er det vigtigste, at huzar Jakob Nielsen har gjort en ubeediget forklaring om nævnte(?) 11 stk. studes anholdelse, og om han end herpå havde aflagt ed, var det udi hans egen interesseret sag, som imod puartiske vidner ikke kunne gælde efter loven. De oplysninger, som gives af hr. løjtnant von Schelen og husar Johan Levin, er grundet på fornævnte husar Jakob Nielsens beretning. Da ingen af dem har været til stede ved studenes anholdelse, og den mistanke, som haves til Niels Henriksen i denne sag, når det efter sidst meldte tingsvidne observeres, at han i sin svoger Jens Snogdals fraværelse vedkendte sig på hans vegne hans borttagne stude. Altså er ingen ... ... del i hele sagen, at toldsvig herud er begået af citanterne ... ... på grænseskellet mellem Jylland og hertugdømmet Slesvig udgangen allernådigste forordninger, men langt mere kendelig, at husar Jakob Nielsen har forløbet sig mod loven, som giver enhver frem på sin mark og ejendom. og derudi funden en slags ..... - Thi bliver efter alle sådanne omstændigheder hermed kendt for ret: At ejerne af de 11 stk. ungstude, neml. Carl Knudsen, Jens Snogdal og Anders Christensens enke i Anst, bør beholde samme uden videre påtale til fri rådighed, og den derfor stillede kaution til summa 49 rdl. 3 mk. aldeles ophævet og af ingen kraft til ansvar for borgeren Christen Galthoe. Og ligesom disse selvejerbønder har været udsat for vidtløftig og kostbar proces strækkende sig efter påstand til toldbøde og omkostgninger, så bør de derimod efter den 4. artikel i Hans Kgl. Maj.ts allernådigste rescript af 27. januar 1777 at nyde denne processes omkostninger i alle måder skadesløst betalt af Hans Maj.ts kasse efter billig regning, hvilket således efterkommes inden 3 solemærker efter denne doms lovlige forkyndelse.
Datum Kolding, den 27. januar 1778. H. Junghans.
At det til denne sag henhørende stemplet papir virkelig er forbrugt, bliver hermed attesteret. H. Junghans.


85:

1778 - 3. februar:

85b: AO 169

Læst forordning, at Viborg omslagstermin skal herefter årl. begynde den 4. juni og endes den28. næstefter.

Læst kongens befaling til det danske kancelli og lderefter videre ergangen ordres ang. fremmede omløbere deres pågribelse og henbringelse til videre forventet kgl. resolution, hvad med dem skal besluttes.


I sagen ctr. Maren Landrups med værge og hendes ved stævnemål navngivne kautionister begærede magister Kleist endvidere 3 ugers anstand til sagens mindelige afgørelse. Bahnsen mødte på vegne af citanten hr. Hirte(?) og protesterede mod videre anstand. Retten påråbte de indstævnte; de var ikke mødt. Så agtede retten fornøden, at de saggivne, Lauge  Høeg i Hjarup, vagtmester Pettersen i Skanderup og Jørgen Henriksen Smed i Lunderskov, alle lovligen lovdages og forelægges igen til idag 14 dage den 17/2, som citanten tager beskreven og vedkommende i lovlig tid lader forkynde.


I sagen ctr. Knud Knudsen af Vork mødte Bahnsen for citanten Jørgen Mogensen ibidem og begærede vidner påråbt.
Knud Knudsen var til stede uiden at have noget forforsvar for sig i sagen og gav til kende, at hans 2 sønner, som er stævnet til vidner imod ham, er til stede, som retten lod give deres forklaring og bevis i sagen. Da ingen exception derimod skete.

Og fremstod da Knud Knudsen, 30 år gl., og Jens Knudsen, 23 år gl.. Bahnsen begærede, at de måtte besvare det til vidnet Mads Pedersen stillede 1. spørgsmål. - Begge disse vidner svarede, at de [=> fol. 86] ikke vidste sådan fornærmelse af deres fader at være gjort, men de havde været med at læsse de træer, som blev vedkendt i hans gård på egen tilhørende skovgrund. - Bahnsen tilspurgte dernæst vidnerne, om de så stubbende, hvor forstævnte ege var afhugget, og om stubbene ikke var på Jørgen Mogensens skovskifte. - Vidnerne svarede, at de så stub af træer på deres faders grund og ikke på Jørgen Mogensens. - Endvidere tilspurgte Bahnsen vidnerne, om de så, at egene lå ved stubbene, eller at samme var bortførte fra de rette stubbe til andre. - Vidnerne kunne herom ej give retten nogen forklaring videre end, at der var en banke på deres faders grund, hvor træerne blev båren nedad til vognen at læsses på deres faders vogn.

Dernæst fremstod Jens Knudsen af Lejrskov. Hvad han ved om forstævnede risege at være huggen på Jørgen Mogensens skovskifte? - Vidnet, som er broder til den saggivne, svarede, at han derom aldeles vidste intet.

De udeblevne vidner blev forelagt til idag 14 dage, 17/2.


86:

1778 - 10. februar:

Den under 13. januar her ved retten til læsning og protokollation ... panteobligation udgivet af Petter Fabritius (Frabricius) i Skanderup til hr. Nicolaj Hansen til Søndergårde og Cuxbøll (Kogsbøl) i det holstenske på kapital 600 rdl, der ikke kunne antages imod stemplet papirs forordning, fordi samme var udstedt på no 7 til 3 rdl. i steden for no 8 til 3½ rdl. ... ... efter rentekammerets ordre og resolution under 3. passato, derhen forandret, at samme er udstedt på sidstmeldte nummer og derfor til læsning og protokollation antagen tilført den vedkommende pantebog på folio 182.


Ligeledes læst selvejerbonde Hans Hansen i Ågård hans udgivne panteobligation til afg. Elisabeth Rucks søn Peder Hansen, ... Anders Ruck og formynder, borger Henrik Ruck, for kapital 100 rdl. med prioritet udi hans gård næstefter kongens derudi indestående halve købesum 135 rdl. 3 mk. 1 sk ... ... tilført den vedkommende pantebog på fol. 183.


86b: AO 171

Efter indløben skrivelse fra Petter Sager på Haraldskær fabrik under dags dato mødte Bahnsen på bemeldtes vegne udi sagen ctr. Peder Hylsberg og deklarerede, at den anlagte ligeså og den til idag indstævnede sag efter stævnemål af 27. passato er begge sager mellem parterne forligt og afgjort, hvorfor samme på citantens vegne blev af Bahnsen frafaldet. Samme deklaration skete af prokurator Friis, som ligeledes har fået skrivelse fra Peder Hylsberg, der og på hans vegne frafaldt sagen.


I sagen ctr. Maren Landerup mødte for citanten vagtmester Pettersen, rådm. Bahnsen og bebgærede sagens anstand til 24/3.


Sagen imod Lars Jakobsen i Mejsling blev eftger citantens hr. Mads Poulsens forlangede frafalden.


Endnu fremkom til læsning Jørgen Jakobsens i Nagbøl i Skanderup sogn udgivne panteobligation for kapital 49 rdl. lånt og skyldig til Jans Jakobsen i Hjortvad i Kalvslund sogn. Tilført den vedkommende pantebog på folio 182 og 183.


1778 - 17. februar:

Læst plakat ang. dommes exekution hos priviligerede(?) oersoner.

Læst kongens reskript af 21. jan., at aldeles ingen bryllupper må holdes på landet i Riber stift om lørdagen.

Læst auktionsdirektørerne i Anst, Jerlev og Slaugs herreder deres udgivne skøde af 3. jan. på afgangne Niels Poulsens enkes gård i Gelballe til provst Vinter (Winther) i Nagbøl; Niels Buch libidem og sr. Buhl i Fredericia, alle som køber deraf ved den derover holdte auktion den l. nov.


Læst Niels Madsen i Ødsted sogn hans udgivne panteobl. til Anders Christensen Møller i Bredballe for kapital 130 rdl., hvorfor iblandt andet pant er pantsat med 1. prioritet en toft kaldet Lindgård på Nørre Vilstrup mrk af htk. 1 skp. 1 fjd., hvilke er beliggende her under jurisdiktion, men ikke det øvrige pant.


I sagen ctr. Lauge Høeg i Hjarup, vagtmester Pettersen af Skanderup og Jørgen Henriksen Smed i Lejrskov mødte på citanten sr. Hirtes vegne rådm. Bahnsen og indlod sagen til dom, uden medmindre at de saggivne her for retten vil og kan rette for sig [=> fol. 87]. De saggivne var ikke mødt. Sagen optaget til doms afsigelse 3/3.


87:

Sagen for Jørgen Mogensen af Vork ctr. Knud Knudsen ibidem. Der afhøres vidner.

Mads Pedersen af Vork:

  1. Om han ej så tre egen liggende udi Knud Knudsens gård og af Jørgen Mogensen blev vedkendt? - Der var flere end 3, men Jørgen Mogensen vedkendte sig alene een deraf.
  2. Om vidnet ved, 3 deraf tilhørte Jørgen Mogensen? - Det vidste han ikke.
  3. Om vidnet så, at Knud Knudsen tog en buløkse og holdt den op i hånden ligesom dermed ville skade Jørgen Mogensen? - Han så vel, Knud Knudsen bar på en buløkse i sin gård, men vidnet så ikke, at han enten ville eller gjorde noget ondt dermed imod Jørgen Mogensen ransagede efter hans bortkomne træ.

Peder Pedersen: blev stillet samme spørgsmål.  Hvilkt dette vidne i alle ord og måder ligeledes forklarede og tilstod.

Det udeblevne vidne, Jens Hansen, legitimerede sit lovlige forfald formedelst sygdom; blev pålagt at møde idag 14 dage, 3/3.


For sr. Jørgen Pedersen af Mein ved Flensborg mødte rådm. Bahnsen med stævning ctr. Laurs Andersen på Stallerupgård; han producerede den saggivnes skrivelse under 9. maj sidst. Og som Bahnsen dermed haver bevist det forstævnte i alle måder, frafaldt han de stævnede vidner og satte i rette, at den saggivne ved dom bliver tildømt at erstatte den ham tilføjede [=> fol. 87b, AO 173] tab og omkostninger med 43 rdl. foruden denne processes omkostninger. Retten påråbte den saggivne Laurids Andersen på Stallerupgård. Han var ikke mødt og blev lovdaget til 3/3.


87b: AO 173

For Johan Nielsen af Seest mødte Bahnsen med stævning ctr. Anders Jensen ibidem. 3/3.


1778 - 24. februar:

Læst kapitelstakst i Ribe stift for år 1777.

Ligeledes publiceret en plakat dat. Kolding d. 19. febr. 1778 om auktion d. 16. marts i Kolding hospital over den tilhørende Bache sogns (Bække sogns?) konge-korntiende.

En plakat dateret Kolding d. 18. febr. 1778 om auktion d. 6., 11. og 18. marts på Hjelmdrupgård i Egtved sogn over bemeldte gård tilligemed en på den afdøde Bachmanns efterladenskaber.

Endvidere læst (1) et kgl. skøde for Jep Andersen i Nygård Brakker på hovedgårds htk. ager og eng 3 tdr. 7 skp. 1 fjd. 1 alb. samt skov 2½  alb. af det forrige koldingske rytterdistrikts gods i Koldinghus amt, (2) et kgl. skøde for Hans Pedersen i Bønstrup på brugende hartkorn ager og eng 4 tdr. 2 skp. 1 alb. samt skov et alb. af det forrige ryttergods, (3) Kirsten Pedersdatter, sal. Hans Pedersens enke i Bønstrup under dato 21. febr. 1778 udgiven skøde til hendes svigersøn Lorents Jepsen af Ødis Bramdrup og hans hustru, hendes yngste datter Inger Hansdatter på den solgte hende tilhørende og påboende gård i Bønstrup af hartkorn ager og eng 4 tdr. 2 skp. 1 alb. og skov 1 alb., og (4) bemeldte ifølge skødet oprettede aftægtskontrakt dat. Bønstrup d. 21. febr. 1778. - Alle fire tilført den vedkommende skøde- og pantebog på folio 186, 187 og 188.


I sagen mellem apoteker Eilschou og Seest bys beboere blev afsagt dom lydende på fol. ___.

I sagen mellem apoteker Eilschou og Christen Eriksen i Seest blev afsagt dom lydende på fol. ___.


88:

Derefter fremkom til læsning af aftægtskontrakt dat. 20. nov. 1777 Jens Jensen og hustru af Stubdrup og svigersøn Jens Nielsen og hustru Lene Jensdatter af .... (Nagbøl??) - Tilført protokol på fol. 188.


I sagen for vagtmester Pettersen mødte Bahnsen, som frafaldt den imod Maren Landerups anlagte sag indtil videre, da samme, om den igen skal blive foretaget, skal ske efter ny foregående stævnemål.


I sagen imod Niels Hansen af Vester Vamdrup begærede Bahnsen på citanten Niels Henriksen af Store Anst hans vegne, at sagen til doms afsigt måtte vorde optagen til idag 6 uger. Debitor Niels Hansen var til stede og beklagede,, at han endnu ikke har kunnet betale, da hans fattigdom er enhver bekendt. - Doms afsigelse d. 7/4.


For denne respektive ret meldte sig prokurator Rasmus Friis fra Refstrup, som fremlagde en under dato 25. nov. 1777 til ham ergangen konstitution fra amtmand de Hoffmann at tiltale landsoldat Jens Bonde af Bindeballe by for hans strafværdige opførsel imod rettens middel den 23. nov. mod kancelliråd Fleischer ... ... ... om brændevinstøj. Dernæst fremlagde Friis under litra A et tingsvidne ført under ekstraretten i Vejle d. 4. dec. 177 til at bevise Jens Bondes forhlld bemeldte dag og sted, hvilket tingsvidne vel er meget beskadiget på de 1., 2. og 3. pagina; men da sådant er sket formedelst uvejr igår, så håbede Friis ikke, det på nogen måde blev regarderet, da sagen i sig selv af tingsvidnet ikke desmindre kan erfares. Han fremlagde en af kancelliråd Fleischer holdt forretning bemeldte Jens Bondes arrestering betræffende, amtmandens ordre til bem.te arrest og kaution for, at Jens Bonde siden af arresten bliver udladet. Derefter fremlagde Friis en af den respektive ret udstedt stævning, udi hvilken prokurator Friis bliver konstitueret som actor, for den indstævnte Jens Bonde af Bindeballe at lide dom for hans den ... marts(?) sidst udviste forhold imod kancelliråd Fleischers fuldmægtig mons. Lindved af Vejle, da ... ... ... Fleischers forretning på embeds vegne om utilladelig brændevinsbrænden. - Og da det tillige var retten bekendt, at Peder Christensen af Bindeballe, der i bemeldte stævning var indstævnet til doms lidelse ... rettet for sig, så frafaldt Friis alt, hvad bemeldte Peder Christensen angående i søgsmålet ... ... og begærede alene Jens Bonde påråbt [=> fol. 88b, AO 175]
Birkedommer Meden fra Petersholm som anbefalet actor for Jens Bonde af Bidndeballe reserverede sig alt lovligt. Dernæst meldte sig prokurator Friis, som da der i det fremlagte tingsvidne litra A pag. 16, 17 og 21fuldkommen og ved 2 lovfaste vidner, nemlig Morten Biering og Christian Witting, var bevist, at landsoldat Jens Bonde den 24. nov. sidst haver slaget, sældet og på ulovlig måde behandlet den fra kancelliråd Fleischer i Vejle udsendte ... og af stiftsamtmanden autoriserede fuldmægtig Lindved af Vejle, der ifølge rekvisition fra konsumttionsforpagter Berg i Vejle under 23. nov. sidst skulle med testibus og rekvirentens fuldmægtig foretage inkvisition den ... 24. nov. uagtet bem.te Lindved havde overtydet og forklaret Jens Bonde, hvem han var, og tillige hvad hans ærinde var, så ses såvel af den beedigede forretnign som fremlagte tingsvidne. - Påstod prokurator Friis, at bem.te Jens Bonde, landsoldat og værende i Bindeballe, vorder tildømt ifølge forordningen af 26. april 1777 (1770?) dens 12. post, der henviser til forordn. af 23. nov 1757 den 3. artikel, vorder tildømt til straf for hans oplyste(?) ulovlige forhold imod kancelliråd Fleischers udsendte fuldmægtig Lindved af Vejle med testibus fæstningsarbejde i 2 år, så og at erstatte denne arrests omkostninger skadesløst, under hvilken påstand og reservation af al videre i fornøden fald Friis submitterede sagen dom.
Birkedommer Meden som anbefalet defensor begærede det passerede beskreven og sagen udsat til idag 3 uger, den 17/3 under reservation af kontrademonstration og påstand.


88b: AO 175

I kommission af hr. Friis i Hjarup mødte for retten Peder Schyberg af Kolding og producderede (1) en denne rettens stævning af 13. hujus contra Laurids Viuf i Dollerup for til velbem.te hr. Friis ubetalte kongetiendeafgift af hans iboende gård for år 1776, (2) indkaldelsens til amtets høje øvrighed med resolution og (3) hr. Friises regning for resterende kongetiende og videre betræffende ... 6 rigsdaler ... ... ... [=> fol. 89] - Da nu Schyberg formener, saggivelsens rigtighed fuldstændig er ... bevist, satte han i rette og påstod, at sagvolderen Laurids Viuf i Dollerup vorder ved dom tilfunden at betale til hr. Friis i Hjarup forstævnte 16 rdl. med denne processes omkostninger skadesløst, og således indlod salgen til doms under forbeholdenhed af yderligere oplysning, demonstration og påstand, om den saggivne dertil måtte give anledning.
Laurids Viuf mødte for retten og gav til kende, at han ikke var hr. Friis mere skyldig end 5 mk. af de forstævnte 16 rdl., og dem ville han betale til majdag, og ellers gav til nede, at han har betalt den søgende tiende for år 1776.
Schyberg begærede sagen udsat i 3 uger til at bevise det gjorte andragendes rigtighed. 17/3.


89:

Hvorefter en gæsteret blev sat af s.t. hr. kancelliråd, borgmester, by- og herredsfoged Junghans samt by- og herredsskriver Baggesen og testes Hans Truelsen og Jørgen Vejle på forlangende af grænsekontrollør Vorbasse, hvorved passerede som følger:

Og meldte sig da prokurator Rasmus Friis fra Refstrup, som fremlagde den til ham fra amtmanden til ... ... befaling af 16. febr. at udføre nogle sager for grænsekontrollør Vorbasse i hans embedsforretnigner forårsagede. Dernæst fremlagde Friis en af sagsøgeren selv udstedt og underskreven kaldsmemorial af dato 18. febr. h.a., hvori velædle og velærværdige hr. Friis i Hjarup vorder(?) varslet at påhøre vidner angående utilladelig brændevinsbrænden, hvilken kaldsmemorial Friis begærede, tilstedeværende varselsmænd måtte afhjemle, og såvel citatus som vidner påråbes ... ... hvorefter fremstod bødkeren(?) Mads Eghaus og Godske Christensen, begge af Kolding, som oplæste den producderede kaldsmemorial og tilstod, at de begge havde forkyndt velbemeldte Friis i Hjarup præstegård, som selv tog imod forkyndelsen af dem såvel som en kopi af denne kaldsseddel, hvilket de med lovens ed bekræftede.
På hr. Friises vegne mødte Lorents Paabye af Kolding og producerede sit skriftlige indlæg.
(Friis fremfører nogle bemærkninger, der vistnok angår nævnte indlæg, of retten forbeholder sig at reflektere det af Friis fremsatte argument.) [=> fol. 89b, AO 177]

Vidner påkaldes: Niels Lassen, som er præstens husmand, ligeledes præstens tjenestepige Mette Malene, Mette Cathrine, tjenende i Skanderup, samt Mikkel Lerche og søster Mette, ligeledes præstens husfolk.

Niels Lassen:

  1. Om han ikke sidst afvigte sommer havde kørt et brændevinstøj fra præstens hus af? Da hvorhen og til hvem? - Vidnet svarede, han kørte et brændevinstøj derfra det første, dne sidste forordning om straffens skærpelse var blevet bekendt.
  2. Om vidnet er vidende om, at præsten sidste sommer har haft brændevinstøj i sit hus? - Nej.
  3. Om vidnet da ved og ... sandhed kan sige, at præsten ikke sidste sommer har brændet brændevin? - Nej, vidste det ikke.

Præstens tjenestepige Mette Malene:

Svarede nej til 2. quæstion, til 3. quæstion Nej. 4) Hvor præsten haver kenkørt eller ladet henkøre det udi året 1777 havende brændevinstøj? - Nej, vidste det ikke.

Mette Cathrine, tjenende i Skanderup:

  1. Nej.
  2. Nej.
  3. ??

Michel Lerche og søster Mette:

  1. Svarede ensstemmig nej.
  2. Nej.
  3. ...

Friis begærede de to udeblevne vidner, Mikkel Christensen, tærsker(?) hos Christen Buch, og Gyde Lassen, tjenende i Holt, forelagt til 3/3.


Derpå fremlagde Friis den en gang foreviste kopi af amtmandens konstitution og grænsekontrollør Vorbasses kaldsmemorial [=> fol. 90] ctr. F...lund på Store Roygård (Røjgård) til doms lidelse for utilladelig brændevins brænderi. Denne blev læst op for kaldsmændene bødkeren Mads Eghaus og Godske Christensen og af dem begge tilstået.
For retten mødte den indstævnede Temelund(?), som med forundring måtte anse, hvorledes grænsekontrollør Vorbasse udi af ham selv fingeret(?) og udstæd skæppemål, uden at fastsætte og bestemme tid og sted på utilladelig inkvisitorisk måde søger at ville bevise, at der er brændt brændevin i mit hus, da dog hverken ved de hos mig passerede inkvisitioner og eftersyn(?) nogen sinde er funden utilladelig brændevinsredskaber eller deslige, og da det således aldrig kan være forordningens mening og vilje, at nogen, som ikke er bekendt med dag, tid og sted, må på sådan omgangs måde foretage, undersåtterne til bekostning og forulejligelse, som ikke kan ventes af denne kontrollør efter hans bekendte omstændigheder erstattet, så protesterer jeg såvel imod hans stævnemåls antagelse for retten som vidner og andet derefter at føres, og forøvrigt reserverer mig min lovlige ret og tiltale imod ham.
Prokorator Friis måtte melde korteligen, at i henseende til stævningen, var aldeles intet på samme at udsætte, thi i den var tilkendegivet såvel person, sag, tid og sted, har altså alle de formaliteter, som lovens bogs 1. kap. befaler, hvorfor han begærede samme antaget. Begærede vidner påråbt.

Til stede er Margrethe Olesdatter, som forhen har tjent på Roygård, men nu tjener Jørgen Ring i Verst, Jørgen Hansen, ... forhen tjent på Roygård, men nu tjener Mads Nissen i Verst, Niels Sørensen, skovfoged på Lille Roy, og Simon Laursen fra Lille Roy.

Jørgen Hansen:

  1. Hvad tid vidnet kom af Jorna...s tjeneste? - Sidste mikkelsdag.
  2. Om vidnet kan give nogen forklaring på, sr. Tornelund(?) i det sidste fjerdingår, vidnet tjente ham, har brændt brændevin eller solgt samme? - Vidnet svarede, derom kunne han ikke noget sige i begge henseender, hverken om brændevinsbrænden eller dets salg.
  3. Om vidnet kan give nogen forklaring, at Tornelund i diste vinter enten brændte eller solgte brændevin? - Nej, vidste derom intet.
  4. Om Tornelund da i den tid havde noget brændevinsredskab? - Vidnet svarede, han har intet(?) ... der i huset.
  5. Om det var sidste vinter ... ...? Vidnet svarede, herom kunne vidnet ikke gøre nogen rede, hvad år det var. [=> fol. 90b, AO 179]

Margrethe Olesdatter, samme spørgsmål:

  1. Sidste mikkelsdag.
  2. Nej.
  3. 3. Nej
  4. (vist samme svar som til næste spørgsmål).
  5. Vidnet kunne ikke nægte at have set brændevinsredskab der i huset, såsom hun havde tjent der i 8 år, men kunne ikke gøre rede for, i hvad år egentlig det var, eller hvem det kunne tilhøre.

Simon Laursen:

  1. Om han havde nogen speciel bekendtskab til sr. Tornelund? - Vidnet svarede, at det var vel et halvt år imellem, han kom der, og altså ikke havde nogen særdeles bekendtskab.
  2. Om han var bekendt, at sr. Tornelund sidste vinter havde solgt eller brændt brændevin? - Nej, derom vidste han aldeles intet, med tillæg, at dett e,hus ikke var berygtet for sådant.
  3. Om vidnet ved og med sandhed kan sige, at den indstævnte sr. Tornelund sidste vinter har haft noget brændevinsredskab? - Nej.

Niels Sørensen, samme spørgsmål:

  1. Ja.
  2. Nej, vidste det ikke.
  3. Nej.

Hans Nielsen, samme spørgsmål:

  1. Han har ikke stort bekendtskab.
  2. Nej, vidste det ikke.
  3. Nej.

Søren Nielsen, tjenende Teornel (Tornelund?) på Roygård:

  1. Om vidnet har tjent sr. Tornelund sidste vinter på Roygård? - Ja,  har ikke alene tjent ham sidste ... endog over 2 år forhen.
  2. Om vidnet ved, at sr. Thornelund sidste vinter har brændt eller solgt brændevin? - Nej.
  3. Om han da sidste vinter har haft et brændevinsredskab i huset? - Nej, vidste det ikke.
  4. Om han der havde haft noget brændevinsredskab sidst afvigte vinter? - Nej.

Retten påråbte de udeblevne vidner, Søren Nielsens hustrtu, som ligger i barsel .... [=> fol. 91], Maren Laursdatter, begge Rolles mølle, og Simon Laursens hustru på Lille Roy, Niels Sørensens hustru Margrethe; men da ingen af dem mødte, blev de af retten forelagt under faldsmåls straf at møde den 3/3.


91:

Dernæst meldte soig prokurator Friis igen, fremviste en af grænsekontrollør Vorbasse selv underskreven og forseglet kaldsmemorial af 23. hujus, hvorudi Hartvig Hansen af Dollerup var indstævnet at høre vidner og lide dom for utilladelig brændevinsbrænden og salg. Begærede, varselsmændene måtte afhjemle stævningen. Og som den ganske dag var tilgået til forretninger, så det var langt ud på aftenen, ja, en del af vidnerne tillige udeblevne, så begærede Friis dem pålagt t møde til idag 8 dage, 3/3.


Den på folio 87 tingdagen den 24. febr. 1778 anførte afsagte domme er så.ledes lydende:

Udi den her til retten den 16. juli 1776 af hr. apoteker Eilschou i Conding (Kolding) imod Christen Eriksen og flere beboere i Seest anlagte sag er for retten den 24. febr. 1778 afsagt følgende dom:

Når udi den mellem hr. apoteker Eilschou og Seest by mænd oprettede konvention de dato 28. maj 1776 medførte videre end et(?) blot pengelån efter afgangne etatsråd Larsons(?) producerede missive af 27. august samme år, så viser den allernådigeste forordning af 14.  maj 1754 art. 6, at den betaling, han har imodtaget efter forening af 9. dec. 1767, og kvittering af 3. juli 1768, var alt for overdreven og højst utilladelig. Ved sådan forening og kvittering er ikke taget nogen reservation af citanten for de af Christen Eriksen efter bevis af 23. marts 1768 på egen og bymændenes vegne udlovet knippelbrænde; følgelig haver han været ubeføjet til det herom anlagte søgsmål, ligesom og Seest bymænd for den retning, de haver formeret af 8 rdl. for oprydning i deres skovlodder, der er sket dem til nytte, men på citantens bekostning. Efter hvilke beviser og omstændigheder hermed kendes for ret: At den tiltale, citant og contracitanten til hinanden herudi haver haft, bør, tilligemed omkonstningerne på begge sider, aldeles at være ophævet.


Udi den her til retten af apoteker Eilschou i Kolding imod Christen Eriksen i Seest anlagte sag er den 24. febr. 1778 afsagt følgende dom:

På citantens side rejste denne sag sig imod Christen Eriksen i Seest efter hovedstævnemål af 13. aug. 1776 for en summa penge af 110 rdl. 12 sk., som angives at være for varer efter specificeret og indleveret regning 38 rdl. 5 mk 12 sk. for et års gedde af klosterengen ved Kolding, 66 rdl. 4 mk. forfalden til betaling Martini 1775 og for medicamenter den 20. febr. og 27. juni 4 rdl. 3 mk., hvoraf Christen Eriksen alene, da stævnemålet imod ham var udtaget, betaler 39 rdl. 2 mk. 10 sk., så der blev en rest af forstævnte summa 70 rdl. 4 mk. 2 sk., som citanten lader påstå sig ved dom tilkendt. Derimod haver Christen Eriksen efter udtagen kontrastævning den 3. sept. 1776 og medfulgt regning af dao 24 i samme måned og år fordret citanten 78 rdl. for 50 læs overladt podning og således formener og påstår at få til gode 7 rdl. 1 mk. 1 sk., hvilket krav citanten modsigere og benægter ved kontinuationsstævnemål af 30 okt. 1776 og 27. januar 1777 [=> fol. 91b, AO 181] samt under regnings forfatning af 19. nov. 1776 endnu fordrer 176 rdl. 4 mk. 8 sk. af contracitanten, hvilken summa anføres at være (Her følger nogle vanskeligt læse specifikationer; det drejer sig bl.a. om 150 læs kampesten(?), noget rug og medikamenter til en hoppe(?)) ... på grund af, at citanten udi sit udgivne bevis den 6. febr. 1768, som under nr. 2 i det sluttede tingsvidne den 26. nov. 1771 er produceret, tydel. tilstår, at deres mellemværende, var sig penge eller varer, på nogen af siderne er ved likvidation og afregning betalt og afgjort, ligesom den og efter Christen Eriksens udgivne gældsbevis til citanten den 25. dec. 1773 fremlagt under samme tingsvidne act. nr. 3 befindes en senere afregning imellem dem, hvorefter fornævnte Eriksen alene bliver skyldig 106 rdl., som han lover at betale, når forlanges. Dette bevis var altså i citantens hænder, men da han ved sin søn mons. Morten Eilschou den 3. febr. 1774 lader fordre betaling, bekommes alene efter den forklaring, han under eds tilbud gør i indlæg dateret den 12. juli 1777, et hudrede rigsdaler, som på beviset, der extraderes Eriksen, afskrives med tal eller cifre. Samme har Eriksen betjent sig af og fremlagt til bevis imod de penge, som søges for klosterengen, at der den tid skulle af ham være b leven betalt 166 rdl. 4 mk. til forn.te mons. Eilschou, som efter Eriksens egenhændige påtegning medforer disse ord: Afregning med apoteker Eilschou i Kolding til 1773 såvelsom for hans eng 17784 betalt. Men såvel denne påtegning som og, at beviset ... ... er makuleret, har funden titantens modsigelse, som påstår, at derefter er betalt 100 rdl. og ikke 166 rdl. 4 mk., ligesom og, at retten er sat udi billig tvivlsmål om rigtighed herudi. Efter det den 27. maj 1777 i sagen  førte og sluttede tingsvidne har Eriksen søgt med indstævnte vidner at ville bevise, det citanten apoteter Eilschou i efteråret 1776 og foråret 1776 haver bekommet fra hans gårds grund i Seest 50 læs podning; men ingen af disse vidner kan sådant bestemme, alene at han haver, dels ved egne folks arbejde med oprydning dels ved Eilschous bekommet nogen podning derfra, dog med tilladelse. Ligesom dette da ikke haver lovligt bevis med sig, at Eriksen derfor kan fordre apoteter Eilschou 78 rdl., så er det på apotekerens side lige ubeviseligt, hvad han fordrer for g... komposten(?) og rug i åringer 1765 og 1768, da han alene haver ladet blive ved en regning at formere, og omend rigtigheden var bleven på lovlig måde bevist, så henfalder dog samme efter de imellem parterne passerede afregningsbeviser(?) den 6. febr. 1768 og 25. dec. 1773. Altså bliver herpå ikke nogent at anse Men i henseende til det øvrige af sagen falder udi betragtning, at når mons. Morten Eilschouved sin den 3. febr. 1774 givne kvittering havde iagttaget lovens bydende at skrive summen to gange, en gang med bogstaver og en gang med cifre, kunne meget af sagens vidtløftighed derved været forekommet, som således har forvoldt rettens ophold og tidsspilde. Hernæst bevindes, at citanten i regning af 19. nov. 1776 haver anført for medikamenter, som er forbrugt til en syg hoppe, 10 rdl., da dog samme efter rigtig optegning(?) ... er 6 rdl. 2 mk. ... ... hans eftertids regning nu ikke kan gælde eller antages; efter alle sådanne omstændigheder og oplysninger og beviser af denne sag vorder ... kendt for ret: At når Morten Eilschou efter eget tilbud og sagens ... kan aflægge lovens ed, at han den 3. febr. 1774 på sin faders vegne ikke modtog mere af forn.te Eriksen end et hundrede rigsdaler, hvilken ed bør ske ved hans værneting og Eriksen lovlig kaldes samme at påhøre, da bør Christen Eriksen udbetale til citanten 66 rdl. 4 mk., siger tresindstyve og teks rdl. 4 mk. med lovlig rente fra søgsmålets dato den 13. aug. 1776, indtil betaling sker. Ligeså betaler han de manglende fire rdl. forskel efter hovedstævningen med rente fra og til samme tid. Endvidere betaler fornævnte Christen Eriksen for de til hans hoppe forbrugte medikamenter seks rdl. og 2 mk., hvorudi citanten apoteter Eilschou bør godtgøre de 4 rdl. For bekommen podning, som han i sit indlæg af 9. dec. 1777 selv ansætter til 12 læs. Og endelig betaler Christen Eriksen udi processens omkostninger femten rdl., hvilket således efterkommes inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse under nam og indførsel.

91b: AO 181

1778 - 3. marts:

92:

Sagen mellem sadelmager Hjort og Maren Landerups med 3 kautionister, hviori idag skulle afsiges dom, bliver ... afgjort, og at ingen dom forlangtes.


Sagen for sr. Pettersen af Meijen. Bahnsen mødte og producerede lovdagelse ctr. Laurs Andersen på Stallerupgård. Laurs Andersen lod tilkendegive, at han begærede anstand til 17/3.


Sagen for Johan Nielsen af Seest. Bahnsen vil afhøre vidner. Anders Jensen af Seest lod retten tilkendegive, at han havde fået skam i en fod og derfor ikke kunne møde idag for at observere sin ret imod de agtende vidners føring, men reserverede sin ret, ifald denne sag imod ham som en fremmed, der nylig er kommen at bo i Seest ikke mindelig skulle kunne blive afgjort, da han om slovskifternes skel er ganske ubekendt, og ifald han skulle have forset sig, må skellene lovlig blive oplyst og bevist ... ...
Bahnsen deklarerede, på Johans Nielsens vegne, at når han for 2 forårsagede rejser til Fredericia ... (han anfører vistnok nogle betingelser for, at sagen kan frafaldes) .. og i anden fald begærede Bahnsen vidnerne stedet til forhør.
Anders Jensens kone, som var til stede, beklagede, at deres bekendte fattigdom ikke tillod dem at entrere i sådan betaling, men reserverede som meldt deres ret.

Hvorefter de indstævnede vidner på citantens forlangede blev fremkaldt: Hans Gabrielsen, husmand i Seest, og Niels Jessen, husmand, Hans Christensen ibidem; de blev af Bahnsen tilspurgt:

  1. Om vidnerne  ved og kender Johan Nielsen i Seest hans [=> fol. 92b, AO 183] skovskifter? - Vidnerne svarede, de kendte samme ikkke anderledes end efter Anders Jensens formands udvisende og sigende.
  2. Om vidnerne ved, at Anders Jensen har ugget risbøge på Johans Nielsens tilhørende skovskifte, og hvor mange de har set, at Anders Jensen har hugget? - De havde set en at være hugget af Anders Jensen selv noget ind på skiftet fra det skel, som de formener at være mellem Johan Nielsen og Anders Jensen.
  3. Om vidnerne ved, at Anders Jensen, forinden han bortkørte med ... huggen risbøg, blev advaret, at samme ej var ham tilhørende, men tilhørte Johan Nielsen. - De har selv given ham sådan advarsel, da de så, at omvundne risbøg af ham blev hugget.

Videre havde Bahnsen ikke til vidnerne. Og Anders Jensens hustru erklærede, at hun ikke forstod sig på at give disse vidner de fornødne kontraspørgsmål, men såvel derfor, som og at bevise, at Seest skov fra den tid, at Hans Majestæt solgte samme, ikke lovlig ... forbeholdt sig sådant ved lovlig kontrastævning. 24/3.


92b: AO 183

Sagen for Jørgen Mogensen af Vork ctr. Knud Knudsen ibidem.Det forelagte vidne Jens Hansen ibidem, er stadigvæk udeblevet på grund af sygdom. 17/3.


Fremkom til læsning Jens Andersen, gårdmand i Skanderup hans udgivne panteobligation for  kapital 120 rdl. skyldig til mag. Kleist i .... - til påtegning på fol. 188 og 189.

Endvidere blev irettelagt til publicering og protokollation:

  1. Et kgl. skøde for Anders Antonesen Buck i Nagbøl på af ham selv brugende hartkorn ager og eng 3 tdr. 4 skp. 2 fjd. 2 alb. samt skov 2 fjd. af det forrige ryttergods.
  2. Bemeldtes arvefæstebrev udstedt af Anst kirkes ejer hr. kancelliråd Junghans i Kolding på htk. ... 1 td. ...
  3. Anne Justine sal. Anders Antonius Buchs efterlevers skøde på forn. .... hendes og sal. mands gård solgt til hendes svigersøn Erik Eriksen Kock(?).
  4. Sidst meldtes kontrakt af 10/2 1778 om aftægt ... ...
  5. ... ... ... Andersen med videre dens indhold.

[=> fol 93] Alle 5 dokumenter tilført skøde- og pantebog på fol. 189 og 190.


93:

Hvorefter gæsteret blev sat, rekvireret af grænsekontrollør Vorbasses actor, prokurator Friis.

Grænsekontrollør Vorbasses sag ctr. velærværdige hr. Friis. Parterne blev påkaldt, men hverken citanten eller nogen på hans vegne var mødt. (Sagen er dermed tilsyneladende henfaldet. Teksten er vanskeligt læselig; men konklusionen må være som i efterfølgende sag).

Grænsekontrollør Vorbasses sag imod Tjørnelund på Stor Roygård. Citanten vgar ikke mødt, og altså blev ikke irettelagt den udstedte rettens forelæggelse, følgelig ikke noget derefter udi sagen kunne foretages, men retten forbeholdt sig ved dom i hovedsagen at anse citanten for sådan udviste behandling.
Af de forelagte vidner var følgende til stede: Maren Larsdatter, tjenende i Rolles mølle, Maren Sørens, Søren Nielsens hustru, Margrethe Nielses, Niels Sørensen skovfogeds hustru, og Simon Laursens hustru Kirsten på Lille Roy, som alle anbød deres vidnesbyrd, men af anførte årsag ikke kunne blive afhørt, og derfor påstod, det som forordn. af 3. marts 1747 ...
Den saggivne Tiørnelund var til stede for at observere sin ret, og foruden at erfare denne lovstridighed gav retten til kende, at grænsekontrollør Vorbasse (nogle problemer med, at i en kontinuationsstævning er tid og sted ikke nævnt; Tiørnedal ville gerne vise retten, "hvor dristig Vorbasse er til at spille med retten").

Grænsekontrollør Vorbasse ctr. Hartvig Hansen i Dollerup. Citanten var ikke mødt.


1778 - 10. marts:

93b: AO 185

Læst og publiceret amtmandens konstitution for Peter Schyberg i Kolding at betjene retten som skriver i by- og herredsskriver Baggesens forfald.

Læst (1) auktionsdirektørernes skøde af 5. jan. 1778 til Peder Jensen Møller i Jelling på afgangne Peder Fr....s hus og tilliggende hartkorn 1 td. 1 skp. ibidem., (2) et lige skøde af samme dato til Hans Pedersen Snedker i Jelling på 4 skp. 1½ alb. hartkorn af Hans Jepsens gård ibidem. Tilført ... skødebog på fol. 192 og 193.


Flemming Ulrik Ejlbye i Vranderup mølle mødte for retten for Anst, Jerlev og Slaugs herreders tings ret og fremlagde stævning contra Rasmus Christian Matthiesen i Rolles mølle. På dennes vegne mødte rådmand Bahnsen og protesterede i alle optænkelige måder mod det af mons. Eilbye attrående søgsmål, indtil han lovligen legitimerer sig dertil at være berettiget. (Bahnsen nævner, at Matthiesen har en sag med afgangne møller Nicolai Dinesen og arvinger. Teksten er vanskeligt læselig. Tilsyneladende bliver stævningen afvist af retten. Af de indstævnede vidner er mødt Peder Olesen Smed af Vrandrup, Jørgen Hansen af Lunderskov og Jens Jensen af Brendure, men de kom ikke til afhøring). [=> fol. 94]


94:

For Jep Lassen af Solgård(?) mødte Bahnsen med stævning ctr. Søren Mortensens enke i Hjarup for debet 13 rdl. Den saggivne enke lod møde ved hendes lavværge Claus Jels(?) i Hjarup og hendes søn Christen Sørensen, 24 år gammel. som tilstod på hendes vegne den forstævnte fordrings rigtighed under beklagelse af hendes fattige omstændigheder, som har forhindret og opholdt betalingen. Sagen optages til doms om 6 uger, 21/4.

94b: AO 187

1778 - 17. marts:

Læst plakat udstedt af by- og herredsfoged Fleischer i Vejle om auktion i Hvejsel d. 23/3.


Dernæst blev fremlagt på tinget til annullation Jens Laursen i Nørre Vilstrup i Skibet sogn hans udgivne panteobligation for 130 rdl. skyldig til major Luttischau til og på Haraldskær.


Endvidere blev læst (1) købekontrakt af 22. jan. 1778 mellem Jens Laursen i Nørre Vilstrup og ungkarl Thomas Jepsen om en ... sammesteds tilhørende gård under no. 5 af hartkorn ager og eng 2 tdr. 6 skp. 1 fdk. 2½ alb. og skovskyld 1½ alb., (2) Jens Lauritzen af Nørre Vilstrup hans under dato  24. januar 1778 udgivne skøde til Thomas Jepsen ibidem i overensstemmelse med købekontrakten, (3) Thomas Jepsens panteforskrivning for 200 rdl. skyldig til major Luttischau til og på Haraldskær. Alle tre tilført skøde- og panteprotokollen.


Hr. Friis i Hjarup ctr. Laurids Viuf i Dollerup. 14/4.


Jørgen Mogensen af Vork ctr. Knud Knudsen ibidem. Bahnsen afhører vidnet Jens Hansen af Vork:

  1. Om vidnet ved, at Knud Knudsen har borthugget fra Jørgen Mogensens skovskifte 3 risege? - Nej, det havde han ikke set.
  2. Om vidnet ved, hvorhen Knud Knudsen henflyttede de bem.te på Jørgen Mogensens skovskifte hugne 3 risege? - Nej, vidste derom intet.
  3. Endvidere, om vidnet ej har set ommeldte 3 risege udi Knud Knudsens toft og siden i hans gård? - Har set flere end omspurgte ege i Knud Knudsens eje, men hvorfra det var kommet, vidste vidnet som forhen meldt ikke.

Bahnsen begærede tignsvidne beskrevet og sagen udsat til [=> fol. 95] 14/4.


95:

Sr. Pettersen i Meyen ved Flensborg ctr. selvejerbonden Laurids Andersen af Stallerupgård. Laurids Andersen lod til retten indlevere et skriftligt indlæg. 14/4.


Prokurator Friis ctr. Jens Bonde af Bindeballe. Birkedommer Meden begærede 14 dages anstand. 31/3.


For retten fremkom hr. forstander Hadberg med stævning ctr. hospitalsfæsteren Rasmus Rasmussen i Almind. Begærede sagens anstand i 14 dage, såsom den saggivne har lovet inden den tid at ville rette for sig. 31/3.


1778 - 24. marts:

Fremlagt til læsning. (1) Jesper Iversen og Laurids Terpager af Skanderup by i Skanderup sogn deree udgivne panteobligation for 290 rdl., skyldig til Laurs Jensen i Bredal. - (2) skifte- og aftægtskontrakt dateret Risbøl den 10. maj 1762 imellem Christen Jørgensen i bem.te Risbøl og hans to myndige sønner Jørgen og Mads Christensen med videre. - (3) Jørgen Christensen af Risbøl under dato 22. marts 1778 udgivne skøde til hans søn Mads Christensen på Baldersbæk på bemeldte Baldersbæk gård. - Alle tre tilført skøde- og panteprotokollen.


Endelig læst og publiceret enaf kancelliråd Junghans d. 9. marts 1778 udstedt plakat om auktion på herredstingstedet i Kolding torsdag d. 6. marts over Hjelmdrupgårds og til hørende salg eller bortforpagtning.


95b: AO 189

1778 - 31. marts:

Læst forordning angående, hvoledes fremmede betlere og omløbere skal anses med videre.

Dernæst læst (1) auktionsdirektørernes skøde af 5/1 1778 til Hans Jepsen i Jelling på 1 td. 4 skp. hartkorn og en gård med sine bygninger ibidem af bemeldte Hans Jepsens gård i Jelling solgt ved auktion sammesteds d. 12/8 1778. - (2) Sognepræsten for Starup menighed hr. Henrfik Tutzows fæstebrev dat. Starup præstegård d. 21/3 1778 på Starup sogns præste- korntiende overdraget til de samme underskrevne sognets beboere for årene 1778-80. - (3) Sogneprædsten for Starup menigheder hr. Henrik Butzows panteforskrivning for kapital 52 rdl. lånt og skyldig til sal. Ulrich Frichs umyndige børn ... ...


Sagen Johan Nielsen ctr. Andes Jensen, begge i Seest, blev som forligt frafalden.


Sagen hospitalsforstander Hadberg ctr. gårdfæster Raswmus Rasmussen i Almind lod Hadberg erklære afgjort og således frafaldet.


Prokurator Friis af Refstrup ctr. Jens Bonde i Bredballe. Vidner påråbt, ingen mødt. 7/4.


1778 - 7. april:

Sagen anlagt af Niels Henriksen i Anst contra Nis Hansen blev erklæret at være afgjort og forligt.


... Sublication og .... fremkom Peder Madsen og hustru i Gelballe deres ... bevis på 138 sldlr., som Peder Madsen har til gode i hans sal. broder Hans Madsens stervbo i Skanderup, anset(?) til bemeldte hans broders søn Mads Hansen i Sønder Vilstrup. Tilført skødebogen.


Sagen anlagt imod landsoldat Jens Bonde i Bindeballe udsat til 2/4.


For retten mødte hospitalsforstander Hadberg med stævning ctr. fæsteren af en hospitalsgård i Almind, navnlig Knud Andersen. Hadberg tilkendegav, at Knud Andersens restance og gæld befindes at være for kgl. skatter, resternde landgilde, grdens besæting og brøstfældighed i alt efter derover den 7. marts holdte forretning, beløb er 265 rdl. 4 mk., derimod alle det i boen registrerede og ... midler beløber til 29 rdl. 1 mk. 15 sk.. Satte i rette, at Knud Andersen vorder ved dom pligtig tilfunden at betale restancen ... såvelsom da han ikke længere kan betros at forestå gården, at have sit fæste forbrudt og iøvrigt at betale søgsmålets bekostninger. - Knud Andersen var personligt til stede ved retten, tilstod fordringens rigtighed under beklagelse, at hans bekendte fattige omstændigheder ikke tillod ham samme at betale. - Dom den 21/4.


1778 - 14. april:

Læst ... forordninng ...

Udi sagen ... Friis ... afsagt dom ... folio ....

Jørgen Mogensen af Vork ctr. Knud Knudsen ibidem. 28/4.


96b: AO 191

Sagen for sr. Jørgen Pettersen af Mejen ved Flensborg ctr. Laurids Andersen af Stallerupgård.  Dom afsiges 28/4.


Dom: Sognepræst for Hjarup og Vamdrup menigheder, hr. Friis, har efter regning af 4. nov. 1777 fordret Lars Viuf i Dollerup resterende tiendepenge for hans påboende gård ... ... ... ... Kendes for ret: At Lars Viuf bør betale til hr. Friis 14 rdl. samt i omkostninger 2 rdl. 4 mk.


1778 - 21. april:

I sagen mellem Jep Larsen af Søgård og Søren Mortensens enke i Hjarup blev afsagt dom, som er lydende på fol. 99 således.


Sagen mellem hospitalsforstander Hadberg og hospitalsfæster. Dom på fol. 99.


Plakat om auktion d. 27. hujus på D...gård over 30 stk. ...


Mads Rasmussen af Bønstrup hans udgivne skøde på ... tilhørende og iboende gård af hartkorn 4 tdr. 2 skp. 1 alb. og skov 1 alb. solgt til Jens Nielsen af ...


Mads Rasmussen af Bønstrup hans aftægtskontrakt med bem.te Jens Nielsen. - Begge tilført skødebogen fol. 201.


Sagen ctr. Jens Bonde, landsoldat. Hans defensor birkedommer Meden producerede et såkaldt gæsteretstingsvidne ført i Vejle d. 9. dec. 1777 samt en udskrift her fra retten over det, som blev fremlagt og passerede i sagen den 24/2. [=> fol. 97]. 12/5.


97:

Til læsning og protokollation blev fremlagt Jeppe Christensen af Hjarup hans udgivne panteobligation for 100 rdl. lånt af sr. Engelbrecht Pedersen af .... Michel Jensen Pedersen ... pantebogen fol. 201-202.

For hr. Jens Feveille af Vejle og ... Hans Pedersen i Højen by, Jens Pedersen og Jørgen Hansen og Peder Stockholm(?) mødte ved retten birkedommer Meden fra Pedersholm ctr. de i stævningen ... selvejere i Højen by. - Prokurator Lindoms fuldmægtig Friis fra Snoghøj var idag mødt for de indstævnede selvejergårdmænd i Højen. Vidner afhøres. (teksten er meget vanskelig).

Jørgen Jørgensen Slot:

  1. Om vidnet ved og kan ... sige, at de 2 skp. 1 fjd. 1 alb. hartkorn [=> fol. 97b, AO 193] af gården ... til Højen by, hvoaf Jens Pedersen, Jørgen Hansen og Peder Stockholm er fæstere så længe, vidnet kan mindes, har haft græsningsrettighed i Højen skov og anden byens fælles græsning lige med 1/4 partgård i bem.te Højen by? - Vidnet, som er 70 år gammel efter anmeldelse og for 17 år siden i 27 år som fæster har beboet det omspurgte sted i Højen, da han for samme hartkorn haver haft græsningsrettighed udi Højen bys fælles skov og anden fælles græsning til ....... vidste vidnet ikke.
    Kontrakvæstion: Om vidnet selv er fæster eller aftægtsmand eller indsidder der i byen, om han har nogen græsningsrettighed eller ingen? - Vidnet svarede, er nu aftægtsmand der i byen og i sådan tilstand hverken haver ... eller græsning.
  2. Om vidnet ... med sandhed kan sige, at bem.te hartkorn ... ... eller fæsteren deraf har nogensinde ghaft græsningsrettighed for nogen slags kreaturer på Højen bts iverdrev(?) eller skov, og hvad slags kreaturer? - Han vidste det ikke, såsom han er en gammel menneske(?) ... ... end hvad han har hørt sige og forhen af han er forklaret.
  3. Om vidnet ved, om de andre husmænd i Højen har nogen græsningsrettighed på benævnte steder? - Meden måtte ... at dette spørgsmål er ganske udenfor den sag, der er stævnet for, og ventede det derfor afvist. (Det blev det tilsyneladende også).
  4. Om vidnet ved, om ....
  5. Om vidnet selv i den tid, han var fæster af bem.te hartkorn, betalte for græsningen på overdrevet enten med penge eller arbejde? - Vidnet svarede, han betalte ... med penge eller arbejde.
  6. Om ...
  7. Om vidnet ved, om fæsteren af bemeldte hartkorn ... enten før vidnets tid eller i vidnets tid som fæster deraf eller efter hans tid ...  ... ...
  8. Om vidnet ved eller har hørt ... ... med magt borttog dette forstævnede ... ... af fæsteren af bemeldte hartkorn som på [=> fol. 98] ... godvillig.

Videre var ikke af parterne til dette vidne. Var derfor fra retten demitteret.

Og igen fremstod Christen Pedersen Slot af Vinding, som aflagde sin ed efter loven ...  , da Meden begærede, at han måtte svare (på samme spørgsmål).

  1. At vidnet selv før(?) som fæster af omspurgte no og hartkorn haft og ... samme i den tid, Hans Majestæt havde det samlede ryttergods, såvelsom også efter, at det i året 1765 blev solgt, og så længe vidnet bebor og fæster ... ... 5 års tid, havde han græsningsrettighed for for... hartkorn udi byens fælles græsning ved 1/4 part gård der i byen eller halvparten med en halv gård, og således på hans lod havde han(?) ... ... med forklaring, at fælles græsning på den tid var noget ... ... har hørt sige ... ...
  2. Siden han for 8 år siden er kommet fra Højen ... anden by, så vidste han ikke videre end, hvad har hørt sige, at efterkommeren efter ham på på forbemeldte sted og hartkorn har haft den samme rettighed uforment indtil sidst afvigte år.

Derefter begærede Friis vidnet tilspurgt under samme quæstioner som første vidne under samme quæstioner om første vidne undtagen den quæstion, som forbigås. Og svarede vidnet til 2. spørgsmål

  1. Vidnet refererede sig til, hvad han forhen har svaret, og kunne ikke anderledes besvare dette spørgsmål.
  2. Vidnet svarede ikke noget, siden det (spørgsmålet) er med protest af retten afvist.
  3. Det vidste han ikke, men den tid han var der og beboede stedet, gav han ingen penge uden for hvad .... ....
  4. Nej, han gav ikke noget, enten penge, arbejde eller varer for de ... ... som han ... ... for fælles græsning.
  5. Derom vidst han ikke noget.
  6. Så længe han var fæster, blev han ikke pantet; ikke heller bekendt, at hans formænd blev pantet ... ... alene, at de nuværende fæstere swkal være bleven pantet ... ...
  7. Vidste derom intet.
  8. Om der ikke i hans tid blev pantet af selvejerne og gårdmændene der i byen .... .....? Vidnet svarede nej.

Da igen fremstod 3. vidne, Anne Madsdatter af Højen. (Svarer på Medens spørgsmål).

  1. Hun vidste intet derom.
  2. Vidste ikke heller nogen ... dertil.

Svarer efter sr. Friises forlangende på de til 1. vidne fremsatte contraquæstioner:

  1. forbigås.
  2. Nej, vidste det ikke.
  3. forbigås.
  4. Nej.
  5. Nej.
  6. Nej.
  7. Vidste ikke derom.
  8. Har hørt sige, at de gav det godvilligt.
  9. forbigås.

Igen fremstod Jens Nielsen fra Højen. (Svarer først på Medens spørgsmål).

  1. Han vidste det ikke.
  2. Han vidste det ikke.

Svarer på Friises kontraspørgsmål; dog de 7 første quæstioner forbigået.

  1. Vidste ikke derom.
  2. forbigåes. [=> fol. 98b, AO 195]

Laurids Smed fra Vinding. (Svarer på Medens spørgsmål).

  1. Har været fæster af omspurgte hartkorn i et år; i den tid .... og da havde han græsningsrettighed ved 1/4 part gård på omspurgte bys fælles græsning,.
  2. Vidste derom intet, siden han er kommen at bo i en anden by.

Vidnet svarer på Friises kontraspørgsmål:

  1. forbigået.
  2. Vidnet vidste alene for sin egen tid og ej videre.
  3. (synes ikke nævnt)
  4. Nej, det vidste han ikke af; men i den tid, han havde det i fæste, betalte han ikke uden for det, han kunne .... .... sin lod, og ligeledes gjorde de øvrige bymænd.
  5. er besvaret.
  6. Derom var vidnet intet bevidst.
  7. Det vidste han ikke, thi i hans tid blev han ikke pantet.
  8. Vidste det ikke.
  9. ... ... ... tiltalt ham ... ... han betjente sig deraf.
  10. Om vidnet ved, for hvad grund denne rettighed af lige græsning på byens overdrev(?) ... ... for bemeldte hartkorn, om vidnet ved noget dokument, der kan bevise det, eller det er sket efter skriftlig eller mundtlig accord? - Vdinet svarede, han havde den grund ... ... for sig ligesom de øvrige bymænd i Højen, og således hverken efter mundtlig eller skriftlig accord.

Sagen opsat til 12/5.


98b: AO 195

Af prokurator Friis blev fremlagt et skriftlig indlæg dateret Refstrup af dags dato samt stævning ctr. fabriqueur Petter Sager til arrest og beslag(?) ... ... hos ham. 28/4.


For prokurator Friis blev fremlagt et skriftligt indlæg samt stævning ctr. fabriqueur Petter Sager for kapital og renter. 28/4.


Fremlagt til læsning og protokollation(?) udtog af skiftet efter Søren Hansen af Lille Anst af 15. juni 1772 og ... ... aftægtskontrakt for Christen Andersen at nyde af Frederik Thomsen, dateret Skodborghus d. 15. juni 1772. ... ... Skødebog på fol. ...


Den sidste tingdag på folio 96 ... ... afsagte dom er således [=> fol. 99] lydende:

99:

Dom: På skiftet efter afgangne Søren Mortensen i Hjarup har Jep Larsen Søgaard fordret 131 rdl., som af skifteretten og enken er bleven antaget. Disse penge har enken ikke betalt efter adskillige påmindelser, som derfor har årsaget citanten forinden lovligt søgsmål at lade hende me dlavværge idnkalde for amtmanden, hvor hun ikke engang er mødt. Under saggivelsen har hun ikke haft noget til lovlig afbevisni g imod den forstævnte fordring, men ved lavværge Claus Jels i Hjarup og hendes søn Christian Sørensen tilstået sammes rigtighed med beklagelse, at fattigdom har gjort ophold i betalingen. Efter sådan tilståelse vorder hermed kendt for ret, at afgangne Søren Morgensens enke i Hjarup bør betale til Jep Larsen et hundrede og tredive og en rigsdaler tilligemed søgsmålets bekostninger ...


Dom: Forstanderen for det kongelige hospital her ved byen sr. Hadberg har ved lovligt søgsmål saggivet fæsteren Knud Andersen i Almind for skyldig værende restance til hospitalet af pådragende landgilde, som ikke til lovlig tid er ydet, kongelige skatter, børnepenge(?), bygfæld med videre, ialt den summa 129 rdl. 1 mk. 15 sk., som når fradrages ... ... hvortil alene i hans bo bevindes efter derover holden registreringsforretning 129 rdl. 1 mk. 15 sk., som når fradrages bliver fornævnte Knud Andersen skyldig 136 rdl. 2 mk. 13 sk. Såvel denne fordrings rigtighed som og ufor...hed til længere at forestå gårdens lovforsvarlige drift har Knud Andersen personligt for retten erklæret og tilstået. Altså tilfindes han herved efter ... påstand at betale til forstanderen anførte restance to hundrede tresindstyve og fire (fem?) rdl. 7 mk., dog at derudi godtgøres ham den registrerede bo efter ... ... ... Så betaler han og søgsmålets bekostninger skadesløst ... ... efter lovens 3. bogs 13. kapitel 1. og 2. artikel at have sit fæste forbrudt. ....


1778 - 28. april:

Fremvist en panteobligation af 30/6 1776 på 100 rdl. udgivet af Christen Sørensen i Uhre (Ure) til hr. kommerceråd Riis af Kolding som efter ...  opsigelse ... befandtes at være indfriet.


I den sag, som prokurator Friis fra Refstrup i kommission af skifteforvalteren ... ... den afdøde etstsråd de Lichtenberg ... ... har anlagt ved stævning af ... ... Peter Sager, boende på Haraldskær kobberfabrik ... antagen arrest for den summa 3488 rdl. 3 mk. 3 sk. ... ... konfirmation i alle dele. Friis fremlagde omstævnte arrestforretning forrettet den 11. april 1778 og udsted den 16 dito af kancelliråd Junghans [=> fol. 99b, AO 197] ... ... Og da udi samme er anført Petter Sagers udgivne panteobligation af dato 1. maj 1769, hvorpå findes afskreven på af kapitalen 200 rdl. samt renter til ... ... opsigelse fra afdøde etatsråd de Lichtenberg på ... ... dateret 26. september 1776 , hvori Petter Sager opsiges til snapsting 1776 den summa 3405 rdl. .. .... Tillige er under arresten fremlagt Petter Sagers egen tilståelse af 30. juni 1777, at han til bemeldte etatsråd de Lichtenberg var skyldig den summa 3488 rdl. 3. mk. 3 sk., som er den summa, hvorfor arrest er begæret og pålagt. Bemeldte dokumenter er alle af dommeren rectificerede, indlemmede i den fremlagte arrestforretning og altså lovens 1. bogs 21. kapitel i den henseende fuldkommen opfyldt. Endvidere viste og arrestforretningen, at Petter Sager af retten er blevet tilspurgt, om han .. ... (hele redegørelsen går vist ud på at påvise, at arrestforretningen er gennemført korrekt efter loven).


99b: AO 197

Sagen, som prokurator Friis fører i kommission af skiftekommissæren ved etatsråd de Lichtenbergs stervbo ctr. Petter Sager på Haraldskær kobberfabrik for hans gæld til de Lichtenberg. Sagen føres tilsyneladende også på vegne af etatsråd de Tekilmann og provst Esmarck. ... .... Endvidere blev fremlagt en rekvisition fra sr. Steenstrup på Kjeldkær. - Petter Sager er ikke mødt og lovdages til at møde idag 14 dage, ifald han har noget at erindre i sagen. 12/5.


Jørgen Mogensen i Vork ctr. Knud Knudsen ibidem. 12/5.


Jørgen Pettersen af Meyen ved Flensborg ctr. Laurids Andersen på Stallerupgård. 12/5.


1778 - 5. maj:

100b: AO 199

Forevist en panteobligation på 120 rdl udgivet af Jørgen Hansen i Borlev til kommerceråd Riis i Kolding .... fandtes at være indfriet, som skal blive til udsletningaf pantebogen antagen.


Aftægtskontrakt mellem Bertrum Jakobsen i Vrå og daer Jørgensen i Harte af dato 8. januar 1778. Indført i skøde- og pangebogen.


Forevist en panteobligation på 40 rdl. udgivet af Jørgen Jensen i Lejrskov til kommerceråd Riis ... befandtes at være indrfiet, blev antaget til udsletning af pantebogen.


1778 - 12. maj:

Læst kgl. forordning anlangede, at danske bankosedler, især de på een rigsdaler og fem rigdsaler må ej føres udi ...


Til udsletning blev forevist, antaget og derom påtegnet

  1. Mads Mogensen i Egholt, obligation for kapital 25 rdl skyuldig til Jørgen Frederik Riis, sognepræst til Daler menighed i Riber stift.
  2. Thule Andersen i H..., panteobligation for 100 rdl. skyldig til kommerceråd Riis i Kolding.
  3. Iver Knudsen af Bjert ... skyldig til sr. Cristian Lind(?), fuldmægtig ved Kolding amtstue.

Sagen Jørgen Mogensen i Vork ctr. Knud Knudsen ibidem optaget til doms afsigelse idag 5 uger, 16/6.


Sagen Jørgen Pettersen af Mejen ctr. Laurids Andersen af Stallerupgård. Denne var ikke mødt. Optaget til dom idag 5 uger, 16/6.


Sagen, som prokurator Friis som actor har anlagt mod landsoldat Jens Bonde, hvorudi fra birkedommer Meden siden under 21. april 1778 er fremlagt et indlæg, hvilket Friis således replicerede: (1) beviser(?) det unægteligt, at den holdte forretning er kancelliråd Fleischers fuldmægtig sr. Lindved, der findes i det fremlagte tingsvidne litra A ... at reflektere og i .... ... ... thi Lindved er som fuldmægtig for kancelliråden og politifiskal konstitueret fra stiftamtmand Levetzou, hvilken konstitution behørig er læst ... i forretningen og ved Jens Bondes overfald forevist. Det beviser tingsvidnet litra A pag. 22. Friis modsiger derfor Medens anførte i den anledning ... ... ... [=> fol. 101] ... Jørgen Pedersen, Mortgen Biering og Christian Witting har under ed påvidnet Jens Bonde begangne forbrydelse imod kancelliråd Fleischers fuldmægtig, hvilket Friis påstår i alle dele anset ligesom det imod herreds- og byfogeden selv var udvist og Jens Bonde derfor den påståede straf undergiven ... ... ... 26/5.


Sagen anlagt af skiftekommissær i afdøde ...råd de Lichtenbergs stervbo mos Petter Sager på Haraldskær kobberfabrik for skyldig værende kapital 3488 rdl. Fabriqueur Sager lod ved hans søn indgive et skriftligt indlæg ... og derefter på rettens tilspørgsel tilstod fordringens rigtighed og ligeledes indlod sagen til dom 26/5.


Tingsvidnesagen imod de Højen mønd anlagt af birkedommer Meden for hr. Feveille  Vejle udsat til 26/5.


Fremlagt til påtegning og antagen til udsletning Jørgen Hansens i Gelballe udtgivne panteobligation på 50 rdl. skyldig til geheimerådinde von der Lieth i Kolding.


1778 - 19. maj:

101b: AO 201

Læst:

  1. Et kongeligt skøde for Mogens Jørgensen af Bølling på hartkorn ager og eng no. 6 .. af det forrige koldingske rytterdistrikt.
  2. Et kgl. skøde for Christian Pedersen i Ågård ... af det forrige koldingske rytterdistrikt.
  3. Poul Hansen i Ågård hans udgivne skøde på 1 skp. 1 alb. .... Michel Thullesens ... solgt til Poul Jørgensen i Ågård.
  4. En af N... Jørgensen i Ågård udgivet panteobligation på 30 rdl skyldig til kommerceråd Riis i Kolding med 1. prioritet i debitors i Ågård tilhørende gård.
  5. ... skriftlig opsigelse ... Jens Andersen Snogdal i Store Anst ... panteobligation på 400 rdl. ...
  6. Jens Andersen Snogdal i Store Anst, en panteobligation på 400 rdl. skyldig til Michel Basballe i Ribe, for hvilket lån er anset 1. prioritet i debitors i Store Anst under no. 12 påboende selvejergård af hartkorn 5 tdr. 2 skp. 3 fjd. ½ alb.
  7. Peder Knudsen i Ure hans udgivne afkald for hans hustrus Anne Madsdatters fædrene og mødrene arv 13 rdl. 2 mk. til hendes stedfader Søren Simonsen i Egholt.


Og da intet videre var at forrette, blev en gæsteret på forlangede af rådmand Bahnsen udi overværelse af de 2 tiltagne testes, Hans Truelsen og Bonde Hansen, for hvilken ret rådmand Bahnsen af Kolding lod fremlægge en skriftlig rettens stævning af dato 4. hujus contra Jørgen Krag i Vartenberg(?) for ulovlig brændevinssalg. De indstævnede vidner var ikke mødt, blev forelagt under faldsmåls straf at møde 26/5.


Fremlagt og læst Søren Henriksens i Jelling by til hr. Nellemann på og til Lerbæk udgivne panteforskrivning for kapital 140 rdl.


1778 - 26. maj:

Læst:

  1. Auktionsdirektørernes skøde til Espen Hansen i Skanderup på gård no. 13 ibidem hartkorn ager og eng 6 tdr. 4 skp. 3 fjd. 2 alb. og skov 1 fjd. 1 alb.
  2. Jakob Olesen og Jørgen Hansen i Bramdrup deres skøde på 2 skp. hartkorn i Milholt(?) under gården no. 5 i Bramdrup ... ... udstedt af kammerråd Richter(?) i Fredericia.
  3. Jakob Olesen og Jørgen Hansen i Bramdrup [=> fol. 102] udgivne panteforskrivning for 178 rdl. skyuldig til Fredericia Hospital(?).
  4. Jens Nielsen Yde af Vork i Egtved sogn, panteobligation på 120 rdl. skyldig til Mads Laursen i Vesterby.
  5. Laus Christiansen Lund Jelling udgivne panteobligation på 100 rdl. skyldig til madame Boeg ved Haughus.
  6. Jørgen Hansen i Gelballe panteforskrivning på 60 rdl. lskyldig til sognepræst hr Humblet i Seest.
  7. Søren Nielsen i Lunderskov by, Skanderup sogn, hans udgivne skøde på ham i Lunderskov by tilhørende og påboende selvejergård af hartkorn ager og eng 3 tdr. 1 fjd. 2 alb. samt skov 2½ alb, solgt til Hans Laursen af Ferup.

102:

I gældssagen mellem sal. etatsråd de Lichtenbergs stervbo på Biestrup(?) på den ene side og fabriquer Petter Sager, ejer af Haraldskærs kobberfabrik eller mølle på den anden side blev afsagt dom lydende på fol. 102 således.


Endvidere læst Jens Hansens og Erik Madsens(?), begge selvejerbønder i Vork(?), deres skriftlige kaution for 90 rdl. 3 mk. 2 sk. til overformynderen hr. konferentsråd og amtmand de Hoffmann i Fredericia med videre.


Læst Anders Pedersen i Starup hans udgivne afkald for kapital 140 rdl. med videre.


I sagen anlagt mod Jens Bonde i Bindeballe lod birkedommer Meden som defensor for bemeldte Jens Bonde modsige prokurator Friises protokollation sagens sidste tægtedag som noget, der ikke er at reflektere ... indladende sagen under dom, siden Jens Bonde ikke har evne til at føre den anderledes. Prokurator Friis udi hans lovlige forfald i andre forretninger lod begære sagens anstand i 14 dage for som actor udi sagen at erfare og besvare det, som defensor i dag måtte fremsætte. 9/6.


I tingsvidnesagen anlagt af hr. Fæveyle (Feveille) i Vejle for 3 hans boelsfæstere i Højen contra bemeldte Højen bys selvejerbønder lod hr. birkedommer Meden fra Vejle, som har ført sagen for citanten, begære tingsvidne sluttet. På Højen bys gårdmænds vegne var mødt prokurator Lindoms fuldmægtig Friis fra Snoghøj og ligeledes begærede tingsvidne beskrevet.


For retten fremstod smeden Iver Jensen af Vester Vamdrup og ydmygest begærede, at det måtte ham tillades edeligt at besværge , at de 150 stk. høleer og de 40 stk. hakkelsesjern(?), som han i Jylland agter at indføre til forhandling, er af ham og hans folk forfærdiget hos ham selv i Vester Vamdrup sogn og by under Kolding amt i Jylland, hvilket retten tillod, og hvorpå bemeldte Iver Jensen Smed aflagde sin ed efter loven, at de bemeldte 150 stk. høleer og de 40 stk. hakkelsjern af ham og hans folk hos sig selv i V. Vamdrup er forfærdiget, hvorefter han begærede det passerede i tingsvidneform beskreven meddelt.


Møde for retten lod prokurator Lindom ved sin fuldmægtig sr. Friis fra Snoghøj i en sag, som Lindom har anlagt imod de 19 beboere i Seest for nogle hos dem tilgodehavende penge. Friis producerede et af Lindom forfattet indlæg, hvorefter han undergav sagen till dom. Retten påråbte de nitten saggivne beboere i Seest, nemlig Christen Eriksen, Svend Gydesen, Rasmus Poulsen, Nis Poulsen, Hans Andersen(?), [=> fol. 102b, AO 203] Hans Pedersen, Peder Randbøl, Jens Kromand, Jep Jørgensen, Niels Sørensen, Thomas Andersen, Ole Madsen, Johan Nielsen, Mads Sørensen, Carsten Andersen, Christen Hansen, Hans Christensen, Christen Christensen og Søren Pedersen, og da ingen mødte, blev de lovdaget til idag 14 dage, 9/6.


102b: AO 203

I kommission af sr. Christian Matthiasen fra Øster Gesten mødte byskriver Baggesen af Kolding og producerede en stævning til tingsvidneføring angående ulovlig skovhugst imod Jens Andersen i Refsing. Den sigtede Jens Andersen var ikke mødt. Vidnerne, nemlig Niels Laursen, Anders Laurrsen, Hans Nielsen Smed og hustru Birthe Marie Hansdatter, Hans Pedersen og hustru Anne Jensdatter, Knud Knudsen og hustru Karen Jensdatter, Anders Nielsen og hustru, alle af Refsing, var ikke mødt; blev forelagt at møde 9/6.


Herefter gæsteretten, rekvireret af rødmand Baggesen imod Jørgen Krag i Wartenberg(?), blev sat, hvor da blev erklæret af Bahnsen, at sagen var afgjort og altså frafalden.


Dom: Såvel efter lovlig gældsbevis som igentagen tilståelse befindes Peter Sager på Haraldskær koberfabrik at være skyldig til afgangne etatsråd de Lichtenbergs stervbo 3488 5rdl. 3 mk. 1 sk., hvilken pakital, hvorunder renten er inddraget til søgsmålets dato, hverken efter den passeret opsigelse eller rettens lovdagelse er afbetalt formedelst debitors foregiven fattige tilstand og omstændigheder. Thi kendes for ret: At bemeldte fabriquer Petter Sager bør betale forstævnte kapital tre tusind fire hundrede firesindstyve og otte rdl. 51 sk. med lovlig rente fra søgsmålets dato til sal. hr. etatsråd de Lichtenbergs stervbos beskikkede herrer skiftekommissærer tilligemed alle på sagen anvendte omkostninger.


1778 - 2. juni:

103:

Læst:

  1. Thue Villadsens, selvejerbonde i Ejstrup by, Harte sogn, Koldinghus amt, udgivne panteobligation for 49 rdl. lång af og skyldig til jomfru Maren Bang i Valslev(?) sogn og by, Riberhus amt, med videre.
  2. ... indfriet og kvitteret, påtgegnet antaget til udsletning Hans Hansens i Ferup by udgivne panteforskrivning for 600 rdl. skyldig til hr. Johan Bøtker (Bøtcher), sogneærpst til Jerne og Skads menigheder.
  3. Jakob Nielsen i Ferup, panteobligation på 600 rdl. lånt af Johan Bøtker, sognepræst til Jerne og Skads menigheder.
  4. Fremvist indfriet, kvitteret samt i retten antaget til udsletning og derom påtegnet Anders Pedersen(?) i Høllund udgivne panteobligation til etatsråd de Lichtenberg for 400 rdl.
  5. Allerunderdaningst læst kgl. skøde for bonden Anders Pedersen i Høllund under Koldinghus amt på hans påboende gård af htk. ager og eng 8 tdr. 4 skp. samt skovskyld 3 fjd.
  6. Anders Pedersens af Høllund panteobligation for 250 rdl. skyldig til Steffen Hansen i Bredstenlund.
  7. Forevist, indfriet og i retten påtegnet antaget til udsletning Poul Hansens i Ågård panteobligation på 450 rdl. til Jesper Bertelsen i Tyvkier (Tiufkær).
  8. Læst Poul Hansens i Ågård panteobligation på 450 rdl. lånt af og skyldig til Niels Johansen i Eltang.

Derefter fremkom vejer og måler sr. Jonas Wissing fra Kolding på vegne af velbårne kommerceråd Riis ibidem med stævning ctr. Petter Fabricius (i) Skanderup. Producerede en obligation. Indstævnede mødte og tilstod fordringens rigtighed, men såsom det nu er snapstings terminen, hvorfor han venter penge til betaling, af sådan årsag begærede 14 dages anstand. 16/6.


1778 - 9. juni:

103b: AO 205

Forevist Petter Fabricius i Skanderup hans til Nicolai Hansen til Søndergård etc. udgivne obligation på 600 rdl. påtegnet kvitteret af kreditor ...  at udslettes .. som alt i retten blev påtegnet og antaget til behørig annullering i pantebogen.


Læst kgl. skøde for Svend Gydesen i Seest på et hus af hartkorn 2 album af det forrige koldingske rytterdistrikts gods med edhæftede renterkammerkollegii skrivelse, som tillader, at den i huset indestående halve købesum må udbetales og den halve afgift derefter aldeles at være ukrævet.

Endvidere læst Svend Gydesens i Seest udstedte skøde på hans hidindtil påboende selvejergård i Seest under no. 6 hartkorn ager og eng 7 tdr. 2 skp. 1 alb. og skov 1 fjd., item et hus no. 8 htk. 2 albud til (Mads Pagh vistnok rettet til Niels Madsen Pagh) af Viuf, hermed forevist købekontrakt af dato 10. dec. 1774 om skødets indeholdende salg og køb.


Læst Niels Madsen Pagh af Seest hans udgivne panteobligation for 600 rdl. lånt af og skyldig til hr. Jørgen Frederik Riis, sognepræst til Dahler (Daler) menighed i Ribe stft.


Prokurator Lindoms fuldmægtig sr. Friis fra Snoghøj mødte for retten i sagen anlagt af Lindom imod Seest bymænd, og siden sagen i mindelighed er afgjort, frafaldt Friis sagen.


I tingsvidnesagen for Christian Matthiasen i Øster Gesten ctr. gårdmand Jens Andersen i Refsing ang. ulovlig skovhug mødte på citantens vegne byskriver Baggesen af Kolding. - Vidner afhøres:

Hans Nielsen Smed:

  1. Om vidnet kender Christian Matthiasen i Øster Gesten og ved, at han der er selvejergårdmand? - Vidnet svarede ja, han kender ham og ved, at han bor i Øster Gesten på en forbeholden andel af en gård.
  2. Om vidnet kender Øster Gesten bys skov? - Han er den ikke bekendt overalt, men vel noget deraf.
  3. Om vidnet ikke i februar måned dette år den 14. eller 15., en lørdag eller søndag aften eller nat, har været med indstævnede Jens Andersen af Refsing i Øster Gesten skov? [=> fol. 104] - Vidnet svarede, han kunne erindre sig den omspurgte tid.
  4. Om vidnet ingensinde i dette forår har været i Øster Gesten skov med indstævnede Jens Andersen og der set Jens Andersen afsave 5 frugtbærende ege... eller risege på Christian Matthiasens skovmål i bem.te skov? - Nej, men har hørt tale derom.
  5. Om vidnet ikke har hørt sige af indstævnte Jens Andersen selv, at han skulle have frasavet og frataget Christian Mattiasen i Øster Gesten risege sidste afvigte forår på hans skovmål i Øster Gesten skov imod citantens vilje og vidende? - Nej.
  6. Om vidnet ikke ved, at der udi den i 3 quæstion omspurgte tid skal være i Refsing mark(?) i lyng henlagt 5 stk. fra rod og top afsavede risege, og om vidnet ved, hvem der har henlagt bemeldte risege på ommeldte sted, og hvorfra de er kommen? - Nej, vidste det ikke.

Niels Laursen (Niels Lauritzen), ibidem. Samme spørgsmål:

  1. Ja, han kender ham og ved, han bor i Øster Gesten.
  2. Kender noget af Øster Gesten skov, men ikke kan gøre rede for alt.
  3. Nej.
  4. Nej.
  5. Nej.
  6. Nej.

Anders Laursen (Lauritzen) ibidem:

  1. Ja.
  2. Han kender ikke al skoven, men ved dog, hvor den ligger.
  3. Nej.
  4. Nej.
  5. Nej.
  6. Nej.

Baggesen måtte erfare, at de hidtil afhørte vidner ikke var noget bevidst om det forstævnte, og ventede sig ikke bedre oplysning af de øvrige indstævnede vidner; så ville Baggesen ikke opholde retten og vidtløftiggøre tingsvidnet med deres afhøring, men frafaldt samme og det så meget mere, som Christian Natthiasen havde 3 lovfaste vidner at føre ved Gørding Malt herredsting, med [=> fol. 104b, AO 208] hvilke han vist troede at overbevise Jens Andersen det forstævnte skovhug; agtede desuden at indstævne og føre andre vidner her ved retten. Dette tingsvidne begærede Baggesen sluttet og citanten beskreven meddelt.


104b: AO 208

Sagen befalet anlagt imod landsoldat Jens Bonde i Bindeballe optages til doms den 30/6.


1778 - 16. juni:

I sagen mellem Jørgen Mogensen i Vork og Knud Knudsen ibidem blev afsagt dom, fol. 105.


Jørgen Pettersen af Meyen ved Flensborg ctr. Laurids Andersen af Stallerupgård, dom afsagt, fol. 105.


Læst:

  1. Forevist af kreditor kvitteret og tilstået af pantebogen udslettet Hans Christoffer Jensens i Dyvelsrække, Grindsted sogn panteobligation til Mads Nielsen Dal i Grindsted by for 66 rdl. 4 mk.
  2. Hans Christoffer Jensen i Dyvelsrække udgivne panteobligation for 66 rdl. 4 mk. lånt af og skyldig til Niels Hansen Dal i Dal.
  3. Hans Christoffer Jensen i Dyvelsrække hans udgivne skøde på hans ibd. tilhørende gård og hartkorn ... solgt til stedets beboer Søren Jørgensen.
  4. Søren Jørgensen af Dyvelsrække til Mads Nielsen Dall i Grindsted lpanteforskrivning for 66 rdl.
  5. Jens Laursen af Hjarup skøde af 9/2 1778 på hans i Ågård tilhørende gård af hartkorn 3 tdr. 3 skp. 2 alb. solgt til Poul Jørgensen i Ågård.
  6. Forevist kvitteret og tilstået af pangebogen udslettet Jens Thygesen i Gelballe til geheimerådinde von Lieth udgivne panteobligation for 263 rdl.
  7. Læst Jens Thygesen af Gelballe til konferentsråd og amtmand de Hoffmann udgiven panteobligation for 300 rdl. af amtets børnepenge.
  8. Forevist af kreditor kvitteret som udbetalt og tilstået udslettet af pantebogen Anders Nielsens i Refsing til Kaj Poulsen i ... panteobligation for 200 rdl.
  9. Forevist af kreditor kvitteret som udbetalt Else Madsdatter, sal. Ole Nielsens enke i Øster Gesten til Christian Matthiesen ... panteobligation for 720 (120?) rdl. [=> fol. 105]
  10. Niels Mikkelsen i Roud by (Roved), Anst sogn, panteobligation på600 rdl. skyldig til sr. Petter Severin(?) Storm(?) af Vejen mølle.
  11. Niels Olesen i Øster Gesten,  panteobligation på 300 rdl. skyldig til Storm i Vejen mølle.
  12. Anders Nielsen i Refsing, panteobligation på 300 rdl. skyldig til Storm (Sterm?) i Vejen mølle.
  13. Frederik Thomsen af Lille Anst, panteobligation på 30 rdl. til Hans Sørensen tjenende på Fobslet.
  14. Forevist kvitteret, betalt 2 panteobligationer udgivet af Niels Pedersen i Skanderup for kapitaler 100 rdl. og 40 rdl. skyldig til Hans Jensen Velling ibidem, i retten påtegnet antaget til udsletning.
  15. Forevist kvitteret, ... indfriet og udbetalt Iver Jessens med flere i Skanderup til sr. Niels Henriksen i Vilsted præstegård udgiven panteobligation for 4000 rdl.
  16. Forevist kvitteret indfriet og udbetalt samt tilstået af ... at udslettes en panteobligation udgivet af Hans Madsen og Espen Hansen i Skanderup for 1000 rdl. skyldig til Henrik Bering på Barritskov.
  17. Læst Hans Laugesens i Skanderup skøde af 26/4 1777 af kancelliråd Clausen, inspektør ved Schackenborg og Troyborg udstedt til førstnævnte på den af ham iboende gård nr. 15 af hartkorn ager og eng 6 tdr. 3 skp. og skovskld 1 fjd.
  18. Læst Hans Laugesens i Skanderup panteobligation til Knud Lange i Vilslev med flere for 500 rdl.
  19. Kancelliråd Clausens udgivne skøde til Espen Hansen af Skanderup på den af ham iboende gård nr. 7 hartkorn ager og eng 2 tdr. 4 skp. 2 alb. og skovskyld 1 alb.
  20. Espen Hansens af Skanderup udgivne skøde til Johan Nielsen af Fredsted på ham tilhørende og solgte gård ibidem no. 7 hartkorn ager og eng 2 tdr. 4 skp. 2 alb. og skovskyld 1 alb.
  21. Espen Hansen af Skanderup de dato 1. sept. 1777 udgivne panteobligation for 540 rdl. skyldig til hr. Lang med flere.
  22. Mads Hansen af Skanderup udgivne skøde på gården no. 1 ibidem af hartkorn 7 tdr. 1 skp. 2 alb. og skovskyld 1 1/3 alb. solgt til Peter Fabricius ibidem.
  23. Peter Fabricius i Skanderup hans panteobligation på 1000 rdl. skyldig til madame sal. Berings i Vejle.
  24. Johan Nielsens af Skanderup panteobligation for 200 rdl. skyldig til jomfru Toxverd.
  25. Maren Laugesdatter sal. Mads Pedersens i Skanderup panteobligation for 360 rdl. til Knud Lang med flere.
  26. Jeppe Iversen af Skanderup panteobligation for 820 rdl. til Knud Lang med flere i Vilstrup(?).
  27. Stephan Jepsen i Skanderup hans panteobligation for [=> fol. 105b, AO 209] 640 rdl. til Knud Lang med flere.
  28. Læst Knud Lange i Vilslev hans tilståelse ... for provst Winther i Nebel og Anders Andersen Smed i Skanderup for udgivet for 640 rdl.
  29. Niels Pedersen i Skanderup panteobligation for 340 rdl. til Knud Lang i Vilslev.
  30. Niels Christensen Kyed i Højen Stubberup skøde på 4 skp. 1 alb. solgt til Jakob Theodosius i Fredsted.
  31. Jakob Theodosius i Højen Stubberup hans panteobligation for 400 rdl. til kommerceråd Riis i Kolding.

105b: AO 209

Kommerceråd Riis ctr. Petter Fabricius i Skanderup. ... ... løfte om skadesløs betaling ... 30/6.


De foran og sidste tingdag på ... afsagte domme er således lydende:

Udi denne sag er stævnet for ... risege og en risbøg, som Jørgen Mogensen i Vork skal være frakommen af sin gårds tilhørende skovskifte og derfor sigtet Knud Knudsen ibidem; men foruden dennes benægtelse har sådant ikke været med de mange i sagen førte vidner ham lovfast at være bevist, da ingen af vidnerne har set gerningen øvet; thi den mistanke, som gives i henseende til en riseg, er ikke nok for retten til at fælde bøder og straf efter ifølge skovforordningen. Thi kendes for ret, at bem.te Knud Knudsen bør for Jørgen Mogensens videre tiltale i denne sag fri at være, ligesom omkostningerne ophæves på begge sider. Det til sagen henhørende stemplet papir er rigtigt forbrugt, som efter forordnigen attesteres.


Dom: Når selvejerbonden Lauritz Andersen af Stallerupgård i Koldinghus amt ikke selv kavde tilstået at have været i handelskab med Jørgen Petersen af Meyen ved Flensborg om 8 stk. ungstude, var aldeles intet bevis derfor uden det blotte stævnemål, ligesom hans redelighed da herudi haver vist sig, så kendes og samme derudi, at han skriftligt den 9. maj 1777 haver tilkendegkivet fornævnte Jørgen Pettersen de årsager, som haver hindret at fuldføre deres aftale, hvilket var så betids, at denne(?) kunne få stude andetsteds fra til sit græs. Og viser amtmandens attest af 22. dec. 1777, at Lauritz Andersen ... 43 rdl. ... ... ???


106:

1778 - 23. juni:

Læst og publiceret ... om tobaksplantning ... ...

Læst og publiceret plakat om auktion den 10. juli om formiddagen kl. 11 slet i Stubberup by, Højen sogn for selvejerbonden Ole Henriksen over hans ibid. tilhørende gård og videre.


Læst:

  1. Forevist til udsletning Michel Nielsens af Harte Stubdrup pantebrev for 200 rdl. til sin broder Jens Nielsen.
  2. Ole Jensens i Harte udgivne skøde på ham tilhørende og forhen iboende selvejergård i Harte Stubdrup under nr. 5 og 6 hartkorn 1 tdr. 5 skp. 1 fjd. 3 alb. solgt og afhændet til Michel Nielsen.
  3. Michel Nielsen af Harte Stubdrup udgivne pantebrev for 90 rdl. skyldig til mons. Mads Pedersen Heldvad i Ribe.
  4. Forevist som kvitteret etc. Erik Binderups i Anst ... for kapital 300 rdl. til jomfru Sophia Christiana Lausener i Haderslev.
  5. Jens Pedersen af Mosehuset(?) i Gesten sogn udgivne pantebrev for 80 rdl. lånt af og skyldig til stiftsprovsten i Ribe.
  6. Christian Risoms(?) i Ødsted panteobligation for 200 rdl. lånt af og skyldig til hr. Riis, sognepræsten i Daler.

På velædle velb. kancelliråd Hanses til Østerbygård hans vegne mødte Bahnsen med stævning ctr. Andreas Lerche i Søgård. Denne mødte for retten og tilstod den forstævnte summa skyldig 86 rdl. Dom afsiges 7/7.


For vagtmester Pettersen af Skanderup mødte Bahnsen med stævning mod Jens Andersen ibidem. 30/6.


Læst en rentekammer ...

1778 - 30. juni:

Læst:

  1. ... [=> fol. 106b, AO 211] og Charlotte von der Lieht deres erholdte kgl. bestalling at være deres egne værger under ...
  2. Etatsråd Peder Molderups(?) og frøken Charlotte Amalia v.d. Lieth konfirmeret ægtepagt og forening mellem dem oprettet.
  3. Købekontrakt om Vranderupgård mellem ... Christiana Sophie Friderica v.d. Lieth og Charlotte Amalia v.d. Lieth, solgt af den første til den sidste.
  4. Læst etatsråd Peder Molderup på ejerne af Vranderup hovgårds(?) vegne og Niels Christensen af Egtved deres ... kontrakt ... om det såkaldte Tenagergårds ...
  5. Frøken Christiana Sophie Frederica v.c. Lieth udgivne skøde om Vranderups hovgård af hartkorn ager og eng 5 tdr. 5 skp. 3 alb. og skovskyld 1 skp. tilligemed .... til fru etatsrådinde Charlotta Amalia de Molderup.
  6. Fru etatsrådinde Charlotta Amalia de Molderups udgivne pantebtrev for 2000 rdl. skyuldig til hendes frøken søster Christiana Sophia Frederica v.d. Lieth.
  7. Johan Kaal Sadelmagers i Store Anst pantebrev for 25 rdl. skyldig til Søren Jensen Møllersvend i Vejen mølle.
  8. Anders Nielsens af Store Anst pantebrev på 150 rdl. skyldig til 3 jomfru Lausenes Sophia Christiana ... af Hadersleben.
  9. Niels Christensen Vraaes af Store Anst udgivne pantebrev på kapital 160(?) rdl. skyuldig til 3 jomfru Lausenes Sophia Christiana af Hadersleben.
    Alle 9 dokumenter tilført denne rets skøde- og pantebog.
  10. Forevist som indfriet, kvitteret, betalt og tilstået udslettet af pantebogen et pantebrev udgivet af Jens Jensen i Harte Stubdrup til magistraten i Ribe for 250 5dl.
  11. Jens Nielsen i Stubdrup, Harte sogn pantebrev for 98 rdl. skymldig til og lånt af Anna Christine Nielsdatter.
  12. Kancelliråd Clausens skøde til ... Jepsen i Skanderup på ham solgte hans påboende gård ibidem nr. 14 af hartkorn ager og eng 5 tdr. 1 skp. 1 alb. og skovskyld 1 fjd. 1 alb. og nr. 16 5 tdr. 3 skp. 1 fjd.
  13. Læst Peder Pedersens i Skanderup pantebrev på 120 rdl. til Barbara Nielsdatter som fædrene arv.
  14. Læst Gyde Pedersen i Vester Vamdrup hans pantebrev på 43 rdl. skyldig til Jacob Rasµussen ibidem.
  15. Poul Hansens i Ågård pantebrev på 50 rdl. skyldig til Anna Cathrina Pedersdatter i Kolding af hendes mødrene arv.
  16. Forevist indfriet etc. pantebrev udgivet af Peder Jensen i Nyborg til Jep Andersen ibidem på 110 rdl.

106b: AO 211

Vagtmester Pettersen ctr. Jens Andersen i Skanderup. Bahnsen pæroducerede [=> fol. 107] ekstrakt af skifteprotokol. Satte i rette, at debitor bliver tilfunden at betale den forstævnte sum 30 rdl. tillige med søgsmålets omkostninger. Jens Andersen var ikke mødt. Sagen beror til ...


107:

Kommerceråd Riis i Kolding ctr. Petter Fabricius i Skanderup. Vejermester Jonas Wissing mødte og tilkendegav, at Fabricius ... ikke har indfunden sig med betaling, men som han dog formodentlig(?) er ventende at præstere betalingen ... så begærede Wissing endnu sagen opsat i 14 dage. 14/7.


På sr. Marcus Monrath til Haghus (Haughus?) hans vegne mødte Flemming Eilby af Vranderup mølle i hans lovlige fravær. Stævning ctr. Jacob Gydesen i Jelling for skyldig kapital 70 rdl. I et pro memoria tilstår Jakob Gydesen fordringens rigtighed. 7/7.


Læst Albrecht Fugls på Oksviggård revers for 1800 rdl. til etatsråd Littischau i Skanderborg.


Da den høje skifteret i Københavns(?) hof og stadsretten ... ... pålagt selvejerbønderne Hans Christensen samt Niels Christensen tilligemed ... ... Bertel Christensen .... .... ..... .... [=> fol. 107b, AO 213] gamle moder samt en søster Mette Christensdatter udi ægteskab med selvejerbonde Niels Sørensen i Seest ... ... ... de rette og sande arvinger, så haver de indhentet sognepræsten i Seest velærværdige Humlet hans attest af kirkens ministerialbog, som de begærede læst, påskreven og tingsvidnet tilført, som skete, og lyder således. Hernæst til ydermere bevis herom fremstillede for retten 2 dannemænd, navnl. Christen Hansen, 46 år gammel, og Johan Nielsen, nogle og fyrgetyve år, begge af Seest, som forklarede, at det i alle måder forholdt sig efter sognepræstens udgivne attest. ... ... ... at enken  Karen Nielsdatter i Seest er i live(?) og moder til den afgangne Bertel Christensen i ... ligesom og til Hans Christensen og Niels Christensen, item Mette Christensdatter ... ... og bosiddende ... Seest. Flere børn har hun ikke ... ikke heller børn, som er døde, der har efterladt sig livsarvinger.


107b: AO 213

1778 - 7. juli:

Læst en kgl. plakat for Danmark og Norge ang. tobaks ... afgift.

Læst:

  1. Kgl. skøde for kancelliråd Otte Frederik Clausen på htk. ager og eng 76 tdr. 5 skp. 1 fjd. samt skov 3 skp. 1 fjd. 1 alb. af det forrige koldingske rytterdistrikts gods.
  2. Mads Hansen i Nyborg Brakker hans afkald for fædrene og mødrene arv 800 rdl. ham betalt af hans stedfader Poul Pedersen i Bølling.
  3. Christen Pettersen i Ågård og Mogens Jørgensen i Bølling deres skøde til Jens Laursen fra Jaarup (Jordrup) på htk. 3 tdr. 3 skp. 2 alb. i Ågård by beliggende og er af 2 partgårde samme sted ham solgt og afhændet.
  4. Forevist som kvitteret (etc.) ... ... pantebrev for 126 rdl. skyldig til Poul Pedersen i Bølling.
  5. Anders Andersen i Hesselballe i Starup sogn, hans skøde til Niels Christensen Kyed på ham ibidem solgte lgård under nr. 4 htk. ager og eng 6 tdr. 2 skp. skov en album som og gårdens anpart konge...
  6. Niels Christensen Kyed i Hesselballe, pantebrev for 500 rdl. skyldig til sognepræst hr. Jørgen Frederik Riis i Daler.
  7. Peder Christensen af Rouballe (Rugballe) hans skøde på en ... gård i Jelling af htk. 3 tdr. 6 skp. 1 fjd. ... til hans stedsøn Søren Christensen alt efter ...?? [=> fol. 108]
  8. Niels Christensen Hopballe af Jelling hans panteobligation til Laurs Sørensen i Jelling på 200 rdl.
  9. Læst til udslettelse bemeldte Niels Christensen Hopballes panteobligation til afgangne Jens Nielsen Eiskov(?) i Vejle.

108:

Udi sagen befalet anlagt mod landsoldat Jens Bonde i Bindeballe blev for retten afsagt dom, tilført og lydende på folio 108 et 109 således.


Udi gældssagen imellem sr. Monrath i Haughus ved Jelling og Jakob Gydesen i bemeldte Jelling blev for retten afsagt dom, tilført og lydende på folio 109 således.


Ligeledes afsagt dom imellem hr. kancelliråd Hansen til Østerbygård og fæstebonden Andreas Lerke i Søgård, hvilken dom lyder folio 109 således.


For retten fremkom sr. Andreas Dyhr(?) på Ballesgård. Producerede en stævning for derefter ved tingsvidne at bevise en for ti á tolv år siden foregående deling mellem daværende Ballesg¨rd og Hjelmdrups ejere angående ... mosen, som er beliggende ... sønden for Hjelmdruplund. - Vidner er stævnet: Sr. .Risom i Ødsted og Christen Henriksen i Baraquer (Brakker), de første forhen ejer af Ballesgård og den sidste af Hjelmdrup. Derefter ligeledes til stede Søren Laursen i Oustrup og Anders Laursen i Egtved samt Niels Pedersen tjenende i Hjelmdrup, item Jens Bertelsen tjenede i Ballesgård. - De afhøres:

Sr. Risom af Ødsted og Christian Henriksen af Baraquer. De blev under et tilspurgt:

  1. Om vidnerne ikke, da Hans Kgl. Maj.ts gods i Koldinghus amt blev solgt i Ao 1765, var fæstere og beboere af Ballesgård og Hjelmdrup, nemlig Risom af Ballesgård og Christen Henriksen af Hjelmdrup, begge beliggende i Egtved sogn og Koldinghus amt? - Vidnerne svarede hertil ja.
  2. Om de ikke begge den tid var lodtagne og havde rettighed til og udi den såkaldte Hjelmdrup tørvemose beliggende i heden sønden for Hjelmdruplund? - Vidnerne svarede ja.
  3. Om de ikke ved ovenmeldte på Koldinghus slot holden kgl. auktion hver købte fornævnte da påboende gård med selvsamme ret og herlighed, som Hans Maj. havde ejet dem, og de som fæstere havde beboet dem, og om de ikke siden har solgt bem.te gårde med den samme rettighed, som de købte dem? - Begge vidnerne svarede hertil ja.
  4. Om ikke forstævnte Hjelmdrup tørvemose imellem begge vidnerne som selvejere blev skiftet og delt således, at Ballesgård i steden for den forrige rettighed deraf fik en trediepart til fri rådighed for sig og efterkommere ved Ballesgård, og i hvad år sådant skete? - Vidnerne svarede, at ungefær et eller [=> fol. 108b, AO 215] to år efter at de var bleven selvejere, forenede de sig om at dele Hjelmdrup mose, og bekom da Ballesgård en trediepart, og Hjelmdrup de to tredieparter af samme ... ...  indhold og størrelse; med tillæg, at de satte egepæle til skel og kendemærke imellem dem, således at de pæle til Ballesgård var brændte med ejerens navn, og udfaldt delingen således, at Ballesgård af tørvemosen fik sin andel på 3 steder eller 3 skifter, ligesom Hjelmdrup ligeledes og på 3 steder.
  5. Om vidnerne ved det rette skel mellem denne udskiftede tøvemose, og hvor og på hvad sted i mosen Ballesgårds skifter er beliggende, samt hvad længde og bredde enhver skifte indeholder? - Vidnerne svarede, de kunne ikke bestemme skifternes længde og bredde, menskedllene  på Ballesgårds andel i mosen blev forklaret at gå til sønder og nør, og det ene skifte deraf at støde til Bølling markskel med den søndre ende, og går til det hårde land med den nordre ende, ligesom og det andet skifte til(?) Bølling var ... med den søndre ende, og hård land til den nørre ende. Det 3. sikfte ligger vesten i mosen og går til hård land sønder og nør med enderne og til vesten med siden ... Hjelmdrup mose skifte. Disse vidner forklarer, så længe de var ejere og beboere af berørte gårde, holdt de sig sådan afdeling i mosen efterettelig uden enten påtale mellem sig slev eller og af nogen anden, og på selvsamme måde haver de solgt og frastået gårdene, ligesom og at Ballesgårds ejere såvelsom Hjelmdrup haver fri fart og kørsel til deres skifter i mosen, og ingen strid haft, om den ene blev .... at køre på den andens grund i mosen.

Sr. Dyhr under reservation af sin ret ville for denne gang ikke opholde disse vidner med flere spørgsmål, men forbeholdt sig samme, om nødig skulle befindes. Før end vidnerne fra retten blev demitteret, blev den nærværende(!) ejer af Hjelmdrup, Kastrup, lydeligt 3 gange påråbt, om han hverved havde noget at erindre, men som han eller nogen mødte på hans vegne, så blev vidnerne fra retten demitteret.

Og fremstod da Søren Laursen i Oustrup, Anders Laursen i Egtved, Niels Pedersen fra Hjelmdrup og Jens Bertelsen fra Ballesgård, som citanten begærede måtte besvare de til forrige vidner fremsatte 4. og 5. spørgmål, som derpå ensemmigt svarede, at de i alle ord og måder kunne give den selvsamme forklaring som de først afhørte vidner, såvel om mosens deling som sammes skifteer til Ballesgård og Hjelmdrup, nemlig trende skifter til hvert sted, som blev afpælet og var en trediepart af mosen til Ballesgård. På lige måde som de 2 første vidner blev disse fra retten demitteret, og sr. Dyhr begærede tingsvidnet sluttet samt beskrevet udstedt.


108b: AO 215

Udi sagen anlagt mod landsoldat Jens Bonde i Bindeballe blev for retten afsagt følgende dom sålydende:

Dom: Efter rekvisition af konsumptionsforpagter sr. Berg i Vejle til by- og herredsfogeden hr. kancelliråd Fleischer obode, --- --- om utilladelig brændevinsredskab udi Peder Christensens [=> fol. 109] hus i Bindeballe ved hans brugende fuldmægtig mons. Lindved, hvor der efter den holdne forretning blev funden en ... kedel på 1½ fjerding størrelse med tilbehør af hat, låg og piber. Ejeren heraf, ermeldte Peder Christensen var ikke hjemme eller kom hjem imidlertid inkvisitionen varede, men efter at han sådant havde bragt i erfaring. har han gørlig(?) rettet for sig ... ... tiltale. Ved inkvisitionen var hans hustru ene i huset, men inden sammes foretagelse kom ... landsoldat dertil, navnl. Jens Bonde, som ved at se sådan forsamling af fremmede folk, han ikke kendte, og udi sin enfoldighed holdt uberettiget til det, de foretog dem, brugte unyttige ord og handlinger efter de beviser, herom er ført af inkvisitionspersonen. Sådant er udi klage foredraget amtets øvrighed, som haver tilladt denne Jens Bondes anholdelse og arrest udi amtets arresthus, samt beskikket actor og defensor imod og for ham, hvorunder hans forseelse ikke på anden måde haver været at bevise end efter det holdte gæsteretsvidne i Vejle, efter hvilket han ikke kan anses uskyldig eller fritagen for straf, men så yderligere ... ??? ... oplyser, at den til lforretningen konstituerede har gjort sig på ... bekendt for alle, som reskript af 1. aug. 1777 allernådigst tilholder og befaler, nemlig at ... og oplæse konstitutionen, som i foretteningen burde være indført ... Efter sådant og sagens øvrige omstændigheder kendes for ret: At foruden den arrest, som Jens Bonde i vintgerens hårdeste tid haver udstået ... ... udelukkelse fra hus og næringsveje i så lang tid, bør han, andre til eksempel, at hensættes på vand og brød i ... uger, og det på hans egen bekostning. Dernæst bør han at betale alle på sagen anvendte omkostninger såsom det stempet papir, rettens gebyr og skriverløn samt prokurators sallarium, alt efter billig regning.


109:

Udi sagen mellem sr. Monrath i Haughus ved Jelling og Jakob Gydesen i Jelling blev for retten afsagt følgende dom sålydende:

Da Jacob Gydesen af Jelling ifølge foregående lovlig opsigelse ikke til rette tid haver indfriet og betalt den af ham vedkendte tinglyste panteobligation for kapital 70 rdl. med resterende rente fra 26. april 1773, så er det creditor Marcus Monrad til Haughus derfor haver givet ham lovlig søgsmål her til retten, hvor fordringens rigtighed er tilstået. altså tilfindes herved bem.te Jakob Gydesen at betale til citanten kapital halvfjerdsindstyve rdl. med resterende rente såvelsom videre påløbende renter, indtil betaling sker.


Udi sagen imellem kancelliråd Hansen til Østerbygård contra Anders Lerke i Søgård blev for retten afsagt dom:

Dom: Proprietær kancelliråd Hansen til Østerbygård haver ladet søge og saggive fæstebonden Anders Lærke i Søgård for skyldig værende restance 86 rdl. 5 mk. 10 sk., som er pådraget af skatter og landgilde fra 1773 af, hvilken fordrings rigtighed fornævnte Anders Lerke her inden retten haver tilstået, altså kendes for ret: At Anders Lerke bør betale til husbonden forstævnte summa firesindstyve og seks rigsdaler 90 sk. tilligemed søgsmålets bekostninger skadesløst. Og nårsådant ikke efterkommes inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse, da at lide nam og indførsel i hans bo, foruden at have sin gård forbrudt ifølge lovens 3. bogs 13. .kapitel og 2. artikel. Det til sagen vedkommende stemplet papir er rigtig forbrugt, som efter forordnigen attesteres.


1778 - 14. juli:

109b: AO 217

Læst:

  1. Kgl. skøde for Peder Bertelsen i Mejsling på brugende htil ager og eng 3 tdr. 7 skp. 1 fjd. 2 alb. samt skov 1 fjd af det forrige koldingske rytterdistrikts gods.
  2. Forevist påtegnet kvitteret, betalt og tilstået af pantebogen udslettet Peder Bertelsens i Mejsling pantebrev for kapital 200 rdl. til ... Pedersen i Fredsted.
  3. Peder Bertelsen af Mejsling hans pantebrev for 300 rdl. til hr. Monrad, sognepræst i Hvejsel.
  4. Christen Christensen Høllund af Høllund hans pantebrev af 11. dec. 1777 for kapital 900 rdl. skyldig til Else Nielsdatter af Aschou (Askov).
  5. Hans Nielsen Smed(?) i Refsing hans pantebrev for 330(?) rdl. skyuldig til Johan Søren i Skodborg.
    Nr. 1, 3 og 5 tilført skøde- og pantebogen på fol. 234.
  6. Forevist som indfriet (etc) rådmand og apoteker Holms i Odense pantebrev til fru etastsrådinde Schæffer ibidem.
  7. Forevist som indfriet (etc) sr. Christen Eriksen i Seest hans panteobligation til sr. Ulrich Adolph Kruuse, forpagter på Møgelkier(?) for 904 rdl. uden nogen foregående opsigelse.
  8. Kgl. skøde for Søren Johansen i Knudsbøl på brugende hartkorn ager og eng 2 tdr. 3 skp. 1 fjd. ½ alb.
  9. Hans Nielsens i Knudsbøl skøde til Herman Mikkelsen i Knudsbøl.
  10. Herman Mikkelsen i Knudsbøl hans pantebrev for 400 rdl. skyldig til kommerceråd Jens Riis(?) i Kolding.
  11. Knud Villadsen af Egholt i Lejrskov sogn skøde på ham ibidem tilhørende gård nr. 7 af hartkorn 2 tdr. 2 fjd. solgt til Steffen Nielsen ibidem.
  12. Steffen Nielsen i Egholt by hans pantebrev for 90 rdl. skyldig til hr. Jørgen Frederik Riis i Daler.

I sagen ctr. sr. Fabricius i Skanderup mødte på vegne af kommerceråd Riis sr. Jonas Wissing af Kolding, som imod al formodning måtte give retten til erindring, at bemeldte Fabricius endnu ikke har indfunden sig med betalingen for det forstævnte krav, og da ham nu er forundt så mange(?) for lang tids opsættelser uden frugt af betaling, så satte Wiling i rette med påstand, at debitor ved dom bliver tilfundet at betale ej alene de efter hans udgivne og her i retten producerede vekselobligation med rente, men endog at erstatte denne sags forvoldte omkostninger med 5 rdl. Optaget til dom 21/7.


For Mads Nielsen, nu boende i Lejrskov Højrup, mødte rådmand Bahnsen af Kolding med stævning ctr. Poul Hansen(?) og Johan Jørgensen i Ågård. [=> fol. 110] Producerede den imellem citanten og de stævnede passerede købekontrakt. Satte i rette, at de stævnede blev tilfundet at betale den forstævnte kapital med nu påløbne renter. De stævnede var ikke mødt og blev lovdaget til 28/7.


110:

Sagen ctr. Jens Andersen af Skanderup. Bahnsen indlod sagen til doms. Jens Andersens hustru Maren Landrups mødte for retten og begærede sagens anstand til 11/8.


Udi kommission af samtlige lodsejere og avlsbrugere udi Bastrup by, Vamdrup  sogn mødte for retten sr. byskriver Baggesen af Kolding, som i overværelse af bem.te lodsejeres kommitterede Hans Jessen og Hans Dinesen Juul, ligeledes fra fornævnte Bastrup, producerede en stævning til tingsvidnes føring.

Vidnet Nicolaj Regelsen af Søgård tilkendegav sin alder at være 80 år og derover. Han besvarede de af citanten producerede spørgsmål, som lyder fol. 110:

  1. Ja.
  2. Ja.
  3. Ja.
  4. Ja.
  5. At Bastrup by ligesom hele sognet har tiendet til forpagterne og interessenterne ; men sådan tiende er ydet efter akkord i penge, og om samme er beregnet på holstensk måde efter plov eller dansk måde efter tønde hartkorn, det vidste dette vidne ikke at kunne forklare.
  6. Vidste ikke, at Bastrup by har leveret tiende in natura med kærven.
  7. Det vidste han ikke at kunne erinder sig.
  8. Herom vidste han ikke noget.
  9. Kunne ikke give anden oplysning, end han allerede har forklaret.

Hvorefter Bahnsen erklærede ikke for denne side at have vidnet videre at tilspørge. Men førend vidnet fra retten blev demitteret, blev hr. kancelliråd Hansen påråbt, om han eller nogen på hans vegne havde noget [=> fol. 110b, AO 219] at spørge vidnet, og da han eller ingen for ham er mødt, så blev vidnet fra retten demitteret. 21/7.

110b: AO 219

De foran anmeldte og fremlagte quæstioner lyder fol. 110 således:

  1. Om vidnet kender til vidners påhør indstævnede hr kancelliråd Hansen til Østerbygård og ligeledes ... udtagelse befuldmægtigede Hans Jessen og Hans Dinesen Juhl af Bastrup?
  2. Om vidnet ved, at Vamdrup kirke hører og ligger under Koldinghus amt?
  3. Om vidnet ved, at Vamdrup kirke har tilhørt Hans Kongel. Majt., indtil den ved kongens auktion i året 1766 blev solgt, og at kancelliråd Hansen siden efter er blevet ejer af den?
  4. Om vidnet ved og kan erindere sig, at før end Vamdrup kirke ved auktion, som udi 3. spørgsmål er ommeldt, blev solgt, var dens kirketiende bortforpagtet til vidnet med flere af Vamdrup sognemænd, og at Bastrup bys avls ... ...dem som forpagtere har ydet deres kirketiende, siden Vamdrup kirke er deres sognekirke?
  5. Om vidnet ved og kan erindere sig, at den udi 4. spørgsmål omspurgte tiende forpagtning var vidnet og medinteressenter overladt og pålagt at hæve på holstensk tiende ydende måde, og at Bastrup by tiendeydere således skulle levere deres tiender?
  6. Om vidnet ved, at Bastrup bys tiendeydere har til vidnet med flere som Vamdrup kirkes tiendeforpagtere leveret deres tiende in natura på holstensk måde?
  7. Om vidnet ved, at Bastrup bys tiendeydere, så længe nogen kan erindre, har ydet og leveret deres tiende anderledes end hver 16. neg, bind(?) eller kærv på holstensk måde?
  8. Om vidnet ved, hvorledes tienden ydet på den måde, som i 7. spørgsmål er omspurgt, er delt, og om ikke Hans Kgl. Maj. og kirken har taget det halve at dele lige imellem dem, og præsten det øvrige halve for sin del?
  9. Om vidnet under sin aflagte ed vil give sin forklaring om, hvorledes og på hvilken måde Bastrup bys tiendeydere har leveret deres tiende?

110b: AO 219

1778 - 21. juli:

Læst:

  1. Mads Nielsens i Ågård udgivne simple gældsbrev for kapital 26 rdl. skyuldig til sin broder Anders Nielsen ibidem.
  2. Læst Jens Jensen af Ejstrup i Harte sogn hans pantebrev for 150 rdl. skyuldig til sr. Johan Sørensen i Skodborg.
  3. Læst Knud ... i Højrup by, Lejrskov sogn hans skøde på ham tilhørende ... ... solgt og afhændet til Christen Christensen ibidem.
  4. Læst Christian Christiansens i ... pantebrev for 100 rdl. skyldig til Jens Andersen i Lejrskov Højrup.

111:

I sagen mellem kommerceråd Riis i Kolding og Petter Fabricius i Skanderup blev afsagt dom lydende på fol. 111.


Tingsvidnesagen for Bastrup bys lodsejere. Byskriver Baggesen producerede continuationsstævning og afhørte vidner. (Spørgsmålene findes på fol. 111b.)

Hans Hansen af Øster Vamdrup:

  1. Svarede at være henimod 59 år gammel.
  2. Ja.
  3. Ja.
  4. Ja.
  5. Ja, vidste ej andet.
  6. Såvidt vidnet ved, skal det være hr. kancelliråd Hansen.
  7. At Bastrup og Holt, som hører under Vamdrup sogn, har ydet deres tiende til Vamdrup sognemænd, som på den tid havde samme i forpagtning.
  8. Ja.
  9. Så vidt han kunne erindre sig, havde de omspurgte bys lodsejere efter hans synende og tykke ydt deres kirketiende på holstensk måde med hver 60. kærv.
  10. Han har ikke selv set den omspurgte tiende tagen in natura, men har hørt, at de leverede hver 15. kærv, og at præsten har taget det halve og kongen samt kirken det øvrige halve. Resten af denne quæstion refererede vidnet sig til udi sit på 9. quæstion givne svar.
  11. Derom vidste han ikke at forklare.
  12. Vidste ej videre derom at forklare, end at de Bastrup bymækd har ydet deres kirketiende i penge med noget over 10 rdl. i de sidste åringer, og de Holt bymænd havde ydet tiende i kærven, men hvorledes samme var at beregnet, derom vidste han intet at forklare.

Jørgen Juhl af Vester Vamdrup:

  1. Vidnet er 50 (58?) år.
  2. Ja.
  3. Ja, kender de omspurgte.
  4. Ja.
  5. Ja.
  6. Hr. kancelliråd Hansen til Østerbygård.
  7. Ja.
  8. Ja.
  9. Har ikke derudi kunnet give nogen fuldstændig oplysning, men sluttede vidnet, at tienden blev ydet på holstensk måde.
  10. Vidste ej andet, end spørgsmålet om formelder, nemlig at den 15. kærv blev delt, deh halve til præsten og den anden halve til kongen og kirken; men med vished kunne vidnet ikke sige det, siden han ej havde set det.
  11. Vidste ej videre end, hvad han har hørt sige idag af 2 Bastrup mænd.
  12. Refererede sig til sine forhen givne svar med dette tillæg, at for en del år siden , som vidnet ikke kan fastsætte, skete en forhøjelse på tiendeafgiften, hvorved Bastrup og Holt [=> fol. 111b, AO 221] blev pålagt at betale 2 mk. mere, samt ydet til amtstuen 10 rdl. Siden fra den tid af taget del udi kirkens pligtarbejde(?).

Byskriver Baggesen begærede tingsvidnet sluttet.

De ... og fremlagte quæstioner lyder på fol. 111 således:

  1. Hvor gammel vidnet er?
  2. Om vidnet kender til vidners påhør indstævnede hr. kancelliråd Hansen, Østerbygård?
  3. Om vidnet kender Bastrup bys lodsejere i Vamdrup sogn og af dem for retten tilstedeværende Hans Jessen og Hans Dinesen Juhl?
  4. Om vidnet ved, at Vamdrup kirke er Bastrup bys lodsejeres sognekirke?
  5. Om vidnet ved, at Vamdrup kirke har tilhørt Hans Kgl. Maj. kongen, før end den i året 1765 ved den kgl. auktion blev solgt?
  6. Hvem der nu er ejer af Vamdrup kirke?
  7. Om vidnet ved og kan erindere sig, at på den tid majestæten ejede Vamdrup kirke, var dens korntiende bortforpagtet til en del  Vamdrup sognemænd?
  8. Om vidnet ved, at Bastrup by og lodsejere sorterede under Haderslevhus amt og dets herreder udi justits- og kontributionssager?
  9. Om vidnet ved, kan erindre sig og gøre oplysning, hvorledes Bastrup bys lodsejere har kontribueret eller ydet deres korn- kirketiende i strået(?) til Vamdrup kirkes tiendeforpagtere, da majestæten ejede bemeldte kirke, og om samme blev ydet på holstensk måde eller efter danskeloven?
  10. Om vidnet ved og kan give nogen oplysning om, hvorledes Bastrup bys lodsejere, før end Vamdrup kirke af majestæten blev solgt, har ydet eller kontribueret deres korntiende i kærven og  ... og om ikke bestandig på holstensk måde, nemlig hver 15. kærv, bind(?) eller neg(?), samt hvorledes tienden ydet på den måde er blevet delt, og om ikke præsten har taget det halve og kongen samt kirken det øvrige halve?
  11. Om vidnet ved, er bekendt eller har hørt sige, at andre byers lodsejere på holstensk grund, der ligesom Bastrup bys lodsejere ligger til danske(?) kirker, svarer deres korntiende på holstensk måde?
  12. Om vidnet under sin aflagte ed vil give sin forklaring, hvad det videre ved og kan afvidne til oplysning om, hvorledes og på hvilken måde Bastrup bys tiendekontribu... har leveret deres tiende?

Den forommeldte og afsagte dom lyder som følger:

Dom: Selvejer sr. Peter Fabricius i Skanderup har forpligtet sig til at betale afvigte 26. april til hr. kommerceråd Riis i Kolding ... 100 rdl. efter hans i retten producerede gældsbrev, men da sådajt ikke er blevet efterkommet, endog under den ham forundte anstand imod ... ... sagen har været for retten, så bliver efter beviser og tilståelse hermed kendt for ret: At bemeldte Petter Fab ricius bør betale til citanten kapital et hudrede rdl. med lovl. rente, indtil betaling sker ...


1778 - 28. juli:

112:

Læst:

  1. Iver Christensen, selvejerbonde i Mejsling by, Jerlev sogn, udgiven skøde på ham ibid. tilhørende ... hus til Peder Mortensen Orlof.
  2. Peder Jensen, selvejerbonde i Mejsling by, Jerlev sogn, skøde på ham tilhørende og af hans gårds hartkorn ibd. nr. 2 solgt 3. skp. 3 fjd. 2½ alb. ager og eng og skov 1/3 alb. til Peder Mortensen Orlof.
  3. Hans Hansen i Egtved by og sogn hans udgivne pantebrev på 33 (337?) rdl. skyuldig til Niels Pedersen Smed i Smidstrup.
  4. Peder Jensen Swendes af Krauslundhus på Øster Gesten mark hans pantebrev på 166 rdl. skyldig til hr. Joachim Haar, sognepræst  for Vejen etc. menigheder.
  5. Johan Hermann Holtz ... Krauslundhus på Øster Gesten mark, Gesten sogn, hans pantebrev på 100 rdl. til hr. Joachim Haar, sognepræst i Vejen.
  6. Forevist til udslettelse som kvitteret og tilstået med påtegning ... Hans Jensens i Vamdrup hans pantebrev på 120 rdl. skyldig til kommerceråd Riis i Kolding.

Sagen for Mads Nielsen i Lejrskov Højrup. Bahnsen producerede lovdagelse contra Poul Hansen og Johannes Jørgensen af Ågård tilligemed kautionister og indlod sagen under dom. Birkedommer Meden fra Vejle begærede på vegne af kautionisterne anstand. 4/8.


1778 - 4. august:

Læst kgl. forordning om salthandel og saltafgift.

Læst Hans Hansen i Vejen ... hans fæstebrev poå et styuke af Refsing bys fælles hedejord omtrent(??) 6 skp rugs udsæd, udgivet af samtlige bem.te bys lodsejere.


Forevist som kvitteret og tilstået af pantebogen udslettet:

  1. Albrecht Philip Fugl til Oksviggård hans pantebrev for 1199 rdl. til jøden Philip Hartvig af Fredericia.
  2. Dittos pantebrev på 2000 rdl. til hr. Christian Fugl på Jerup i Thy.
  3. Dittos skadesløsbrev på 1800 rdl. til hr. etatsråd Luttischau i Skanderborg.
  4. Dittos pantebrev på 1799 rdl. til etatsråd von Luttischau i Skanderborg.

Som actor imod Lauge Høegs svigersøn Peder Pedersen [=> fol. 112b, AO 223] af Skanderup mødte over- og underretsprokurator Rasmus Friis her af Kolding. Fremlagde beneficium pauperitatis for Lauge Jørgensen imod hans svigersøn Peder Pedersen i Skanderup og satte i rette, at han burde lide dom for skyldig værende sum 162 rdl. (En del vanskelig tekst). Peder Pedersen var ikke mødt og blev lovdaget til 28/7.


112b: AO 223

Hvorefter på forlangende af hr. Friis her i Kolding en gæsteret blev sat og betjent af den konstituerede sættedommer ... Woydemann samt af by- og herredsskriver Rasmus Baggesen udi overværende af tiltagne testes Hans ... og ... Weile, alle af Kolding, hvorved passerede som følger:

113:

Og meldte sig da i gæsteretten på velædle og velb. sr. kancelliråd Walsøe af Fredericia hans vegne prokurator  Rasmus Friises af ... Friis fremlagde den holdte inkvisitionsforretning. De ved forretningen brugte testes, Jens Jørgensen og Thomas Knudsen, konsumptionsbetjente i Fredericia, bekræftede med ed forretningen. Indstævnede vidner: Jakob Andersens kones moder Anna Sophia, hans tjenestekarl og søn Anders Jakobsen, og tjenestepige Mette Hansdatter. De var ikke mødt og skal under faldsmåls straf møde 25/8.


1778 - 11. august:

Læst:

  1. Kgl. skøde for Lauritz Buch i Skanderup på Hjarup sogns kongetiende hartkorn 12. tdr. af det forrige koldingske rytterdistrikts gods i Koldinghus amt.
  2. Forevist købekontrakt mellem Lauritz Buch til Tanderupgård som sælger og kancelliråd Hansen til Østerby og Vamdrup gårde som køber om Hjarup sogns kongetiende.
  3. Lauritz Buch til Tanderupgård hans skøde på Hjarup sogns konge, korn og kvægtiende solgt til kancelliråd Hansen til Østerbygård.
  4. Kancelliråd Friderich Wilhelm Hansens til Østerbygård pantebrev for 600 rdl. skyldig til kancelliråd Junghans i Kolding med 1. prioritet i Hjarup sogns konge, korn og kvægtiende.
  5. Forevist kvitteret, betalt samt påtegnet, at ingen skriftlig opsigelse er sket, Anders Pedersens i Vester Nebel pantebrev for 300 rdl. til Claus Jensen i Sæderup by, påtegnet antagen i retten til udslettelse.
  6. Anders Pedersens i Vester Nebel pantebrev for 300 5rdl. skyldig til Niels Hansen og Søren Sørensen, begge af Aare by og sogn.

For vagtmester Pettersen i Skanderup contra Jens Andersen mødte rådmand Bahnsen og æskede sagen optaget [=> fol. 113b, AO 225] til doms afsigt. Retten påråbte den saggivne Jens Andersen og hustru Maren Landerups, men som ingen af dem mødte eller nogen på deres vegne, så blev sagen optaget til doms afsigelse til idag 3 uger, den 1/9.


113b: AO 225

I sagen imod Johannes Jørgensen og Poul Hansen, begge af Ågård, anlagt af Mads Nielsen i Lejrskov Højrup mødte den førstmeldte og som sidst begærede 14 dages anstand i de visse forhnåbning at kunne til den tid gørligen rette for sig, men i anden fald understå sig ikke længere at forhale sagen til doms. Bahnsen ville ikke protestere mod den forlangte anstand. 25/8.


I kommission af sognepræsten hr. Friis i Hjarup mødte for retten hr. byskriver Baggesen af Kolding med stævning contra slevejergårdmand Jep Iversen i Skanderup ang. en gældsfordring på 10 rdl. rejsende sig fra resterende tiendeafgift. Jep Iversen var ikke mødt og blev lovdaget til 25/8.


1778 - 18. august:

Lauge Jørgensen Høeg i Harup contra Petter Pettersen i Skanderup. For vagtmester Pettersen af Skanderup mødte rådmand Bahnsen af Kolding og begærede det i sagen passerede i tingsvidneform beskreven meddelt og sagen udsat til idag 3 uger [=> fol. 114] 8/9.


114:

I kommission af selvejergårdmand Niels Jensen i Ferup mødte byskriver Baggesen af Kolding med stævning mod Søren Jensen i Damgård med kautionist og selvskyldner Ole Madsen i Starup. De stævnede var ikke mødt, blev lovdaget til 1/9.


1778 - 25. august:

Læst:

  1. Forevist påtegnet kvitteret til udsletning i pantebogen Hans Pedersen Juhls i Seest pantebrev på 133 rdl. skyldig til Jens ...sen i Kielstrup by.
  2. Forevist kvitteret påtegnet til udslettelse Hans Pedersen Juhls i Seest pantebrev for 720 rdl. til Christen Eriksen ibidem.
  3. Læst auktionsdirektørernes udi Anst etc. herreders jurisdiktion deres auktionsskøde til Christen Eriksen i Seest på selvejergården nr. 11 ager og eng 6 tdr. 2 fjd. 1 alb. ibidem.

Gældssagen for hr. Friis i Hjarup ctr. Jep Iversen i Skanderup. [=> fol. 114b, AO 227] Optaget til dom 8/9.


114b: AO 227

Mads Nielsen i Lejrkov Højrup ctr. Poul Hansen og Johannes Jørgensen i Ågård med kautionister. - Rasmus Anton Poulsen, nu boende på Pedersholm ved Vejle, mødte for ærbødigt at give dommeren til kende, at han uretteligen(?) er bleven saggivet og påstået dømt i den sag, hvilket han således lovligen ville demonstrere: Poul Hansen og Johannes Jørgensen overhængte ham meget om, at ham med Niels Hansen i Dons ville give kaution for det køb, de havde gjort med Mads Nielsen, men det undslog Poulsen sig for, efterdi mændene var fremmede for ham, og hans ... ikke tillod ham at hezedere noget for andre, og endeligen holdt de ved, at han måtte tjene dem i at tegne på kontrakten, og som han ikke kunne slippe disse mænds overhæng, og han så, at i kontrakten hverken var indført noget om kaution eller mindre han benævnt deri som kautionist, følgelig at det ikke kunne være af nogen gjælde, at han tegnede derpå, eller forbinde ham noget efter den 15. art. i forordnigen de dato 27. nov. 1775, så gjorde han det, som skete alene for at blive dem kvit, men ikke for at være deres kautionist eller stå til noget ansvar, og da PLoulsen ikke havde givet nogen kaution på forordnet stemplet papir, som det bør være, og ingen kaution gælder, med mindre den er skrevet på forordnet stemplet papir, eller dens udgivelse eller udgivere i hoveddokumentet er indført og benævnt, så påstod Poulsen sig i denne sag aldeles frikendt og tilfunden for ham uretteligen forvoldte omkostninger. Ja, det kunne og af akten erfares, at stedets amtmand har observeret sådant, da han igen sinde har indkaldt Poulsen for den sag, eftersom han har befunden, at den var ingen lovlig eller forbindende kaution til, men at amtmanden og køberen derimod uden hans vidende har forandret betalingstgerminen, givet ... ... og til sidst har amtmanden henvist Mads Nielsen at søge køberen, men ikke andre.
For citanten Mads Nielsen mødte rådm. Bahnsen; han henholdt sig til de i etten fremlagte beviseligheder samt gjorte påstand og påstod dom i sagen. 8/9.


114b: AO 227

Som forsvar og actor for kancelliråd Valsøe udi gæsteretssagen anlagt på sædvanlig måde sidst, og efter seneste opsættelse nu foretaget imod Jakob Andersen i Lie, Egtved sogn for ulovligt brændevinsredskab mødte under prokurator Friises forfald Petter Simonsen af Horsens [=> fol. 115]. Den saggivne Jakob Andersen var til stede. Han beklagede sig at være som bekendt en fattig mand påført en så uskyldig proces af kancelliråd Valsøe og derfor tog sig al ... forbehold imod ... Hans yderlighed gik endog så vidt at han under navn af tjenestefolk har indstævnet bemeldte Jacob Andersens 2 børn, navnlig Anders Jakobsen og datter Anna Sophie Jakobsdatter, som efter hans formening synes helt lovstridigt. - Dog har de af lydighed for retten og den udstedte lovdagelse begge personligt indfundet sig for efter forelæggelsen idag at give deres vidnesbyrd; men som de hører, af de tilførte, at dem ikke bliver tilspurgt noget, så erklærer de begge enssemmende, at de ikke vidste noget om denne forstævnte sag, og i øvrigt lige som deres fader tog sig lovlig forbvehold imod hr. kancelliråd Walsøe, som har fundet behag udi ... denne travle høsttid at jage dem 6 mile frem og tilbage fra deres hjem.
Som således ikke videre i sagen blev ført for idag, så blev den efter begæring udsat til idag 8 dage, 1/9.


115:

1778 - 1. september:

Læst forordning, at sognemændene bør komme be... strø- og selvejerbønder til hjælp ved deres afbrændte gårdes opbyggelse.

Endvidere forevist kvitteret og tilstået udslettet Niels Poulsens i Gelballe, Skanderup sogn pantebrev for 600 rdl. skyldig til købmand Søren Jepsen Lyhne i Ribe.

Dernæst læst Ebbe Nicolajsen i Seest hans udgivne simple gældsforskrivning for 100 rdl. skyldig til Mathias Jepsen i Stenderup, Haderslevhus amt.


I gældssagen anlagt af selvejerbonden Niels Jensen i Ferup contra Søren Jensen i Damgård med kautionist Ole Madsen mødte som sidst hr. byskriver Baggesen af Kolding, som begærede sagen optaget til dom. Søren Jensen i Damgård i Jaarup (Jordrup) sogn mødte personligt for retten og tilstod fordringen, men beklagede derhos, at hans omstændigheder ikke tillod betaling før end til Woldborg dag førstkommende, og håbede, at citanten tillod ham sådan anstand. Baggesen på citantens vegne henholdt sig til sin gjorte påstand og begærede dom. Retten optog sagen til doms afsigelse 8/9.

115b: AO 229

Hvorefter en gæsteret blev sat i overværelse af de sædvanlige testes udi sagen ved gæsteretten anlagt af hr. prokurator Friis her i Kolding udi kommission af hr. kancelliråd Walsøe i Fredericia contra Jacob Andersen i Lie, Egtved sogn, hvor da mødte prokurator Friis, som deklarerede, at siden han ej havde stævnet til doms lidelse, at udtage dontinuationsstævning såvel til tingsvidnes førelse som til ..., og til den ende udbad sig sagen udsat til 22/9.


I sagen mellem vagtmester Pettersen af Skanderup og Jens Andersen med hustru Maren Landerup ibidem blev afsagt dom således lydende:

Dom: Afskediget vagtmester Pettersen, boende i Skanderup, har her til retten saggivet Jens Andersen ibidem, som er kommen udi ægteskab med afgangne Mads Pedersen Bonderups enke for skyldig værende tredive rigsdaler. Sådan fordring, der ikke på lovlig måde er bleven afbevist enten med kvittering eller tingsvidne om det på amthuset foregivne arbejde etc., haver citanten bevist med produceret extrakt af Østerbygårds skifteprotokol, hvorefter vagtmester Pettersen på skiftet efter fornævnte afgangne Mads Pedersen Bonderup holden den 22. marts 1776, haver fordret og er blevet tilstået 30 rdl. Thi kendes for ret: At Jens Andersen bør betale til citanten tredive rigsdaler og søgsmålets bekostninger efter billig regning .....


1778 - 8. september:

Læst:

  1. Ebbe Nielsens af Kolding som formynder for hans søster Maren Nielsdatter udgivne afkald for arve 50 rdl. efter hendes forældre af hendes føde... i Bølling, udbetalt af Ebbe Nielsens svoger Poul Nielsen i Bølling, som nu tilhører gården.
  2. Forevist kvitteret, betalt og tilstået af pantebogen udslettet ... Ebbe Nielsen Bøllings i Kolding pantebrev til Jacob Andersen på Kolding slot 150 rdl.

Dernæst blev efterfølgende domme afsagt:

  1. Udi sagen mellem Mads Nielsen i Lejrskov på den ene side og Poul Hansen samt Johannes Jårgensen i ågård med deres kautionister på den anden side blev afsagt dom tilført på folio 116.
  2. Udi sagen mellem sognepræsten hr. Fries i Hjarup og selvejergårdmanden Jep Iversen i Skanderup blev afsagt dom tilført på fol. 116.
  3. Udi sagen mellem Niels Jensen, selvejergårdmand i Ferup contra Søren Jensen i Damgård ... med kautionist Ole Madsen, selvejergårdmand udi Jordrup blev afsagt dom tilført på fol. 116.

For vagtmester Pettersen mødte rådm. Bahnsen udi den af Lauge Høeg [=> fol. 116] anlagte sag, hvori tillige fremstod den saggivne vagtmester Pettersen og deklarerede, at han ikke i nogen måder var hans svigerfader Lauge Høegh en skilling skyldig ... og påstod derfor ved dom udi sagen at blive frikendt for citantens ... og ubeviselige tiltale. - Prokurator Friis som i sagen befalet forsvar lod begære 14 dages anstand til besvaring. 22/9.


116:

Fremlagt og læst auktionsdirektørernes i Anst ... herreder udstedte skøde til sr. Jens Nellemann på Lerbæk ... skovs parteller, 7 skovskifter i Jelling skov af hartkorn skovskyld 1 fjd. 1½ alb.


Fremvist som betalt, kvitteret ... Hans Nielsens af Randbøl pantebrev til Johan Sørensen af Skodborg for 320 rdl.


De næst anførte og sidste tingdag afsagte domme lyder således:

Dom: Med den udi retten og sagen producerede købekontrakt de dato 21. oktober l777 er det rigtig nok bevist, at Mads Nielsen, forhen boende i Ågård, men nu i Lejrskov Højrup, haver solgt og afhændet sin udi fornævnte(?) Ågård tilhørende selvejergård til Poul Hansen og Johannes Jørgensen ibidem imod, at disse derfor skulle svare og betale udi sidst afvigte snapstings termin 95 rdl. og efter ... kontraktens ... indhold, hvilket ikke af dem er opfyldt, og derfor pådraget sig søgsmål. Men i henseende til kantionisterne Rasmus Anthon Poulsen, nu boende på Detersholm ved Vejle, og selvejerbonden Niels Hansen i Dons ... ... ... post udi den allernådigste forordning af 27. nov. 1775 ikke blevet iagttaget, at deres løfter og  ...... udi kontrakten er indført og ... foruden dette, at selvejerbonden ikke haver været først indkaldt for amtmanden, hverken Poul Hansen eller Johannes Jørgensen haver haft noget til lovlig afbevisning i sagen, hvorfor det hermed kendes for ret, at de, enhver for begge og begge for een, bør betale til citanten Mads Nielsen ni hundrede og halvtredsidndstyve rigsdaler med lovlig rente fra snapsting sidstleden, indtil betalingen er præsteret ...


Dom: Jep Iversen i Skanderup, som hverken efter indkaldelse for amtmanden, rettens stævning og lovdagelse har villet indfri og betale hans til sognepræsten hr Friis i Hjarup ... gældsbevis af 9/9 1777 for skyldig værende ... rdl., tilfindes sådant herved at efterkomme og foruden at betale disse 10 rdl. så og søgsmålets bekostninger ...


Dom: Selvejerbonden Niels Jensen i Ferup har set sig årsaget til på lovlig måde her til retten at søge og saggive Søren Jensen i Damgård og kautionist Ole Madsen i Starup for 46 rdl. [=> fol. 116b, AO 231] han skylder efter produceret gældsbevis på summa 66 rdl 4 mk., hvilke penge debitor hverken efter foregående lovlig opsigelse, indkaldelse for amtmanden og rettens stævning og ... lovdagelse haver betalt. Altså kendes herved bemeldte Søren Jensen så vel som Ole Madsen, der har bepligtet sig som selvskyldner, at betale til citanten fyrretyve og seks rdl. fire mark med lovlig rente deraf fra 21. juni sidstl., indtil betaling sker og derforuden at betale søgsmålets omkostninger ...

116b: AO 231

1778 - 15. september:

Læst:

  1. Forevist som kvitteret, betalt og tilstået af vedkommende pantebog udslettet Jacob Iversen i Starups pantebrev til Peder Christensen ibidem for 99 rdl.
  2. Forevist som kvitteret etc. Jacob Iversens i Staruip pantebrev til Bodil Jesdatter for 28 rdl. 5 mk.

1778 - 22. september:

Læst:

  1. Jens Nielsen Hjortlund i Store Almstok skøde af 28/4 1778 på 3 engskifter med ktk. 1 skæppe af hans ibidem påboende gårds grund solgt til Anders Andersen i Gilbjerg, Hejnsvig sogn.
  2. Jep Iversen i Skanderup hans pantebrev til afg. Anders Jensen Plougborgs enke og den sal. mands børn og arvinger for den summa 250 rdl.
  3. Jens Jensen af Harte Stubdrup skøde til Niels Jepsen af Ferup den den førstes påboende gård i bemeldte Stubdrup.
  4. Jens Nielsens pantebrev til forbem.te Jens Jensens 2 sønner for 100 rdl.

Udi sagen anlagt af Lauge Høeg i Hjarup contra vagtmester Pettersen mødte den første og begærede anstand til 6/10.


For skoleholder sr. Hookier i Store Anst mødte rådm. Bahnsen med stævning ctr. Christen Rasmussen ibidem. [=> fol.117] Begærede vidner forelagt til 13/10, siden markedsdagen falder 14. dagen den 6/10.


117:

Rådmand Bahnsen mødte med stævning ctr. Peder Mikkelsen af Gejsing. Han producerede et tingsvidne og satte i rette, at Peder Mikkelsen ved dom bliver tilfundet at betale de forårsagede omkostninger, der i alt bedrager sig til 16 rdl. 4 mk. 8 sk. - Peder Mikkelsen , som var mødt, erklærede, at han ved det passerede forlig alene havde udlovet 2 rdl., og sådant kunne bevises, og til sådan ende begærede 14 dages .. anstand. 13/10.


Læst og publiceret en plakat til auktions holdelse d. 8/10 om formiddagen kl. 10 slet ... Kolding dyrehave med grund og bygninger.


Herefter blev gæsteretten sat og holdt i sagen imod Jacob Lie og parterne påråbt; men da ingen af dem mødte, så ophæves og udgår sagen til lovligere behandling.


1778 - fredagen den 25. september:

Blev på forlangende af grænsekontrollør Zahn gæsteretten sat med tiltagne testes, borgerne Thor Brøgger og Giørtz, hvor da passeret som følger.

Grænsekontrollør Zahn producerede en stævning samt en inkvisitionsforretning angående forstævnte invkisition hos Iver Christensen i Lejrskov. ... ... Den blev oplæst for Godske Cirnstensen og Mads Eschou og af dem beediget. [=> fol. 117b, AO 233]. - Dereefter Zahn, som havde bevist det forstævntes rigtighed, satte i rette og påstod, den indstævnte Iver Christensen ved dom blev tilfundet at betale den mulkt af 3 rdl., som den seneste allernådigste forordning om utilladelig brændevinsbrænden for selvejerbønder fastsætter, som og denne processes omkostninger skadesløs i alle måder.  - Den saggivne Iver Christensen mødte og beklagede, at han ikke straxen kunne betale den ... mulkt, men ville for at tilfredsstille sagsøgeren med kaution, forinden dom i sagen måte falde, hvorefter retten optog sagen under doms afsigelse d. 29. førstkommende.


117b: AO 233

1778 - 29. september:

Læst:

  1. Forevist kvitteret, betalt og tilstået i pantebogen udslettet ... ... Tersbøls pantebrev for 300 rdl. skyldig til Niels Nielsen Bundsgaard i Vester Gesten...
  2. Jørgen Hansens i Borlev aftægtskontrakt ved sin påboende selvejergårds afståelse til ...... af htk. 3 tdr. 3 fjd. ½ alb.
  3. Læst Christen Knudsens af Tersbølgård i Verst sogn købekontrakt, hvorved solgt sin påboende selvejergård kt. 3 tdr. 1 skp. til Hans Nielsen af Knudsbøl.
  4. Forevist kvitteret, betalt ... Peder Lassens af Vester Nebel pantebrev for 160 rdl. skyuldig til Christen Rasmussen i Stepping Højrup.

For retten mødte lægdsmanden Henrik Christensen Raufn af Dons, som ærbødigst foreviste og vedlagde(?) i retten en af ham for Dons landsoldater lægd nr. 5 til konferentsråd og amtmand de Hoffmann i Fredericia indgiven  klage med ... påtegnede og vedhæftede vidnesbyrd og attest såvelsom hr. kammerjunker og major v. Ostens i Fredericia dem givne påtegning tilligemed den højbemeldte hr. konferentsrådens resolution ... ... ... en af forbemeldte lægd efter klagens indhold undvigte og nu ... ... reservemandskab, navmlig Morten Christensen, hvorom højbemeldte hr. konferentsråd har befalet tilgsvidne af lægdet at forskaffes. Til den ende Henrik Christensen Raufn ærbødigst producerede en rigtig kopi på behørigt stemplet papir af foromrørte i retten indlagte(?) brevskaber, dem han ærbødigst bad med originalen konfereret og derom påtegnet til den befalede tingsvidne at indlemmes. Efter at sådant var sket ... blev af Henrik Christensen Raufn fremstillet tvende uden stævning her i retten mødte vidner, Niels Nielsen og Mads Hansen, begge af Møsvrå, der er de 2 mænd, som har givet og underskrevet det den producerede klage påtegnede vidnesbyrd, hvilket deres vidnesbyrd de var mødt i retten edeligt at stadfæste, som Henrik Christensen Rafn ... ... og det områrte af dem givne vidnesbyrd [=> fol. 118] måtte for dem i retten blive oplæst og deres ed derpå efter loven aflagt. De stadfæstede deres erklæring med yderligere forklaring, at de vidste, forn.te Morten Christensen for en del år siden er undvigt fra lægdet og skal have været i Holsten, hvor han er blevet rytter alt under et andet navn, som de har hørt sige skal være Matthias Christensen Skov, og ligeledes hørt sige, at han nu står som rytter ved hr. kammerjunker og major v.d. Ostens eskadron i Fredericia. Videre oplysning herom kunne de ikke give, og da lægdsmanden ikke havde mere at spørge dem, blev de fra retten demitteret. Henrik Christensen Rafn derefter ærbødigst bad, at det producerede og passerede måtte ham i tingsvidneform blive beskreven meddelt.


Efter anmodning af amtmanden mødte sr. Woydemann af Kolding med stævning ctr. Christen Buck i Hjarup for gæld 52 rdl. 2 mk. skyldig til afgangne Peder Frindsteens(?) stervbo  i Jelling. Producerede en af debitor Christen Buck til afgangne Peder Frendsteen i Jelling udgiven obligation på 33 rdl. 2 mk. samt et til berørte Frindsteen gældsbevis for 20 rdl. Efter hvilke beviseligheder Wydemann satte i rette, at bemeldte Christen Buck måtte blive tilfunden at betale forstående 53 rdl. 2 mk. med alle deraf resterende renter tilligemed søgemålets omkostninger. Christen Buch var ikke mødt og blev lovdaget til 13/10.


For selvejergårdmand Jens Pedersen i Starup mødte byskriver Baggesen. [=> fol. 118b, AO 235] Han producerede en stævning til tingsvidneføring imod Niels Clemmendsen i Starup. - Vidner afhøres.

Søren Christensen, husmand i Starup: Han får forelagt et "bevis" som han bekræfter med den tilføjelse, at han havde været med Niels Clemmendsen for at tage og afhente 4 læs favnetræ på Jens Pedersens skovmål, Kohave kaldet. Hvilket blev taget om dagen ved middagstid og udkørt til Kolding, alt uden Jens Pedersen enten selv eller nogen på hans vegne derved var til stede. Og blev de 2 læs deraf taget over et gærdested; siden har dette vidne hørt sige ... at Jens Pedersen skal have tilsagt Niels Clemmendsen at låne ham en favn træ.

Dernæst producerede Baggesen de til dette vidne skriftligt forfattede spørgsmål, og bad om, at vidnet måtte besvare 4.-8. spørgsmål:

  1. Han vidste ikke, hvor mange favne samme bestod af.
  2. Nej.
  3. Vidste det ikke.
  4. Ved det ikke.
  5. Vidste ikke videre, end han har forklaret.

Baggesen producerede de af ham til de øvrige vidner forfattede skriftlige spørgsmål, som han ærbødigst bad påtegnet og justitsprotokollen indlemmet.

Jørgen Jensen: [=> fol. 119]

  1. Ja.
  2. Ja
  3. Nej.
  4. Nej.
  5. Nej, var ham ikke bekendt.
  6. Forbigås.
  7. Vidste derom ikke noget.
  8. Vidste ikke noget til oplysning.

Peder Tullesen af Starup:

  1. Ja, han kender dem.
  2. Han kender nok skoven, men ikke alle skovskifter.
  3. Nej.
  4. Nej.
  5. Derom var vidnet intet bevidst.
  6. Vidnets bud har med heste og vogn i sommer tjent Niels Clemmendsen i atg køre et læs favnbrænde fra Niels Clemmendsens skovskifte hen til Kolding.
  7. Nej, derom havde Niels Clemmendsen ikke talt med vidnet.
  8. Nej, derom havde vel hørt sige, men af hvem, ved han ikke, eller kunne erklære.

Anders Jensen af Starup:

  1. Ja.
  2. Ja.
  3. Nej.
  4. Forbigås.
  5. Derom var vidnet bevidst.
  6. Nej, havde aldeles ikke været med Niels Clemmendsen som omspurgt.
  7. Derom vidste han intet, da han endog(?) selv har spurgt Niels Clemmendsen derom, som har nægtet sådant for vidnet.
  8. At vidnet nok har hørt af en og anden tale om det omspurgte, men havde ikke selv set det forøvede.

Gårdmand Hans Hansen af Ågård:

  1. Ja.
  2. Kender skoven i almindelighed og skovskiften Kohave i særdeleshed, men(?) ikke så vel Hummelgård skovskifte.
  3. Havde vel været der, men ikke med heste og vogn i sommer.
  4. Nej, havde ikke været der.
  5. Nej.
  6. Vidnet havde i denne sommer lånt Niels Clemmendsen i Starup sit bud med heste og vogn for at køre ham et læs træ til Kolding, men på hvis skovskifte samme blev taget, vidste vidnet ikke, såsom han ej selv var med.
  7. Nej, Niels Clemmendsen havde ikke talt med vidnet om det omspurgte.
  8. Derom havde han intet hørt.

Baggesen begærede de udeblevne vidner forelagt under faldsmåls straf at møde d. 13/10. - Retten påråbte de indstævnede vidner: Hartvig Johansen, husmand, Clemmend Jensen, aftægtsmand, Peder Tullesen, [=> fol. 119b, AO 237] tjenestekarl, Niels Jakobsen, Anders Jensens tjenestekarl, Laurs Olle af Starup samt Poul Hansen, Johannes Jørgensen og Hans Poulsen Skræder af Ågård. De blev forelag at møde den 13/10 til sædvanlig tingtid.


119b: AO 237

Rådmand Bahnsen af Kolding producerede en klage til amtmanden imod Niels Clemmendsen i Starup for Bahnsen skyldig værende og ej betalt 50 rdl. Producerede  revers på de 50 rdl. Niels Clemmendsen mødte i retten og tilstod fordrignens rigtighed, men beklagede sig ikke straxen at kunne betale og begærede 6 ugers anstand. Bahnsen protesterede mod den forlangte anstand. For at give debitor tid til at tilvejebringe betaling så optog retten sagen under doms afsigt til idag 4 uger, 27/10.


Udi gæsteretssagen, som den 25. oktober her i protokollen blev anhængiggjort af grænse[=> fol. 120]kontrollør Zahn imod Iver Christensen i Lejrskov for hos ham ved inkvisition forefunden brændevinstøj, erklærede Zahn, at bøderne var blevet ham betalt, og at han ingen dom forlangte afsagt.


120:

Den på folio 118 udi tingsvidnesagen imod Niels Clemmendsen i Starup irettelagte attest og skriftlige quæstioner er således lydende:

Når jeg bliver stævnet til tinge, tilstår jeg herved under min ed efter loven at kunne vidne, at jeg med gårdmand Niels Clemmendsen i Starup udi hans ærinde og tjeneste har været i Starup skov og da på selvejergårdmand Jens Pedersen i Starup hans skovmål borttagen og bortkørt af hans der opsatte favnebrænde og som meddelt bortført samme derfra tilstæd, som når det kommer dertil, skal blive afvundet. Starup den 5. september 1778, Søren Christensen.
At husmand Søren Christensen har underskrevet forestående ... det kan af os bevidnes, Jacob Iversen, Niels Sørensen.

Quæstioner til vidnet Søren Christensen i Starup:

  1. Om vidnet kan forklare, på hvad tid i denne sommer at vidnet har for Niels Clemmendsen og tilligemed ham bortført den i hans udgivne attest omvundne favnebrænde?
  2. Om vidnet kan forklare, hvor megen favnebrænde Niels Clemmendsen således har borttaget fra Jens Pedersen, og hvor mange gange vidnet har været med Niels Clemmendsen, at han har forøvet sådan ulovlig gerning?
  3. Hvor Niels Clemmendsen har henført den omvundne af ham borttagne brænde?
  4. Om vidnet er bevidst, hvor meget favnbrænde Niels Clemmendsen i denne sommer har skovet og opsat på hans egen skovskifte i Starup skove?
  5. Om vidnet har været med Niels Clemmendsen at han har bortført brænde fra andres skovskifte end hans egne og Jens Pedersens skovskifter?
  6. Om vidnet ved omtrent, hvor megen favnebrænde i denne sommer Niels Clemmendsen har bortført fra Starup bys skovsikfter, og hvorhen?
  7. Om Niels Clemmendsen ikke har talt med vidnet angående, at han frygtyede for at komme i ulejlighed og fortræd, fordi han havde borttaget og bortført Jens Pedersens eller andres brænde i Starup skov, og hvad han da har sagt derom til vidnet?
  8. Om vidnet under sin ed kan give nogen videre oplysning og forklaring, hvad det ved og har hørt sige angående, at Niels Clemmendsen i denne sommer fra majdag af at regne skal ulovligt have borttaget og bortført favnbrænde fra Starup skove.
    Anst etc. herreders tingstue, d. 29. sept. 1778, R. Baggesen.

... quæstioner:

  1. Om vidnet kender selvejergårdmændene Jens Pedersen og Niels Clemmendsen i Starup?
  2. Om vidnet kender Starup bys skov i almindelighed ... samme skovskifter kaldet Hummelgård og Kohave skovskifte.
  3. Om vidnet sidst i juli eller først i august måned ... har været på Jens Pedersens skovmål på ... ... [=> fol. 120b, AO 239]  andet spørgsmål ommeldte Starup bys skovskifter og der for Niels Clemmendsen borttaget samt med heste og vogn derfra bortført af Jens Pedersens samme steder stående favnbrænde?
  4. Om vidnet har været med Niels Clemmendsen for ham at bortføre den i 3. spørgsmål  omspurgte favnebrænde, da om det kan sige, hvor meget de har bortført, hvor mange gange, og hvorhen brændet er ført?
  5. Om vidnet kan give forklaring om og ved, hvor mange favne brænde Niels Clemmendsen på sin selvejergårds skovskifter i Starup skov fra sidste majdag af har hugget og sat, eller om har hørt Niels Clemmendsen derom tale, og hvad da sagt.
  6. Om vidnet kan give forklaring om, hvor mange favne brænde vidnet med heste og vogn har for Niels Clemmendsen og tilligemed ham bortført fra Starup bys skovskifter fra sidste majdag af, og fra hvis af Starup bys lodsejeres skovskifter det er borttaget og bortført, samt hvorhen, og om vidnet derom ikke kan give nogen forklaring, om vidnet da kan påvise de steder, hvorfra det tilligemed Niels Clemmendsen har bortført samme brænde som omspurgt?
  7. Om Niels Clemmendsen ikke har talt med vidnet ang. at han frygtede for at komme i ulejlighed og fortræd, fordi at han havde borttaget og bortført af Jens Pedersens favnebrænde fra hans skofvskifter, og hvad han i så måder har sagt.
  8. Om vidnet under sin ed kan give videre oplysning og forklaring ang. hvad det ved og har hørt om, at Niels Clemmendsen fra sidste majdag af at regne skal ulovligt have borttaget og bortført favnebrænde fra Jens Pedersens og andres skovskifter i Starup skov.

1220b: AO 239

1778 - 6. oktober:

Publiceret plakat om auktion og licitation i Vele den 2. nov. over Vejle rådhus.


Læst Peder Jensen i Vrå han pantebrev for 80 rdl. skyldig til Niels Christensen Bundsgaard i Kolding.


Som forsvar for Lauge Høeg mødte prokurator Friis. Fremlagde en fra præsten hr. Winther udgiven attest, hvormed han ... ... ... at Lauge Høeg har betalt til ... ... hr. Winther ... ... svigersøn(?) Peder Pedersen af Skaderup den forstævnte sum ... ... og at Peder Pedersen har nægtet at give bevis til sin svigerfader Lauge Høeg for samme. - Friis producerede en attest [=> fol. 121] (ulæselig tekst). Udsat til 20/10.


121:

Endnu forelagt ... Jørgen Mogensen af Vork hans pantebrev på 99 rdl. skyldig til Jørgen Mogensen Haar.


1778 - 13. oktober:

Læst en kgl. plakat ang., i hvilke tilfælde den ene ægtefælle måtte stævnes til at vidne imod den anden.

Læst forordning om kornskatten i Danmark for året 1779.


Gældssagen for amtmand de Hoffmann i Fredericia som skifteforvalter i afdøde Peder Rendesteens(?) og hustrus stervbo i Jelling contra sognefogeden Christen Buch i Hjarup. For denne mødte Bahnsen af Kolding. Han producerede en af ... ... udgiven kvittering for de forstævnte 20 rdl. [=> fol. 121b, AO 241] og påstod fordringen afbevist. Og hvad angår de øvrige forstævnte ... ..., da var Christen Buch villig som debitor ... at betale, når han ifølge obligationens tilhold blev givet den derudi bemeldte opsigelse, og efter sådan lovgyldig bevis og grunde var Bahnsen på Christen Buchs vegne rettens bifald derudi forventende. - Hr. Baggesen (som vistnok vikarierer for Woydemann) begærede 14 dagen anstand. 27/10.


121b: AO 241

Sagen for skoleholder Haakier i Store Anst contra Christen Rasmussen. Bahnsen mødte for skoleholderen og begærede vidnerne påråbt. Mikkel Jensen, Iver Jensen og Anne Marie Simonsdatter blev påråbt 3 gange, og da fremstod Mikkel Jensen og Anne Marie Simonsdatter.

Mikkel Jensen: Bahnsen spurgte ham, om han så og ved, at den saggivne Christen Rasmussen den 10. august sidst ... ... Anst bys mark har overfaldet og øreslaget citanten skoleholder Hoskiers tjenestepige. - Vidnet svarede nej, havde ikke set det omspurgte.
Vidnet derpå blev af Bahnsen tilspurgt, om han ommeldte tid så skræderen og den ... pige samlet på marken. - Vidnet svarede ja, så dem begge gående på landevejen den ommeldte tid.
Bahnsen tilspurgte vidnet endvidere, om han ej så eller hørte, at Christen Skræder slog ommeldte pige på marken eller landevejen således under øret, at malkebøtten fløj af hendes hoved. - Vidnet svarede nej, så og hørte det ikke.
Fremdeles tilspurgte Bahnsen vidnet, om han ej ved af det omspurgte såsom overfaldet på landevejen eller marken, ørefigen, malkebøttens fald med videre. - Vidnet svarede, har vel hørt tale derom, men ikke set det.
Bahnsen tilspurgte vidnet endvidere, om han ej hørte den ommeldte piges råb og klage for den hende af skræderen tilføjede overfald ommeldte tid. - Vidnet svarede, at han havde ikke hørt pigens råb og klage, men vel hørt en del snakken mellem dem, som ikke af ham kunne forstås, formedelst ... ...
Bahnsen tilspurgte vidnet, om han så eller hørte at ... ??? [=> fol. 122]

Og fremstod dernæst Anne Marie Simonsdatter af Anst.
Bahnsen begærede svar på 1. spørgsmål. - Vidnet svarede, at hun så bøtten falde af hendes hoved, men ikke at skræderen slog hende.
2) Om vidnet ved, hvem flere var i følge med skræderen og skoleholderens pige ommeldte tid? - Vidnet svarede, intet flere end ommeldte og vidnet tillige.
3) Om vidnet ej hørte pigens ... for den hende skete overfald? - Vidnet svarede ja, hørte det, at pigen klagede sig, for skræderen havde slaget hende, til malkebøtten var faldet af hendes hoved.

Dernæst fremstod Jens Hansen af Store Anst.
Blev af Bahnsen tilspurgt, hvad han om det forstævnede har hørt, set eller ved.. - Vidnet svarede, havde ej set noget; men skræderen havde tilstået for vidnet om aftenen at have givet citantens pige ommeldte dag en kuop i hendes pande samt ... hende tillige, og videre vidste vidnet ikke til oplysning.

Det forelagte udeblevne vidne Iver Jensen som angiven syg blev på citantens forlangende pålagt at møde den 27/10.


122:

Sagen mellem kontrollør Frøde og Peder Mikkelsen i Gejsing udsat til 3/11.


Tingsvidnesagen for Jens Pedersen i Starup contra Niels Clemmendsen. Baggesen mødte for Jens Pedersen. - Vidner fremstod: Husmand Hartvig Johansen af Starup, Anders Jensens tjenestekarl Laurs af Starup, Clemmend Jensen, aftægtsmand af ibidem, Hans Poulsen Skræder fra Ågård, Poul Hansen og Johannes Jørgensen, ligeledes af Ågård.

Hvorpå vidnet Hartvig Johansen, efter at de øvrige vidner fra ham separeret blev for retten tilbagestående og aflagde sin ed. - Han skal besvare de tidligere fremsatte spørgsmål.

  1. Ja, kender de omspurgte.
  2. [=> fol. 122b, AO 243] kender skoven i almindelighed, men ikke omspurgte skovskifter i særdeleshed.
  3. nej, havde ikke været på Jens Pedersens skovmåle som omspurgt.
  4. forbigås i medfør af vidnets svar på 3. spørgsmål.
  5. derom var han intet bevidst eller har hørt tale om.
  6. har i denne sommer været med Niels Clemmendsen i Starup skov på et sted kaldet ... maj eller skift... maj og derfra med heste og vogn bortført 3 læs favntræ, som vidnet med Niels Clemmendsen dagen forud havde hugget, og vidste vidnet ikke rettere end, at det var på Niels Clemmendsens egen skovskifte, og blev samme træ ... til Kolding, men vidnet var ikke med længere end, at samme blev pålæsset i skoven.
  7. derom havde Niels Clemmendsen ikke talt til ham.
  8. derom vidste vidnet ikke videre end, hvad han forhen havde forklaret.

Clemmend Jensen, aftægtsmand:

  1. ja.
  2. ja.
  3. vidste derom intet og havde heller ikke været med.
  4. forbigås i anledning af vidnets svar på 3. spørgsmål.
  5. derom vidste vidnet intet.
  6. havde været med Niels Clemmendsen i omspurgte tid og kørt een á to læs favntræ fra bekemdte Niels Clemmendsens skovskifte i Starup skov, som blev ført til Kolding, og videre kunne vidnet ikke svare til dette spørgsmål.
  7. ang. det omspurgte havde Niels Clemmendsen ikke talt med vidnet.
  8. havde vel hørt, at nogle har talt om, at Niels Clemmendsen skal have fået noget uberettiget træ i Starup skov, og andre derimod sagt, at han intet haver fået, og videre vidste vidnet ikke derom.

Tjenestekarl Laurs Andersen fra Starup:

  1. ja.
  2. kender nok Starup skov, men ikke skovskifterne.
  3. nej, havde ikke været der.
  4. forbigås.
  5. vidste det ikke.
  6. ligeledes nej, havde ikke været med Niels Clemmendsen at bortføre brænde som omspurgt.
  7. nej, derom havde Niels Clemmendsen ikke talt med vidnet.
  8. havde vel hørt nogle tale om, at Niels Clemmendsen skulle ulovligt have bortført brænde af Starup skov, men vidste ikke videre derom.

Hans Poulsen, skræder af Ågård:

  1. ja.
  2. nej, havde vel set og været udi Starup skov, men kender ikke nogen skifter ... [=> fol. 123].
  3. nej, havde ikk været med Niels Clemmendsen som omspurgt.
  4. forbigås.
  5. nej, derom vidste vidnet intet.
  6. nej.
  7. nej, Niels Clemmendsen havde ikke talt med vidnet ang. det omspurgte.
  8. har vel hørt tale om det omspurgte, men og har hørt tale om, at Niels Clemmendsen ikke skal have ulovligt bortført af Starup skov som omspurgt.

Gårdmand Poul Hansen af Ågård:

  1. ja.
  2. kender skoven og det såkaldte Kohave skovskifte.
  3. havde ikke selv været der, men lånt Niels Clemmendsen sine heste og vogn og en dreng, som han af Ågård havde ... til at køre vognen, da med samme hans heste og vogn er bleven bortført træ af Starup skov for Niels Clemmendsen, men hvor samme blev taget, vidste han ikke, såsom han ej selv var med, og havde hørt sige, at bemeldte træ var kørt til Kolding.
  4. forbigås.
  5. nej, derom vidste vidnet intet.
  6. nej.
  7. nej, derom havde Niels Clemmendsen ikke talt med vidnet.
  8. havde vel hørt nogle sige, at Niels Clemmendsen ulovligt skulle have fået brænde af Starup skov, og andre derimod sagt, at det var intet sandt.

Johannes Jørgensen af Ågård:

  1. ja.
  2. han kender Starup skov og Kohave skovskifter, men ikke Hummelgårds skifter.
  3. har i denne sommer lånt Niels Clemmendsen helste og vogn og dreng 2 gange at bortkøre favnbrænde, men af hvis brænde det var, eller hvor det blev taget, samt hvorhen ført, vidste vidnet ikke, da han ikke selv, som meldt, havde været med.
  4. forbigås.
  5. nej, derom vidste vidnet intet.
  6. nej.
  7. nej, derom havde han intet hørt.
  8. har ikke hørt tale videre om det omspurgte, end nu, da Niels Clemmendsen er bleven sigtet derfor.

Niels Jakobsen, tjenestekarl fra Starup, var udeblevet. Baggesen havde vel årsag, siden han ikke havde tilkendegivet sin lovlige forfald, at påstå lham for modvillig udeblivelse ... faldsmålsbøder at betale, hvilken påstand Baggesen og forbeholdt sig, om vidnet ikke mødte her i retten til idag 14 dage. 27/10.


123:

  1. Forevist til udslettelse som kvitteret, betalt ... Anders Jensens af Håstrup udgivne pantebrev bil borgmester Linnemann i Vejle for 300 rdl. [=> fol. 123b, AO 245]
  2. Søren Jensens i Damgård pantebrev for 200 rdl. til ... ...

123b: AO 245

1778 - 20. oktober:

Læst:

  1. Poul Pedersen Damgaard i Refsgård hans panteobligation for 133 rdl. til konferentsråd og amtmand de Hoffmann i Fredericia.
  2. Christen Knudsen i Tersbøl hans forskrivning til hs. Maj.ts Kl... i Kolding for 30 rdl..
  3. Aftægtskontrakt mellem Christian Pettersen i Ågård og Jens Laursen i Jaarup (Jordrup).
  4. Aftægtskontrakt mellem Hans Jensen i Ågård og Poul Hansen ibidem.
  5. Forevist kvitteret, betalt og tilstået udslettet af plantebogen Søren Pedersen af Roved hans pantebrev for 47 rdl. 4 mk. skyldig til Gundorf på Skodborghus.

Sagen anlagt af Lauge Høeg i Hjarup contra vagtmester Pettersen. Rådm. Bahnsen mødte for den sidstmeldte og for det første henholdt sig til det protokollen allerede omformeldte, neml. vagtmester Pettersens nægtelse, at han ej er Lauge Høeg noget skyldig, og hvad angår de producerede 2 attester, da findes samme af sådan fore..., at de in totum bør og må modsiges, og skulle citanten i henseende til samme ... ..., måtte Bahnsen forbeholde vagtmester Pettersens lovlige ret i alle måder.

Prokurator Friis mødte som beskikket forsvar for Lauge Høeg og replicerede således:  Uagtet der i denne sag er produceret så mange beviser, der klarlgien bevidner, at Lauge Høeg fra afskediget vagtmester Pettersen virkeligen haver ... den forstævnte summa, så haver dog sidstmeldte afskedigede vagtmester Pettersen ... ... ... nægtet Lauge Høregs ret ... ... For da nærmere at oplyse kravets rigtighed har prokurator Friis fremlagt her i retten 2 ... attester fra hr. Winther af Nagbøl præstegård og sr. Buhls i Fredericia, hvilken den sidste tilbyder at bekræfte edeligt, når forlanges. Uagtet sådant haver dog hr. rådmand Bahnsen i dag tilført i protokollen med disse ord, at de fremlagte 2 attester bør og må modsiges. Den respektive dommer ser heraf, at han ikke taler bestemmende eller påstående, men ligesom han ville undfly eller ej forstod at tale noget om attesten eller ... turde lade bekræfte eller rent imodsige. Skulle da uerfarenhed eller ukyndighed hos hr. rådm. Bahnsen være årsag udi sådan hans ubestemmende tilførsel, [=> fol. 124] da ville Friis henskyde sig under retten og lade dømme, om de bør modsiges eller ej. Skulle derimod rådm. Bahnsen driste sig til at vise, han kunne forklare det, han i protokollen har tilført attesterne angående, så æskede Friis ham at give ren tilståelse, om han turde modsige attesterne at være rigtig eller ej, og således forklare sit  ... tilførsel ... (Friis anfører et argument mere).

Bahnsen har på vagtmester Pettersens side eller på hans vegne ikke funden noget lovbydende bevis udi sagen mod ham; vedblev derfor på hans vegne protokollen tilførte overladende til hr. prokurator al mulig og kundstlig procedure for Lauge Høeg, men ønskede dog gerne, at samme måtte blive i conformitet af loven, forordningerne; det øvrige ungdoms(?) fyldekalk agtede Banhsen ikke at svare værdigt.

Prokurator Friis ville ikke her tale noget om alderdoms vankundighed, men da han så, at hr. rådm. Bahnsen ikke turde modsige de fremlagte attester, så på det Friis som befalet forsvar for Lauge Høeg ikke skulle bevises mindste forsømmelse i sagen, om endog uvidenheden fra kontrapartens side skulle kunne give anledning til at efterlade bevis om alt muligt(?), så overlod Friis til dommerens kendelse, den han udbad enten de fremlagte attester skal beediges eller ej. Loven siger, de ikke bør beediges, uden de bliver modsagt. Når bemeldte kendelse er passeret, refererede Friis sig alt liovligt så vel i anledning af attesterne som påstand i sagen.

Bahnsen, som i henseende til attesterne har ladet protokollen tilføre disse ord, at samme bør og må modsiges, kunne og samme for en tilstrækkelig modsigelse, og videre oplysning ville Bahnsen ikke fremsætte, men forbeholdt sig samme tilligemed sine lovgrundede protester til den tid, når samme finder sted.

Retten vil ved dom i hovedsagen give til kende, hvorvidt de omformeldte producerede 2 attester anses og agtes for lovlig bevis eller ikke, overladende til prokurator Friis, som deraf søger at betjene sig, om han befinder, at samme kan være tilstrækkelig eller ikke, medmindre samme især af sr. Buhl som sådant haver tilbudet først vorder beediget.

Prokurator Friis formente først, at der var ført gyldige beviser udi sagen, der noksom kunne oplyse samme, uagtet disse attester andet er hr. provst Winther en mand, der haver ... ... uden eds aflæg. For det tredie anser Friis det ikke lovligt at gøre en sag vidtløftigere ved attestens beedigelse, når de ej modsiges, og sådant er ikke sket, da attesterne blev producerede, eller idag ... altså hen-[=> fol. 124b, AO 247]holdt Friis sig til det, han i sagen har produceret og indlod sagen under dom. 17/11.


124b: AO 247

For Knud Nielsen og Niels Knudsen af Vesterby mødte byskriver Baggesen. Han fremvist en klage til amtmanden over Hans Kaltoft i Mejsling for skyldig værende 28. rdl. 8 sk. I amtmandens resolution kan man se, at Kaltoft har tilstået gælden, til Knud Nielsen 18 rdl. 6 mk. 2 sk. og til Niels Knudsen 9 rdl. 1 mk. - Hans Kaltoft blev lovdaget til 3/11 for sit forsvar at opvarte.


1778 - 27. oktober:

Læst:

  1. Anordning for det priviligerede lotes-selskab i Helsingør.
  2. Forodning ang. hvorledes til at forekomme misbrug udi de i henseende til arrester for gælds anliggende sagere skal forholdes, med dommes afsigter og beskrivning.
  3. Peder Fabricius i Skanderup hans panteforsirkving til Hans Brams i Gelballe på kapital 190 rdl.

I sagen mellem hr. rådm. Bahnsen og Niels Clemmendsen i Starup blev afsagt dom, lyder folio 126 således.


Endnu blev læst Peder Fabricius i Skanderup hans obligation til købmand Jens Vissing i Kolding på 260 rdl.


125:

I sagen contra Christen Buch af Hjarup mødte sr. Woydemann på vegne af amtmand de Hoffmann, som fandt sig anlediget i anledning af hr rådm. Bahnsens idag 14 dage tilførte at erindre følgende: (1) At den producerede kvittering er ikke for de forstævnte 20 rdl., thi så måtte det udgivne bevis derudi være benævnt og mortificeret, eller og beviset af Christen Buch i sal. Findesteens(?) levetid havde været affordret. Men da sal. Findesteen og Christen Buch har haft mange pengehandlinger, så kan samme være for andre skyldige 20 rdl. Hvad angår de øvrige forstævnte 33 rdl., da formente Woydemann, at når renterne ikke til rette tid bliver betalt, som ikke er sket, er kapitalen forfalden til udbetaling uden videre opsigelse. Påstod altså dom og det så meget mere, da skiftet efter disse penge lider ophold. Optaget til dom 10/11.


Rådm. Bahnsen af Kolding producerede stævning contra Albrecht Fugl på Oksviggård samt en vekselobligation in originali. Den saggivne Albrecht Philup Fugl var ikke mødt og blev lovdaget til 10/11.


125b: AO 249

For sr. Kaj Muusmand af Hadersleben mødte rådm. Bahnsen af Kolding i sagen contra Lauritz Wiuf i Dollerup for debit 43 rdl. 3 mk. 18 sk. - For prokurator Friis af Kolding, som havde påtaget sig den indstævntes forsvar, mødte hr. byskriver Baggesen og efter forlangede modsagde det forstævnte krav som ubeviseligt. Bahnsen(?) begærede sagen udsat til 10/12.


For retten mødte sr. Jonas Wissing her i byen på Jens Wissings vegne her sammesteds med stævning ctr. Niels Clemmendsen i Starup for skyldige rentepenge og anden partikulær gæld af summa 31 rdl. Han producerede Niels Clemmendsens udgivne pro memoria til amtmanden, hvori han tilstår bemeldte skyldige 31 rdl. og vel har lovet betaling, men ikke er bleven påfølgt(?) og derfor af amtmanden er blevet henvist til retten.  Satte i rette, at Niels Clemmendsen dømmes til at betale gælden m.v. - Niels Clemmendsen mødte for retten og på tilspørgende tilstod fordringens rigtighed, men kunne ikke betale samme eller derfor stille kaution. Gældssagen optaget til dom 10/11.


I tingsvidnesagen for Jens Pedersen i Starup mod Niels Clemmendsen sammesteds mødte for citanten nu som tilforn hr. byskriver Baggesen af Kolding, som ærbødigst bad det efter lovlig indstævning, forelæggelse og rettens ... hidtil udeblevne vidne påråbt.

Niels Jensen fremstod for retten. Han besvarede de tidligere fremsatte spørgsmål:

  1. ja.
  2. han kender starup skov i almindelighed og Kohave skovskifter i særdeleshed så vel som Hommelgårds skovskifter, når vidnet kommer derpå.
  3. nej, havde ikke været med Niels Clemmendsen som omspurgt.
  4. forbigås.
  5. nej, derom vidste vidnet ikke noget.
  6. han havde ikke selv været med Niels Clemmendsen i denne sommer at føre brænde fra Starup skov og altså ikke vidste videre om det omspurgte.
  7. nej, havde ikke hørt noget derom af Niels Clemmendsen.
  8. nej, havde ikke hørt eller vidste noget derom.
  9. Om vidnet ikke er bevidst, [=> fol. 126] at Jens Pedersen på hans Hommelgårds skovskifter i sidste sommer imod hans vilje og vidende er bleven frataget favnbrænde; da hvor meget, hvor mange læs, og af hvem? - Vidnet svarede, havde vel hørt, at Jens Pedersen og hans folk havde talt derom, men videre vidste han ikke.
  10. Om vidnet ikke sidste sommer ved nattetide har antruffen Niels Clemmendsen med heste og vogn at køre favnbrænde fra Starup skov, og om så er, om vidnet ikke ved, fra hvem han har taget sådant favnbrænde, om han ikke derom har talt med vidnet, og vidnet været med at hjælpe og læsse såvelsom køre? - Vidnet svarede, nej, det omspurgte var ham ubevidst.

Baggesen begærede tingsvidnet sluttet. Niels Celemmendsen fremlagde et skriftligt indlæg, hvorefter retten tilstod det fra citanten begærede.


126:

For retten mødte selvejergårdmand Niels Pedersen fra Egholt, som idag til 1. ting oplyste en sortbrun ... helsteplag i 4. år, som han den 16. oktober sidst har fundet udi et af sine indhegninger og der optagen og siden forsynet med fodring samt oplyst til kirken. Han bad den ærbødigst vurderet samt oplyst til 2. og 3. ting og dermed tilkendegive, at den rette ejer kunne få samme hos oplyseren udleveret imod tillysningens bekostninger og foer... med videre. - Retten lod den oplyste hesteplag af 2 mænd, navnl. Christen Joensen og Jørgen Vejle vurdere den uden for retten stående ommeldte hesteplag, der satte dens værdi til 10 rdl.


Den foran på den sidste tingdag på folio 124 tilførte ... afsagte dom lyder således:

Dom: Niels Clemmendsen af Starup haver her inden retten tilstgået at være skyuldig til rådmand Bahnsen i Kolding rede penge 50 rdl. efter den i sagen producerede revers de dato 10. sept. 1777, hvilke penge han ikke efter søgsmålet haver betalt. Thi bliver kendt for ret: at Niels Clemmendsen bør betale til hr. rådmand Bahnsen forstævnte summa halvtredsindstyve rigsdaler med lovlig rente fra søgsmålets datum og derforuden udi processens omkostninger 6 5rdl.


1778 - 3. november:

Læst:

  1. Jørgen Rasmussen af Jelling hans skøde til Hans Jepsen ibidem på den førstes iboende gård af htk. 2 tdr. 1 fjd. 1 alb. og skovskyld 1½ alb.
  2. Hans Jepsens i Jelling udgivne obligation skyldig til ... ... køb- og handelsmand af Vejle, 250 rdl.
  3. Peder Winther, sognepræst for ... menighed , Hans Hansen Bull, fuldmægtig for hr. konferentsråd de Hoffmann i Fredericia og Niels Poulsen Buch i Nagbøl deres skøde til Søren Pedersen i Lunderskov på den af ham sig tild¨købte gård i Gelballe af hartkorn 6 tdr. 1 fjd. 1 alb. og skov 1 fjd ½ alb.
  4. Købekontrakt imellem Peder Winther, sognepræst for Skanderup menighed, Hans Hansen Buhl i Fredericia og Niels Buch i Nagbøl på den ene side og Søren Berterlsen i Lunderskov som køber på den anden side.
  5. Søren Pedersen af Gelballe hans panteoibligation, hvorefter han er skyldig bleven til sr. Søren Jensen Lyhne i Ribe for 600 rdl.
  6. Proclama af amtmand de Hoffmann, hvorved afdøde transport forpagter prokurator Lindoms stervboets kredi- og debitorer indkaldes.
  7. Jep Andersens i Ågård kro(?) pantebrev for 40 rdl. til borgeren Peder Pedersen i Kolding.

126b: AO 251

Niels Pedersen fra Egholt mødte og gav til kende, at den hest, som han idag 8u dage her ved retten oplyste, ... .. beviselig ejermand, og således ophæves videre lysning over den.


Sagen for grænsekontrollør Frøde contra Peder Mikkelsen i Gejsing erklærede citantens fuldmægtig hr. rådm. Bahnsen at være imellem parterne i mindelighed afgjort.


For Knud Nielsen og Niels Knudsen i Vesterby mødrte som tilforn hr. byskriver Baggesen i sagen for dem imod Hans Kaltoft i Mejsling. Begærede dom. Hans Kaltoft lod begære 14 dages anstand. 17/11.


1778 - 10. november:

I sagen sr. Wissing i Kolding ctr. Niels Clemmendsen i Starup blev afsagt dom lydende på fol. 127 således:

I sagen mellem afgangne Peder fundesteens og hustrus stervbo i Jelling og sognefogeden Christen Buch i Hjarup blev ligeledes afsagt dom, tilført på fol. 127 sålydende:


Sagen ctr. Albrecht Philup Fugl på Oksviggård. Rådmand Bahnsen indlod sagen uder dom. Den indstævnede Fugl begærede 4 ugers anstand for at få søgsmålet afgjort. 8/12.


I sagen for sr. Ho?kier mødte rådm. Bahnsen. Det udeblevne vidne Iver Jensen af Store Anst fremstod. [=> fol. 127] Blev tilspurgt: Om vidnet ved, hvorfor skræderen Christen Rasmussen den 10. august på Anst mark og landevej slog skoleholderebn sr. Horskiers tjenestepige? - Vidnet svarede, at han ikke vidste eller har set noget om det omspurgte. Og siden citanten erfarede, at vidnet ikke vidste noget til oplysning, så ville han ikke spørge vidnet videre. Begærede det passerede i tingsvidneform beskreven meddelt samt sagen udsat til 8/12.


127:

Sognefogederne Knud Jensen og Poul Pedersen fremtrædede i dag for retten og producerede den til dem ergangne udmeldelse med derpå af dem skriftligt anførte forretning, som de selv lydeligt for retten oplæste og udi sin ganske indhold tilstået samt med lovens ed stadfæstede og bekræftede, og derefter fra retten demitteret. Samme forretnng lyser således. - Sr. Dreyer og Peder Buhl begærede det passerede udi lovlig tingsvidne beskrevet.


De foran på denne sidste tingdag på folio 126 anførte ommeldte afsagte domme er en efter anden således lydende:

Dom: Niels Clemmendsen af Starup har her inden retten tilstået at være skyldig til borgeren købmand Jens Wissing de forstævnte 31 rdl., hvorfor han herved bepligtes at betale til fornævnte sr. Wissing tredive og en rigsdaler med lovlig rente deraf fra søgsmålets dato ...


Dom: Sognefogeden Christen Buch i Hjarup er lovl. saggivet her til retten af den høje skifteforvalter konferentsråd og amtmand de Hoffmann i aflg. Findsteens og hustrus stervbo udi Jelling for dertil skyldig værende penge 53 rdl., de 20 rdl. efter revers af 18. aug. 1763 og 33 rdl. efter obligation af 11. juni 1771, begge til bevis udi sagen produceret. Herimod har Christen Buch fremlagt Fensteens til ham udgivne kvittering af 10. juni 1771, der indeholder med tydel. ord, at bemeldte Buch har betalt de 20 rdl., som han til ham var skyldig, og andet krav er ikke oplyst herom. Dernæst har fornævnte Christen Buch ikke haft noget til lovlig afbevisning imod det andet gældsbrev, hvorfor hermed bliver kendt for ret: At Christen Buch bør betale til citanten ifølge den producerede obligation af 11. juni 1771 capital 33 rdl. 2 mk., skriver tredive og to rigsdaler to mk., med lolvlig rente deraf fra fornævnte tid, indtil betaling sker ...


127b: AO 253

1778 - lørdagen den 14. november:

På herredstingstuen i Kolding af de beskikkede rettens betjente holdt og foretaget en gæsteret udi efterfølgende sag, vidnefast 2 borgere og testes, sr. Giørtz og Bonde Hansen, hvor der for denne ekstraret fremkom grænsekontrollør Zahn af Kolding og producerede stævning imod Niels Thuesen i Giørklindt (Gørklint) for utilladelig brændevinsredskab samt for hans formastelige og lovstridige modstand mod rettens middel og inkvirenten ved inkvisition den 27. oktober sidst.

De indstævnede 2 vidner, Hans Basse og Godske Christensen, begge af Kolding og brugte vidner ved den hos bemeldte Niels Thuesen foretagne inkvisition, blev taget i ed og fik oplæst inkvisitionsforretningen. De bekræftede dens indhold med tillæg, at det ikke blev ved een gang Niels Thuesen tog grænsekontrolløren som rekvirent til inkvisitionen under rettens og dens middels nærværelse i brystet og forhindrede ham fra at komme ud i bryggerset, hvor koenen var og havde at handle med, såvidt ... hørelse og lyden kunne bemærke, med brændevinsredksab. Dernæst blev de ikke truet med ulykke af de forsamlede og tilløbne folk, men af de redskaber, som de havde i hænderne, skuttede sig dertil, og upåtvivlelig ville påfulgt, når forretnignen ikke formedelst modstand og tilløb var blevet standset. Videre vidste de ikke, og mere havde grænsekontrolløren dem ikke denne gang at tilspørge. Men før end de blev demitteret fra ekstraretten, blev den saggivne Niels Thuesen lydelig påråbt. På hans vegne mødte sr. Jens Lassen fra Hundsbæk, som begærede det passerede i denne sag beskrevet meddelt.


1778 - 17. november:

128:

Afsagt dom mellem degnen Lauge Høeg i Hjarup og Peder Pedersen i Skanderup, tilført fol. 128 sålydende.


Endvidere læst og publiceret plakat om auktions holdelse den 24. hujus her i tingstuen over Maj.ts jagtrettighed på Almind bys og Bramdrup sogns marker.

Endnu læst:

  1. Købekontrakt mellem fru etatsrådinde de Moldrup og hr. Etatsråd Moldrup sammesteds og Hans Jensen i Vranderup by om den sidstes selvejergård nr. 4 af htk. 4 tdr. 4 skp. 1 fjd. 1 alb.
  2. Fru etatsrådinde de Moldrups på Vranderup Hovgård skadesløs- og pantebrev til ... Rosenørn på 2000 rdl.
  3. Søren Christensens af Jelling by pantebrev for 300 rdl. skyldig til hr. major v. Lüttischau til Haraldskær.
  4. Aftægtskontrakt mellem Mads Hansen Skou som afstår hans påboende gård i Bramdrup til hans svigersøn Mikkel Samuelsen.
  5. Aftægtskontrakt mellem Anne Sørensdatter Maugs, sal. Hans Jepsen Maugs enke, som afstår hendes påboende gård i Bramdrup til hendes søn Jep Hansen Maug.

I sagen for Kaj Muusmand af Haderslev mødte rådm. Bahnsen contra Lauritz Wiuf i Dollerup og i retten overgav Laust Wiufs udgivne bevis for den forstævnte summa 43 rdl. 3 mk. 8 sk. med vedhæftelse af slig stemplet papir, som den fra Holsten udgivne stemplet papirs forordning ag 27. nov. 1770 dens anden ... allernådigst befaler. Bahnsen var derom anmodende, at rettens skriver i medfør af forordningen ville afkopiere ommeldte bevis på vedhæftede ... papir ligesom og på 24 sk. stemplet papir udi det danske sprog at oversætte beviset til aktens indlemmelse, og da sådant ikke i dag kan ske, begærede Bahnsen sagens anstand til den 24. denne måned.


Sagen for Knud Nielsen og Niels Knudsen i Vesterby ctr. Hans Kaltoft i Mejsling. Byskriver Baggesen mødte for den første og begærede dom. Hans Kaltoft mødte og begærede anstand i 14 dage.


Den foran ommeldte afsagte dom på sidste tingdag lyder således:

Dom: Det synes ved af de attester, som er vedlagt sagen, at afskediget vagtmester Peder Pettersen i Skanderup skulle være blevet assisteret med pengelån af hans svigerfader, degnen Lauge [=> fol. 128b, AO 255] Høeg i Hjarup, men da Pettersen aldeles benægter og modsiger sådant, og Lauge Høeg ikke på lovbydende måde har kunnet overbevise ham enten med håndskrift ... burde taget, eller og med hans tilståelse her inden retten, så afbevises sagen til lovgyldigere bevis for de forstævnte 162 rdl. 3 mk. 10 sk., og processens omkostninger ophæves.


128b: AO 255

1778 - 24. november:

Læst:

  1. Søren Madsen i Lunderskov hans pantebrev på 50 rdl. til Jep Jepsen Seest i Kolding.
  2. Niels Sørensen i Starup hans til velbårne frue kammerrådinde Seest i Kolding panteobligation for 400 rdl.

Sagen anlagt af sr. Kaj Muusmand i Haderslev contra Lauritz Wiuf i Dollerup udsat til 1/12.


For retten mødte selvejergårdmand Peder Knudsen fra Ravnholt, som idag til 1. ting oplyste en sort hest med en stjerne i panden, 16 år gl., som for en 14 dage siden er til ham indkommen i hans gård og derpå optaget og forsynet med fodring, samt oplyst ved kirkestævne, hvilken hest han ærbødigst bad vurderet samt videre oplyst til 2. og 3. ting, derved tilkendegive, at den rette ejer kunne få samme hos oplyseren udleveret mod tillysningernes bekostninger og foderløn med videre efter loven. Retten lod den oplyste hest af 2 mænd vurder, navn. ... Hansen og Hans Poulsen, den uden for retten stående hest. De satte dens værdi til 2 rdl.

1778 - 1. december: (der står november!)

Læst Søren Pedersen af Roved hans panteobligation på 47 rdl. skyldig til Mette Hansdatter, sal. Christen Iversens(?) enke ibidem.


En sag indstævnet af Niels Buch med flere af Nagbøl contra Peder ... med flere. Bahnsen mødte for citanterne. Afhørte vidner.

Selvejerbonden Laurs Wiuf af Dollerup:

  1. Om vidnet ved, at husaren Kurtz i kvarter hos Niels Jensen i Dollerup og husaren Poul Davidsen tilligmed husmanden Peder Iversen af Dollerup er natten imellem den 3. og 4. oktober sidst antruffen ved pr. provst Winthers præstegård og hvad ...? - Vidnet svarede, at han ikke selv var med, men har hørt sige, [=> fol. 129] at omspurgte og navngivne husar Henrik Kurtz og husmanden Peder Iversen blev om natten imellem .... bragt til vidnets gård, hvor hr. lieut. v. Steenberg  ham .... mens husmanden blev efter sigelse tilbage i Nagbøl..
  2. Om vidnet ved, at Peder Iversen skal have borttaget nogle ..., og for hvem sådant er tilstået? - Vidnet svarede, nej, det vidste han ikke.
  3. Om vidnet ved, at Peder Iversen har benægtet, at udi hans hus ingen lammeskind skulle befindes? - Vidnet svarede, det vidste han ikke uden efter sigelse.
  4. Om vidnet ved, at der ved den skete undersøgelse hos bemeldte Peder Iversen befandtes 7 stk. lammeskind ... af hø og på andre mistænkelige steder? - Vidnet svarede, at efter undersøgning i Peder Iversens hus fandtes såvel under hø som andre steder i huset på adskillige steder og ikke samlet 7 stk. lammeskind.
  5. Om vidnet ved, at Peder Iversen havde skåret hakkelse af rug og havre samt kål til husarhestene, og i hvilket husarkvarfter sådant er sket? - Vidnet svarede, ved ikke videre herom end efter sigelse.
  6. Om vidnet ej ved, hvor pågældende har fået eller taget ommeldte rug- og havrekærve samt kål? - Vidnet svarede, vidste det ikke.
  7. Om vidnet ved, at husarerne Friderich ... Kurtz den ældre og Kurtz den yngre, item Poul Davidsen har haft nogen del eller ind....s årsag med og til Peder Iversen af forstævnte lam og skind, samt rug, havre, kærve og kål? - Vidnet svarede, det vidste han ikke, ej heller set det.

Jens Nielsen af Dollerup (besvarer samme spørgsmål):

  1. vidste det ikke.
  2. vidste det ikke.
  3. vidste det ikke.
  4. der befandtes i hans hus 7 lammeskind under hø og andre steder gemt.
  5. den unge husar Kurtz i kvarter ... ... hans fader tilligemed husmand Peder Iversen har der skåret hakkelse af rugkærve og kål, hvilket vidnet har set, men ikke, hvor det var taget eller kommen fra.
  6. er besvaret.
  7. vidste det ikke.

Christen Madsen af Nagbøl:

  1. Svarede, at han som udstædt vagt, da bymændene savnede deres lam, havde vagt i sådan tilfælde, den omspurgt nat og da ... ved provst Winthers gård antraf de omspurgte 2 husarer, Kurtz den yngre og Poul Davidsen samt husmanden Peder Iversen, og formedelst disse så sildig blev antruffen ... ... blev husar Kurtz og Peder Iversen bragt til sognefoged Niels ... i Nagbøl.
  2. nej, han vidste det ikke.
  3. Peder Iversen har sagt, at der ingen ulovlig lammeskind skulle findes i hans hus.
  4. Var ikke med ved eftersøgningen og derfor vidste det ikke.
  5. vidste det ikke.
  6. vidste ikke heller det.
  7. vidste det ikke.

Poul Mikkelsen fra Nagbøl:

Svarede på alle 7 spørgsmål i overensstemmelse med vidnet [=> fol. 129b, AO 257] Christen Madsen, såsom dette vidne på samme tid havde nattevagt af den årsag, at bymændene havde mistet (nogle) lam.

Søren Madsen af Lunderskov:

Bahnsen begærede, at vidnets svar alene måtte tages på den 7. quæstion med dette tillæg, om vidnet har set de forstævnte skind, og ved hvad ... een eller flere dem er tilhørende og været ejere af samme. - Vidnet svarede, at iblandt de fundne 7 lammeskind i husmanden Peder Iversens hus var et stykke, som havde vidnets mærke, da han og havde mistet et lam.

De udeblevne vidner blev af retten pålagt at møde 8/12.


129b: AO 257

Sagen imod Hans Kaltoft af Mejsling anlagt af Knud Nielsen og Niels Knudsen i Vesterby. Bahnsen begærede det i sagen passerede beskreven meddelt i tingsvidneform og sagen udsat til 2/1. - Byskriver Baggesen på vegne af citanterne forbeholdt disses lovlige ret til omkostninger for sagens vidtløftiggørelse.


Kaj Muusmand ctr. Lauritz Wiuf. Bahnsen satte i rette, at debitor ved dom bliver tilfunden at betale sin debit m.m. 15/12.


For retten fremkom sr. Kastrup af Hjelmdrup med stævning ctr. sr. .... .... på Ballesgård. Men da den saggivne ... erindrede, at alt det i stævnemålet fremsatte ikke har været foredraget amtmanden, så formente han, sådant først burde ske. Kastrup begærede sagen udsat i 8 dage.


Endnu fremkom til læsning Søren Nielsens i V. Vamdrup pantebrev på 99 rdl. til Jakob Rasmussen ibidem.


1778 - 8. december:

130:

Læst Jens Nielsens i Højen pantebrev for 200 rdl. til madame Hesbach boende på Fredholm i Koldrup sogn.


Sagen for sr. Houkier(?) i Store Anst. Bahnsen begærede udsættelse til 12/1 1779.


Sagen ctr. sr. Fugl på Oksviggård optages til dom 22/12.


Den sidste tingdag for sr. Kastrup fra Hjelmdrup .. tingsvidnesag imod sr. Dyhr på Ballesgård opsat til 22/12.


Sagen for Niels Buch i Nagbøl med flere. - Bahnsen fortsatte med afhøring af vidner. - Fremstod ifølge stævnemålet: Matthias Hansen og tjenestekarl Anders Pedersen af Lunderskov, Jørgen Jensen af Nagbøl og et ustævnet vidne Iver Pedersen af Dollerup.

Matthias Hansen:

Bahnsen for at forkorte tiden ville alene tilspørge vidnet, om han ved, at husaren Kurtz den yngre har været begærende, at en eller anden skulle påtage sig at være hjemmelsmand for en eller flere af de forstævnte lam, og hvad bemeldte husar Kurtz derfor haver anbuden? - Vidnet svarede, at husar Kurtz den yngre har været hos ham sidste markedsdags tid her i Kolding og da forlangte at ville (Købe?) af vidnet 2 lam; men som vidnet ingen lam havde at sælge, blev husarens tilbud af ... til vidnet alligevel antaget, fordi vidnet skulle påtage sig at hjemle de lam, hvorom var bleven bevægelse(?) hos Peder Iversen; men vidnet betænkte sig og straks leverede ham endnu samme aften den bekomne dukat tilbage. I kontinuation af 1. quæstion og derpå fulgte svar måtte Bahnsen endvidere spørge vidnet, om han har hørt enten tilstået af de saggivne husarer eller ved, at de har borttaget forstævnte lam, og fra hvem? - Vidnet svarede nej.

Anders Pedersen, som er landsoldat, skal besvære de idag 8 dage fremsatte quæstioner ligesom de idag til Matthias Hansen fremsatte quæstioner.

  1. han vidste ikke noget derom uden, hvad han har hørt sige.
  2. nej, vidste det ikke.
  3. nej.
  4. ikke heller.
  5. nej.
  6. nej.
  7. nej, vidste derom ikke heller noget.

Fremdeles svarede vidnet til de [=> fol. 130b, AO 259] Matthias Hansen givne 2 spørgsmål:

  1. er bekendt og bevidst, at husar Kurtz den yngre kom til Matthias Hansen i Lunderskov for at ville have ham til at være hjemmel for 2 lam, som husaren og forlangte at købe; men Matthias Hansen solgte ham  ingen, dog modtog af forn.te husar 1 dukat for at skulle hjemle ham, hvilken dukat vidnet er bekendt blev bragt husaren tilbage.
  2. nej.

Jørgen Jakobsen: Bahnsen begærede svar på 7. spørgsmål, hvortil vidnet svarede, at han ikke vidste noget derom til oplysning.

Iver Pedersen, som tjener for tærsker hos Lauritz Wiuf i Dollerup og ellers er fader til den saggivne Peder Iversen. Han skal besvare de 9 spørgsmål, som er fremsat til Matthias Hansen:

Husar Kurtz den yngre har sagt vidnet på ... ... at han ville søge at få en, som for fornævnte husar kunne være hjemmel til 2 stk. lam og havde derom haft en samtale, efter at den anlagte sag var begyndt og opgået, ligesom og at husaren havde buden vidnet ... ... - Bahnsen frafalder nogle spørgsmål. På 7. spørgsmål svarede vidnet nej.

Udeblevne vidner: Matthias Hansens hustru af Lunderskov, Niels Jensen af Dollerup og Søren Pedersen af Hafdrup. De bliver forelagt til 22/12.


130b: AO 259

For selvejer Peder Jensen i Jelling mødte byskriver Baggesen for at erhveve et lovskikket tingsvidne angående, at Peder Olesen i bemeldte Jelling har ulovligt solgt og ladet hugge samt bortføre 3 citanten tilhørende risbøge. - Vidner blev påråbt: Jep Nielsen, aftægtsmand, Ole Nielsen, Søren Henriksen og Jens Iversen, gårdmænd, alle af Jelling. De var ikke mødt. Blev forelagt at møde 22/12.


131:

1778 - 15. december:

Læst:

  1. Forevist til udsletning Hans Knudsens af Hinnum i Grindsted sogn pantebrev til Niels Hansen Dahl boende i Dal for 50 rdl.
  2. Hans Knudsens af Hinnum i Grindsted sogn skøde til sin søn Knud Hansen ibidem på hans sammesteds solgte boelsted, hartkorn 1 tdr. 1 skp 2 fjd. 1 alb.
  3. Knud Hansens i Hinnum pantebrev på 50 rdl. til Niels Hansen Dahl i Dal.
  4. Forevist købekontrakt mellem Johannes Wellejus, degn i Grindsted og Mads Nielsen Dahl ibidem om 2 skp. hartkorn m.m.
  5. Johannes Wellejus, sognedegn for lGrindsted etc. menigheder, skøde til Mads Nielsen Dahl i Grindsted.
  6. Hans Hansens af Ferup i Lejrskov sogn skøde på ham ibd. tilhørende selvejergård nr. 4 hartkorn ager og eng 8 tdr. 3 skp. 2 fjd. skov 2 fjd. og endnu 1alb. på indkøbte have nr. 3 solgt til Jakob Nielsen i Håstrup.
  7. Forevist med kreditors påtegnede kvittering og tilståelse om udsletning af pantebogen samt kreditor og debitors tilståelse, at betalingen er sket uden opsigelse, Hans Jensens af Ejstrup pantebrev for 400 rdl. skyldig til hr. Lars Haagen i Påby præstegård.
  8. Christen Thomsens i Refsgård pantebrev til amtmand de Hoffmann i Fredericia for børnepenge 38 rdl.
  9. Afgangne Hans Nielsens enke i Lejrskov Maren Nielsdatter pantebrev til amtmand de Hoffmann i Fredericia for børnepenge 141 rdl. 3 mk. 6½ sk.
  10. Jens Pedersen i Horsted i Højen sogn pantebrev til amtmand de Hoffmann i Fredericia for børnepenge414 rdl. 78 sk.
  11. Jens Pedersen af Horsted pantebrev til amtmand de Hoffmann i Fredericia for børnepenge 400 slettedaler.
  12. Peder Larsens i Refsgård pantebrev til amtmand de Hoffmann i Fredericia for børnepenge 63 rdl. 2 mk.
  13. Jørgen Madsen i Rodevad (Rådvad) pantebrev til amtmand de Hoffmann i Fredericia for børnepenge 21 rdl. 4 mk. 3/4 sk.
  14. Laurs Pedersen i Ågård pantebrev til amtmand de Hoffmann i Fredericia for børnepenge 152 rdl.
  15. Hans Hansen Maugs i Bramdrup pantebrev til amtmand de Hoffmann i Fredericia for børnepenge 152 rdl.
  16. Lars Knudsens enke Dorthe Jepsdatter i Højen G... pantebrev til amtmand de Hoffmann i Fredericia for børnepenge pantebrev [=> fol. 131b, AO 262] til amtmand de Hoffmann i Fredericia for børnepenge 13 rdl. 3 mk. 12 4/5 sk.
  17. Mads Pedersens i Egholt pantebrev til amtmand de Hoffmann i Fredericia for børnepenge 100 rdl.
  18. Jens Nielsens i Højen pantebrev til amtmand de Hoffmann i Fredericia for børnepenge 200 rdl.
  19. Peder Jakobsens i Egtved pantebrev til amtmand de Hoffmann i Fredericia for børnepenge 114 rdl.
  20. Morten Christiansen af Store Anst pantebrev til amtmand de Hoffmann i Fredericia for børnepenge 30 rdl. 4½ sk.
  21. Christen Rasmussens fra Vester Gesten pantebrev til amtmand de Hoffmann i Fredericia for børnepenge 50 rdl.
  22. Christen Jørgensens i Gelballe pantebrev til amtmand de Hoffmann i Fredericia for børnepenge 71 rdl. 5 mk. 15½ sk.
  23. Claus Lassens fra Asbo pantebrev til amtmand de Hoffmann i Fredericia for børnepenge 86 rdl. 4 mk.
  24. Niels Christensens i Seest pantebrev til amtmand de Hoffmann i Fredericia for børnepenge 121 rdl. 1 mk. 13 sk.
  25. Auktionsdirektørernes skøde på et hus i Lunderskov tilslaget Lauritz Hansen ibidem på auktionen hos Jens Olesen sammesteds.
  26. Et kgl. skøde for Iver Pedersen Koed i Hjarup for et ibd. beboende jordløst hus.
  27. Forevist købekontrakt imellem Iver Pedersen Koed i Hjarup og Christen Hansen Smed af Nagbøl på den førstes i Hjarup tilhørende hus.
  28. Iver Pedersen Koed i Hjarup skøde til Christen Hansen Smidt i Nagbøl på hans ved ... købekontrakt på behørig stemplet papir bortsolgte hus.

131b: AO 262

Sagen, som hr. rådm. Bahnsen har anlagt mod Lauritz Wiuf i Dollerup, optaget til doms 12/1.


For retten fremkom Peder Bader af Bække, som fremstillede 2 stævningsmænd, Jørgen Steffensen og Anders Sørensen, begge af Bække, som afhjemlede stævning imod Albrecht og Christian Fugler ang. 7 tønder rug for 17 mk. tønden efter ..., med det tillæg, at Christian ikke bor på Oksviggård. Vidner blev forelagt at møde 12/1.


Hvorefter en gæsteret på forlangende af selvejer Hartvig Hansen af Dollerup blev sat og begyndt af hr. kancelli- [=> fol. 132] råd Junghans samt den af høje øvrighed tl denne ret konstituerede skriver Peder Schyberg med tiltagne testes Bonde Hansen og Hans Truelsen, hvor da blev læst amtmandens konstitution til bemeldte sætteskriver således lydende. - Byskriver Baggesen af Kolding på vegne af Hartvig Hansen og i hans overværelse foreviste en genpart af det Vestindiske Guineiske Rente- og General Toldkammers pro memoria til amtmand de Hoffmann med højbemeldte herres påtegning, hvorved Hartvig Hansen er given tilladelse til at behandle og påtale ved lands lov og ret den af den kgl. beskikkede husarkordons korporal Blomme gjorte opbringelse og anholdelse af 9 stk. stude Hartvig Hansen tilhørende.

De indstævnte vidner Jakob Olesen af Nagbøl, Iver Pedersen af Dollerup, Hans Knudsen ibidem, Niels Hansen  ibidem, Peder Hansen ibidem var alle til stede. For dem blev oplæst den attest, som de har udgivet, og som de på rettens tilspørgsel vedblev uden nogen forandring.

De blev endvidere tilspurgt:

  1. Om vidnerne den 19. nov. sidst en torsdag om aftenen har af Hartvig Hansens stald i Dollerup forefunden uindbuden(?) og borte de forstævnte af korporal Blomme samme dags eftermiddag fra Hartvig Hansen borttagne og af vidner ved beedigede attest omvundne 9 stk. stude. - Vidnerne, som efter forkalngende under eet at besvare dette spørgsmål, svarede, at de forstævnte og anholdte 9 stykker har en tid lang været indbunden om natten på Hartvig Hansens stald og om dagen gik at græsse ... ... , da æfret var opgivet, undtagen den nat, da de af korporal Blomme var bleven anholt og indbragt.
  2. Om vidnerne har set de omvundne 9 stk. stude, da de efter forstævnte borttagelse og anholdelse igen kom tilbage til Hartvig Hansen, samt om vidnerne ved, hvor mange dage de har været under anholdelse, og i hvad stand de befandtes, da de kom igen fra anholdelsen? - Vidnerne svarede, at de 9 stk. stude [=> fol. 132b, AO 263] var under anholdelse 5 á 6 dage, og da de kom tilbage og blev set af vidnerne, var de forsultne og ... ... så at de næppe kunne drives.
  3. Om vidnerne ikke er bevidst, at af de forstævnte stude har i denne sommer været græsset på Dollerup mark 5 stk. og på Skanderup  mark 4 stk.? - # af disse vidner, Jakob Olesen, Iver Pedersen og Nis Hansen, svarede hertil ja, men de andre 2 vidste det ikke, såsom de var kommen der til byen sidste mikkelsdag.

Før end vidnerne blev demitteret meldte sig ... løjtnant v. Steenberg, som på cordonens ... tilkendegav, at fornævnte korporal (Blomme) ligger heftigt syg og derfor ikke kunne være til stede i dag; altså blev hans ret på lovlig måde forbeholden. - Baggesen begærede det passerede beskrevet i lovlig tingsvidneform for derefter at gøre sin deduktion. 12/1.

Den foranmeldte producerede kopi attes lyder således:

Hartvig Hansen af Dollerup er en attest af os ... begærende, da korporal Blomme i Dollerup haver optaget 9 stk. stude, fordi de var gået i Lauritz Wiufs toft, som er hans nabo, og at det er Hartvig Hansens egne stude, er en sandhed, da vi ofte haver set samme stude på hans mark, så og om natten i hans stald at været indbunde. Dette kan og vil vi med ed bekræfte, hvor og når forlanges. Dollerup, den 19. november 1778, Jakob Olesen af Nagbøl, Iver Pedersen, Hans Knudsen, Nis Hansen, Peder Hansen, alle 4 af Nagbøl. - Kopiens rigtighed test. J. Wissing.


132b: AO 263

1778 - 22. december:

Læst:

  1. Almindelig .... imod hornkvægets sygdom for kongeriget Danmark.
  2. Jens Mortensens i Glifstrup (Glibstrup?) skøde på ham ibd. tilhørende gård hr. 4 af hartkorn ager og eng 6 tdr. 2 skp. 3 fjd. 1/3 alb. og skovskyld 3 fjd. 1 4/9 alb. solgt til Hans Castensen(?) i ...
  3. Hans Jepsens i Ejstrup pantebrev for 400 rdl. til jomfru Botille Nielsen Terp i Påby præstegård.
  4. Hans Lauritsens i Lunderskov pantebrev for 138 rdl. til amtsforvalter Lund i Skanderborg.
  5. Hr. magister Kleistes i Kolding auktionsskøde på 2 gårde i Skanderup af hartkorn 10 tdr. 6 skp. 3 fjd. 2 alb.
  6. Peder Mortensen Orlofs [=> fol. 133] af Mejsling pantebrev på 19 rdl. til Peder Jensen i Mejsling.
  7. Samtl. Amnitsbøl beboeres skøde på et stk. hedejord uden hartkorn på ibd. mark i Christen Mikkelsen, et udflyttet hus fra Hesselballe  Neinschou kaldet.
  8. Samtlige Rolsted beboeres skøde på et stk. jord uden hartkorn på ibd. mark solgt til Christen Mikkelsen ... udflytterhus fra Hesselballe, Neinschou kaldet.
  9. Peder Sørensens iTiufkær pantebrev på 160 rdl. til Anders Christensen Møller i Bredballe.
  10. Jep Andersens i Nyborg skøde på en partejendoms grund i Venborg, Vang kaldet, af hartkorn 5 skp. ½ fjd. solgt til Peder Jensen i Nyborg.
  11. Peder Pedersens i Nyborg Brakker pantebrev for 220 rdl. til Anders Christensen Møller i Bredballe.

133:

Publiceret og læst plakat ang. auktions holdelse over afg. Jeppe Andersens tilhørende krohus i Ågård med tilliggende hartkorn.


I sagen mellem rådm. Bahnsen og sr. Albrecht Fugl på Oksviggård blev for retten afsagt dom, som lyder på fol. 134 således.


  1. Forevist Frants Jakobsens i Seest pantebrev for 66 rdl. 4 mk. til Niels Nielsen Tysk(?) i Kolding oed behørig kvittering for dens rigtige udbetaling ... udsletning af pantebogen.
  2. Læst Frants Jakobsens i Seest pantebrev for 66 rdl. 4 mk. til sr. Hallesen i Kollding ... hr. generalløjtnant v.d. Schulenborg.
  3. Forevist til udsletning Niels Christensens i Ejstrup pantebrev for 500 til sr. Niels Ussing i Ribe med bemeldte kreditors kvittering.
  4. Niels Christensens i Ejstrup pantebrev for 500 rdl. til sr. Christian Matthiasen Paulin.
  5. Læst Knud Hansens i Ravnholt pantebrev for 150 rdl. til sr. Christian Matthiasen Paulin.

Læst plakat ang. hvorledes i fremtiden skal forholdes i henseende til svin, som måtte findes at gå løse på købstædernes gader og marker.

Læst plakat ang. udenlandske kobber- og jernvarers stempling, når de udsendes til Vestindien.


Sagen for Niels Buch med flere ctr. Peder Iversen og husarerne. Bahnsen vil lade vidnerne svare på nogle af de tidligere til Matthias Hansen fremsatte spørgsmål.

Niels Jensen af Dollerup:  [=> fol. 133b, AO 265]

1. spørgsmål: Vidnet svarede, ved ikke videre herom lend som han har hørt, at omspurgte sildig på natten skal være befunden og antruffen ved omspurge præstegård.
3. spørgsmål: Det var sket i vidnets eget hus, hvor husar Kurtz den yngre var i kvarter beliggende.
6. spørgsmål: Vidste ikke, hvorfra sådant var kommet, men vidnet eridrede at rug- og havrekærve var skåren af husar Kurtz den yngre og kål af Peder Iversen.
De øvrige spørgsmål frafaldt Bahnsen til dette vidne.

Søren Pedersen af Hafdrup:

Bahnsen begærede, at han måtte give sin forklaring på, hvad han udi denne forstævnte sag måtte være vidende. - Vidnet svarede, at han bor i en anden by og ikke vidste andet om denne sag end, hvad han har hørt sige, alene at han selv er frakommen imod han vilje 3 stk.lam ved sidste mikkelsdags tid.

Matthias Hansens hustru Sinnet Pedersdatter af Lunderskov, som efter forkangende besvarede de til hendes mand sidstg fremsatte quæstioner.

  1. Husar Kurtz den yngre vidste(?) at have været hos hendes mand i den tid, denne sag var opgået, og forlangt at ville købe 2 stk. lam og betale samme, men bekom ingen, og på samme tid forlangede denne husar af hendes mand, at han ville påtage sig skylden og sag(?) for de bortkomne lam og anbød defor 2 rdl., som hendes mand og tog imod, men siden har givet husaren tilbage.
  2. Derom vidste hun ikke noget.

Bahnsen begærede dernæst, at tingsvidnet måtte sluttes og beskreven meddeles.


133b: AO 265

Udi tingsvidnesagden for selvejer Peder Jensen af Jelling contra Peder Olesen ibd. mødte for citanten byskriver Baggesen. - Vidner afhøres.

Jep Nielsen af Jelling:

  1. Om vidnet har været på og kender Peder Jensens og Peder Olesens skovparter i Jellig skov ved Skovdallunds møllevej? - Ja.
  2. Om vidnet ved, at Peder Olesen i ... marts måned dette år har ulovligt solgt, ladet hugge og bortføre 3 ris- og frugtbærende bøgetræer af Peder Jensens skovpart på i 1. spørgsmål benævnte sted, dels tæt ved skellet og ellers i skellet af omspurgtre og forstævnte skovpart? - Vidnet svarede, han vidste det ikke.
  3. Om vidnet ved, at der på det vesterste af omspurgte 3 bøgetræer var hugget et gl. skelmærke på den sønder side af træet, som viser til Peder jensens skovpart? - Der var hugget på træet på begge sider, men om det var et ... skelmærke eller ikke, kunne han ikke forklare.
  4. Hvor længe vidnet har kendt de omspurgte skovparter, og om den i 3. spørgsmål omspurgte bøg med skelmærke ikke bestandig har været holdt for ret skelmærke imellem Peder Jensens og Peder Olesens forstævnte skovparter? - Vidnet har kendt dem over 30 år fra den tid, skoven blev delt, og hvad omspurgte skelmærke [=> fol. 134] i henseende til den i 3 spørgsmål berørte bøg angår, da vidste vidnet ikke derom at kunne gøre tydelig forklaring.

På vegne af Peder Olesen tilspurgte rådm. Bahnsen vidnet:

  1. Om han ikke med vished ved efter den skete deling, at de forstævnte 3 bøge er hugget på Peder Olesens egen grund og ejendom? - Vidnet svaredee, at efter den reb og deling, som er sket på skoven for ungefær 30 år siden, er de forstævnte bøge hugget på Peder Olesens skovmål.
  2. Om vidnet ved, at Peder Jensen under tegn af skeltegn har bemærket adskillige bøge og derom selv offentligt givet tilståelse? - Vidnet svarede, Peder Jensen har tilstået, som vidnet selv har hørt, at have hugget mærke på et træ, men videre vidste han ikke.

Ole Nielsen af Jelling: (Baggesens spørgsmål)

  1. ja.
  2. han vidste ikke, at Peder Olesen havde frahugget Peder Jensen omspurgte 3 bøge, men vel, at Peder Olesen har hugget 3 bøge, som bymændene i Jelling har anset at være hugget på hans egen skovmål; kunne ikke nægte, at Peder Jensen havde været misfornøjet udi denne skønnende.
  3. de var hugget på begge sider af træet, men om det var skel at udmærke, vidste han ikke, såsom der var hugget på flere træer.
  4. har kendt skovparterne over 10 år; det øvrige af spørgsmålets indhold vidste han ikke.

Bahnsen begærede vidnets svar på sine fremsatte spørgsmål:

Han har forhen besvaret, at Peder Olesen har hugtget bøgene på den skovgrund, som ham efter deling er tilfalden. - Vidnet vidste efter Peder Jensens sigende, at han havde hugget hans navn på et bøgetræ.

Baggesen begærede de 2 uafhørte vidner under eet afhørt med de samme quæstioner. - Søren Henriksen og Jens Iversen:

  1. Ja.
  2. Efter den deling og anvisning, som er gjort af bymændene, er de forstævnte træer hugget på Peder Olesens egen skovgrund.
  3. På omspurgte var hugget på begge sider, så de ikke vidste, hvilket deraf var skelmærke, men efter den ... deling var dette træ noget fra skellet.
  4. I 20 år har den ene kendt og den anden 16 år omspurgte skovparter, men om træet skulle være skelmærke kan de ikke give anden oplysning, end som allerede sket er. Og forklarede det ene vidne, at Peder Jensen ved den sidste deling ikke har set sig fornøjet.

Baggesen begærede tingsvidnet sluttet og sig beskreven tilstedt.


134:

I kommission af Maren Frederiksdatter, afg. Thomas Nielsen Bundsgaards efterladte enke og Frederik Thomsen boende i Liie Anst hans moder, mødte for den respektive [=> fol. 134b, AO 267] ret hendes antagne lavværge Jens Lassen fra Hundsbæk. Han fremlagde en stævning. Byskriver Baggesen mødte på den saggivnes vegne og tilkendegav, at den søgte gerne ville vise sin moder al sønlig lydighed og mulig hjælp, når søgsmålet derved kunne hæves. Opsat til 26/1.

134b: AO 267

Dom: Imod det søgsmål, som rådmand og prokurator Bahnsen her til retten har anlagt for 50 rdl., som sr. Albrecht Fugl på Oksviggård efter vekselobligation af 30. juni 1778 til ham er skyldig, har bemeldteFugl ikke haft noget at erindre, hverken efter stævnemål eller rettens givne lovdagelse. Thi bliver kendt for ret: At Albrecht Fugl bør betale til rådmand Bahnsen halvtrediesindstyve rigsdaler med vekselrente fra forstævnte 30. juni 1778 indtil betaling sker ....

 


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Copyright © Johs. Lind
Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg

Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk