Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Den fornemme teknik, som ArkivalierOnline benytter i sin gengivelse af arkivmateriale, har væsentligt lettet læsning af tingbøgerne. Men det betyder ikke, at alt nu bliver gengivet i denne ekstrakt. Der er stadigvæk tekster, der er næsten ulæselige. Og der er tilførsler, der forekommer så hyppigt, at det er for trivielt at gengive dem hver gang.

Vidner: De skal altid først tages i ed og i den forbindelse advares mod at begå mened. Det er normalt ikke med i ekstrakten.
Stævning og andre dokumenter: Der er altid et par linjer om, at de bliver modtaget og tilføjet akten, evt. som kopi på stemplet papir. Skriveren vil ofte tilføje "og lyder således:", uden at det har fået ham til at gengive indholdet. Et særligt dokument gælder klagen til amtmanden med hans påskrift om, at sagen henvises til retten. Det skal sandsynligvis altid være der, hvis det drejer sig om selvejere, datidens forsøg på at forskåne folk for unødvendige og bekostelige retssager. - Sådanne dokumenter vil ikke altid være nævnt.
Prokuratorernes diskussioner forsøges undertiden gengivet i kort form - eller udeladt.
Domme i gældssager slutter normalt med, at gælden skal betales inden 15 dage efter dommens forkyndelse og det under nam og indførsel. Det er ikke nødvendigvis med i ekstrakten.

Det vil normalt ikke være let at se, hvor jeg blot refererer, og hvor jeg gengiver så vidt muligt ordret.
Hvis jeg har lyst til at vise f.eks. særlige stavemåder, kan jeg gengive de pågældende ord med skrifttypen Courier. Andre sære stavemåder kan skyldes mine slåfejl.


Anst m. fl. herreders tingbog

1776-87

(Da det er kopien af tingbogen på ArkivalierOnline, der er grundlag for denne ekstrakt, vil der være henvisninger til løbenumrene i den: AO x).

1:

protokol, bestående af 672, skriver seks hundrede halvfjerdsindstyve og to, numererede, igennemdragne og forseglede blade, bliver herved autoriseret til justitsprotokol for Anst, Jerlev og Slaugs herreder samt de fem sogne af Brusk herred, nemlig Bramdrup, Harte, Almind, Starup og Nebel sogne, siden den gamle justitsprotokol næsten er fuldskreven. Udi hvilken protokol den nuværende herredsskriver, hr. rådmand og byskriver Paabye i Kolding, haver at indføre alt, hvad i bemeldte herreder og sogne forefalder justitsen vedkommende, og sig i alt derved forholde, som Hans Majestæts lov og forordninger allernådigst befaler. - Fredericia den 21. marts Anno 1776.


(tingdagen den 2. april):

2: (AO 1.4)

I den hellige Trefoldigheds navn anfanges at skrive i udi ... herredstings protokol. Retten er sat af borgmester, by- og herredsfoged Hans Junghans samt rådmand, by- og herredsskriver Hans Paabye.


På vegne af kaptajn Ratenberg producerer Bahnsen af Kolding en dom af 28. februar a.p. Kaptajnen tilbyder at aflægge den i dommen fordrede ed. Prokurator Lindom af Snoghøj protesterer p.v.a. Lars Buch i Skanderup imod at antage eden. Udsat til 9. april.


Prokurator ... af Lønstrup p.v.a. grænsekontrollør Vorbasse ctr. Christen Eriksen af Seest og Christen Flynders arvinger; agter at føre flere vidner og fremlægger et dokument, der er på tysk og skal oversættes; beder om 6 ugers opsættelse. Prokurator Lindom protesterer. Vorbasse har bedt om opsættelse den ene gang efter den anden nu i to år uden at fremme noget nyttigt; henstiller, at sr. Struer ikke bliver tilladt længere anstand. Retten så meget vel, at grænsekontrollør Vorbasse på uansvarlig vis havde gjort denne sag både vidtløftig og bekostelig uden at have betjent sig af den meget lange tid, ham har været forundt; men for at der om noget til bevis og styrke på hans side kan udkomme, - så opsættes sagen i 6 uger, til 14/5.


3: (AO 1.5)

Prokurator Bahnsen p.v.a. konsistorialråd Gielstrup (Selstrup?) foreviste hans originale fordring til afgangne Christen Flynder og fremlagde skriftlige vidnesbyrd, der blev bekræftet af to vidner. Tingsvidne.


Prokurator Struer p.v.a. Sr. Gelbye(?) ctr. Niels Mortensen i Gredsted. Denne er ikke mødt. Opsat til 16/4.


I tingsvidnesagen for krigskommissær Hjelm(?) mødte prokurator Høyer og producerede sit skriftlige ... med amtmandens resolution vedhæftet. De stævnede er ikke mødt. Opsat til 16/4.


Dom: Kolding hospitalsforstander sr. Hadberg har stævnet nogle bønder i Almind for restance på landgilde og arbejdspenge. Jep Nielsen, Rasmus Christensen, Christen Iversen, Frederik Pedersen og Jørgen Christensen. (Enhvers restance er specificeret). De har tilstået restancen, men har beklaget, at de er uformuende. - De skal betale.hospit


3: (AO 7)

1776 - 9. april:

I sagen melle kaptajn Rodenberg og Lars Buch i Skanderup faldt rettens kendelse således: Ihvorvel her inden retten den 28. febr. 1775 afsagte dom tilholder og tillader kaptajnen at aflægge sigtelsesed for den i dommen nævnte sum - så kan det alligevel ikke lade sig gøre på grund af forordningen af 5. nov. 1723, der udtrykkeligt forbyder, at en sådan tilbudt ed bliver antaget, så længe den pågældende kontrapart derimod protesterer.


I sagen for jomfru Daugaard mødte rådmand Bahnsen af Kolding. Ønskede vidner indkaldt om 14 dage. Rådmand Grundahl, der var mødt på vegne af hr. Friis og kæreste, gjorde indvendinger mod continuationsstævningen. Det drejer sig om skældsord og beskyldninger mellem jomfru Daugaard og madame Friis. Retten kender, at vidnerne (dog undtagen pastor Friises søn Knud Friis) kan indkaldes. Opsat til 27/4.


4:

1776 - 16. april:

Læst fornyet anordning og forbud mod uberettiget handel i Grønland.


4b: (AO 9)

Udi tingsvidnesagen for hr. generalkrigs.... von Hjelmkrone contra Jacob Sørensen mødte prokurator Høyer af Vejle, som producerede rettens forelæggelse af 2. hujus. Tre vidner er mødt: Jacob Ølslæger fra Frederikshåb, hans hustru Anna Margrethe samt Georg Beckers enke Elisabeth. De spørgsmål, som de skulle svare på, synes ikke indført i tingbogen. - De øvrige vidner blev pålagt at møde den 23/4.


For retten fremkom Poul Jepsen af Verst, som ifølge forordningen(?) af 13. maj 1760 skriftligt tilkendegav, hvorledes med hans iboende gård og øvrige hartkorn skulle forholdes imellem ham og hans børn. Han fik tingsvidne.


Udi den her til retten af Jacob Ankersen i Binderup contra Rasmus Poulsen i Seest anlagte sag er der den 16. april afsagt følgende dom:
Jacob Ankersen i Binderup under Haderslevhus amt har skriftligt andraget for amtmanden over Koldinghus amt, hr. konferentsråd Hoffmann, hvorledes ... Rasmus Poulsen for 4-5 år siden har lånt af ham 350 5rdl. og deraf alene betalt 150 rdl., så at han skulle blive 200 rdl. skyldig. Efter amtmandens indbydelse til forsøg om mindelig afgørelse erklærer Rasmus Poulsen, at han ikke alene har betalt de 150 rdl. til Jacob Ankersen, men desuden ladet ham betale ved Christen Eriksen i Seest 250 rdl., så at han efter denne regning skulle komme til gode hos Jacob Ankersen 50 rdl., dem han påstår betalt. Hvilken erklæring Rasmus Poulsen er vedbleven under søgsmål og sagens førelse her for retten og til bestyrkelse har anbuden sin ed efter loven. Ligeledes har citanten tilbuden at aflægge sigtelsesed. Men ligesom den ene fordrer, så benægter den anden, og desuden fattes sådan gældsbevis, som for penge ... bør gives og tages. Vidner udi sagen ikke heller er ført til oplysning og lovligt bevis. Altså understod retten sig ikke efter lovens 1. bogs 14. kap. at tilstede nogen af parterne. ... Men sagen af sådan årsag her fra retten afvises til lovligere bevis.


5: (AO 10)

Dom.
Niels Markussen i Fredsted, men forhen boende i Dons, er blevet sagsøgt for afgangne Jens Simonsens stervbo i forn. Dons, dertil at være skyldig 1) efter tinglyst panteobligation d. dato 26. maj 1768 53 rdl. 3 mk. 2 sk. 2) efter håndskrift af 28. juni 1767 19 rdl. 4 mk., tilsammen 73 rdl. 1 mk., som påstås betalt med rente og omkostninger. Den sagsøgte Niels Markussen nægter ikke obligationens indeholdende sum, men modsiger håndskriften på de 19 rdl. 4 mk. som det ældre lån, der er inddraget under panteobligationens beløb, hvilket billigen kan være at formode; men desforuden er dette producerede gældsbdevis skrevet på slet papir beråbende sig på 2 gode mænds underskrift til vitterlighed, som aldeles fattes og altså ikke kan komme udi nogen reflection .... Kendes for ret, at bemeldte Niels Markussen i Fredsted bør betale og udfri sin udgivne panteobligation med 53 rdl. 3 mk. samt deraf betale den resterende rente og videre, indtil betaling sker. Dernæst bør han betale udi søgsmålets bekostning 5 rdl., hvilket af ham efterkommes inden 15 dage.


1776 - 23. april:

Rådmand Bahnsen af Fredericia for jomfru Daugaard ctr. madame Friis. Vil afhører vidnet Niels Lauridsen, hr. Friises avlskarl:

  1. Om vidnet er bekendt, at jomfru Daugaard kom til stede ved Hjarup præstegårds havegærde ved hendes ...
    Rådmand Grundahl fra Horsens er mødt på madame Friises vegne; han gør indsigelse mod spørgsmålet og henviser bl.a. til DL 1-4-5, der bl.a. bestemmer at en stævning skal angive, til hvilket ting der stævnes, og til hvilken tid. Men Grundahl synes optaget af, at spørgsmålet ikke nævner tiden for den hændelse, der skal vidnes om). Bahnsen: Hvad angår tiden, da jomfru Daugaard kom til skade i det venstre lår, så har han ikke noget imod, at vidnet forklarer, hvornår det skete, så spørgsmålet udvides med dette tillæg. Bahnsen begærer, at vidnet må forklare, om det ikke var før sidste års pinsehelligt. Retten finder spørgsmålets besvarelse lovtilladeligt. Vidnet svarede på 1. spørgsmål med dertil føjede tillæg, at han vidste det ikke, såsom han ikke derved var til stede og efter så lang tid ikke erindrer sig den den omspurgte tid.
  2. Om vidnet ved, hvem der kom jomfru Daugaard til hjælp og indbragte hende ... Hjarup præstegård ... da hun ved havegærdet havde den omspurgte vanheld . Vidnet svarede, at han kom af marken om aftenen og da så, et par fruentimmere fulgte jomfru Daugaard ind ad præstegårdens port og ind i stuehuset.
  3. Om vidnet ved, at nogen eller andre siden(?) har tilbudt jomfru Daugaard til hjælp. Vidnet svarede nej.
  4. Om vidnet ved, at mad. Friis forbød, at ingen måtte hjælpe jomfru Daugaard eller lædske(?) hende i hendes lidelse(?). Vidnet svarede nej, vidste det ikke.
  5. Om vidnet hørte, [fol. 6] at mad. Friis truede dem, som ville hjælpe jomfru Daugaard, og det således, at de ved prygl skulle komme til at ligge for hendes fødder. - Grundahl gjorde indsigelse. Spørgsmålet er imod lovens kap. 11 art. 21. Det er indrettet således, at det lægger vidnet ordene i munden. Retten kunne ikke tillade vidnet at svare på spørgsmålet.
  6. Om vidnet ved, hvilke skældsord mad. Friis tillagde jomfru Daugaard, efter at hun kom til skade med sit ene lår?
    Grundahl: Det er et spørgsmål ligesom det forrige.
    Bahnsen fandt sig forbunden til at oplyse retten om følgende:
    Det vises altså deraf, at jomfru Daugaards sag ikke før har kunnet komme under påtale, end som sket er, og det passerede i sagen viser de rette og sande årsager til vidnernes førelses udsættelse ... ...
    Grundahl: Bahnsens fortælling kan ikke ophæve loven.
    Retten så  af stævnemålet, at derfor tillige er stævnet for skielesaar (skældsord), og modtog derfor vidnets svar, som svarede, at han ikke vidste eller har hørt, at mad. Friis skældte jomfru Daugaard omspurgte tid.
  7. Om vidnet ved og hørte mad. Friis beskylde jomfru Daugaard for utilladelig omgang med ??? og med hvem?
    Grundahl protesterer. Det drejer sig vist om at inddrage trediemand i sagen. Retten kunne ikke forsvare at modtaget vidnets svar.
  8. Om vidnet har hørt, mad. Friis har tillagt jomfru Daugaard fornærmelige og ærekrænkende beskyldninger, og hvori de bestod? Grundahl gentog sin indvending mod 6. spørgsmål. Vidnet gentog sit givne svar med det tillæg, at han aldrig har hørt mad. Friis skælde eller beskyld jomfru Daugaard. [=> fol. 7, AO 14]
  9. Om jomfru Daugaard dagen efter sit vanheld rejste fra Hjarup præstegård? Ja.
  10. Om vidnet selv eller ved andre bestilte vogn til jomfru Daugaard? Den blev bestilt ved en anden karl.

Grundahl tilspurgte dette vidne:

  1. Om Anna Daugaard i den tid, hun opholdt sig i Hjarup præstegård og i hr. Friises tjeneste,, ofte strøjfede ud i byen og i marken?
    Bahnsen troede ikke, at vidnet kunne forklare, hvad det omspurgte strøjfen var; ville ikke nedlægge protest mod quæstionen, som med billighed burde ske, men når retten eller hr. Grundahl vil behageligt oplyse vidnet om det strøjfende ords bemærkelse, havde Bahnsen ikke noget imod vidnets svar. - Vidnet svarede, hun gik ofte ud i marken og byen, så at mad. Friis adskillige gange spurgte vidnet, om han ikke havde set hende, når han kom fra marken.
  2. Om mad. Friis adskillige gange erindrede Anna Daugaard om hendes unyttige og jævnlige(?) udgang og bød hende at blive hjemme og opvarte den forretning og tjeneste, hun var antaget til? - Vidnet svarede: har hørt sådan erindring mere end een gang.
  3. Om Anna Daugaard ikke desuagtet vedblev at løbe ud i marken og byen og således opsatte sig imod mad. Friises advarler? - Vidnet svarede, at hun uagtet mad. Friises ofte erindringer dog gik ud og således ikke passede det, hun havde påtaget sig i huset.
  4. Om Anna Daugaard svarede mad. Friis med den ærbødighed, en tjener er sin madmoder skyldig, når mad. Friis erindrede hende om foromvundne forsømmelse i sin tjeneste?
    Bahnsen var ikke meget for at protestere mod fremsatte quæstioner, men da denne sidste fremsatte quæstion sigter ikke alene til, at vidnet udi det omspurgte skal være dommer, men endog at det spørgende er uden for stævnemålet og ikke kan finde sted uden foregående stævnemål, og på bemeldte grunde måtte Bahnsen protestere imd svar på quæstionen.
    Grundahl i anledning af Bahnsens protest, uagtet spørgsmålet står i sammenhæng med sagen, ville for denne sinde frafalde såvel det fremsatte som flere spørgsmål til vidnet.

Vidnet blev demitteret, og da det nærmede sig mod aften, og der var flere sager ved retten at behandle, så kunne ikke flere vidner idag i denne sag afhøres, men parterne og vidnerne blev enige om at møde idag tre uger, 14/5.


7: (AO 13)

Prokurator Høyer for krigskommissær von Hjelmkrone afhørte vidner. [=>fol. 7b (AO 15]. Fire vidner fremstod: Mikkel Keller, hans hustru Cathrina, Johan Jacob Ølslæger og Petter Valter, alle af Frederikshåb. Der henvises til spørgsmål, som ikke er indført i tingbogen. Petter Valter og Mikkel kendte dem begge. De har vel set, at der kom træ(?) igennem byen, men fra hvem og, hvorhen det bragt, ved vidnerne ikke. Contraparterne blev påråbt, men er ikke mødt. Opsat til 30/4.


7b: (AO 15)

1776 - 30. april:

Tingsvidnesagen prokurator Høyer for generalkrigskommissær von Hjelmkrone. Prokuratoren er ikke mødt, ejheller nogen af vidnerne. Opsat indtil videre.


1776 - 7. maj:

Læst plakat ... hvorledes skal forholdes i henseende til karle, som af strølægderne til soldat eller rytter skal leveres.

1776 - 14.  maj:

Læst forordning om ... straf ... for dem, som overtræder forordningen af ...  sept. 1773 med utilladelig brændevinsbrænden og krohold på landet.


Grænsekontrollør Vorbasse ctr. Christen Eriksen og afgangne Christen Flynders enke og arvinger. Prokurator Struer tilkendegav, at Vorbasse ... gjorte ansøgning har erholdet nogen sættedommer konstitueret i stedet for herredsfoged Øye ved den holstenske jurisdiktion, og siden Struer ikke havde videre dokumenter at producere ... indlod han sagen under dom. - Prokurator Lindom, der mødte på vegne af modparten, krævede godtgørelse af omkostninger og henstillede, at Vorbasse blev idømt en bøde til justitskassen for trættekærhed. Sagen optaget til domsafsigelse den 25/6.


Bahnsen for mademoiselle Daugaard begærede tilstedeværende vidner afhørt.

Mette Cathrine Terkelsdatter, tjenende i Hjarup præstegård:

  1. Om vidnet ved, at jomfru Daugaard afvigte sommer ved Hjarup præstegårds havegærde kort før pinsehelligt kom til skade udi hendes ene lår? Grundahl gentog de af 1. vidne, Niels Lauridsen, ... indsigelse. Vidnet svarede på citantens spørgsmål, at hun ikke vidste eller havde set, hvor jomfru Daugaard var kommet til den omspurgte skade.
  2. Om vidnet ved, at jomfru Daugaard, natten efter at hun havde haft sit vanheld, udstod og led store smerter, som med råb, klage og beklagelse af hende blev tilkendegivet? - Vidnet svarede, derom var hende intet bekendt.
  3. Om vidnet ved, at jomfru Daugaard blev nægtet hjælp, og tilstedeværende forbudt ej engang at læske  hende med en dråbe vand, og af hvem sådant blev forbuden? - Vidnet er ikke bekendt med, at jomfru Daugaard enten forlangte eller blev nægtet det omspurgte.
  4. Om jomfru Daugaard den nat efter hendes vanheld kunne med egne kræfter komme til hendes seng eller derudi, item på hvad sted hun af mangel på hjælp måtte søge rolighed? - Vidnet svarede til første men... , at jomfru Daugaard uden vidnets eller andres hjælp, som hende er bekendt, kom i og af hendes seng. Hun beklagede, som vidnet hørte, at hendes fod var kommet af led, og til at hjælpe sig ... ville hun betjene sig af en k... ... og således, da mad. Friis, børn og vidnet var kommet for at se til hende ... til rolighed.
    Bahnsen, som havde anhørt vidnets ustadighed i hendes udsigende, ville desformedelst ikke tilspørge hende mere. - Grundahl fandt ikke, Bahnsen havde føje til at beskylde vidnet for ustadighed, hvorom [=> fol. 8b AO 17] han forbeholdt sig nærmere erindring, ligesom han i anledning af imod hans 4. quæstion til vidnet Niels Lauridsen fremsatte cuestion forbeholdt sig i fornøden tilfælde vidnet efter lovlig indstævning at contraquæstionere, som han nu for nærværende tid frafaldt. Bahnsen trøstede sig ved, at protokollen bærer vidnesbyrd om vidnets udsigende. Når besvaring på de trende første quæstioner confereres med svaret på den fjerde quæstion, kan det billigt ikke modsiges, at det sidste jo contradicerer det første.

Dernæst fremstod Anna Margrethe Sørensdatter, tjenende i Hjarup præstegård. Hun skal besvare de samme spørgsmål som forrige vidne. Grundahl gentog det samme, som ved andet vidne, Mette Cathrine, er erindret. - Vidnet svarede:

  1. Vidste det ikke, da hun ikke havde set det.
  2. Nej, vidste det ikke.
  3. Nej, vidste det ikke.
  4. Vidste ej videre, end hun lå i sit sædvanlige kammer.
  5. Om hun så jomfru Daugaards afrejse dagen derefter fra Hjarup præstegård, og hvorledes hun da blev begegnet, og af hvem. - Vidnet svarede, hun så hendes afrejse om morgenen, men ikke, at hun af nogen blev ilde begegnet; og så vidt vidnet ved, vidste mad. Friis ikke af hendes afrejse, før hun sad til vogns.

Bahnsen begærede Anna Kirstine Clauses, Nikolaj Skræder og Rasmus Clausen, alle af Hjarup, pålagt at møde d. 28/5.


1776 - mandag den 20. maj:

Fremkom for gæsteretten grænsekontrollør Steffen Vorbasses søn, Peder Vorbasse, som fremlagde den imod Jens Poulsen i Seest udtagne stævning angående nogle ord, som hans hustru ... er beskyldt for angående at have solgt brændevin, hvilken stævning blev oplæst og lyder sådan. (Den er ikke gengivet i tingbogen). Bemeldte Peder Vorbasse ... et forseglet brev fra hans fader af gårs dato tilligemed ... spørgsmål, sosm skal gøres de stævnede vidner. Quæstionerne findes på fol. ___. (De er der ikke). - Ingen af de stævnede vidner var til stede; men Jens Poulsen ... for retten og havde hørt såvel stævningen som øvrig produceret oplæsen, og i anledning deraf benægtede Vorbasses beskyldning imod hans kone. Da ingen skal kunne overbevise ham at holde nogen slags utilladelig kro eller have brændevinsredskab for ... Og dernæst protesterede han mod stævnemålet som ulovligt indrettet, da hans hustru både der-[=> fol. 9] efter er sigtet og tillige stævnet som vidne i sin egen sag. ... påstod stævnemålet afvist.

Retten afviste stævnemålet og pålagde Vorbasse at rette sig efter den forskrift, som forordningen af 2. sept. 1773 befaler. Og når han ikke forstår selv at føre sin sag forsvarligt, da at se sig forsynet med sådan en person, som forstår det.


9: (AO 17)

1776 - 21. maj:

For retten mødte Johan Wissing her i byen på vegne af skomager Hans Thomsen Toring(?) i Vejle ctr. Jørgen Adam tillige med hans kautionister Niels Lassen og Hans Mikkelsen af Hjarup. Producerede den til amtmanden indgivne klage med påtegnet resolution, at sagen til retten er henvist. Producerede den af Jørgen Adamsen og hans kautionister underskrevne revers. Wissing kræver dem dømt til at betale de resterende 11 rd. 4 mk. - Jørgen Adam mødte og fremlagde sit skriftlige indlæg. Optaget til dom d. 18/6.


Fra hr. amtsforvalter From blev fremlagt en promemoria af 4. maj, hvori begæres Søren Jensen fra København med flere efterlyst ... ... derefter at betale kongens bødere for begangen lejermål.

Fra hr. amtsforvalter From blev fremlagt en promemoria af 4. maj, hvori begæres en del personer for begangen lejermål i året 1774 efterlyst.


Læst rentekammerets resolution af 2/4 1774 angående, at bøndernes bryggerkedler, når de ... ..., med nogen føje kan borttages af dem, som foretager inkvisition om utilladelig brændevinsbrænden og -redskab, når samme ej til brændevinsbrænden misbruges.


For retten fremkom smeden Iver Jensen af Vester Vamdrup og ydmygt begærede, at det måtte tillades ham ... ... ..., som han i Jylland agter at udføre. [=>fol. 9b, AO 19] ... ... Hvilket retten tillod, og Iver Jensen aflagde ed på, at de bemeldte 80 stk. høleer og 60 stk. hakkelsesjern af ham og hans folk hos sig selv i Vester Vamdrup er forfærdiget.


9b: AO 19

1776 - 28. maj:

Læst plakat ang. de ved forordning af 15/7 1726 nedsatte danske toskillingsstykkers kursering indtil indeværende 1776 års udgang.


Bahnsen mødte for jomfru Daugaard og ville afhøre vidner. De er ikke mødt. Grundahls vidner er heller ikke mødt. Deres udebliven må formentlig komme af, at boghvedesæden er begyndt. Opsat til 11/6.


Hans Mikkelsen af Hjarup, Niels Lassen ibidem og Jens Hansen af Nyborg Brakker afhjemler synsforretning.


1776- 4. juni:

På vegne af Sr. Henrik Ulrik Nees mødte prokurator Skøte fra Odense; fremlagde stævning ctr. afgangne Hans Erik Saabye. [fol. 10]. På salig forvalter Saabyes og arvingers vegne mødte råd Lorentzen af Fredericia. Prokurator Schiøt har indkaldt som vidne Peder Kjærgaard af Lille Roy; han fremlagde en fra Nees til vidnet sendt rekvisition tillige med vidnets derpå gjorte svar. Vidnet bekræftede dette svar. Schiøt spurge vidnet, om han ved, at der var en afhandling mellem Nees og Saabye, da vidnet betalte enhver af dem det halve af Sneumgårds halle(?) gra 1/5 1769 til årsdagen 1770, at hr. Nees skulle have 100 rd. mere end forvalter Saabye. Vidnet svarede herpå, såvidt han efter så lang tids forløb kan erindre, kommer det ham for, som der i omspurgte tid, da pengene blev leveret, at der blev talt imellem eller af hr. Saabye og hr. Nees, at Nees denne gang måtte få 100 rd. mere end Saabye, på deet at Nees kunne få sit bevis indfriet fra byskriver Ølgaard i Varde. - Lorentzen tilspurgte vidnet:

  1. om det er vidnet bekendt, at da Nees separerede sig fra interessentskabet om Sneumgårds køb, at det skete på anden condition end, at hr. Saabye ... ... skulle holde hr. Nees i alle måder skadesløs? - Vidnet erindrede sig alene, at Saabye skulle holde Nees skadesløs udi omspurgte.
  2. Om vidnet ved, at Nees, efter at forbemeldte interessentskabs ophævelse var sket, skulle have og beholde de revenuer, som var falden af Sneumgård fra den tid, Nees og Saabye blev skilt i interessentskabet? - Derom vidste vidnet ikke.
  3. Om vidnet ved, at Nees skulle have og beholde de 1045 rd., som til ham af Sneumgårds revenu er blevet betalt, og at sådanne penges oppebørsel af Nees skulle beholdes, [=> fol. 10b, AO 21] efter at han var trådt ud af interessentskabet? - Vidnet svarede, at hr. Nees skulle have den halve del af Sneumgårds revenuer, som forfaldt til 1. maj 1770; men om han efter fratrædelsen skulle beholde dem, det ved vidnet ikke.

Prokurator Schiøt begærede tingsvidne.


10b: AO 21

Jonas Wissing på vedkommende arvingers vegne efter afdøde Simon Joensen, barnefødt i Vester Gesten, men død i hollandsk tjeneste til skibs i året 1774 den 13. juni. Wissing producerede en stævning og foreviste dernæst en skrivelse fra Andreasens Holms enke i Amsterdam af dato 12. marts 1776, hvori Simon Joensen, på hollandsk kaldet Seibrant Jonsen, hans dødsfald notificeres og tilkendegives. Videre producerede Wissing sognepræsten hr. Høstmarch til Anst og Gesten sogne hans attest af Gesten kirkebog såvel angående berørte Simon Joensens dåb og hans forældre som, hvem hans arvinger er. Fire dannemænd skal vidne; det er Jørgen Hansen, Laurids Nielsen, Niels Lassen og Anders Dideriksen(?), alle af Vester Gesten. De aflagde ed på at ville sige sandheden og bekendte sig under eden at være af luthersk religion såvelsom at have betjent sig af alterets sakramente i indeværende år og ikke som gamle mænd forsømt samme.

  1. Om vidnerne har kendt afdøde Joen Nielsen i Vester Gesten og hans endnu levende hustru Karen Simonsdatter? - Alle vidnerne svarede ja med det tillæg, at ... ... efter Joen Nielsen bor i byen hos dem.
  2. Om de ikke er vitterlig og bekendt, at berørte ægtefolk har avlet tilsammen en søn, navnlig Simon Joensen, og at han for nogle år siden er rejst til Holland at gå til skibs? - Vidnerne svarede ja.
  3. Om vidnerne ikke ved, hvor mange børn berørte Joen Nielsen og hustru foruden bemeldte deres afdøde søn har haft sammen [fol. 11] i deres ægteskab, og deres navne, og hvor mange deraf er i live? - - Vidnerne svarede, dem er bekendt, at der foruden Simon er i omspurgte lovlige ægteskab een søn navnlig Niels Joensen, opholdende sig i Khaufn (København?), een dito, Lars Joensen i Seest her på amtet, een datter, Anna Joensdatter, tjenende i Bækbølling præstegård, og Maren Joensdatter, som er død, hvis ægtemand Peder Pedersen i Vester Gesten lever tillige med deres i ægteskab sammenavlede børn, to sønner og en datter. Og flere arvinger efter afgangne Simon, som på hollandsk kaldes Seibrant Jonsen, er ikke til.

11: AO 21

1776 - 11. juni:

Læst forordning af 13/5 1776 om fællesskabets kommende ophævelse.

Sagen for jomfru Daugaard. Begge prokuratorer fik tingsvidne beskrevet, og Bahnsen vil indgive kontinuationsstævning. Opsat til 18. juni.


For velædle ... Noming af Svendbor mødte rådmand Bahnsen. Stævning til Niels Clemmensen af Starup. Fremlagde den afsagte dom og satte i rette, at dommen blev fornyet. Opsat til 25/6.


11b: AO 23

1776 - 18. juni:

Bahnsen for jomfru Daugaard ctr. mad. Friis. Kontinuationsstævning. Grundahl har ingen indvendinger mod stævningen, men da de forhen tingsvidner alle er sluttede, og der ikke findes stævnet for nogen vis handling, hvor og når samme skulle være passeret, så fandt Grundahl sig beføjet til at protestere mod vidneføring og forbeholdt sig alle lovlige reservationer. Grundahl henviser til DL 1-4-5. En diskussion mellem prokuratorerne ender med, at retten beslutter at umage sig at efterse det forhen i sagen passerede og ellers conferere Grundahls exception med loven. Sagen beror indtil 2/7.


12:

Dom: Jørgen Adamsen Smed i Hjarup har ikke nægtet at have bekommet til låns af borger Hans Thomsen i Vejle ... 24 rd., hvoraf er betalt 12 rd. 4 mk. Men Jørgen Adamsen formener at have afdraget 6 rd. , som citanten har modsagt som ubeviseligt og påstor den fulde betaling af debitor og kautionister, Hans Mikkelsen og Niels Lassen i Hjarup. - Kendes for ret: Jørgen Adamsen bør betale til Hans Thomsen Torving de søgende 11 rd. 4 mk. og skadesløsomkostninger imod [=> fol. 12b, AO 25] regres på lovlig måde at søge og bevise sin formente fordring, ligesom og ermeldte Hans Thomsen Torving gives regres til kautionisterne, ifald Jørgen Adamsen ikke kan betale.


12b: AO 25

1776 - 25. juni:

Læst plakat ang. kongsbergske toskillinger af årene 1711, 11712 og 1713.

Læst plakat ang. tilladelse til at brænde brændevin af rug indtil videre.

Dom i sagen mellem grænsekontrollør Vorbasse og Christen Eriksen af Seest, der fol. [13] lyder således.


Bahnsen prod. stævning ctr. Christen Buch i Hjarup, fremlagde amtets resolution, at sagen her ved retten er tilladt at fremmes, samt citantens specificerede regning til debitor; desuden en stævning af 5/12 1774, hvorefter sagen den tid intenderedes fremmet, men efter påtegning på regningen om løfter om mindelig betaling udsat til nu. [=> fol. 13]. Christen Buch blev påråbt 3 gange, men var ikke mødt. Han blev lovdaget til 9/7.


13:

Bahnsen for tolder Norman i Svendborg ctr. Niels Clemmensen i Starup. I henseende til Niels Clemmensens idag 14 dage og siden givne, men endnu uopfyldte løfter om mindelig betaling, måtte Bahnsen lovdage ham til 9/7.


Christen Wissing i sin principal, herredsfoged Bang af Bredstrup hans lovlige forfald, og på vegne af Sr. Jens Nielsen Thim producerede  en fra denne ret d. 4. juni sidste år ctr. ... landråd von Slepelgrel på Sofienholm. Birkedommer Meeden er stævnet som vidne, men er ikke mødt. Han pålægges at møde den 16. juni (skal være juli) om formiddagen.


Udi den her til retten den 1. febr. 1774 af Christen Eriksen ctr. grænsekontrollør Steffen Vorbasse i Gamst anlagte sag ang. anholdte og indbragte 7 bæster fra citantens græsgang ved hans gård, hvilke grænsekontrollør Vorbasse har søgt at få konfiskeret, er afsagt følgende dom:

Udi et den 8. oktober 1773 af rettens middel holden forhør på rekvisition af toldofficianterne i Kolding og grænsekontrollør Vorbasse til den gjorte angivelse, at han der i byen markedsdagen den 5. oktober forhen var bleven kendt, nemlig Christen Flynder, som siden har været selvejerbonde i Seest, men for nogen tid siden ved døden afgået, skulle have været på dette marked med 7 heste for at ville sælge, og grænsekontrollør Vorbasse dagen efter ser sådanne 7 bæster at gå udi græs på Seest mark, som er beliggende i det såkaldte frihedsdistrikt sønden for toldskellet, foretager han sig at anholde og indbringe dem til konfiskation uden først at erkyndige sig hos bymændene i Seest, hvem samme retteligt kunne tilhøre, og derefter ved forhøret formeneer, at det må være Christen Flynders, siden han ikke er til stede, samt påstår disse 7 bæster ... ... alle vurderet for 94 rdl [=> fol. 13b, AO 27] ... ... bortsolgt, fordi grænsekontrollør Vorbasse ikke havde foder at give dem.
Imidlertid indløber en skrivelse fra Christen Eriksen i Seest, på den tid i Holsten, hvori han tilkendegiver at have spurgt(?) de anbragte 7 bæster og derhos meddeler at have nogle heste på græs fra den søndre side, med begæring, at de anholdte ikke må blive solgt, før end han kommer hjem og får efterset, om nogen af disse bæster er ham enten selv tilhørende eller måtte være af dem, som han har haft i logi på græs for andre. Ved den ovenmeldte berammede auktion indfinder Christen Eriksen sig med protest herimod, da han tilkendegav, at de anholdte og indbragte 7 bæster er taget på Seest mark i hans gårds tilhørende græsgang udi hans fraværelse, samt straks legitimerer med den kongelige herredsfoged Oye over Tyrstrup herred hans skriftlige attest af 12. sept. 1773 ... ... Michel Thulesen i Højrup Roy ... ... har hensat i græs hos forn.te Christen Eriksen i Seest 6 heste og 1 hoppe af kulør: 3 sorte, 1 sortebrun, 1 rødbrun og 1 rødskimlet ... ... men hoppen sortebrun, hvilke syv bæster Mikkel Thulesen ved sin personl. nærværelse vedkender sig, der og ved konfrontation med herredsfogedens attest er befunden overensstemmende af de dertil udmeldte borgere, og således påstod disse syv bæster udleveret, som formentlig af grænsekontrolløren ulovligt er taget på Seest mark udi en indhegnet græshave bemeldte Christen Eriksen tilhørende, med tagende reservation at påtale den herudi brugte omgang.
Hvorimod Vorbasse lod contra påstå bæsterne for auktioneret som konfiskable med formemende, at herredsfogedens attest var uefterrettelig; men toldofficianteren fandt det ikke tjenligt eller forsvarligt efter sådan attest og oplysning at lade bortsælge ved auktion Michel Thulesens vedkendte 7 bæster. Dog har de ladet sig give til deres sikkerhed sr. Wisbechs kaution, ifald sagen anderledes skulle befindes.
Herpå har grænsekontrollør Vorbasse henvendt sig til det kgl. Vestindiske Guineiske rente- og toldkammer Collegio med besværing den 12. oktober 1773 og viser højsammes resolution den 11. december ... ... ... her fra retten den 11. oktober 1774 sluttet tingsvidne pag. 29 og 30, at Vorbasse tilstår at have til Kolding toldsted 7 heste, som han havde antruffet i Seest skov eller mark, men at han tvivlede om den på disse heste derefter forevisende attests rigtighed, som af herredsfoged Oye i Haderslev var udfærdiget den 12. sept. næst forhen, om hvilket højbemeldte Collegio haver indhentet vedkommendes erklæring og deraf bragt i erfaring, at det med berørte attest, såvel i henseende til dens datum som vedkommende opsynsmands attest ... ... har sin gode rigtighed, og altså vil Kammeret efter sådan omstændighed ej videre indlade sig i denne sag, men overlader til Vorbasse selv samme på lovlig måde at forfølge, om han dertil finder sig beføjet.
Christen Eriksen som pligtig at være ansvarl. til de af ham i græsning antagne bæster og kvæg, når dermed følger den rigtighed, som er påbuden, såvelsom at have samme(?) ejendom i den fred og sikkerhed, som loven giver, har set sig årsaget at påtale grænsekontrollør Vorbassess behandling og til den ende imod ham udtaget rettens stævning af 18. januar 1774, hvorefter ved procutator Lindom den 11. marts ladet påstå, at grænsekontrollør Vorbasse for sin begangne misgerning vorder tildømt at straffes som en røvers(?)mand ... ...  erstatte Christen Eriksen den ham tilføjede skade og ulejlighed efter uvildige mænds sigelse samt processens omkostninger i alle måder skadesløs.
I stedet for, at grænsekontrollør Vorbasse nu alene burde holde sig til den sag, hvorefter han af Christen Eriksen er sigtet, så har han ... ... da han først havde søgt og bekommet kgl. allernådigst beneficium pauperitatis, ved udtaget contrastævning, som er indført i det sluttede tingsvidne af 11. oktober 1774, ikke undset sig for deri at beskylde Christen Eriksen at være impliceret med Christen Flynder i told-defraudation såvel bæster som kvæg angående, men endog lagt offentlig mistanke på den kgl. herredsfoged Oyes udgivne attest så vel som de i Haderslevhus amt forordnede opsynsmænd med flere personer, som denne stævning og continuationsstævning berører, og på inquisitorisk måde ført 13 vidner efter sidstmeldte tingsvidne uden ... ... ... han har ikke ladet det blive derved, men på lige utilladelig inquisitorisk måde ført og sluttet tingsvidner ved Elbo, Brusk og Holmans herreders ting i Fredericia den 3. august 1774 ... ... ved Nørvang og Tørrild herreders ting i Vejle den 21. okt. samme år, item ved Kolding bytings ret den 11. oktober 1775, som alene giver formodning, at afgangne Christen Flynder har været med på Kolding såkaldte Mikkels marked, der i så fald ikke var den eneste hestekræmmer, som kom til marked; men ingen af alle de førte vidner har kunnet vidne, at bemeldte Christen Flynder har udført [=> fol. 14, AO 28] haver udført eller prakticeret samme over toldskellet, langt mindre derudi antruffen af nogen, enten grænsekontrollør Vorbassse eller andre.
Ydermere lader fornævnte grænsekontrollør Vorbassse være sin lyst at vidtløftiggøre sagen, citanten til anselig bekostning, retten til ophold og tidsspilde samt mange mennesker til rejser og ulejlighed, der endog finder hans eget ... ... da han efter rettens udtagne stævning til den 31. november 1774 ... ... indstævnede 14 vidner til Kolding bytings ret, som alle efter forelæggelse møder, men contracitanten og forsvar udebliver uden lovlig årsag at tilkendegive retten, så intet efter stævning eller forelæggelse bliver ført, hvilket haver årsaget de mødende vidner til påstand efter forordningen af 3. marts 1741. - Det samme skete efter sluttet tingsvidne ved Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting den 9. maj 1775 fra pag. 14 til 22 inclusive, hvor 5 vidner møder, men formedelst ovennævnte årsag ikke heller bliver afhørt og derfor taget samme reservation som forrige. - Endvidere er dette sket efter rettens udtagne stævning til Kolding byting den 29. marts 1775, da 7 af de indstævnte vidner møder, men må gå bort for Vorbasses forsømmelses skyld uden at blive ført eller afhørt.
Al sådan vidtløftighed har Vorbasse ikke ladet sig ankomme, der åbenbare viser, at han har misbrugt det ham allernådigst forundte beneficium pauperitatis, men ... stræbt efter at ville have den kgl. herredsfoged Oye under tiltale uden at have noget beviseligt imod ham, udi hvilken dristighed grænsekontrolløren ikke har kunnet få fremgang og altså indladt sagen under dom.
Som det således nu(?) er befunden, at grænsekontrollør Vorbassse under skjul af hans tjenestes ... haver såvel uden for sit distrikt og uden for sammes grænser med at borttage fra Christen Eriksens selvejergårds græsning de forhen ommeldte bæster(?), ført dem til Kolding toldsted og stræbt efter på yderste måde at ville få dem konfiskeret, lagt ubeviselig mistanke og beskyldning på den kgl. herredsfogeds attest og søgt fornøjelse i at gøre sagen vidtløftig og bekostelig for citanten, som alene har saggivet for bæsternes borttagelse og den sikkerhed, ham tilkommer på hans gårds tilhørende ejendomme i by og mark efter loven, så synes applicantens anbragte påstand at være applicabel. Men da grænsekontrollør Vorbassse står i tjeneste og, såvidt denne sag angår, brugt en overdreven nidkærhed samt ulovlig omgang og behandling i sagen, bliver af mig og tiltagne meddomsmænd hermed kendt for ret:

At grænsekontrollør Vorbassse bør for sin lovstridige forhold i denne sag bøde til justitskassen 30 rdl. og lige så meget til Anst herreds fattigkasse. Og da han har misbrugt det ham forundte beneficium pauperitatis, så bør han betale 24 rdl. til det stemplede papir samt rettens og skriverens gebyr. Desforuden betaler grænsekontrollør Vorbassse til erstatning for den Christen Eriksen tillagte, ubeviselige beskyldning, tilføjet fornærmelse, ibragt vidtløftighed og processens omkostninger 80 rdl.. Afgangne Christen Flynders enke fritages for grænsekontrollør Vorbassses tiltale i denne sag, da han ikke med lovfaste vidner har kunnet overbevise hendes afgangne mand at have overprakticeret toldskellet en eller flere bæster, ikke heller selv derudi antruffet ham ... ... ... efter forhen anførte generaltoldkammers resolution ... ... tillige herved sr. Wisbechs udgivne kaution, ligesom alle de af grænsekontrollør Vorbassse i stævninger og dokumenter såvel imod herredsfoged som Christen Eriksen med flere tillagte fornærmelser, hvilke ikke bør komme nogen af dem til præjudice, men anses som utalt og uskrevet. Endelig grænsekontrollør Vorbassse med de mange førte vidner ... til adskillige retter og deriblandt har udtaget 3 stævninger til vidneføring, de to til Kolding bytings ret og en til Anst, Jerlev og Slaugs herreders ting, hvorefter der er mødt ... ... 26 vidner, som alle måtte gå bort uafhørt ... ... ... efter allernådigste forordning af 3. marts 174l, part 7 at bøde til justitskassen for hver sådan udeblivelse to lod sølv, som er to rigsdaler, og lige så meget til de indstævnede vidner, som er tyve og seks rigsdaler, hvilke straks skal og må exekveres i mangel af betaling. Det øvrige af denne doms indhold efterkommes af grænsekontrollør Vorbassse inden femten dage efter dommens lovlige forkyndelse under nam og indførsel efter loven.
Kolding den 23. juni 1776. H. Junghans. (Meddomsmændenes navne er anført. Det er dagens tinghørere).


14: AO 27

1776 - 2. juli:

I sagen jomfru Daugaard ctr. mad. Friis fældede retten en kendelse således:
Den af rådmand Bahnsen udtagne continuationsstævning bliver modraget, for så vidt der er stævnet til doms. Og for ikke at spilde parterne tiden til store bekostninger, vil retten ligeledes lade stævningen beholde kraft til derefter at føre de agtende vidner, når Bahnsen ved sammes føring iagttager at spørge om tiden og stedet, når det forstævnte skulle være passeret, hvilket ikke af stævningen kan erfares. - Der er fire indstævnede vidner: 1) Anna Margrethe i Vamdrup sogn, 2) Rasmus Clausen, 3) Anna Kirstine Clauses og 4) Nicolai Skræder af Hjarup. De er ikke mødt. Blev forelagt at møde 16/7.


Grundahl på vegne af Knud Andersen af Almind har stævnet vidner ctr. hans hustru Kirsten Pedersdatter. De er ikke mødt. Skal møde d. 16/7.


Hans Bertelsen Boel af Søndervig ctr. Jens Nielsen af Horsbøl. Vidnerne er ikke mødt. Skal møde 23/7.


1776  9. juli:

Bahnsen mødte på vegne af sr. Bundsgaard og frafaldt den imod Christen Buch i Hjarup rejste sag, som med betaling er afgjort.


Bahnsen for tolder Norman ctr. Niels Clemmensen af Starup. Denne er ikke mødt. Opsat til 30/7.


15:

1776 - 16. juli:

Herredsfoged Bang i Bredstrup på vegne af Jens Nielsen Thim ctr. landråd von Slepelgrel på Sofienlund. Christen Wissing var mødt på sin principal herredsfoged Bangs vegne. Birkedommer Johan von Meden fra Petersholm er indkaldt som vidne.

  1. Om vidnet ikke tillige med fruen var på Sønderskov den 6. dec. sidst? - Vidnet svarede, huskede ikke, hvor han var 6. dec. sidst.
  2. Om vidnet da ikke var på Sønderskov den dag, fru Slepelgrel udviste citanten fra ... hafte tjeneste på ommeldte gård? - Vidnet svarede, han ... ikke at være stævnet til vidnesbyrds aflæggelse imod fru landrådinde fru Slepelgrel, eller vidste noget af, at højbemeldte frue skulle være stævnet til at påhøre hans vidne imod hende, og derover formodede, at det spørgsmål blev anset for intet.
  3. Om vidnet er bekendt, at citanten uden foregående opsigelse blev udvist fra havende tjeneste, og om vidnet ej kan erindre, at sådant passerede afvigte december måned? - Vidnet svarede, han havde ikke hørt landråd Slepelgrel udevise omspurgte citant af tjenesten, men nok hørt ham sige, at han ikke forrettede hans tjeneste således, at landråden kunne lvære tjent med at have ham.
  4. Om vidnet da ikke har hørt, at andre på landrådens vegne udviste citanten, og om vidnet den gang ej var til stede? - Vidnet svarede, han refererede sig til sit svar på 3. spørgsmål.
  5. Hvad årsag landråden gav, at han ej længere kunne være tjent med citanten? - Vidnet svarede, derfor var han ikke stævnet, og det bliver vel landrådens egen sag at oplyse omspurgte årsag, når han finder det for godt.
  6. Om vidnet ikke er bekendt, at citanten udi december måned sidst indleverede til sit herskab rigtighed for hafte indtægter og udgifter? - Vidnet svarede, endskønt han ikke derom var stævnet, ville han gerne tjene med at sige, at han ikke vidste, at Thiem havde aflagt rigtighed for indtægt og udgift, men vel, at han har leveret et regnskab, som landråden ikke kendte for gyldigt.
  7. Om vidnet er den, som har ført pennen i notarialforretningens besvarelse, passeret på Sofienlund den 29. december a.p.? - Vidnet svarede, det troede han at være den søgsmål uvedkommende.
  8. Om vidnet ikke adskillige gange har ... for landsråden og ageret fuldmægtig ... ... ... - Vidnet svarede, det kunne ... ... [=> fol. 15b, AO 31]

Landsråd Slepelgrel blev påkaldt, men var ikke mødt. Wissing begærede tingsvidne.


15b: AO 31

Bahnsen for jomfru Daugaard ctr. mad. Friis. Vil frafalde vidnerne Anna Margrethe, Rasmus Clausen og Nicolai Skræder. Begærede Anna Kirstine Clauses til at vidne. Hendes søn, Rasmus Clausen af Hjarup meddelte, at hans mor var syg, hvilket bekræftedes af andre fra Hjarup. Opsat til 6. august.


Grundahl på vegne af apoteker Hjelmkrone har stævnet Christen Eriksen og Rasmus Poulsen med flere fra Seest. Opsat til 6/8.


Knud Andersen af Almind ctr. hans hustru Kirsten Pedersdatter. - Grundahl afhørte vidner. Efter hvert vidne blev Kirsten Pedersdatter påråbt, om hun eller nogen for hende havde spørgsmål til vidnet. Men hun var ikke til stede.

1. vidne: Hans Rasmussen af Møsvrå:

  1. Om vidnet ved, at Kirsten Pedersdatter hidtil i sit ægteskab har levet et uordentligt liv ... imod hendes mand utro ..., at hun med andre mandfolk har haft utilladelig omgang? - Vidnet svarede, vidste ej videre derom end har hørt det sige.
  2. Om vidnet ved, at Kirsten Pedersdatter sidstleden 30. maj ... fødte en søn? Ja.
  3. Om Knud Andersen [=>fol. 16] vedkendte sig at være fader til sidstkommende barn? - Knud Andersen har nægtet at være fader til det sidste barn.
  4. Om ikke Kirsten Pedersdatter ... ... hendes moderbroder og flere af hendes beslægtede har tilstået, at Knud Andersen ikke er fader til sidstkommende barn, men at hun samme ved en anden mandsperson har avlet? - Ja, har tilstået det for ham.
  5. Om Knud Andersen ikke i formodning om hans kones utroskab siden hendes forrige barselseng i året 1775 har afholdt sig fra at søge seng og sammenleje med hende? - Vidnet svarede, det vidste han ikke.
  6. Om vidnet ved, hvorledes Knud Andersen har opført sig såvel i sit ægteskab som og, om han ikke stedse har vist sig som en god mand og vindskibelig husholder (?) fader? - Vidnet svarede, ja, han var ikke andet bekendt.

2. vidne: Thomas Pedersen af Herslev Højrup:

  1. Har hørt derom et rygte.
  2. Har hørt det.
  3. Har hørt benægtelsen af ham selv og andre.
  4. Har tilstået omspurgte til vidnet som hendes broder.
  5. Vidste det ikke.
  6. Han vidste ej andet imod ham end, hvad hans kone, vidnets søster, havde sagt: at han ikke var så dygtig(?), som en mand burde at være.

3. vidne: Søren Grøn af Almind:

  1. Derom har længe været rygte i sognet, og at hun nok efter hans formening har været noget ryggesløs(?).
  2. har hørt det.
  3. Han vedkendte sig ... ... at være fader.
  4. Derom har hun ikke tilstået noget til vidnet som ubeslægtet.
  5. Vidste ej videre end har hørt det.
  6. Ja, at Knud Andersen i alle måder har forholdt sig som en god mand og husfader.

4. vidne, Peder Hansen(?), og 5. vidne, Christen Nielsen, begge af Almind:

  1. Som bymænd i Almind har de erfaret hendes uordentlighed og hørt sige om hendes utroskab mod hendes mand i deres ægteskab.
  2. Ja.
  3. Ved, at Knud Andersen nægter at være fader dertil.
  4. Har ingen tilståelse gjort ... ... som er ubeslægtede, men de har hørt sige ... ... [=>fol 16b, AO 33) gjort sådan bekendelse til andre.
  5. Har hørt sådant af Knud Andersen selv sige, og mere om den post vidste de ikke.
  6. Vidste ikke andet end alt godt med Knud Andersen.

Grundahl fremlagde dernæst sognepræst hr. Petersens attest af dags dato. Begærede tingsvidne.


16b: AO 33

1776- 23. juli:

På vegne af sognepræst Lang i Vilslev mødte prokurator Simonsen af Ribe ctr. Hans Hansen af Gelballe. Han fremlagde hr. Langs memorial til amtmand de Hoffman om, at Hans Hansen som en selvejerbonde måtte blive indkaldt til amtshuset ... at få sagen der i mindelighed afgjort eller og til lands lov og ret henvist med amtmandens påtegnede resolution. Han fremlagde Hans Hansens udgivne obligation på 300 rdl., hvilken obligation efter hr. Langs moder er blevet hr. Lang og søster overdraget ifølge samfrændernes påtegning. - Hans Hansen mødte i retten og indleverede en skriftlig promeloria, hvori han tilstod fordringens rigtighed, men begærede 4 ugers anstand for at tilvejebringe betaling eller kaution. Idet citanten ikke havde noget imod den forlangte anstand, så blev samme modtaget.


17:

På vegne af  hr. Lang i Vilsted mødte prokurator Simonsen af Ribe ctr. en del af hans medarvingers debitorer i Skanderup. Fremlagde dokumenter. Der nævnes kancelliråd Clausen, der var omfattet af stævningen, men nu er død. Fordringen er på 3461 rdl. 4 mk. 4 sk. Prokurator påstår, at debitorerne, en for alle og alle for en, betaler. For retten var til stede sognefoged Lars Terpager i Skanderup, som har anhørt stævnemålet, i hvilken anledning han på egne og de øvrige søgendes vegne indleverede en skriftlig promemoria, hvorefter de begærede 4 ugers anstand for at se mindelig betaling tilvejebragt. Citanten samtykkede heri.


17b: AO 35

1776 - 30.juli:

Dom:
Imod lovlig tinglyst panteobligation af dato 26. maj 1766 har tolder Nomany i Ringkøbing lånt Rudolf Mikkelsen og Niels Clemmensen af Starup sogn og by den kapital 360 rdl. og tilladt, at der på samme kapital måtte afbetales 10 rdl. årligt ved rentens erlæggelse, hvilket debitorerne efter afskrivning på den producerede obligation i 5 år, nemlig til 26. april 1771 alene har efterkommet, men efter den tid hverken betalt rente eller afdrag på kapitalen, hvilket har forårsaget, at creditor har ladet opsige den resterende kapital 310 rdl. at udbetale til snapsting 1773 med påløbende renter. Sådan opsigelse er ikke blevet efterlevet, hvorfor kreditor lovligt har saggivet Niels Clemmensen som ene besidder af pantet og med kreditors samtykke har fritaget Rudolf Mikkelsen, nu boende i Ødsted, for alle krav ... ... men uagtet Niels Clemmensen ikke alene har tilstået fordringens rigtighed af kapital 310 rdl. og efterstående 3 års renter til sidst afvigte snapsting, men endog været forundt tid og anstand fra retten for at søge sagens mindelige afgørelse, så har han dog ikke ladet sig samme være angelegen, hvorfor efter citantens påstand bliver kendt for ret, at Niels Clemmensen af Starup bør betale til tolder Nommany eller befuldmægtiget den forstævnte kapital 310 rdl. med rente efter panteobligationens indhold fra snapsting 1771, indtil betaling sker. Så bør han og betale udi søgsmålet bekostninger 6 rdl., hvilket af ham ... inden 15 dage efter dommens lovlige forkyndelse under nam og indførelse i pantet, gårdens ... 13 udi Starup.
Kolding, den 18. maj 1774, H. Junghans.
Hvilken dom er lovligt forkyndt debitor den 16. august 1774 uden ... ... opfyldt eller efterkommet, der haver forårsaget creditor at søge fornyelsesdom ... ... og endskønt Niels Clemmensen er givet lovdagelse foruden den lange tid, han har haft til at sørge for betaling, så har han dog ladet sig være ubekymret. Thi bliver forberørte dom dom af 14. juni 1774 hermed i alle sine ord of clausuler fornyet til exekutions kraft efter loven både for kapital, renter og omkostninger, dog at Niels Clemmensen sådant lovligt forkyndes.
Kolding, den 30. juli 1776. H. Junghans


1776 - 6. august:

Rådmand Bahnsen for jomfru Daugaard ctr. madame Friis. - Vidnet Anna Kirstine Clausdatter var ikke mødt. Opsat til 20/8.


18:

Rådmand Grundahl for apoteker Hjelmkrone ctr. Seest bys beboere. Påstod, at Seest bys beboere, een for alle og alle for een, bliver tilfundet at levere citanten de forstævnede 50 godt forsvarligt ... brænde eller i dets sted at betale for hver favn 1 rdl. 1 mk. samt denne processes omkostninger, især da de har opholdt citanten i 10 år, i alle måder efter regning skadesløs. Grundahl indlod sagen under dom. Retten påråbte de saggivne og især Christen Eriksen. De var ikke til stede og blev lovdaget til at møde d. 20/8.


Knud Andersen i Almind ctr. hans kone Kirsten Pedersdatter. Grundahl fører vidner: Anders Jensen og hustru Karen Knudsdatter, Karen Mortensdatter, Kirsten Nielsdatter og Birthe Maria, alle af Almind. De svarede under eet på de til de tidligere vidner stillede spørgsmål:

  1. Birthe Maria og Kirsten Nielsdatter er bekendt efter Knud Andersens hustrus sigende til dem, at hun har haft omgang med anden mandsperson; men de tre andre vidste ikke noget derom.
  2. Ja.
  3. Har hørt, at han det ej vedkendte sig.
  4. Birthe Maria og Kirsten Nielsdatter vidnede, at Knud Andersens kone sådant for dem har sagt og bekendt. Og det sidste vidne, som er opfødt på gården, lægger dertil til, at Knud Andersens kone adskillige gange er gået ud om aftenen, men ikke kommet ind, før vidnet og de andre i gården sov; de andre vidner vidste ikke noget derom undtagen Karen Mortensdatter, som forklarede at have set, at Knud Andersens kone før solens opgang er udkommet fra en anden mands hus der i byen.
  5. Birthe Maria og Kirsten Nielsdatter er spørgsmålets indhold bekendt; men de andre vidste intet derom.
  6. Samtlige vidner svarede ja.

Tingsvidne.


18b: AO 37

1776 - 13. juli:

Læst plakat angående en præmie af 5 procentfor danske hatters udførsel til Vestindien og til fremmede steder.

Læst kgl. reskript, at ingen rettens betjente må, under hvad påskud det end være kunne, nægte inkvisition på landet om utilladelig brændevinsbrænden og -redskab, hvadenten samme er under deres eller andres jurisdiktion.


1776 - 20. august:

Prokurator Simonsen af Ribe for hr. Lang af Vilslev ctr. Hans Hansen i Gelballe: Hans Hansen har i disse dage betalt de til snapsting sidstafvigte forfaldne renter; men kapitalen 500 rdl. tilligemed de difrn snapsting til dato resterende renter har han endnu ikke betalt. Ikkedestomindre lod hr. Lang dog frafalde, alt i consiceration af debitors slette omstændigheder. Og da sagen således for denne gang er frafaldet, så begærede Simonsen, at den den forrige tægtedag producerede obligation tillige med de øvrige dokumenter måtte ham til kreditors sikkerhed i fremtiden af retten tilbageleveres. Hvilket skete.

Prokurator Simonsen for hr. Lang af Vilslev contra en del hans og medarvingers debitorer i Skanderup. I anledning af hr. stiftsbefalingsmand Levezous gjorte påtegning på den næstforrige tægtedag producerede obligation betræffende, at jomfru Maren Henriksens arvekapital, som under bemeldte obligations indeholdende summa er indbefattet, ej måtte udbetales uden stiftamtmandens forevidende, producerede en derom indgiven ansøgning fra hr. Lang, som Simonsen tilligemed stiftamtmandens derpå tegnede resolution begærede læst og akten tilført. Debitorer og kautionister var ikke kommet til stede. Sagen optages til dom.


19:

Bahnsen for mademoiselle Daugaard af Fredericia producerede en til tingsvidnes førelse skriftlig rettens stævning. De indstævnede var ikke mødt. Blev forelagt at møde 3/9.

Bahnsen for mademoiselle Daugaard af Fredericia ctr. mad. Friis begærede hovedsagen udsat til 17/9.


Rådmand Grundahl for apoteker Gelschou ctr. Seest bys beboere. På disses vegne mødte prokurator Lindom af Snoghøj, men idet sagen var ham fremmed, efterdi han først igår var blevet anmodet om at påtage sig bøndernes forsvar, så måtte han begære alt i sagen passerede beskreven i tingsvidneform og dertil leverede et ark stemplet papir til 4 sk., hvornæst han begærede sagen udsat i 4 uger for at udtage kontrastævning. Opsat til 17/9.


På velædle apoteker Gelscou vegne mødte rådmand Grundahl fra Horsens med stævning ctr. Christen Eriksen i Seest. Påstod, at Christen Eriksen blev tilfundet at betale de forstævnte 110 rdl. 12 sk. ... - Prokurator Lindom mødte for Christen Eriksen [=> fol. 19b, AO 39]. Han deklarerede, at Eriksen havde mere til gode hos hr. Gelschou end det, han nu søgtes for, og altså måtte udtage contrastævning. Opsat til 17/9.


19b: AO 39

For retten mødte Lars Seiersen af Løvlund mølle ctr. Jep Jensen og hustru Apelone af Grene Krog. Vidnerne var ikke mødt og blev alle under faldsmål forelagt til d. 3/9.


1776 - 27. august:

1776 - 3. september:

I sagen for jomfru Daugaard producerede rådmand Bahnsen af Kolding 1) et mad. Daugaard d. 16. passato alernådigst meddelt beneficium pauperitatis, 2) en allernådigst meddelt bevilling af bemeldte 16. passato, at hun uagtet lovens bydende 1. bog 13. kap.  2. art. må føre vidner til sagens oplysning, 3) stiftbefalingsmand von Levetzous konstitution under 2. hujus, hvorved Bahnsen er befalet at udføre den derudi ... sag, og 4) rettens udstedte forelæggelse til udeblevne trende vidner.
(Rådmand Grundahl anførte nogle indvendinger.)

Anna Kirstine af Hjarup, som nu var bleven så frisk, at hun kunne møde, [=> fol. 20] blev kaldt frem. Bahnsen producerede quæstioner af dags dato. Grundahl protesterede og henviste bl.a. til lovens 1-13-21 og især til 1-13-22. Og da det forstævnte skal være passeret i 1775, og vi nu er i september måned 1776, så er det klart, at Bahnsen ikke efter års forløb kan føre vidner om, hvad der skal være passeret i august 1775. - De af Bahnsen fremlagte spørgsmål blev påskreven og fol. ___ lyder således (ikke indført).

  1. (Der udspindes sig en diskussion om spørgsmålet, hvis indhold vi ikke kender). - Vidnet svarede, hun vidste derom intet.
  2. Vidnet kom og ville gået til huset uden ... ... men gik ikke derind.
  3. Nej.
  4. Vidste det ikke.
  5. (Protest fra Grundahl: det indeholder en beskyldning mod trediemand, og på den grund protesterede Grundahl speciellemang mod dette spørgsmåls besvaring. - Retten kunne ikke forsvare at modtage svar på en del af spørgsmålet, men vel nok på det øvrige). [=>fol. 20b, AO 41]. - Vidnet svarede, har aldrig hørt mad. Friis enten beskylde eller skælde jomfru Daugaard.
  6. På grund af svaret på 5. spørgsmål frafaldt Bahnsen dette spørgsmål.
  7. Hun var ikke i stuen, som forhen vidnet er; men da hun kom til husets dør, kom mad. Friis i døren i møde, men hverken afværgede hendes indgang eller udgang, men sagde til hende, hun kunne ikke blive ude.
  8. Bahnsen forbigik det.
  9. Hun vidste ikke andet end, at mad. Friis havde beklaget sig over jomfru Daugaards ulydighed og dog gerne ville haft hende i sit hus igen for den bekostning, som allerede var anvendt på hende.
  10. Bahnsen frafaldt dette og følgende spørgsmål, men på 16. spørgsmål begærede han svar. Hun svarede, at hun ikke havde hørt det.

Grundahl forbeholdt sig kontraquæstioner.

Peder Jensen, nu boende i Skandrup, skal vidne. Bahnsen fremlagde sine spørgsmål. De fremlagte quæstioner lyder fol. ___ således (ikke indført).

  1. Vidnet svarede, at han blev [=>fol. 21] hentet til sit hjem af hans pige sidst afvigte år, da han var ude at slå græs, men da kornhøsten begyndte (???), på hvilken tid mad. Friis var i hans hus. Men vidnet berettede ikke, hvad han skulle. - Bahnsen spurgte, om han blev hjemkaldt af marken for at redde jomfru Daugaard fra mad. Friises skete overfald, eller af hvad anden årsag sådant skete. Vidnet refererede sig til sit givne svar med gentagelse, at det var ham ikke kendt, hvad han skulle hjemme.
  2. Da han kom til sin stuedør, fandt han den tillukket og forlangte at ville ind, hvorpå døren blev åbnet af mad. Friis, efter at han først forud havde sagt, at han ville ind.
  3. Nej.
  4. Bahnsen frafaldt dette spørgsmøl.
  5. Refererede sig til sit svar på 11.og 12. spørgsmål i  tingsvidneakten af 14. nov. 1775.
  6. Så ikke, der blev taget nogen stok fra mad. Friis, ikke heller, at hun slog jomfru Daugaard med nogen stok, som vidnet allerede forhen i sidstmeldte tingsvidne har forklaret.
  7. Svarede, forhen derom vunden ... ...  dette til hun klagede sig.
  8. Jomfru Daugaard gik ved 2 krykker i vidnets hus, hvilke hun fik, kort efter hun var kommet der, og før end hun fik dem, måtte hun hjælpes ved andre, men siden gik hun ved en stok, hvilket er passeret før end det forstævnede.
  9. Vidnet undskyldte sig, at han efter så lang tids forløb ikke kunne erindre sig, om jomfru Daugaard gik med to eller een stok; men efter hendes egen sigelse var hun blevet ringere fra den tid, mad. Friis var hos hende.
  10. At mad. Friis i samtalen med jomfru Daugaard lod falde de ord imod hende, at hun var en tyv og en hore.
  11. Tildels besvaret.
  12. Har ikke hørt det(?) siden.
  13. Nej.

Grundahl protesterede mod dette vidne. Han spurgte, om ikke dette vidne er den samme Peder Jensen, som efter stævnemålet af 28/9 1775 den 14/11 dernæst har aflagt vidne og da anført for at bo i Hjarup. Peder Jensen svarede, at han er den samme mand, som ... omspurgte tid har vidnet.


21:

1776 - 10. september:

1776 - 17. september:

21b: AO 43

Bahnsen på vegne af jomfru Daugaard i tingsvidnesagen ctr. mad. Friis begærede påkaldt Peder Jensens hustru, Judita(?), og hvis hun ikke er mødt, påstår Bahnsen hende idømt faldsmålsbøde og under lige straf forelagt at møde idag 3 uger, siden Mikkels marked indfalder idag 14 dage. Imidlertid mødte vidnet for retten. Men inden hun blev taget i ed, gentog Grundahl sine ved forrige vidne Peder Jensen fremsatte indsigelser, hvoriblandt den, at vidnet mødte den 14. nov. 1775 her for retten i samme sag.
Bahnsen producerede sine quæstioner. Quæstionerne lyder fol. ___ således (ikke indført her).

Grundahl protesterede mod besvarelsen af 1. spørgsmål, siden det omspurgte især i henseende til tid og sted er ubestemt og desuden i henseende til dets indhold har vidnet svaret således den 14. november afvigte år, at hun det hverken havde hørt eller vidst.
Retten fandt sig forårsaget af dette 1. spørgsmål at tilholde citanten deri at gøre den forandring, at tiden og stedet deraf kan erfares, og vidnet blev erindret om det svar, hun havde givet den 14. nov. - Vidnet svarede nej. - Bahnsen spurgte hende, om hun kunne erindre, hvad tid, først, midt eller sidst udi bemeldte august måned benævnte sted, at mad. Friis overfaldt jomfru Daugaard. - Grundahl protesterede mod spørgmålet. - Retten måtte gentage sin erindring til citanten, at såvel 2. spørgsmål som de øvrige ikke bliver stridende imod den anordning, som lov og forordning fastsætter. Og da berørte 2. spørgsmål indeholder om et overfald af mad. Friis, hvorom vidnet i forhen førte tingsvidne intet har vidst at forklare, så må samme spørgsmål derhen forandres, om vidnet ved, at mad. Friis på andre måder, og hvorledes, kan have behandlet og begegnet jomfru Daugaard, på den tid i august måned 1775, hun opholdt sig i vidnets og mands hus i Hjarup. Og på anden måde kunne retten ikke modtage vidnets svar. - Bahnsen ville fornemme, om vidnets svar måtte blive taget på spørgsmålene nr. 10 og 11 til hendes mand Peder Jensen. (Længere diskussion).. Det tillod retten.

På 10. .spørgsmål svarede vidnet, at på den tid, jomfru Daugaard opholdt sig i vidnets hus, faldt de ord af mad. Friis, at hun kaldte hende en hore og en tyv. [=> fol. 22b, AO 45] På 11. spørgsmål, at ... mad. Friis tillige lod falde de ord, at hun havde haft utilladelig omgang med en, der efter forhen given eragtning(?) som ubeskyldt og ustævnet ikke kan navngives. - Bahnsen frafaldt for denne sinde de øvrige quæstioner. - Grundahl modsagde og in totum benægtede dette vidnes udsigende.- Begge prokuratorer begærede tingsvidne.

I hovedsagen for jomfru Daugaard begærede Bahnsen opsættelse til 15/10.


22b: AO 45

Prokurator Lindom mødte på vegne af Seest bys beboere i sagen, som apoteker Gelschau her i Kolding har rejst mod dem. Begærede sagen opsat til 24/9.


Prokurator Lindom af Snoghøj på vegne af Christen Eriksen af Seest, som er sagsøgt af apoteker Gelschau, begærede opsættelse til 24/9.


23:

1776 - 24.september:

Lindom på vegne af samtlige Seest bys beboere i sagen anlagt af apoteker Ejelschou producerede et skriftligt indlæg med bilag og indlagde sagen under dom. Opsat til 15/10.


Lindom på vegne af Christen Eriksen af Seest fremlagde et skriftligt indlæg med en regning. Opsat til 15/10.


På vegne af Rasmus Christian Mattiassen  mødte rådmand Bahnsen af Kolding angående anvendt bekostning på Vranderup mølle i årene 1772 og 1773. Han fremlagde amtmandens originale skrivelse af 31. juli sidst og til aktens indlemmelse lovede en rigtig kopi. Fremlagde genpart af notarialforretning i Vranderup mølle 17. april 1773 samt regning på møllens deri anførte bekostninger. Begærede, at regningen måtte oplæses for de indkaldte vidner, og de måtte forklare, om de ved, at det anførte er anvendt i bemeldte mølle, og de materialer, som da forbrugt og tildels uforbrugt og forblevet til møllen, den og dens ejer til tjeneste, item at det hø, som i regningen er berørt, var af den værdi og omgåedes, som regningen omformelder.

Af de tre vidner var Hans Jensen, som tjente i møllen for møllersvend, og Jørgen Hansen som tømmermand, der arbejdede ved møllen, [=> fol. 23b, AO 47] bedst bekendt om den producerede og oplæste regnings indhold og derom gav tilståelse, mens Christoffer Jepsen, som var kommen der at tjene, vidste det ikke så nøje. De kunne alle tre ikke bestemme, hvad der er betalt efter anførsel på fortegnelsen no. 34, 37 og 38, men formente, at kvitteringer kunne vise det. Dem er bekendt, at de anførte 14 læs hø til derpå satte værdi bortkom ved proces i året 1772 fra møllen. - Efter tre ganges påråb mødte ingen med kontraspørgsmål. - Bahnsen begærede tingsvidne.


23b: AO 47

For Anna Christoffers, tjenende på kobberfabrikken  ved Horskær, ctr. Peder Hølsberg mødte rådmand Bahnsen af Kolding. Kaldsmændene afhjemlede deres stævning, nemlig Peder Tøger den yngre og Peder Jessen den første, opholdende sig på fabrikken, og den anden i Kærbølling. De beedigede at have forkyndt stævningen for Peder Hylsberg og i egen hånd leveret ham kopi deraf. - Vidnet Peder Sager forklarede således: At søndag den 15. hujus, da Anna Christoffersdatter var kommet fra kirken ind i hendes husbonds, vidnets, hus og havde begyndt at spise af sin middagsmad, kom hølesmeden Peder Hiølberg (Hylsberg? Hølsberg?) derind i stuen og uden nogen årsag af pigen eller nogen anden skældte hende for hore og carnalie, som han repeterede og sagde at ville bevise, samt slog, sparkede og rev tørklædet af hendes hals. - Bahnsen begærede det udeblevne vidne pålagt til 8/10.


1776 - 25. september:

Ekstraretten blev foretaget i Kolding bytings stue, hvor fremkom konsumptionsforpagter Hans Christian Berg af Vejle, som har stævnet kobbermesterfabrikør Petter Tager af Horskær kobberfabrik angående ulovlig [=> fol. 24] brændevinsbrænden med videre. Han producerede en skriftlig inkvisitionsforretning. De indstævnede vidner var ikke mødt og blev lovdaget at møde fredag den 4/10 om formiddagen kl. 10.


24:

1776 - 1. oktober:

I sagen mellem sognepræst Lang i Vilslev og en del beboere i Skanderup er afsagt dom:
Sognepræsten for Vilslev og Hunderup menigheder, velærværdige hr. Knud Lang og medarvinger, der ved lovligt skifte og udlæg efter afgangne ... Henriksen er blevet berettiget til den kapital, som nogle beboere i Skanderup sogn og by ifølge udgivne og den 17. juli 1767 tinglyste panteobligation, der her er skyldig, hvilken kapital har været 4000 rdl., men er afdraget til 3461  rd. 4 mk. 4 sk., som debitorerne Laurids Terpager, Iver Jepsen, Stephen Jepsen, Mads Pedersen, Niels Pedersen, Hans Laugesen og ... Hansen tillige med kautionister og selvskyldnere d. 29. september 1775 lovligt er opsagt at udbetale med rente den næstfølgende ... 26. april 1776, hvilket ikke af dem er blevet efterkommet ... ... ... ... og forbunden sig til betaling en for alle og alle for en, men derimod har de ladet stå til rest af de til sidstmeldte snapsting forfaldne renter 50 rdl. - Hr. creditor har vel for amtmanden søgt mindelig betaling, men ikke udrettet noget, altså udtaget rettens stævning den 20. aug. sidst imod debitorerne Laurids Terpager, Jeppe Iversen, Esben Hansen, Hans Laugesen, Stephen Jepsen, Mads Pedersens enke og Niels Pedersen ligesom imod deres kautionister og selvskyldnere i bem.te by, Mads Hansen, Jens Lassens enke, Laurids Buch og Johan Nielsen for indbemeldte kapital og resterende renter og efter sådan indstævning(?) bevist fordringens rigtighed ikke alene med den producerede originale panteobligation, men endog med opsigelse (vanskelig tekst) ... påstand om skadesløs betaling [=> fol. 24b, AO 49]. Kendes for ret, at de indstævnte og i stævningen navngivne debitorer med deres kautionister og selvskyldnere, alle af Skanderup, bør en for alle og alle for en efter deres forskrivning ... ... at betale til hr. Lang på egne og arvingers vegne den forstævnede kapital, tre tusind fire hundrede tresindstyve og een rigsdaler fire mk. og fire skilling, tillige med deraf til snapsting sidstl. resterende halvtredsindstyve rdl. rente og videre rente af den hele kapital fra den tid, indtil betaling sker. Ligeledes bør de at betale til hr. Lang søgsmålets bekostninger i alle måder skadesløst, hvilket således af dem efterkommes inden femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse under nam og indførsel i enhvers gård og bo ifølge loven.


24b: AO 49

1776 - fredagen den 4. oktober:

På vegne af sr. Berg mødte prokurator Høyen af Vejle. Før end vidnerne afgav deres vidnesbyrd, fremstod for retten den saggivne kobbermester og fabrikør Petter Sagger fra Horskær fabrik, som erklærede, at han som en fra Tyskland indkommen og i det danske sprog ubekendt mand har forstået forordningen, som udkom i 1773, at han som fabrikør var tilladt at brænde brændevin og derfor ikke ville nægte, at han få gange til egen husholdning har ladet brænde brændevin, og når kobber...  er kommet til ham, har han ladet dem skænke uden at fordre betaling derfor; men vel kunne være, at de af egen drift har kunnet tilbuden og lagt penge derfor. - Efter sådan af den saggivne gjorte tilståelse agtede Høyer det for ufornødent at føre vidner, men ifølge forordning af 6. april 1776 ærbødist påstod hr. Sager ved dom tilpligtet til sr. Berg at betale ... 100 rdl. (m.m.), og at hans brændevinsredskaber bør være konfiskeret og leveres til sr. Berg - plus sagsomkostninger.
Fabrikant Sager som en enfoldig og fremmed mand for loven, der ikke forstod sig på, hvad hans forseelse kunne være imod de kgl. befalinger, underkastede sig mildeste behandling. - Domsafsigelse førstkommende mandag eftermiddag d. 7/10.

1776 - mandag den 7. oktober:

25:

Dom:
Konsumptionsforpagter sr. Berg har med udtagen rettens stævning til ekstraretten saggivet kobbermester og fabrikør Peter Sager på Harrildskjær (Haraldskær) kobberfabrik, fordi han har handlet imod den kgl. forordning af 26. april 1776, og til bevis produceret en udi by- og herredsfogedens Gaarman i Vejle (hans nærværelse) holden inkvisitionsforretning den 17. sept. sidst, hvorefter er fundet der udi Harrildskjær kobber-, høle- og nagelfabrik til brændevins redskab på en halv tønde med hat og dæk(?) tilhørende fabrikør Peter Sager, som i denne forretning given tilståelse, at han har brugt samme en gang imellem til sit huses fornødenhed og formente efter sit havende fabriksprivilegium dertil berettiget. - Citanten har under sagens førelse tillige søgt at overbevise fabrikør Sager at have solgt brændevin, men det har alene været efter den saggivnes tilståelse, at når kobberførerne er kommet til ham, har han skænket dem med brændevin, som de uden hans forlangende har vederlagt, og anden krohold er ham ikke overbevist.
Det er ved retten befunden, at fabrikør Sager er en meget enfoldig tysk mand, som ikke forstår det danske sprog, langt mindre loven. Hans korte indsigt haver derfor bragt ham på de tanker, at han uden et særdeles privilegium på at brænde brændevin kunne under fabrikørprivilegie øve sådant; men sligt strider mod forordning af 2. september 1773, art. 1, hvorfor her kendes for ret: At fabrikør Peter Sager bør bøde og betale til citanten sr. Berg 30 rdl., og fordi han ikke med speciel privilegium på at brænde brændevin til egen husholdning og fabrikkens ... er forsynet, bør det ved inkvisitionen befundne af kedel, hat og rør(?) være konfiskeret, som straks udleveres til citanten, der samme tilkommer efter forordningens 7. art. Endelig betaler Peter Sager alle på søgsmålet anvendte bekostninger skadesløst, hvilket efterkommes inden 3 solemærker efter denne doms lovlige forkyndelse. - Anderledes er ikke fundet forsvarligt at følge citantens påstand.


1776 - 8. oktober:

Anna  Christoffersdatter ctr. Peder Hølsberg. Vidnet ikke mødt. Opsat til 15/10


1776 - 15. oktober:

25b: AO 51

Tingsvidnesagen jomfru Daugaard ctr. madame Friis opsat til 29/10.


Apoteker Gelschou ct. samtlige Seest beboere. Opsat til 29/10.

Apoteker Gelschou ctr. Christen Eriksen i Seest. Opsat til 29/10.


For retten fremkom afgangne selvejerbonde Ole Nielsen enke Else Madsdatter i Øster Gesten med lavværge Hans Hansen ibidem, som ifølge forordning af 13/5 1769 om selvejerbønder i Danmark, art. 5 deklarerede, hvorledes med hendes selvejergård skal forholdes efter hendes død, nemlig at samme, som står for ny matrikel hartkorn, ager og eng, 4 td. 3 fjd. 6 al. med skovskyld 2 fjd. 3 al. og fra Christen Mathiasens gård ibidem hartkorn, ager og eng, een skæppe, skal tilhøre hendes søn Niels Olesen tillige med al dertil hørende besætning bestående af bæster og kvæg med andre i gården værende kreaturer, samt plov, vogn, harve og tromle med sit tilbehør, imod at han derfor skal svare 616 rdl. 4 mk., såsom de 320 rel. for tilkøbt ejendom  nu bliver betalt med anden, gården ubelejligt beliggende jorder, af hvilke 616 rdl. 4 mk. skal betales den på gården hæftende gæld, 400 rdl.. Og til hans medarvinger således: Jep Olesen 88 rdl., Lene Olesdatter39 rdl. 2 mk., Kirsten Maria Olesdatter 39 rdl. 2 mk.. Men Mette Olesdatter, som er et svageligt menneske 50 rdl., som tilsammen gør de seks hundrede og seksten rigsdaler fire mark. Desforuden til hans broder Mads Olesen, som er vanvittig og ikke kan være tjent med så liden arv, hans fri underholdning med klæde og føde i gården, så længe han lever, udi hvis eje fornævnte gård endog måtte komme. Og skulle hans venner(?) eller pårørende agte(?) nogen hård omgang imod ham, da skal ham af gården udleveres en seng, to dyner, to hovedpuder og to par lagener, alt så gode som tolv rigsdaler og til årlig underholdning inden mortensdag betales tolv rigsdaler, hvorfor hans foresatte kan besørge ham på et bekvemt og skikkeligt sted under den ... ... at hans broder og øvrige søskende ikke slår hånden af ham. Herforuden skal min søn Niels Olesen give hver af sine søstre en seng som ... og en klædning. Skulle jeg få i sinde som en gammel, svag og skrøbelig [=> fol. 26] enke enten straks eller om nogen tid at frastå min selvejergård, da foruden ovenmeldte min viljes opfyldelse i alle ord og måder ... ... min søn Niels Olufsen holde den aftægtskontrakt, som imellem os kærligt og idag her ved retten er tinglyst samt svare sine søskende årlig rente 4% og give dem sikkerhed med 2. prioritet i gården næst de 400 rdl., indtil de bliver betalt.
Hvilket Niels Olesen som til stede for retten i alt indgik og tilstod. - Begge begærede tingsvidne.


26:

1776 - 22. oktober:

Sagen Anna Christoffersdatter ctr. Peder Holsberg (navnet staves ikke altid ens). - Sergeant Jens Jensen er mødt som vidne. Bahnsen begærede, at han forklarede om den begegning(?), som Peder Holsberg i ord og gerning har vist imod citantinden den 11. udi næstforrige måned. - Vidnet forklarede, at han den omspsurgtevar kommet i fabrikør Peter Sagers stue og der forefandt Peder Holsberg stående, da der kom ordveksling mellem Peder Holsberg og Sagers tjenestepige Anna Christoffersdatter, dog ufornærmelig på hendes side. Og så da vidnet, at Holsberg stødte hende hen til en tønde, hvori var rug, og rev hendes tørklæde af halsen samt skældte hende for en liderlig tøs. - Videre havde Bahnsen ikke til vidnet; dog før end vidnet blev demitteret, erindrede han, at Holsberg sparkede efter Anna Christoffersdatter.
Hr. Steenstrup fra Kiel... mødte på Peder Holsbergs vegne og ikke kunne indlade sig for denne sinde at fremsætte nogen kontraquæstion til vidnet ...  denne sag ... imod ... ... for citantinden procederes og vidnes, allerede for længe siden og 8 dage før sidst afvigte mikkelsdag venligt er forligt mellem parterne. Altså blev vidnet fra retten demitteret. Steenstrup anså derfor denne procedures continuation med ... forundring, især da forliget er sket citantindens og hendes moders egen begæring, som citantinden, der er her selv til stede ved retten, ikke endnu kan nægte, og hvorfor Steenstrup bad, at retten derom ville tage hendes tilståelse, da hun og Holsberg som meldt i adskillige vidners påhør venlig er blevet forenet om den opkomne liden tvist, som var dem imellem; og havde Holsberg på sin side ikke ment eller tilføjet hende noget ondt, for så vidt han vidste, og tilstod, at han ej heller vidste noget usømmeligt på hende at sige; ventede derfor, at den begyndte sag af citantinden måtte være ophævet. [=> fol. 26b].

(Opslaget 26b-27 mangler på filmen)


27b: AO 53

1776 - 12. november:

Udtog af Skads, Gørding, Malt herreders justitsprotokol udi sagen mellem Ole Andersens enke Kirsten Nielsdatter med søn Anders Olesen i Vester Gesten og hr. Poul Østergaard til Nørre Kastoft angående noget bortbleven favntræ i ... Røns Eng kaldet. Samme lyder således:
Tirsdagen(?) den 20. maj 1776 blev sagen anlagt af Ole Andersens enke Kirsten Nielsdatter og søn Anders Olesen i Vester Gesten ctr. hr. .Poul Østergaard til Nørre Kastoft foretaget, da begge parter, såvel citanten Ole Andersens enke og søn Anders Olesen som hr. Poul Østergaard, personlig for retten mødte og gav til kende, at denne sag ved gode venners mellemhandlig på følgende måde i mindelighed var blevet afhandlet: Nemlig at alt, hvad ved hr. Østergaard hans ... stævnemål, quæstioner, vidner samt indlæg og brugte skrivemåde af hr. Poul Østergaard til Ole Andersens enke og søn Anders Olesen deres fornærmelse i nogen optænkelig måde kan vorde i denne sag passeret og skrevet, bliver hermed af hr. Østergaard genkaldt og ikke bør eller skal komme dem eller deres til nogen fornærmelse på bekendte ærlige navn og rygte, men være som utalt, uskreven, død og magtesløs i alle måder. Og i fald noget under sagen til hr. Østergaards ... kunne være passeret, skal det ligeledes være død og magtesløs, og alt, hvad således af denne sag i nogen måde er dependerende, skal være sadt i evig forglemmelse. Hvad omkostningerne angår, da haveer hr. Poul Østergaard allerede ... eftergode menneskers mellemhandling fornøjet citantinden og søn. Og således bliver da sagen med alle sine dependentier af begge frafalden. Skulle parterne på enten af siderne finde fornøden og forlange den nu således afhandlede forening ved formelig udtog beskreven, ville de derudi vente rettens bifald.
Samme blev og af retten bevilget.
Således rigtig justitsprotokollen vedstår, A, Broesholt.


1776 - 19. november:

Jomfru Daugaard ctr. madame Friis af Hjarup. Grundahl har ikke haft tid til at extrahere sagen. Udsat til 3/12.


Apoteker Eilschou ctr. samtlige Seest beboere. Opsat til 3/12.

Apoteker Eilschou ctr. Christen Eriksen af Seest. Opsat til 3/12.


Bahnsen for Hans Knudsen af Uhre ctr. Uhre gårdmænd. Birkedommer Meden er mødt for gårdmændene. Udsat til 3/12.


28:

1776 - 26. november:

For velædle hr. Mathias Petter Richter af Fredericia mødte rådmand Bahnsen af Kolding ctr. grænsekontrollør Vorbasse i Gamst. Bahnsen producerede tvende til grænsekontrollør Vorbasse på forordnet 24 sk. stemplet papir ergangne rekvisitioner, den første af 30. dec. 1775 og den anden indeholdende en specificeret regning på resterende regning og hoveripenge under 11. april sidst. Bahnsen ville for det første afvarte grænsekontrollør Vorbasses tilståelse eller fragåelse for at bespare yderligere bekostninger og omstændigheder. Retten påråbte grænsekontrollør Vorbasse 3 gange. Han var ikke mødt. - Richter har skøde på Vorbasses fæstegård. Opsat til 10/12.


1776 - 3. december:

Jomfru Daugaard ctr. mad. Friis. Opsat til 17/12.


Bahnsen på vegne af Hans Knudsen af Uhre ctr. Uhre gårdmænd. Disses antagne forsvar er ikke mødt formedelst lovlig forhindring. Opsat til 17/12.


28b: AO 55

Apoteker Ejlschou ctr. Seest beboere. Opsat til 17/12.

Apotekter Ejlschou ctr. Christen Eriksen i Seest. Opsat til 17/12.


For retten mødte sr. Ejlby som indkasserer udi afgangne oberstl. von Rosenvinges stervbo og producderede stævning ctr. borger og skomager Christen Libe. Har indleveret auktionsregning på 4 rdl. 12 sk. Påstor regning og sagsomkostninger betalt. Opsat til 17/12.


For retten mødte sr. Ejlby som indkasserer udi afgangne oberstl. von Rosenvinges stervbo med stævning moc Søren Poeder i Bække for resterende auktionspenge, 33 rdl. 4 mk. 9 sk. Opsat til 17/12.


For retten mødte sr. Ejlby som indkasserer udi afgangne oberstl. von Rosenvinges stervbo ctr. Anders Kielberg i Hvolvad for resterende auktionspenge, 97 rdl. 3 mk. 14 sk. Opsat til 17/12.


1776 - 10. december:

29:

Med amtmanden hr. konferenceråd de Hoffmans skrivelse af 6. hujus, hvori han melder, at han først den dag ved den agende post har bekommet forordningen af 4. nov. om oksehandel og stalden samt dermed fulgte plakat af samme dato, er samme retten tilsendt for idag at publicere. Og blev da læst forordning angående den jydske oksehandel og stalden med videre. Ligeledes læst plakat, hvorved fremmede oksers og andet hornkvægs indførsel overalt i Danmark aldeles forbydes.


Hr. Richter ctr. grænsekontrollør Vorbasse. - Da grænsekontrollør Vorbasse ikke har indfundet sig til mindelig afgørelse og heller ikke er mødt i retten idag, vil Bahnsen for at give ham den fuldkomne yderste tid til udfordrende betænkning for ham i denne vigtige sag begære sagen udsat til 24/12.


1776 - 17. december:

Jomfru Daugaard ctr. madame Friis af Hjarup. Opsat til 14/1.


Bahnsen for Hans Knudsen i Uhre ctr. Uhre gårdmænd. Indlæg fra birkedommer Meden for gårdmændene. Prokurator Lindom af Snoghøj mødte for Bahnsen og begærede kopi af indlægget. Opsat til 14/1.


Apoteker Eilschou ctr. Seest lodsejere. Opsat til 14/1.

Apoteker Eilschou ctr. Christen Eriksen i Seest. Opsat til 14/1.


29b: AO 57

Sr. Ejlby som indkasserer udi afgangne oberstl. von Rosenvinges stervbo ctr. Anders Kieldberg for resterende auktionspenge. Mons. Woydemand mødte for Ejlby. Anders Kieldberg har indsendt et skriftligt indlæg. Woydemand protesterede imod det ubeviseligt og uefterretteligt. Optaget til doms afsigt inden den i loven befalede tid.

Sr. Ejlby som indkasserer udi afgangne oberstl. von Rosenvinges stervboctr. Søren Poeder i Bække for resterende auktionspenge. Mons. Woydemand gav til kende, at kapitalen var betalt, men omkostningerne resterer. Woydemand påstod dom til at betale omkostningerne med mindst 10 rdl.. Optaget til dom.

Sr. Ejlby som indkasserer udi afgangne oberstl. von Rosenvinges stervbo ctr. borgeren Christen Libbe for resterende auktionspenge. Christian Libbe var ikke mødt. Optaget til dom.


1776 - 24. december:

Sr. Ejlby gav retten til kende, at Søren Poeder af Bække har betalt regning og omkostninger. Frafaldt stævnemålet.


Bahnsen på vegne af Sr. Richter i Fredericia ctr. grænsekontrollør Vorbasse. Indgav nogle dokumenter, bl.a. sr. Juhls overdragelse til Richter.[=> fol. 30]. Indlod sagen til dom.


30:

Dom: Mons. Ejlby som inkassator i oberstløjtnant von Rosenbergs stervbo på Ballesgård har her til retten ifølge auktionskonditionerne saggivet Anders Kielberg i Hølvad for skyldig værende auktionspenge 97 rdl. 3 mk. 14 sk., hvilke han ikke til rette tid har betalt, ikke heller efter den udtagne stævning og rettens givne lovdagelse øgt mindelig afgørelse, mindre haft noget beviseligt mod søgsmålet, hvorfor bemeldte Anders Kielberg herved bliver tilkendt at betale til sr. Eilby forstævnte halvfemtesindstyve og syv rdl. tre mark og fjorten skilling tilligemed søgsmålets bekostninger efter billig regning skadesløst og det inden femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse under nam og indførsel efter loven.


Dom: Mons. Ejlby som inkassator i oberstløjtnant von Rosenbergs stervbo på Ballesgård har her til rettensaggivet borgeren Christian Liebe for skyldig værende auktionspenge 4 rdl. 12 sk., hvilke han ikke til rette tid efter auktionskonditionerne har betalt, ikke heller efter den udtagne stævning og rettens givne lovdagelse søgt mindelig afgørelse, mindre svaret noget i sagen, hvorfor bemeldte Christian Liebe herved blive tilkendt at betale til hr. Ejbye forstævnte fire rdl. tolv skilling tilligemed søgsmålets bekostninger skadesløst inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse under indførsel efter loven.


I den Hellige Trefoldigheds Navn anfanges at skrive og herredsrets ting at holde, da man efter Christi fødsel skriver

Anno 1777, tirsdagen den 7. januar:

Retten er sat, holdt og endt af virkelig kancelliråd borgmester, by- og herredsfoged Hans Junghans og udi rådmand, by- og rådstue- samt herredsskriver Hans Paabyes svaghed hans konstituerede skriver Peder Schyberg. Tingmænd udmeldt af Egtved sogn 3 mand, Ødsted sogn 2, Højen sogn og Jerlev sogn 1, som dertil har lejet af Kolding (8 navne).

Læst plakat fra Admiralitet og Commissariats Kollegiet, at ingen af Hans Majestæts undersåtter til hørende skibe, må enten under sø eller sejl eller til anker, må ingen understå sig i at føre nogen slags flag ... etc. uden alene de, som ... ... af 11. juni 1748 er anordnet, under straf af 50 rdl.


Bahnsen på vegne af hr. Richter ctr. grænsekontrollør Vorbasse indlod sagen under dom. For Vorbasse mødte hans søn Peder Vorbasse af Gamst og producerede et skriftligt indlæg, hvorefter han begærede 4 ugers anstand [=> fol. 30b, AO 59]. Bahnsen ville for denne sinde ikke indvende noget derimod. Opsat til 4/2.


30b: AO 59

1777 - 14. januar:

Apoteker Ejlschou ctr. Seest mænd. Grundahl måtte formedelst en påkommen beviselig svaghed anmode om 14 dages anstand. Opsat til 28/1.

Apoteker Ejlschou ctr. Christen Eriksen af Seest. Opsat til 28/1.


Bahnsen for Hans Knudsen ctr. forrige krontjenere. Begærede udsættelse. Birkedommer Meden  fra Petersholm mødte for de sagsøgte, og som han erfarede, at Hans Knudsen vedblev at forfølge den så urimeligt anlagte sag contraparterne til ubillig bekostninger, så reserverede Meden deres ret og tvivlede ikke på, at de jo skulle være så lykkelige at erholde fra vedkommende steder de dokumenter, hvormed de kunne vise, at søgsmålet er uden grund. Opsat til 28/1.


For hr. provst Volquartz i Kolding mødte Bahnsen med stævning ctr. Jens Jepsen Vit i Borre mølle. Fremlagde orginal obligation for den forstævnte kapital og endvidere [=> fol. 31] original absisse(?) af 11. juni sidst til kapitalens betaling sidstleden 11.dec. Jens Jepsen Vit mødte og tilstod som besidder af pantet at være den rette og eneste debitor og indlod sagen under dom. Peder Christiansen, som har solgt møllen til sin svigersøn Vit og underskrevet panteobligationen med ham, var til stede for retten og deklarerede, at han ikke havde noget imod søgsmålet, ligesom Vit er den sande og rette debitor. Retten optog sagen til dom d. 28/1.


I kommision af rådmand Grundahl i svagheds tilfælde på hr. Schonours vegne mødte sr. Woydemand af Kolding. Stævning ctr. Niels Kyd i Højen Stubberup for kapital 158 rdl. Dernæst prod. Woydemand Grundahls skriftlige indlæg med deri påberåbte to dokumenter, hvoraf det ene er indkaldelsen til amtmanden og den anden original obligation med transport. - Niels Christensen Kyd var mødt for retten, modsagde og benægtede den forstævnte gæld og kunne ej vide, hvad årsag hr. Lund(?) kunne have til at transportere nogen penges fordring på ham til hr. Schonour, da han dog formente at have betalt fuldkommen så meget til hr. Lund(?), som han var ham skyldig; og som Niels Kyd formente som forudrettet at vorde inddragen under proces, hvortil han ikke har evne(?), så finder han sig beføjet først at indberette denne tildragelse til kgl. allernådigste resolution, hvortil han begærede det ved retten passerede sig i tingsvidneform sig beskreven meddelt og dertil sagen udsat i 6 uger.
Woydemand protesterede imod den forlangte opsættelse i denne rene og klare gældssag og påstod dom efter det i sagen fremlagte, da sagen ved lands lov og ret skal pådømmes og ikke ved kgl. resolution ... ...
Retten kunne ikke forsvare efter loven i så ren og klar en gældssag til kreditors tab og skade at tillade nogen vidtløftighed og uforsvarligt ophold. Og derfor, da ikke nogen lovlig afbevisning er fremlagt, optog sagen til doms afsigt d. 11/2.


31b: AO 61

Woydemand på vegne af sr. Ejlby som indkasserer i stervboen efter afgangne oberstløjtnant von Rosenvinge på Ballesgård ctr. Lindenhan på Hjelmdrup for resterende auktionspenge 46 rd. 3 mk. 10 sk. - Lindenhahn var ikke mødt. Opsat til 28/1.


Woydemand på vegne af sr. Ejlby som indkasserer i stervboen efter afgangne oberstløjtnant von Rosenvinge på Ballesgård ctr. degnen Peder Seitkier(?) i Egtved for resterende auktionspenge 17 rdl. 3 mk. - Ikke mødt. Opsat til 28/1.


Woydemand på vegne af sr. Ejlby som indkasserer i stervboen efter afgangne oberstløjtnant von Rosenvinge på Ballesgård ctr. Peder Skræder i Bølling for resterende auktionspenge 1 mark. - Ikke mødt. Opsat til 28/1.


1777 - 21. januar:

For Hans Christensen i Bramdrup mødte rådmand Bahnsen af Kolding ctr. Jens Jensen Vit i Borre mølle. Producerede indkaldelse til amtmanden med påtegnet henvisning til retten og en deraf på stemplet papir skreven kopi samt original obligation for den forstævnte sum. De saggivne indfandt sig for retten og indlod sagen under dom den 28/1.

For Hans Christensen i Bramdrup mødte rådmand Bahnsen af Kolding ctr. Jens Jepsen Vit i Borre mølle.[=> fol. 32] Producerede indkaldelse til amtmanden med hans henvisning af sagen til retten samt revers for den indstævnte sum. Debitor Jens Jepsen Vit mødte og tilstod fordringen. Dom den 28/1.


32:

For velædle konsistorialråd Jelstrup mødte Bahnsen ctr. Christen Flynders enke i Seest, der med lavværge er indstævnet for kapital 220 rdl. Producerede amtmandens resolution om sagens fremme ved retten med kopi på stemplet papir samt en med amtmandens hånd og segl ekstrakt af skifteforretnigen efter afgangne Christen Flynder i Seest som bevis for fordringens rigtighed. Enken med lovværge var ikke mødt og blev lovdaget til 4/2.


I kommisssion af Hans Gundorf til Skalborghus mødte Jens Lassen fra Hunsbæk. Han begærede ydmygt, at det i stævningen berørte vidne Lars Viuf af Dallerup måtte vorde påråbt.Lars Viuf nægtede ikke fordringens rigtighed, men kunne ikke betale før end til ... maj. Larsen, som ikke havde nogen kommission til at give henstand, satte i rette, at Lars Viuf blev ved endelig dom tilpligtet at betale til citanten de skyldige 8 rdl. og denne ham påtvungne processes omkostninger. Dom den 4/3.


1777 - 28. januar:

32b: AO 63

Sagen jomfru Daugaard ctr. mad. Friis. Grundahl fremviste kontrastævning. Opsat til 4/3.


Rådmand Bahnsen mødte for jomfru Daugaard Søren Andersen af Nørre Bjert ctr. Jens Jepsen Vit i Borre mølle. Begærede dom og derved skadesløs betaling af kapital og omkostninger. Debitor mødte og henholdt sig til sin påtegning på stævnemålet, men gav derhos til kende, at han havde leveret noget ... .... ... pant bestående i nogle sølvskeer, guldringe og andet, som han forbeholdt sig tilbageleveret, når han betalte den forstævnte sum, som Bahnsen på kreditors begne tilstod. Dom den 4/2.


Apoteker Eilschou ctr. Seest mænd. Grundahl foreviste kontinuationstævning. Opsat til 4/3.

Apoteker Eilschou ctr. Christen Eriksen i Seest. Grundahl foreviste kontinuationsstævning. 4/3.


Bahnsen for Hans Knudsen af Uhre. Kontinuationsstævning. Fremviste den trykte specifikation af 1765 over det kgl. ryttergods, som på offentlig auktion her blev solgt, for så vidt Hans Knudsens hartkorn i Uhre betræffer.
På de saggivnes vegne mødte hr. birkedommer [=> fol. 33] Meden fra Petersholm og producerede en til amtmanden ergangen rekvisition om genpart af de til denne sags oplysning i amtets arkiv værende dokumenter og samme derpå meddelte dokumenter, hvilke dokumenter Meden havde anskaffet ikke i den tanke, at Hans Knudsen var uvidende derom, men mere deraf at oplyse hr. rådmand Bahnsen, og ellers for at erfare, om Hans Knudsen nu kan finde sig i at frafalde søgsmålet og uden dom at erstatte de saggivne de til dato forvoldte omkostninger og betale en mulkt til sognets fattige for hans utilbørlige forhold. Meden reserverede de saggivnes ret til kontrasøgsmål. Bahnsen begærede sagen opsat og .. erkyndige sig hos Hans Knudsen, hvorvidt han derom var vidende. Opsat til 18/2.


33:

Ejlby ctr. inspektør Lindenhan for resterende auktionspenge. Dom d. 11/2.


Ejlby ctr. Peder Skræder i Bølling. Sagen er i mindelighed afhandlet. Søgsmålet frafaldet.


Derefter er gæsteretten sat i overværelse af 2 testes, Hans ... og Bonde Hansen.

Prokurator Lindom af Snoghøj producerede en resolution fra konferentsråd de Hoffman af dato 11. januar sidst tegnet på Hartvig Hansens,m Jens Mikkelsens og Jens Snoghøjs ansøgning af 10. januar næstforhen, hvorved Lindom er beskikket at udføre på lovlig måde en sag angående 16 køer og 2 stude bemeldte Jens Mikkelsen og Jens Snogdal tilhjrende samt 9 køer Hartvig Hansen tilhørende, som af den i Nagbøl posterede cordong er opbragt til konfiskation.
Lindom producerede en rettens stævning ctr. kordonchef => [fol. 33b, AO 65] major von Osten og hr. løjtnant von Walterstoft samt angiverne Espen Nielsen, Hans Jacobsen og Peder Nissen angående de 16 køer og to stude, som er opbragt til konfiskation for Jens Mikkelsen og Jens Snoghøj af Store Anst. Lindom producerede et skriftligt indlæg af dags dato med det deri påberåbte forhør og derefter indlod sagen til dom. - På det slesvigske regiments høje chefs forlangende og amtets høje øvrigheds påfulgte konstitution mødte rådmand Bahnsen af Kolding, og i anledning, at ingen forhør er vorden ham tilstillet, måtte Bahnsen begære sagens anstand til 18/2.

Prokurator Lindom af Snoghøj mødte på vegne af Hartvig Hansen af Dollerup med stævning mod den i Nagbøl posterede kordon samt Esben Nielsen, Hans Jacobsen og Peder Nissen angående 9 køer, som de første har til konfiskation opbragt og de sidste angivet at være konfiskable. Lindom producerede sit skriftlige indlæg. Opsat til 18/2.


Dom: Efter udgiven tinglyst panteobligation af 4. maj 1774 er møller Jens Jepsen Witth i Borre mølle skyldig til velærværdig og højlærde hr. provst Volquartz i Kolding den kapital 600 rdl. med renter fra 4. maj 1776, hvilken kapital han ikke efter lovlig opsigelse har betalt og derfor årsaget citanten til et lovligt søgsmål efter rettens stævning af 7. hujus, hvis følge er produceret i såvel obligationen som opsigelsen, der ialt af debitor er tilstået for retten undergivet(?) dom. Altså bliver herved Kendt For Ret: At bemeldte Jens Jepsen Witth bør betale til hr. citanten de påståede sekshundrede rigsdaler med rente deraf ifølge panteobligationens tilhold og desuden betale søgsmålets bekostninger skadesløst alt inden femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse under nam og indførsel i pantet samt debitors øvrige eje.


34:

Dom: Mølleren Jens Jepsen Witth i Borre mølle har her for retten tilstået efter det imod ham udtagne søgsmål og derved producerede gældsbevis at være skyldig til Hans Christensen af Bramdrup 25 rdl., som ham ikke efter revers de dato 30. april 1776 er blevet betalt. Altså tilfindes herved fornævnte Jens Jepsen With at betale til citanten tyve og fem rigsdaler tilligemed søgsmålets bekostninger skadesløst og det inden femten dage (etc.)


Dom: Mølleren Jens Jepsen With i Borre mølle har her for retten tilstået ifølge det mod ham udtagne søgsmål og derefter i retten producerede obligation af 1. maj 1776 at være skyldig til Hans Christensen i Bramdrup 98 rdl., som ham ikke er betalt. Altså tilfindes herved fornævnte Jens Jepsen With at betale til citanten de forstævnte halvfemtesindstyve og otte rigsdaler med rente deraf ifølge obligationens indhold og desuden betale søgsmålets bekostninger skadesløst (etc.)


1777 - 4. februar:

Bahnsen for hr. Richter ctr. grænsekontrollør Vorbasse. Denne mødte selv og prod. et skriftligt indlæg. Opsat til 25/2.


Bahnsen for konsistoralråd Gielstrup ctr. Christen Flynders enke. Enken med lavværge Niels Christensen af Seest mødte og ingenlunde kunne give tilståelse om den søgende fordring, men agtede lovligt at bevise, hvad derimod kan være at sige, så snart de kan have den lykke at få et forsvar, som de ventede at få til idag 4 uger, til hvilken tid de begærede sagens anstand. Opsat til 4. marts.


For Niels Henriksen Buck i Store Anst mødte Bahnsen med stævning ctr. Christence Sørensdatter ibidem med formynder. [=> fol. 34b, AO 67]. De er ikke mødt. Blev lovdaget til 18/2.


34b: AO 67

Såvel her for retten som ved given påtegning stævnemålet har mølleren i Borre mølle Jens Jepsen With tilstået at være skyldig til citanten Søren Andersen Smed i Nørre Bjert 40 rdl. 4 mk. 12 sk., men derimod har leveret ham en del håndfast(?) pant bestående af nogle sølvskeer, guldringe og sådant mere, som han forbeholdt sig, hvilket citanten har tilsagt ham. Efter sådan tilståelse og bevis bliver kendt for ret, at Jens Jepsen With bør betale til Søren Andersen de søgende 40 rdl. 4 mk. 12 sk. tilligemed søgsmålets bekostninger skadesløst. Der således efterkommes inden femten dage (etc.)


1777 - 11. februar:

For Peder Eskildsen i Øster Vamdrup har Bahnsen stævnet Markus Rasmusen som debitor og Søren Nielsen Møller samt Gyde Jensen af Lunderskov som kautionist og selvskyldner for kapitalen 97 rdl. 4 mk. Producerede amtmandens henvisning af sagen til retten, hvorved debitorerne , enhver for sig, havde tilstået fordringens rigtighed. Indlod sagen til doms afsigt. De saggivne var ikke mødt og blev lovdaget til 25/2.


Da sagen mod inspektør Lindenhan er afgjort, falder der ikke dom i sagen.


Dom: På afgangne Christen Kyeds gård i Stubberup by hæftende gæld 700 rdl. efter udgiverens tinglyste panteobligation den 11. dec. 1767 til kreditor hr amtsforvalter Lund i Skanderborg, hvilken sum efter afskrivning på obligationen er afdraget og udbetalt indtil 158 rdl., som skulle været betalt til snapsting1776, men sønnen Niels Christensen Kyed, som har fået sin afdøde faders gård imod at være ansvarlig til gælden(?), har gjort indvending derimod og enfoldigt anset, at bemeldte hr. amtsforvalter Lund ikke kunne transportere disse 158 rdl. til sr. Nicolai Schonau i Horsens. Sligt har forårsaget det imod ham anlagte søgsmål. Herefter i retten er produceret såvel panteobligationen af forberørte d... som derved hæftede lovlige transport af 12. okt. 1776, der i alt beviser forskrivningens(?) rigtighed og debitors tilståelse af have pantet i besiddelse. Altså vorder kendt for ret, at Niels Christensen Kyed bør betale til sr. Schonau i Horsens den forstævnte kapital ethundrede og halvtrediesindstyve og otte(?) rigsdaler med renter fra 26. april 1776, indtil betaling sker. Så bør han også betale søgsmålets bekostninger i alle måder skadesløst ... (etc.)


35:

Læst det Vestindiske og Guineiske Rente og Generaltoldkammers ordre angående, hvorledes med hestes og kvægs opbringelse af posteringer herefter skal forholdes. (Teksten er gengivet).


1777 - 18. februar:

35b: AO 69

Bahnsen for Hans Knudsen af Uhre. Opsat til 11/3.


Læst kapitelstakst i Ribe stift for 1776.


Derefer er gæsteretten sat, vidnefast, 2 testes: Hans Trouelsen og Bonde Hansen.

Bahnsen af Kolding i den af Hartvig Hansen i Dollerup anlagte sag ctr. kordonen af Slesvigste Regiment. I anledning af, at forhøret ikke før end efter foregående ordres kunne rekvireres, som for få dage siden er indhændiget, måtte Bahnsen begære sagens anstand til d. 4/3.

Bahnsen for Slesvigske Regiment i sagen, som Jens Mikkelsen og Jens Andersen af Store Anst har anlagt mod cordonen. Udsat til 4/3.


Fra Lars Andersen i Hinnum er indgivet hans skriftlige disposition angående, hvorledes der med hans gård efter hans død skal forholdes, lydende ord til andet sål.
I den Hellige Trefoldigheds Navn haver jeg underskrevne Lars Andersen af Hinnum i Grindsted lsogn, Slaugs herred, Koldinghus amt besluttet at anordne og fastsætte, ligesom jeg og herved anordner og testamenterer på grund af Kgl. Allernådigst forordning af 13. maj 1769, hvorledes efter min død skal forholdes med min påboende selvejergård og øvrige ejendom, såleds som følger. Nemlig:

  1. Min ældste søn Søren Larsen skal efter min død tilhøre og beholde min påboende gårdspart i benævnte Hinnum skyldende af hartkorn 1 td. 4 skp. 2 fjd. 2 alb., skriver een tønde, fire skp., 2 fjd. 2 alb. nye matrikel ager og eng med og alt samt dertil hørende besætning af levende og dødt, imod at han ej alene for det først4e decorterer den ham tilfaldne arv efter sin moder Maren Sørensdatter ifølge skiftebrevet af 13. aug.1767, som er den summa 17 rdl. 3 mk. 5 sk., men og
  2. men og udbetaler til sine søskende som følger:
    (a) til sin broder Anders Larsen hans mødrene arv efter bemeldte skiftebrev 17 rdl. 3 mk. 5 sk. --- rede penge skal han betale ham 15 rdl. 4 mk. 11 sk.,
    som da udgør summen 33 rdl. 2 mk., skriver halvtrediesindstyve slettedaler.
    Og hvad smederedskab som findes ved gården efter min død, skal denne min søn Anders Larsen udleveres uden nogen betaling.
    (b)Min datter Maren Larsdatter skal have foruden hendes mødrene arv efter bemeldte skiftebrev, (som er) 8 rdl. 4 mk. 10 sk., af sin broder Søren Larsen 24 rdl. 3 mk. 6 sk.
    som udgør den summa 33 rdl. 2 mk., skriver halvtrediesindstyve slettedaler.
    (c) Min anden datter Else Larsdatter skal have foruden hendes mødrene arv, (som er) 8 rdl. 4 mk. 10 sk., [=> fol. 36] af sin broder Søren Larsen 24 rdl. 3 mk. 6 sk.
    som udgør den summa 33 rdl. 2 mk., skriver halvtrediesindstyve slettedaler.
    (d) Min tredie og yngste datter Karen Larsdatter skal have foruden hendes mødrene arv, (som er) 8 rdl. 4. mk. 10 sk., af sin broder Søren Larsen 24 rdl. 3 mk. 6 sk.,
    som udgør den summa 33 rdl. 2 mk., skriver halvtrediesindstyve slettedaler.
    Og bliver det da således to hundrede slettedaler, som Søren Larsen har at udbetale benævnte sine søskende efter min død. Da mine tvende ældste døtre af første ægteskab, som ere udgiftede, allerede har bekommet, hvad dennem kunne tilkomme i mødrene og fædrene arv efter ihændehavende afkaldskvittering fra deres mænd, så at de aldeles intet videre haver at fordre nu eller i fremtiden. Denne min sidste vilje beder jeg ydmygt må blive protokolleret og en genpart deraf under de herrers retsbetjentes hænder mig måtte meddeles, og således indstilles dette for herredsfogedsretten i Kolding tirsdagen den 18. febr. 1777. Lars Andersen Smed.
    Hvorefter Lars Andersen begærede det fremlagte dokument i tingsvidneform beskrevet meddelt, som retten bevilgede.

36:

1777 - 25. februar:

Bahnsen for hr. Richter (Richtor?) ctr. grænsekontrollør Vorbasse. Påstod sagen optaget til dom. Vorbasse mødte selv og begærede udsættelse til 11/3.


Bahnsen for Peder Eriksen af Øster Vamdrup ctr. Markus Rasmussen som hoveddebitor og Søren Møller og Gyde Jensen i Lunderskov som kautionister. For retten mødte de saggivne kautionister, som ikke kunne nægte deres udgivne løfte, men formente, at Markus Rasmussen havde betalt noget deraf, som de lovede med kvittering at bevise og til den ende begærede sagens anstand til 11/3.


1777 - 4. marts:

36b:

Læst forordning, hvorved adskillige poster udi den under 14. sept. 1774 om landmilitsen i Danmark udgangne forordning nøjere bestemmes.

Sagen Anna Daugaard ctr. mad. Friis i Hjarup. Rådmand Grundahl af Horsens mødte på vegne af hr. Friis og fremlagde en konstrastævning, som han begærede læst. Men forinden sådant skete, mødte rådmand Bahnsen på vegne af jomfru Daugaard og protesterede mod stævnemålets antagelse indtil hr. Friis havde fået biskoppens skriftlige tilladelse ifølge det kgl. reskript af 20. febr. 1750, som ved denne kontrastævning udfordres. Grundahl replicerede, at der bør gøres forskel mellem at begynde en proces og at forsvare sig, når man angribes  med proces; hr. Friis har ingen sag rejst, han fører ej heller nogen proces sig selv eller hans embede pågældende, men han nødes til som værge at forsvare sin kone, som angribes med proces, og det udfører han ikke engang selv, men lader samme ved en beskikket prokurator forrette. Altså indså Grundahl ikke, at enten hr. Friis eller han kunne pålægges at søge biskoppens samtykke til denne uskyldige kontrastævning, og derfor begærede samme antaget og sagen udsat til den 18. marts. Bahnsen var nødtvungen til at vedblive sin protest, dels i anledning af reskriptets bydende og dels i anledning af hr. Friises egen påstand ved sagens anlæg(?), at den respektive ret måtte afvise sagen til provsten til forsøg om mindelig afgørelse, og lige så vel som sagen havde sted hos provsten, lige så udfordrende er det, at biskoppen samtykke til det agtende kontrasøgsmål .. ... og forevises.
Retten indså ikke, at det af hr. Bahnsen alligerede reskript kunne passe sig på denne sag, som ikke angår hr. Friises egen person eller embede, men alene at forsvare hans hustru, som er blevet tiltalt og søgt. Kontrastævningen blev modtaget og sagen opsat til 18/3.


Apoteker Ejlschou ctr. samtlige Seest beboere. Grundahl prod. en kontinuationsstævning. 18/3.

Apoteker Ejlschou ctr. Christen Eriksen i Seest. Kontinuationsstævning. Opsat til 18/3.


37:

Konsistorialråd Selstrup ctr. Christen Flynders enke i Seest. Prokurator Lindom mødte for enken. I henseende til, at sagen var Lindom ubekendt, og han ej havde fået det forlangte skiftebrev, så måtte han begære det hidtil i sagen passerede ved en løs kopi meddelt og sagens anstand. 18/3.


Derefter er gæsteretten sat, vidnefast af tvende testes, Hans Trouelsen og Bonde Hansen af Kolding.

Bahnsen mødte i den anlagte og såkaldte Dollerup-sag og prod. kontrastævning og konstitution til sagens forsvar og dernæst de i sagen passerede forhør. Dernæst begærede Bahnsen de stævnede vidner påråbt og stedt til forhør og tagen i ed.
Prokurator Lindom mødte på vegne af Hartvig Hansen og protesterede mod dette stævnemåls gyldighed, siden hans tjenestekarl Peder Nissen og dito karl Lars Jakobsen samt Esben Hansen med flere har været de første angivere i denne sag og derfor er stævnede og saggivne for at bevise deres angivelse ved hovedstævnemålet ifølge det passerede forhør, hvorfor han påstod, at de ikke vorde tilladt at aflægge noget vidne i denne sag, men derimod tilholden lovligen at bevise, hvad de for kordonen og forhøret har angivet, hvorfor han ventede rettens lovforsvarlige pleje og kendelse.
Bahnsen havde anhørt fremsatte exception, måtte erindre, at det forhen producerede og nu fremlagte forhør vel kunne synes at være til oplysning, men ingenlunde til bevis i sagen, og i sådan anledning er det, at edelige vidner søges. Og hvis ikke at samme idag skulle efter påråb møde, begærede Bahnsen, at de med aftens(?) varsel under faldsmåls straf måtte blive forelagt at møde næste onsdag klokken 9 om morgenen, da onsdagen og torsdag medgår til forkyndelse.
Lindom reserverede sig til, hvad han havde reserveret og påstået og ventede rettens kendelse ifølge loven og forordninger såvel i henseende de navngivne som øvrige vidner og ellers erinderede, at tjenestepigen, som ej er nævnt i stævnemålet, ej kan føres som vidne og følgelig ejheller kan forelægges.
Bahnsen kunne ikke supponere, at selvejerbonden Hartvig Hansen haver mere end een tjenestepige, og når samme blev forelagt, om han og havde flere, at en af dem under lovens straf bleven pålagt til bemeldte tid at møde med de øvrige, vil sagens omstændigheder bane vej, om flere vidner ved kontinuationsstævning [=> fol. 37b, AO 73]  behøves at indstævnes ... .... ... ... ...
Retten forefandt ikke nogen af de indstævnede, som skulle vidne i denne sag, og følgelig så meget mere beføjet at overveje og efterse samt konferere forhøret med de kongelige anordninger, hvorefter kendelse skal blive givet over Lindoms erindring og påstand imod stævnemålet idag 14 dage, til hvilken tid sagen formedelst påliggende embedsforretninger bliver opsat, og er til 18/3.


37b: AO 73

Bahnsen mødte som befalet forsvar i den af Jens Mikkelsen og Jens Andersen Snogdal anlagte sag angående 10 køer og 2 stude. Producerede stævning samt den ham tillagte konstitution. Prod. også de passerede forhør. Begærede de udeblevne vidner forelagt under faldsmåls straf til fredag morgen kl. 9. ... ...
Prokurator Lindom mødte på de indstævntes vegne og protesterede mod stævnemålets gyldighed, siden Hartvig Hansen, der er indstævnet til vidne i denne sag, er udi det forhen producerede forhør i den anførte klage angivet som skyldig og hovedmand i sagen og derfor ikke bør være vidne i sin egen sag, ligesom Peder Nissen, Lars Jakobsen og Esben Hansen som første angivere for kordonen er beskyldere, som bør bevise deres beskyldning og følgelig ikke til deres egen fordel kan antages som vidner i deres egen sag. Altså protesterede Lindom mod stævnemålets antagelse som ganske lovstridigt, hvorover han ... rettens pleje og kendelse.
Bahnsen måtte replicere, at Hartvig Hansen i denne sag alene var stævnet som vidne og ingenlunde som hovedmand og følgelig [=> fol. 38] kunne hans og de  øvrige indstævntes vidnesbyrd ikke undværes, da de passerede forhør er alene oplysning  og ingen beviseligheder. Altså måtte Bahnsen for at illustrere sagens omstændigheder henholde sig til sin gjorte påstand om vidnernes pålæggelse til bemeldte tid.
Lindom repereterede priora og bad, at de producerede forhør måtte konfereres med de gjorte exceptioner.
Retten, siden ingen vidner var mødt, fandt sig så meget mere beføjet at overveje og efterse samt konferere forhøret og Hans Maj.s anordninger med hr. Lindoms exceptioner og tog(?) formedelst påliggende embedsforretninger parternes ventilerede til påkendelse førstkommende 18/3.


38:

Dom: Lars Viuf i Dollerup tilfindes herved at betale til sr. Gundorff på Skodborghus de til ham efter tilståelse forstævnte otte rigsdaler tilligemed søgsmålets bekostninger skadesløst. Hvilket således efterkommes inden femten dage efter denne doms lovlige forkyndelse under indførsel i hans ejende efter lov.


1777 - 11. marts:

Bahnsen for Peder Eskesen ctr. Markus Rasmussen af Øster Vamdrup. De saggivne mødte og frembragte Pede Eskildsens tilståelse, at der til ham på den forstævnte summa er 28 rdl. betalt, hvilket Peder Eskesen selv personligt tilstod med tillæg, at han ikke har fået mere på fordringen. Bahnsen havde anhørt Peder Eskesens tilståelse af betalte 28 rdl., og for det øvrige påstod han sagen optaget til doms. 22/4.


Sagen mellem Hans Knudsen af Uhre og de Uhre gårdmænd opsat til 1/4.


Grænsekontrollør Vorbasses søn Peder Vorbasse mødte på sin fars vegne. Producerede faderens skriftlige indlæg. For Richter (Richtor?) mødte Bahnsen og i anledning af den lange henstand, som grænsekontrollør Vorbasse hidtil har været bevilget, protesterede mod flere opsættelser, da han ikke har fremført noget til afbevisning i sagen. Påstod sagen optaget til doms. [=> fol. 38b, AO 75] På det, at grænsekontrollør Vorbasse kan have overflødig tid for såvel efter forhen forundte anstand som nu atter igen begærte, så bevilgede retten hans forlangende, dog under tilhold, at han fører sig samme på lovlig måde til nytte, thi hvis sådant ikke skulle erfares, bliver sagen optaget til doms den 22. april, og under sådan vilkår blev den forlangte anstand bevilget.


1777 - 18. marts:

Sagen mellem Anna Daugaard og mad. Friis i Hjarup. På vegne af hr. Friis gav Grundahl til kende, at under de i sagen af hr. Bahnsen fremlagte dokumenter er det under L.A E(?) fremlagte den 11. juni 1776 sluttede tingsvidne forglemt at give beskreven meddelt, og altså begærede Grundahl endnu samme in forme beskreven og sagen opsat til 15/4.


Prokurator Lindom af Snoghøj på vegne af Christen Flynders enke med lavværge gav tjenstligt til kende, at han endnu ikke havde fået det sidste tægtedag meddelte skiftebrev, hvorfor han var forårsaget til at begære sagens anstand i 14 dage til 1/4. Bahnsen mødte for konsistorialråd Gelstrup. Opsat til 1/4.


Sagen mellem apoteker Eilschou og Christen Eriksen i Seest. På hovedcitantens vegne mødte Grundahl og producerede først den af amtmand de Hoffman under 12. aug. 1776 passerede resolution, hvorved sagen efter foregående klage, indkaldelse og erklæring til lands lov og ret er afvist, og 2) tvende mænds under 12. maj 1768 hr. apoteker Eilschou meddelt attest for manglende 7 sk. byg for de af Christen Eriksen forhen lånte og af ham tilbageleverede sædebyg, der skulle have udgjort 10 tønder. Begge disse dokumenter er oversatte på det anordnede stemplede papir, og hvorved originalerne tillige forevises. Endelig fremlagde Grundahl Eilschous senere(?) regning af 19. nov. 1776 for den summa 176 rdl. 4 mk. 8 sk.. Hvorefter Grundahl i henhold til de udtagne stævnemål modsagde kontracitantens fremlagte kontraregning. Satte i rette, at Christen Eriksen vorder tilfunden at betale til apoteker Eilschou 1) det, som citanten efter hovedstævnemålet har fordret, 2) efter citantens regning idag forelagte 176 rdl. 4 mk. 8 sk., 3) processens omkostninger. [=> fol. 39] - Prokurator Lindom på vegne af Christen Eriksen begærede kopi af, hvad Grundahl idag har fremlagt samt sagens anstand til 1/4.


Apoteker Eilschou ctr. Christen Eriksen og øvrige Seest mænd. Grundahl fremlagde 1) amtmandens resolution af 22. nov. 1773, hvorved denne sag efter foregående klage og indkaldelse er avist til lands lov og ret, 2) det af Christen Eriksen på samtlige Seest bys beboeres vegne under 23. marts 1766 udgivne bevis for de af Eilschou betalte 100 favne knipeltræ, hvorpå findes afskrevet i årene 1767, 1768 og 1769 at være leveret ikkun 50 favne, tilligemed vedhæftede påtegning, at Eilschou den 29. nov. 1768 har ladet det resterende affordre. Begge disse dokumenter er oversatte på behørigt stemplet papir og originalerne derved forevist. - Derefter Grundahl aldeles modsagde Lindoms indlæg af 24. sept. 1776 så vel som den påberåbte kontraregning og derimod påstod, at samtlige Seest bos beboere, en for alle og alle for en eller sr. Christen Eriksen for dem samtlige, vorder tilfunden efter forhen gjorte påstand enten at udlevere eller betale de forstævnte 50 favne knipelbrænde til apotekeren og erstatte ham denne processes omkostninger, og således indlod sagen til dom.
Prokurator Lindom mødte på vegne af samtlige Seest beboere og begærede kopi af, hvis rådmand Grundahl imod dem idag har ført og fremmet, samt sagens anstand til 1/4.


Derefter er ekstraretten sat, vidnefast tvende testes Hans Trouelsen og Bonde Hansen af Kolding.

I sagen mellem Hartvig Hansen af Dollerup og  den kgl. cordong angående 9 køer, derudi faldt den af retten belovede kendelse således: Det ville være lovstridigt, om Hartvig Hansens tjener Peder Nissen og husmanden Hans Jakobsen i Lunderskov som angivere og beskyldere imod bemeldte Hartvig Hansen blev tilladt at vidne i denne sag. Når disse altså undtages, kan de øvrige i stævnemålet, som er navngivne, efter foregående lovlig forelæggelse føres til vidneslbyrd i sagen på lovlig måde, der således kan ventes af retten imodtages.
Bahnsen begærede de tilladte vidner lovdaget til den tid, som dommeren for godt befinder. - Dommeren henviste Bahnsen til at følge lovens bydende. Bahnsen i anledning af dommerens henvisning indstillede til dommeren, hvadenten vidnerne skal forelægges med 14 dages varsel eller [=> fol. 39b, AO 77] forinden. Dommeren har en gang resolveret og henholdt sig til sin givne kendelse. Bahnsen, som erfarede, at den respektive dommers hensigt var, at disse vidner ligesom andre skulle forelægges med 14 dages forelæggelse og ... ... begærede de bevilgede vidner forelagt under faldsmåls straf at møde den 1. april om eftermiddagen kl. 2 slet, som retten bevilgede.


39b: AO 77

Udi sagen mellem Jens Mikkelsen og Jens Snogdal af Store Anst på den ene side og den kgl. cordon på den anden side faldt den af retten belovede kendelse således:
Da forhøret viser, at Hartvig Hansen i Dollerup er beskyldt for at skulle tilhøre de 10 stk. køer og 2 stk. stude, som Jens Mikkelsen og Jens Snogdal af Store Anst har vedkendt sig, så ville det være lovstridigt, om bemeldte Hartvig Hansen imod den nedlagte protest blev tilladt at vidne i denne sag, ligesom og hans daværende tjener Peder Nissen og husmanden Hans Jakobsen i Lunderskov, der er angivere og beskyldere imod Hartvig Hansens benægtelse. Når altså disse tvende undtages fra at vidne, kan de øvrige i stævnemålet navngivne efter foregående lovlig forelæggelse føres til vidnesbyrd på lovlig måde og sådant af retten blive modtaget.
Bahnsen i anledning af lige sag imod Hartvig Hansen begærede denne sag udsat til 1. april om eftermdidagen kl. 2 slet og de bevilgede vidner til bemeldte tid under faldsmåls straf forelagt til møde. Som dommeren bevilgede.


1777 - 25. marts:

For retten mødte Peder Orlef af Mejsling med stævning ctr. Lars Thomsen ibidem angående et huskøb. Dernæst producerede Jep Orlef en til amtets høje øvrighed indgiven klage med påtegnet resolution, at sagen til retten er henvist, af hvilken blev fremlagt en verificeret kopi på forordnet stemplet papir. Efter hvilken stævning var mødt de derudi navngivne vidner, Chrisen Jakobsen, Christen Nielsen og Christen Madsen af Mejsling samt Niels Thomsen af Amnitsbøl(?), hvilken sidste blev angivet at være broder til den saggivne Lars Thomsen. [=> fol. 40] De alle erklærede, at de på een tid har været samlet udi det, hvorfor er stævnet af Peder Orlef. Så blev de af retten afhørt under eet og i anledning af stævnemålet gav deres forklaring således, at de i indeværende år ungefær for 7 á 8 uger siden var til stede i Lars Thomsens hus, som Peder Orlef bebor, hvoraf det halve hus tilhører Lars Thomsen, og hørte da, at Peder Orlef som husets beboer og lejer var i køb med Lars Thomsen om hans part således, at Peder Orlef skulle betale ham derfor til maj 100 rdl. og derfor 14 dage derefter ville Lars Thomsen antagelig kaution; men de har hverken hørt eller ved, at sådan kaution ... ... er blevet stillet, og derfor siden hørt, at Lars Thomsen ikke ville stå ved handelen, ligesom de heller ikke vidste af nogen købekontrakt at være oprettet, og blev aftalt, at Lars Thomsen skulle have be... med kaution inden de fjorten dage. Videre havde Peder Orlef ikke til disse vidner idag. - Og Lars Thomsen var til stede, som befandt, at deres vidnesbyrd var overensstemmende med sagen, og derfor ikke havde noget at spørge, men erklærede, at siden han ingen kaution fik til den omtalte tid, kunne han ikke indgå skriftlig købekontrakt og derfor blev til sinds ikke at ville sælge. Peder Orlef begærede det passerede ved tingsvidne beskrevet meddelt. Opsat til 15/4.


40:

1777 - 1. april:

Bahnsen for Hans Knudsen af Uhre. I anledning af det dokument, som birkedommer Meden havde produceret, frafaldt Bahnsen det anlagte søgsmål under formodning, at når omstændighederne for det kgl. rentekammer vorder andraget, forventer Hans Knudsen godtgørelse for det, som nu er vorden søgt. - På de indstævntes vegne var mødt birkedommer Meden fra Petersholm, som ville fornemme hos Bahnsen, om Hans Knudsen godvilligt ville erstatte de indstævnte de dem så uretteligt forvoldte omkostninger efter det forhen fra dem gjorte forslag. Bahnsen havde i slig tilfælde ingen kommission fra Hans Knudsen, men alene frafaldt sagen, som hermed skete, hvorover Meden  alene forbeholdt sig ... ... søge Hans Knudsen.


Prokurator Lindom på vegne af Christen Flynders enke og lavværge producerede et indlæg med de deri påberåbte dokumenter. Bahnsen (på vegne af konsistorialråd Gelstrup) begærede kopi. 15/4.


For afgangne assessor Schmidts stervbo og respektive arvinger mødte rådmand Bahnsen af Kolding og producerede stævning ctr. major v. Kleist. Dernæst producerede han de passerede to arrestforretninger, som skete, hvorefter Bahnsen påstod bemeldte arrestforretninger ved rettens respektive kendelse konfirmeret, og når sådant er sket, begærede han hovedsagen i sig selv bevilget udsat til 15/4 i formodning, at den saggivne skulle rette for sig.. Retten konfirmerede de holdne sekvestrations- og arrestforretninger, da samme på lovlig måde er bleven rekvireret, forrettet og fuldendt, og bevilgede den forlangte anstand til 15/4.


Prokurator Lindom mødte på vegne af samtlige Seest beboere i sagen, som apoteker Ejlschou har anlagt imod dem, og i henseende, at han først nyligt havde fået kopi af, hvad Grundahl sidste tægtedag havde fremmet, og altså ikke kunne blive færdig til idag med sin besvaring, bad han om anstand til 15/4.


Prokurator Lindom på vegne af Christen Eriksen (sagsøgt af apoteker Ejlschou). I henseende, at han ganske nyligt havde fået genpart af, hvis Grundahl sidte tægtedag (etc.). 15/4


Fra hospitalsforstander Hadberg blev til retten indsendt en stævning ctr. en del hospitalsbønder i Almind for gl. restancer. Dernæst fremlagdes en ... af 24. marts sidst, hvorefter forstander Hadberg gav til kende, at Christen Iversen havde betalt sin skyldig værende restance 5 rdl. 2 mk., hvorfor videre søgsmål af ham frafaldes. De øvrige indstævnte mødte personligt og enhver især tilstod den forstævnte restance i alle måder at være rigtig. Hadberg satte i rette, at enhver for sitg vorder tildømt at betale restancen tilligemed søgsmålets omkostninger. Optaget til dom 15. april.


Derefter er gæsteretten blevet sat udi efterfølgende sager:

Bahnsen i sagen ctr. Hartvig Hansen af Dollerup afhørte fremmødte vidner: Lars Jakobsen og Niels Kiær af Dollerup samt Esben Hansen af det såkaldte tinghus.

Lars Jakobsen, tjenende Hartvig Hansen, blev spurgt:

  1. Om han ved, hvor mange køer Hartvig Hansen havde, forinden han fik forstævnte 9 køer?
    Prokurator Lindom protesterede mod svar på dette spørgsmål med påstand, at han ikke må spørges om videre end de 9 køer, hvorom i forhøret er ventileret og i stævnemålet er anført.
    Retten befandt, at det fremsatte spørgsmål er uden for de grænser, som forhøret medfører og stævnemålet er grundet på, hvorefter citanten alene er pligtig at spørge og erkyndige sig om: Om Hartvig Hansen har ufortoldet overprakticeret toldskellet de i forhøret berørte 9 køer, og om samme enten af kordonen eller vidnet er set og antruffen, på hvilken måde vidnets svar på det fremsatte spørgsmål kan tages.
  2. Om ved, at Hartvig Hansen i begyndelsen af dec. måned har fået forstævnte køer på sin stald enten mere eller mindre? Vidnet svarede, det erindrede han ikke.
  3. Om vidnet ved eller har set, at forstævnte 9 køer er kommet i Hartvig Hansens gård? - Nej, det vidste han ikke.
  4. Om vidnet ved eller har set, at Hartvig Hansen selv eller ved andre har overbragt over toldskels skelsåen forstævnte 9 køer? - Vidnet svarede, derom vidste han ikke noget.

De andre to vidner blev afhørt hver for sig, idet Bahnsen udelod det første spørgsmål. Begge svarede "vidste det ikke" til de ovrige. - Bahnsen begærede tingsvidne og opsættelse til 29/4 om eftermiddagen kl. 2.


41b: AO 81

Sagen ctr. Jens Mikkelsen og Jens Snogdal af Store Anst. - Bahnsen afhører vidner:

1. vidne: Esben Hansen af det såkaldte Tinghus:

  1. Om vidnet ved, hvem der tilhørte forstævnte 10 køer og 2 stude, da kordonen opbragte samme? - Vidnet svarede, at han ikke vidste hvem der tilhørte omspurgte kvæg, men vidste, at sådant var blevet efterlyst og eftersøgt af nogle mænd i Store Anst, som baar (bor?) nær ved hans hus, hvem han svarede, at kordonen havde været ved hans hus, omendskønt samme liggede ved toldskellet ungefær en fjerdingvej derfra, hvor de var afsadt og havde deres post.
  2. Om vidnet kan erindre sig og ved, at ingen kreaturer kunne græsse på marken først i sidste december måned? - Vidnet svarede, at omspurgte kvæg var kommen at gå på hans rug omspurgte tid, men enten samme var kommen  løs fra byen eller ikke ..., vidste vidnet ikke.
  3. Om vidnet så, at forstævnte 10 køer og 2 stude var under drift for at overføres toldskellet? - Nej.
  4. Om vidnet så, at bem.te kreaturer havde nogen bevogtning, og hvem da? - Nej.
  5. Om vidnet ved, at bemeldte 10 køer og 2 stude skulle overbringes toldskellet og til hvem? - Nej.

Iver Jensen, en søn af den saggivne Jens Mikkelsen:

  1. Vidste det ikke.
  2. Jorden var bar og derfor kunne græsse.
  3. Nej.
  4. Nej, vidste det ikke.
  5. Nej.
  6. Om vidnet ved, forstævnte 10 køer og 2 stude var Jens Mikkelsen og Jens Snogdal tilhørende? - Vidnet gav det samme svar herpå som på 1. spørgsmål.

Niels Henriksen Buch af Store Anst:

  1. Vidste, at Jens Mikkelsen og Jens Snogdal savnede 10 køer og 2 stude, som ... siden hørte var opbragt.
  2. Svarede, at Anst kvæg [=> fol. 42] gik ude længe efter omspurgte tid.
  3. Nej, vidste det ikke.
  4. Deres kvæg gik overalt løs på den tid.
  5. Nej.

Lars Jakobsen af Dollerup fik forelæst de 5 spørgsmål, men han vidste derom intet.
Bahnsen begærede tingsvidne og sagen opsat til 29/4.


1777 - 8. april:

1777 - 15. april:

Sagen mellem Peder Orlef og Lars Thomsen af Mejsling blev efter begges deklaration frafalden og ophævet, da den er forligt og afgjort.


Bahnsen i sagen ctr. major Kleist: i formodning af mindelig afgørelse begærede sagen udsat til 6/5.


Bahnsen for konsistorialråd Gelstrup ctr. Christen Flynders enke fremlagde et skriftligt indlæg. - Lindom modsagde alt, hvad Bahnsen havde fremmet både forhen og nu idag, men refererede sig til alt, hvis han på enkens vegne har bevist, demonstreret og påstået og således indlod sagen til dom. - Bahnsen henholdt sig til de i sagen formenende beviser og gjorte påstande og derefterr indlod sagen til dom. Retten optog sagen til dom til den i loven befalede tid.


Anna Daugaard ctr. madame Friis. Grundahl fremviste stævning til vidneførsel d. 13/5 og begærede sagen udsat til da.


42b: AO 83

Sagen apoteker Ejlschou ctr. Seest beboere. Lindom prod. kontinuationsstævning. 29/4.


Apoteker Ejlschou ctr. Christen Eriksen i Seest. 29/4.

Dom: Hospitalsforstander Hadberg har her til retten ved lovlig udtagen stævnemål indkaldt og saggivet af hospitalets tjenere og bønder i Almind sogn og by Ramus Christensen, Frederik Pedersen, Jørgen Christensen og Niels Madsen for skyldig værende restance af landgilde og arbejdspenge med videre efter den under forstanderens hånd i retten producerede specielle restance, som for debitorerne er blevet oplæst og af dem, enhver for sig, tilstået således som anført at være skyldig, nemlig
Rasmus Christensen: 48 rdl. 62 sk.
Frederik Pedersen: 29 rdl. 42 sk.
Jørgen Christensen: 29 rdl. 3 mk.
Niels Madsen: 7 rdl. 44 sk.
tilsammen eet hundrede og femten rigsdaler 4 sk.
... de anførte tilfindes at betale til velbemeldte forstander Hadberg tillige med søgsmålets bekostninger.


1777 - 22. april:

Fra grænsekontrollør Vorbasse mødte Johan Jakob af Gamst i sagen, som Bahnsen pva. hr. Richter har anlagt imod ham. Fremlagde en skriftlig pro-memoria, hvorefter Vorbasse under attrå af et mindeligt forlig og dertil anførte grunde i den oplæste pro-memoria atter begærer 4 ugers anstand. 20/5.


Fra mons. Flemming Ejlby af Vranderup mølle blev fremlagt en stævning mod Jakob Gydesen af Jelling for skyldige auktionspenge for købte varer på auktionen efter afgangne Ole Smed i Jelling. 6/5.


Fra mons. Flemming Ejlby af Vranderup mølle blev fremlagt en stævning mod Hans Jensen i Jelling for skyldige auktionspenge for købte varer på auktionen efter afgangne Ole Smed i Jelling. 6/5.


43:

Fra mons. Flemming Ejlby af Vranderup mølle blev fremlagt en stævning mod Jakob Lund af Skovbølling for skyldige auktionspenge for købte varer på auktionen efter afgangne Ole Smed i Jelling. 6/5.


Dom: Peder Eskildsen af Øster Vamdrup har her til retten søgt og saggivet Markus Rasmussen ibidem for skyldig  værende 97 rdl. 4 mk. og under dette søgsmål inddraget selvejerbønderne Søren Nielsen Møller og Gyde Jensen i Lunderskov, som for denne summa haver caveret og dertil forbundet sig som selvskyldnere, at samme til sidstafvigte mikaeli skulle betales; men de har alene bevist med Peder Eskildsens tilståelse for retten, at derpå er afdraget 28 rdl., så der igen resterer 69 rdl. 4 mk., som bemeldte Markus Rasmussen med kautionister herved tilfindes at betale til  citanten Peder Eskildsen med tresindstyve ni rigsdaler 64 sk. foruden udi søgsmålets bekostninger 10 rdl.


1777 - 29. april:

Prokurator Lindom mødte pva. samtlige Seest beboere (sagsøgt af apoteker Ejlschou) og producerede en continuations contrastævning. Vidnerne er ikke mødt. 13/5.


Prokurator Lindom mødte pva. Christen Eriksen af Seest (sagsøgt af apoteker Ejlschou) og producerede en continuations contrastævning. Vidnerne er ikke mødt. 13/5.


Derefter er gæsteretten sat i følgende sager:

Sagen ctr. Hartvig Hansen i Dollerup. Bahnsen gav til kende, at så snart det sidst afsluttede tingsvidne var erhvervet beskrevet, blev samme indsendt til [=> fol. 43b, AO 85] amtmand de Hoffman under anmodning at indhente ved cordonen, som da var ved posteringen, efterretning om vidner, som kunne give kundskab om til oplysning og ved continuationsstævning indstævnes i denne sag, men dog sådan udbedende efterretning ej er erholdt, var Bahnsen beføjeg at begære sagens anstand. 27/5.


43b: AO 85

Sagen ctr. Jens Mikkelsen og Jens Andersen Snogdal af Store Anst. Bahnsen gav til kende (samme besked). 27/5.


1777 - 6. maj:

Sagen ctr. major Kleist. Bahnsen under formodning af den belovede rettelse(?) i sagen begærede anstand. 1/7.


For retten mødte Jonas Wissing af Kolding på vegne af Laurids Buch til Tonderup i Lundenæs amt ctr. selvejerbonden Jep Iversen i Skanderup. Producerede den ifølge Jep Iversen den 28. dec. 1776 til bemeldte Laurids Buch udgivne vekselobligation på kapital 350 rdl. med renter den 23. april i debitors bo for manglende betaling foretagen og passerede sekvestrations- og arrestforretning, som ligeledes begæredes læst ...  ... og af retten konfirmeret.
Hvilken passeret sekvestration og arrest som lovlig rekvireret bevist og efter loven straks påtalt, af retten idag blev stadfæstet og konfirmeret. Hvorefter Jonas Wissing producerede en af kreditor Laurids Buch til amtmanden udgiven klage og henvisning til retten og satte i rette, at Jep Iversen bliver tilfundet at betale de 350 rdl. med rente, til betaling sker, samt omkostninger.
Jep Iversen var ikke mødt, blev lovdaget til 20/5.


For retten mødte Laurids Lauridsen af Roved og tilkendegav, at da han er en gammel, syg og skrøbelig mand, er det hans og hustrus vilje ifølge forordningen af 13. maj 1769 at afstå hans påboende selvejergård i bemeldte Roved by, som står for hartkorn ager og eng 7 tdr. 1 fjd. 1 alb., til begge hans sønner, nemlig Jep Laudridsen og Mads Lauridsen, således at enhver [=> fol. 44] af dem skal have halvparten af gårdens hartkorn og bygning, og skal dermed følge fuld besætning af bæster, kvæg, vogne, plov og harve, som når ikke måtte findes tilstrækkelig af den nærværende(?) besætning, skal forlods udlægges af hans bo og formue; hvorimod de skal betale til hans gæld og, hvad som hæfter på gården, hver 400 rdl. - Herom var de hver for sig rettens vidnesbyrd begærende i tingsvidneform beskreven.


44:

Ejlby ctr. Jakob Gydesen i Jelling. 3/6.

Ejlby ctr. Hans Jessen i Jelling. 3/6.

Ejlby ctr. Jakob Lund i Skovbølling. 3/6.


1777 - 13. maj:

For retten mødte Christen Buch af Hjarup her i amtet med stævning til Christen Pedersen Smed af Vindum i Nørre Jylland for at påhøre den ved landstingsdom af 3. juli 1776 citanten tilladte benægtelsesed. Ihvorvel retten så af stævningens påtegning, at de to, som skulle have forkyndt samme, nemlig Thomas Pedersen og Christen Rasmussen, beretter derudi at være borgerer i Viborg, så da sådant ikke er attesteret af øvrigheden og disse mænd for retten er ubekendte, blev Christen Buch af Hjarup pålagt sådan attest at indhente og tillige besørge, at Christen Pedersen Smed af Vindum, som ikke er til stede, ... ... lovligen vorder lovdaget til 17/6.


Fra retten blev udmeldt selvejerbønderne Christen Eriksen og Rasmus Poulsen og ... Knudsen(?) og Hans Hansen af Påby til at taxere efter Kolding magistrats forlangende den plads på Kolding ... mark, som forrige og dette år er ud... og bruges til samling og mønstring for det holstenske regiments rytteri alt efter udmeldelsens indhold, som lyder fol. ___  således.


Sagen mellem jomfru Daugaard og hr. Friis i Hjarup på sin kærestes vegne. - Grundahl afhører vidner.

Niels Lauridsen, tjenende hr. Friis i Hjarup:

  1. I anledning af vidnets svar afgivet 23. april 1776 på Bahnsens 9. quæstion, hvor vidnet siger, at jomfru Daugaard dagen efter hendes vanheld med hendes lår rejste fra Hjarup præstegård, så spørges, om dette vidne er bekendt, hvor Anna Daugaard rejste hen. - Vidnet svarede, rejste til Ødis Bramdrup i Haderslevhus amt.
  2. Om Anna Daugaard der gav sig i kur hos en bondemand? - Vidnet svarede, vidste det ikke anderledes end at have hørt sådant sige, og at det skulle være hos en mand, som kaldes Mattias Bundgaard og sælger varer.
  3. Om vidned ved, hvor længe hun opholdt sig i Ødis Bramdrup, og om hun derfra kom tilbage til Hjarup? - Vidnet svarede, han kunne ikke ret besinde sig, hvor længe hun var der, enten det var 3 eller 4 uger, men hun kom tilbage derfra til Hjarup.
  4. Om Anna Daugaard kom så slet tilbage til Hjarup, som hun var rejst derfra? - Vidnet svarede, han så hende ikke, da hun kom tilbage til Hjarup, men andre sagde det, at hun var lige så slet som den tid, hun drog derfra.
  5. Om hr. Friis ved hendes tilbagekomst til Hjarup by besørgede hende indlogeret i et hus i Hjarup og forsynede hende dagligt med kost fra hans eget hus? - Vidnet svarede ja på begge dele.
  6. Om hr. Friis samme tid besørgede Anna Daugaards kur ved amtskirurg hr. Sager? - Vidnet svarede ja, og kan så meget bedre erindre det, da han hentede dr. Sager.
  7. Om vidnet ved, at Anna Daugaard derefter således blev kureret, at hun kunne gå? - Det vidste vidnet ikke, siden han ej så hende.
  8. I anledning af Grundahls kontraquæstioner d. 23. april 1776 så spørges, om Anna Daugaard i sin tjeneste ofte viste sig studsig imd madame Friis og især, når madame Friis satte hende til rette for hendes megen udgang? - Vidnet svarede ja, han haver hørt, at hun er blevet sat formedelst det omspurgte og svarede madame igen.
  9. Om Anna Daugaard, medens hun tjente i Hjarup præstegård, havde hr. Friises mindste børn under opsigt? - Vidnet svarede ja.

Og fremstod igen Anna Margrethe Sørensdatter af Hafdrup:

  1. Om vidnet ved, at Anna Daugaard for to år siden tjente i Hjarup præstegård og var betroet hr. Friises mindste til opsigt. - Ja.
  2. Om hun i den tid, hun således tjente hr. Friis, ofte forlod børnene og løb ud i byen og marken? - Vidnet svarede, det kunne hun ikke sige, for hun tjente der ikke så længe.
  3. Om vidnet da ej har hørt, at mad. Friis adskillige gange satt Anna Daugaard til rette for sådan udgang og bød hende at blive hjemme og opvarte sin tjeneste? - Vidnet svarede, det havde hun hørt.
  4. Hvorledes Anna Daugaard tog imod sådan mad. Friises erindring, om hun viste tilbørlig ærbødighed, eller hun gav studsig gensvar? - Anna Daugaard svarede mad. Friis studsig, når sådan påmindelse og erindring ... ... som omspsurgt er.
  5. Om Anna Daugaard ved pinsedagstide 1775 forlod Hjarup præstegård og rejslte hen for at lade sig kurere, og af hvem? - Rejste derfra til Mattias Bundgaard i Ødis Bramdrup.
  6. Om Anna Daugaard 3 á 4 uger derefter kom tilbage til Hjarup lige så syg, som hun var rejst derfra? - Ja.
  7. Om hr. Friis ved hendes tilbagekomst besørgede hendes logi i et hus i Hjarup, forsynede hende med kost fra sit eget hus og besørgede hendes hur ved amtets kirurg hr. Sager? - Vidnet svarede ja på alle dele.
  8. Om Anna Daugaard derefter kom sig således, at hun kunne gå og være på fode? - Ja.
  9. Om det er vidnet bekendt, at mad. Friis, da Anna Daugaard således var restitueret, den 31. august 1775 gik ned til Anna Daugaard [=> fol. 45] i hendes logi for at overtale hende til at søge sin tjeneste? - Ja.

Bahnsen tilspurgte vidnet, om jomfru Daugaard i den tid, hun tjente i Hjarup præstegård for at lære hr. Friises børn det franske sprog. - Vidnet svarede, hun var der såvel for at lære dem at sy som det franske sprog.

Mette Cathrine Poulsdatter af Hjarup. Grundahl afhører:

  1. Ja.
  2. Ja.
  3. Ligeledes.
  4. Tog imod erindringen med studsigt gensvar.
  5. Svarede ligesom forrige vidne.
  6. Svarede ligesom forrige vidne med tillæg, at hun kom slettere tilbage.
  7. Svarede ligesom forrige vidne.
  8. Hun forbedrede sig, men gik dog ved krykker.
  9. Vidnet svarede ja med tillæg, at mad. Friis tilbød hende en pige til opvarter. Vidnet erklærede, at hun ikke er i hr. Friises tjeneste, men formedelst hendes svaghed opholder sig hos hendes broder i Ødis Bramdrup.

På Bahnsens spørgsmål svarede hun som forrige vidne med dette tillæg, at hun var der tillige for at lære dem at filere og dansk.

Begge parter begærede tingsvidne.


Sagen mellem Anna Daugaard og mad. Friis. I anledning af det idag sluttede tingsvidne begærede Grundahl sagen udsat til 3/6.


Apoteker Ejlschou ctr. Christen Eriksen af Seest. Lindom afhører vidner.
1. vidne: Jep Hansen af Seest.

  1. Om ikke Christen Eriksen har overladt til apoteker Ejlschou enten i efteråret 1775 eller i foråret 1776 omtrent 50 læs ... bøg ... ... og noget hassel, hvilket Christen Eriksen tildels selv har opryddet på egen bekostning og tildels ved tvende karle har ladet oprydde? - Vidnet svarede, at i efteråret 1775 var vidnet med flere antaget af Christen Eriksen til at rydde et stk. land, hvoraf apoteker Ejlschou bekom ... ... ... men hvor meget eller hvor mange læs, kunne vidnet ikke erindre sig; efter at vidnet med flere havde begyndt at arbejde på denne rydning, var der tillige to karle at rydde for apotekerens bekostning, som bekom ... ... deraf.
  2. Hvor meget der blev ryddet såvel for Christen Eriksens regning som af apoteker Ejlschous folk? - Vidnet svare, Der begyndte ved mikkelsdagstid og endte ved juletid for Christen Eriksens beregning, men ikke så længe af apotekerens antagne folk.

På apotekerens vegne tilspurgte Grundahl vidnet:

  1. Om Ejlschou ved egne vogne lod afhente den omspurgte rydning? - Ja.
  2. Hvor mange dage Ejlschou lod bortkøre af den rydning, som vidnet siger at han og medhjælper har ryddet for Christen Eriksen, hvorunder ikke forstås det, som vidnet siger skal være ryddet for apotekerens regning? [=> fol 45b, AO 89] - Vidnet svarede, kunne det ikke erindre.
  3. Om vidnet er bekendt, at apoteker Ejlschou fik al den rydning, som vidnet og medhjælpere opryddede for Christen Eriksen? - Vidnet svarede nej med tillæg, han vidste ikke hvor meget.
  4. Om vidnet er bekendt, at Christen Eriksen lod apoteker Ejlschou sige, da han havde hentet 3 á 4 læs, at han ej fik mere rydning, medmindre han selv ville besørge rydningen? - Vidnet svarede, at han ikke kunne bestemme ved sin erindring, hvor mange læs pardening apotekeren har fået; men efter at han havde fået noget, lod Christen Eriksen ved vidnet sige apotekerens folk, som kørte paadeningen, at han ikke måtte tage uden af avnbøg, siden han tog hvidtjørn og hassel.
  5. Om det var siden, efter at Christen Eriksen havde ladet sådant sige, at apotekerens tvende karle blev opsendt for at rydde på omvundne stykke land? - Vidnet svarede ja, og derefter kom apotekerens folk.
  6. Om apotekerens folk da ryddede af alle slags rydning(?) eller alene af avnbøg? - Vidnet svarede, vidste det ikke.
  7. Om det omvundne stykke land, som blev ryddet, siden er udlagt til agerland eller græskobbel?
    Lindom måtte nødes til at protestere imod svar på dette spørgsmål, siden det var aldeles uden for stævnemålet og ikke vedkom denne sag.
    Grundahl erklærede, at han ikke under dette spørgsmål havde allermindst skult eller fra sagen vigende hensigt; men da apoteker Ejlschou aldrig enten har købt, handlet eller accorderet den forstævnte rydning af Christen Eriksen i nogen måde, men meget mere Christen Eriksens attrå ved at befordre den af ham da forehavende rydning, så fandt han sig beføjet til sådant at oplyse, og således stod det fremsatte spørgsmål i connection med sagen, hvorfor Grundahl ikke kunne frafalde sin påstand om svar.
    Lindom modsagde aldeles alt, hvis her havde anført, vedblev sin gjorte protest og ventede rettens pleje af loven.
    På det af hr. Grundahl til vidnet fremsatte 7. spørgsmål kunne efter den nedlagte protest ikke modtages vidnets svar uden foregående stævnemål.
  8. Siden vidnet har forklaret, at han i året 1775 var antaget af Christen Eriksen med flere til at rydde et stk. land, så spørges nu, af hvor stor begreb samme stk. land har været, hvad enten vidnet vil bestemme det enten i henseende til udsæd eller på hvad anden måde.
    Lindom protesterede.
    Grundahl erindrede, at vidnet selv under hr. Lindoms spørgsmål har forklaret, at han i året 1775 var antaget af Christen Eriksen til at rydde et stk. land, han kunne derfor ikke indse, at denne uskyldige bestemmelse af, hvor stor samme land kunne være i begreb, kunne fortjene protest, og det så meget mindre, som samme dog har sin reelle indflydelse af sagen og dens oplysning.
    Retten fandt fornøden at overveje den indlagte protest imod det fremsatte spørgsmål   .

Da det allerede var langt ud på aftenen, lovede [=> fol.46] at give kendelse idag 14 dage. 27/5.


46:

Lindom på vegne af Seest lodsejere. Opsat til 27/5.


Fra amtsforvalter From blev fremlagt en skriftlig promemoria af 19. april sidst, hvori han begærer Dorthe Pedersdatter af Lille Roy eller Verst samt den af hende udlagte barnefader Henrik efterlyst, om nogen kunne give oplysning om deres nuværende opholdssted. Og da ingen efter rettens påråb meldte sig eller kunne give oplysning om disse for lejermål efterlyste, så blev på forlangende lysningskundgørelse sluttet og beskreven meddelt.


Dom: Længe før end Christen Flynder blev gårdbeboer i Seest ... ... han kort efter ved døden afgik og efterlod en ung, frugtsommelig enke i stor vidtløftighed og fattigdom, ses det af hr. konsistorialråd Jelstrups under 6. dec. 1775 indgivne og forfattet regning på summa 256 rdl., at han i året 1773 skal have afhandlet velbyrdige hr. konsistorialråd en del stude og en brun hoppe til forstævnte summa uden derfor at have givet noget slags gældsbevis fra sig eller, før end han døde, være lovligt søgt for betaling. Thi det tingsvidne, som derom er ført her ved retten, begyndt den 26. marts 1776, sluttet den 2. april næstefter, hvorudi fornævnte afgangne Christen Flynders enke ved lavværge Niels Christensen i Seest har imodsagt forberørte krav og vedbleven sådant, siden efter under det imod hende derom anlagte søgsmål af hr. konsistorialråd Jelstrup er ikke så nøjagtigt bevist(?) ... som lovens 5. bog, 14. kapitel, 47. artikel allernådigst tilholder. Kendes for ret, at afgangne Christen Flynders enke Gertrud Madsdatter i Seest og arvinger bør for velbemeldte hr. konsistorialråd Jelstrups ... videre tiltale i denne sag fri at være, og processens omkostninger ophæves på begge sider.
Kolding, den 13. maj 1777, H. Junghans.
Det denne sag tilhørende stemplede papir, er rigtig bleven forbrugt, hvilket herved attesteres.
Kolding, ut supra, H. Junghans.

Hr. rådmand Bahnsen mødte på Jelstrups vegne og begærede dommen underskrevet(?) for at insinuere(?) sn principal.


1777 - 20. maj:

Jonas Wissing for Laurids Buch af Tonderup ctr. Jep Iversen af Skanderup begærede dom. - Jep Iversen mødte, tilstod fordringen, som han lovede mindeligt at afhandle, og begærede anstand i 3 uger. - Wissing i henseende til, at debitor [=> fol. 46b, AO 91] skal være flere søgsmål undergiven, kunne ikke bifalde begæringen. - Da Jep Iversen har lovet sagens mindelige afgørelse enten med penge eller kaution, så bevilgede retten den forlagte anstand til idag 14 dage, den 3. juni med tilhold, at han til den tid søger sagen afgjort, thi i anden fald bliver den optagen til dom.


46b: AO 91

På velædle hr. Richters vegne af Fredericia mødte rådmand Bahnsen contra grænsekontrollør Vorbasse og påstod, at den mod ham anlagte sag uden flere opsættelser til doms afsigt vorder optagen efter den tredie gjorte påstand med tillæg, at omkostninger og renter af pengene siden søgsmålets begyndelse vorder tildømt skadesløst i alle måder. - Vorbasse var ikke mødt. - Sagen blev optaget til dom inden den i loven befalede tid.


Efter udmeldelse her fra retten idag 8 dage indfandt sig de 4 syns- og taxeringsmænd, som fremlagde den af retten til dem ergangne udmeldelse med deres derpå forfattede skriftlige forretning og aflagde ed derpå.


1777 - onsdagen den 21. maj:

For gæsteretten mødte rådmand Bahnsen og producerede en mod Søren Buch i Lunderskov udtagen rettens stævning. Til at vidne fremstod sr. Lars Forbrøger, Gregorius Giørtz og Peder Pedersen af Kolding. Bahnsen tilspurgte bemeldte trende vidner, om de ved brændevinsinkvisition den 2. maj sidst fandt tilberedt mæskning til brændevinsbrænden hos indstævnte Søren Buch. Vidnerne svarede, at der af dem blev forefunden, den omspurgte tid, hos bemeldte Søren Buch tilberedt mæskning i et kar og en kærne, som var tildækket med klæder og halm, alt til brændevinsbrænden, da det var varm af tildækningen.

Dernæst fremstod Mattias Hansen, Jens Hansen, Lars Iversen og Lars Simonsen, alle af Lunderskov. - Bahnsen tilspurgte dem:

  1. Om de ved, at der hos Søren Buch og i hans hus er brændt brændevin? - Vidnerne svarede, har ikke set det.
  2. Om de ved, at Søren Buch selv har brændevinstøj, eller hvem at(?) han eller husholderske haver lånt det? - Vidnerne svarede, vidste ikke videre end, hvad de havde hørt af andre.
  3. Om vidnerne ved, at der i Søren Buchs hus offentligt er solgt brændevin? - Vidnet Jens Hansen svarede, var det bekendt; men de øvrige trende vidste det ikke.
  4. Om ikke for nogen tid siden en del af Lunderskovs mænd var forsamlet i Søren Buchs hus og der købte og betalte brændevin? - De trende vidner, Mattias Hansen, Jens Hansen og Lars Simonsen tilstod at have fået brændevin i Søren Buchs hus, men Lars Iversen tilstod i samme hus at have fået brændevin, dog uden betaling. - De trende førstmeldte vidner fra Lunderskov forklarede endvidere i anledning af Søren Buchs spørgsmål, at pengene for brændevinen lagde de på Søren Buchs bord, men om enten han eller husholdersken tog dem, ved de ikke. [=> fol. 47]

Bahnsen frafaldt Jens Danielsens vidnesbyrd, som ej er til stede. - Han påstod, at Søren Buch for det forstævnte mæskning som første redskab til brændevinsbrænden, bliver dømt at betale de bøder, som forordningen i så tilfælde byder, og for det foregående krohold ligeledes efter forordningen tillige med denne processen omkostninger. - Søren Buch nægtede, at det forefundne var tillavet til brændevinsbrænden, men alene til hans kreaturer, som han formener at have frihed til. - Sagen optaget til dom lørdag den 24. maj om eftermiddagen kl. 3 slet.


47:

1777 - lørdagen den 24. maj:

Er gæsteretten sat på herredstingstuen af virkelig kancelliråd, borgmester, by- og herredsfoged Hans Junghans samt rådmand og herredsskriver Hans Paabye, vidnefaste testes Hans Walterstorf og Jørgen Weile af Kolding. Og da afsagt følgende gæsteretsdom:

Konsumptionsforpagter, rådmand Bahnsen i Kolding haver ved foretagen inkvisition under rettens middels assistance om utilladelig brændevinsredskab og krohold på landet iblandt andet været hos Søren Buch i Lunderskov, men ikke funden hos ham brændevinsredskab, derimod ført vidner om, at der fandtes noget, som lignede mæskning, hvilket bemeldte Søren Buch nægter under erklæring at være prepareret til hans kreaturer. Andre vidner forklarer, at han haver skænket brændevin i sit hus, hvorfor betaling er lagt på bordet, men om han eller husholderske har taget derimod, er dem ubekendt., til hvilken påsagn og overbevisning Søren Buch ved stiltienhed har acqueseret. Hans forseelse bliver altså at anse efter forordningen  af 30. april 1734, art. 1, hvorefter Søren Buch herved tilfindes at bøde tyve rigsdaler og i mangel deraf at lide efter samme artikels videre indhold. Derforuden betaler han i søgsmålets bekostninger fem rigsdaler, alt inden 3 solemærker efter denne gæsterets lovlige forkyndelse.. Hr. rådmand Bahnsen må for eftertiden i deslige sager fremlægge rettens middels skriftlige forretning til fornøden oplysning og bevis.


1777 - 27. maj:

I sagen mellem Christen Eriksen og apoteker Ejlschou faldt rettens kendelse på det af hr. Grundahl til vidnet fremsatte 2. spørgsmål med samme ord og indhold, som er kendt for det 7. spørgsmål.

  1. Om der på ... stk. land blev ryddet 50 læs rydning? -  Vidnet svarede, ja, såvidt han kan erindre sig, blev så meget ryddet.
  2. Om apoteker Ejlschou da fik al den rydning, som blev ryddet? - Vidnet svarede, vidste det ikke.
  3. Om den omvundne rydning alt var avnbøg, eller om avnbøg udgjorde den største eller mindste del deraf? - Vidnet svarede, at det var alle slags, som blev ryddet, men efter hans erindring mest avnbøg.
  4. Om vidnet ved, at apoteker Ejlschou afkøbte Christen Eriksen den omvundne rydning, for så vidt han deraf [=> fol. 47b, AO 93] bekommet(?), eller rettere om det var en tjeneste, Ejlschou gjorde Eriksen ved at hjælpe ham at rydde og bortføre rydningen? - Vidnet svarede, vidste derom intet.

Grundahl i anledning af de passerede kendelser ville for denne sinde ej mere(?) tilspørge vidnet, men forbeholdt sig yderligere spørgsmål til anden tid.

2. vidne: Niels Hagelund af Seest. - Lindom spørger:

  1. Vidnet vidste ikke, hvor mange læs rydning apoteker Ejlschou havde fået i efteråret 1775 fra Christen Eriksen, men vidste, at han havde fået nogle læs, som var dels avnbøg, hvidtjørn og hassel, og at apotekeren selv holdt tvende karle til at rydde tillige med Christen Eriksens folk, som var 4 á 5, hvoriblandt vidnet var en.
  2. Det erindrede han sig ikke.

Grundahl forbeholdt sig under al lovlig reservation kontraspørgsmål til dette vidne til anden tid.

3. vidne: Anders Høst af Seest:

  1. Han vidste ikke, hvor mange læs apoteker Ejlschou bekom af omspurgte rydning, men apoteker Ejlschou bekostede selv to karle, som tillige med Christen Eriksens 4 á 5 karle i nogen tid ryddede, og bekom han såvel avnbøg som hvidtjørn og hassel i førstningen, indtil Christen Eriksen lod ham sige, at han ikke måtte tage hvidtjørn og hassel.
  2. Svarede lige som 1. vidne.

4. vidne: Niels Jørgensen af Seest:

  1. Svarede ligesom Anders Høst med tillæg, at de begyndte samme rydning ved mikkelsdags tider og vedblev til jul af og til, ligesom vejrliget var.

Sagen blev opsat i 4 uger til d. 24/6.


47b: AO 93

Lindom på vegne af samtlige Seest mænd (i sagen anlagt af apoteker Ejlschou) afhører vidner.

1. vidne: Jep Frandsen af Seest:
Om han ikke ved, at apoteker Ejlschou har i årene 1770, 1771, 1772 og 1773 selv ladet oprydde på Seest bønders fælles ejendom avnbøg, hvidtjørn og hassel til pandering(?), og om han ved omtrent hvor meget? - Vidnet svarede, vidste det ikke.

2. vidne: Niels Hagelund af Seest. - Vidste ikke noget derom.

3. vidne: Anders Høst af Seest: Han har været antaget af apoteker Ejlschou til at rydde nogen pandening(?) i Seest fælles skov, men i hvad [=> fol. 48] åringer det var, erindrede vidnet sig ikke, ej heller kunne bestemme, hvormeget sådan pandering var. Men vidnet begyndte en mikkelsdags tid tillige med en afdød mand, navnlig Anders Bendixsen, som af og til ryddede, til mortensdag ... ...

4.vidne: Niels Jørgensen af Seest: Han vidste ikke noger derom.

Opsat i 4 uger til 24/6.


48:

Dernæst er gæsteretten sat i følgende sager:

Rådmand Bahnsen i sagen ctr. Jens Mikkelsen og Jens Snogdal af Store Anst begærede vidner påkaldt. Lindom protesterede imod de vidners føring, som ved forhen ergangen rettens kendelse derfor er fritagen, ligesom og mod deres forelæggelse, ifald de skulle udeblive. - Vidnerne var ikke mødt. Retten forelagde at møde så mange, som ikke ved rettens forhen faldne kendelse er undtaget for at vidne på grund af at være sigtet og beksyldt. De skal møde d. 10/6.


Bahnsen i sagen ctr. Hartvig Hansen af Dollerup begærede vidner påkaldt. Lindom protesterede som ovenfor mod vidneføring. Vidnerne var ikke mødt. Retten forelagde dem at møde så mange, som ikke er er blevet fritaget for at vidne, fordi de selv er anklagede. Opsat til 10/6.

48b: AO 95

1777 - lørdagen den 31. maj:

For retten mødte Bahnsen på vegne af grænsekontrollør Zahn. Producerede den passerede inkvisitionsforretning. Begærede tvende testes til forhør. De skal beedige forretningen. - Den saggivne Niels Bundsgaard havde anhørt forhøret oplæse og benægter, at det fundne brændevinsredskab er ham tilhørende. De tvende testes fremstod og ligeledes anhørte forhøret oplæse; de bekræftede sammes indhold. - Bahnsen spurgte dem, om de ved, at det fundne brændevinsredskab tilhører Niels Bundsgaard og fra hans gård er udbragt. Begge vidnerne svarede nej, de vidste ingen af delene. - De øvrige vidner var ikke mødt og blev forelagt at møde for gæsteretten tirsdag d. 3/6.


1777 - 3. juni:

Lars Buch ctr. Jep Iversen af Skanderup. Denne var blevet forundt rettens anstand til forhåbende mindelig afgørelse, men han er ikke mødt. Sagen blev optaget til doms 24/6.


For velædle og velbyrdige frue kommercerådinde til Hvolgård mødte Bahnsen med stævning [=> fol. 49] ctr. Jep Iversen i Skanderup. Bahnsen i anledning af debitors tilståelse om fordringens rigtighed satte i rette, at debitor ved dom bliver tilfundet at betale den forstævnte sum med renter fra stævningens dato. Jep Iversen var ikke mødt, blev lovdaget til 17/6.


49:

Dernæst er gæsteretten sat:

Sagen Bahnsen for grænsekontrollør Zahn ctr. Niels Bundsgaard. Alle forelagte vidner mødte  undtagen Anders Lauridsen og Hans Joensen, som godtgjorde, at de hverken var i sognet eller i byen den dag, inkvisitionen blev foretaget. Bahnsen afhører vidnerne:

Laurids Nielsen: Om han ved, at Niels Bundsgaard det fundne og forstævnte brændevinsredskab eller har haft samme i brug, kort tid før sidste inkvisition skete? - Vidnet svarede, vidste intet derom.
De øvrige 6 vidner svarede ensstemmende det til første vidne fremsatte spørgsmål, at de derom ikke vidste noget, med tillæg af Niels Bundsgaards tvende tjenestekarle, at dem ikke er videndes i deres tjenestes tid, at sådant er brugt i hans hus.

Hvorefter Bahnsen på grund af den fremlagte forretning, som forklarer, at Niels Bundsgaard ved inkvisitionen ville bemægtige sig det befundne brændevinsredskab, ved dom bliver anset som ejermand af samme og ifølge forordningen tildømt at betale de fastsatte mulkter og denne processes omkostninger. Optaget til doms d. 10/6.


Sr. Ejlbye af Vranderup mølle ctr. Hans Jepsen i Jelling for resterende auktionspenge. Hans Jepsen blev lovdaget til 17/6.


Sr. Ejlbye af Vranderup mølle som auktionskasserer i stervboen efter afgangne Ole Smed i Jelling ctr. Jakob Gydesen ibidem for resterende auktionspenge. Satte i rette, at han blev tilfunden at betale [=> fol. 49b, AO 97] 5 mk. 4 sk. - Jakob Gydesen var ikke mødt, blev lovdaget til 17/6.


49b: AO 97

Sr. Ejlby af Vranderup mølle ctr. Jakob Lund i Skovbølling for resterende auktionspenge. Jakob Lund er ikke mødt, bliver lovdaget til 10/6.


1777 - 10.juni:

Gæsteretten er sat i følgende sager:

Og blev der afsagt dom i sagen mellem grænsekontrollør Zahn og Niels Bundsgaard i Vester Gesten således:
Gæsteretsdom afsagt d. 10. juni 1777: Den 17. maj sidst har grænsekontrollør Zahn af Kolding under rettens middels assistance foretaget inkvisition i Vester Gesten by på Koldinghus amt om utilladeligt brændevinsredskab, og beretter denne forretning, som i sagen er produceret, at da inkvisitionen ... ... var til ende, uden at der blev fundet brændevinsredskab, fremkommer bemeldte grænsekontrollør Zahn, som kort tilforn var gået fra rettens middel, og foreviser en kedel og hat med ... at have fundet samme udi en toft ved byen, nemlig kedlen bag en grøft og hatten nedsat i en liden bæk. Imidlertid dette brændevinsredskab bæres op ad byens gade, kommer selvejerbonden Niels Bundsgaard grænsekontrollør Zahn i møde og viser ham, at udi kedlen er stoppet klude, med det ord, hvad han ville med sådan en ubrugelig kedel; men forøvrigt benægter fornævnte Bundsgaard både der, ved forhøret og i retten, at det ikke tilhørte ham, ejheller vidste hvorfra det var kommen. Dette uagtet falder grænsekontrollørens mistanke på ham, at han måtte være den rette mand og ejer deraf, giver ham sag og foruden Niels Bundsgaards egne tjenestefolk indstævner en del andere til at vidne herudi, som ikke på de til dem fremsatte inkvisitoriske spørgsmål edeligt bevidner, at dem ikke er vidende, at bemeldte Niels Bundsgaard enten er ejer af dette fundne redskab eller haft deslige i brug. Og gavhan tjenestekarle Christen Olesen og Oluf Christensen vidnesbyrd så vidt, at de ikke har set der i huset at være brændt brændevin. Alligevel sker den yderste påstand over ermeldte Niels Bundsgaard til at lide mulkt og straf efter forordningen af 26. april 1776. - Retten, hvis tid ved sådan lovstridig sag spildes, kunne med føje anse citanten, men denne gang vil det forbigå, og ellers efter sagens omstændigheder kende for ret, at Niels Bundsgaard, som af grænsekontrollør Zahn er beskyldt og sigtet for kgl. mandats overtrædelse, men ikke sådant på lovlig måde er blevet overbevist, bør for grænsekontrollørens videre tiltale i denne sag aldeles fri at være under forbehold af Bundsgaards lovlige ret, om han agter at søge erstatning for tilføjet beskyldning, rejser og tidsspilde.


Bahnsen i sagen ctr. Hartvig Hansen af Dolllerup vil afhøre vidner [=> fol. 50] og til sådan ende producerede sine under d. 27. passato forfatte quæstioner, der begæres læst og akten tilført, der skete, og lyder fol. ___ således: (er ikke indført i bogen).

1. vidne: Anne Madsdatter, tjenende Hartvig Hansen:

  1. Nej.
  2. Nej.
  3. Nej.
  4. Nej.
  5. Nej.

2. vidne: Mette Sørensdatter, tjenende Hartvig Hansen:

Svarede på alle 5 spørgsmål, at hun ikke vidste noget derom til oplysning.

Dernæst blev beviseliggjort, at det i denne sag tillige forelagte vidne Laurids Jakobsen er landsoldat og kommanderet til mønstring for nærværende tid og derfor ikke kunne møde idag, men ventes at komme hjem til idag 14 dage, d. 24. juni, til hvilken tid sagen blev udsat.


50:

Bahnsen i sagen ctr. Jens Mikkelsen og Jens Snogdal af Store Anst. Producerer spørgsmål, der ikke er indført i tingbogen.

1. vidne: Niels Kyd af Højen Stubberup:

  1. Vidnet selv har solgt Jens Snogdal ti af omspurgte køer, og Jens Mikkelsen var med i denne handel.
  2. Der blev købt flere køer i Højen Stubberup den tid, men hvor mange, vidste vidnet ikke, og ellers refererede sig til sin attest herudi.
  3. Vidste intet.
  4. Vidste intet.
  5. Var ikke ved, da omspurgte samtlige(?) køer blev købt.
  6. De kom bort om dagen ... han har solgt.
  7. Erindrer sig det ikke.
  8. Nej, vidste det ikke.
  9. Nej, vidste det ikke.

2. vidne: Ole Jensen af Horsted:

  1. Han har solgt omspurgte mænd 2 stude og 1 ko, og derom refererede sig til hans udgivne attest.
  2. Nej, vidste ej videre end forklaret er.
  3. Nej, vidste ej videre end forklaret er.
  4. Ligeledes.
  5. Ved ej videre, end forklaret er.
  6. Blev solgt om dagen og kom bort om dagen.
  7. Blev leveret til en karl, som kom fra Anst.
  8. Vidste det ikke.
  9. Nej.

3. vidne: Ole Henriksen af Højen Stubberup: [=>fol. 50b, AO 99] svarede til actors spørgsmål:

  1. Vidste ikke, hvor mange de købte, men selv har han solgt dem tre køer og derom udgiven attest, hvortil han reserverede sig.
  2. Er ham ubekendt, om flere køer er købt der i byen.
  3. Ligeledes ubekendt.
  4. Ligeledes ubekendt.
  5. Refererer sig til forhen givne svar.
  6. Blev solgt og afleveret om dagen.
  7. Efter aftale blev de leveret ved hans dreng.
  8. Vidste derom intet.
  9. Vidste derom intet.

4. vidne: Jakob Theodosius af Fredsted:

  1. Han har solgt til omspurgte mænd fire køer, hvorpå han har givet attest, hvortil han sig refererer.
  2. Vidste ej videre end, hvad han selv har solgt.
  3. Vidste ej videre end, hvad han selv har solgt.
  4. Vidste ej videre end, hvad han selv har solgt.
  5. Refererede sig til sit forhen givne svar.
  6. Blev solgt om dagen og kom bort om dagen.
  7. Blev dreven af hans pige bort og blev modtaget på vejenaf vedkommende.
  8. Vidste derom intet.
  9. Vidste derom intet.

5. vidne, Peder Jensen, og 6. vidne, Jens Nielsen, svarede, at de om denne sag ikke vidste noget videre, end de havde underskrevet attesten til vitterlighed.

Formedelst det 7. vidnes udeblivelse ved mønstring i Fredericia begærede Bahnsen sagen udsat til 24/6.


50b: AO 99

For gæsteretten mødte Carl Knudsen, selvejerbonde i Store Anst, på egne og øvrige vedkommendes vegne og producerede ... ... til dem bekendtgjorte resolution, hvorefter de imod deres ... og vilje skal ved proces forsvare det, som dem lovligt tilhører. ... ... ... på deres mark og græsning fratagne 11 stk. ungstude. De indstævnede vidner er ikke mødt, blev forelagt til 24/6. - Bahnsen mødte og fremviste sin konstitution.


1777 - 17. juni:

Kommercerådinden ctr. Jep Iversen i Skanderup. I betragtning [=> fol. 51]af debitors påtegnede skriftlige forlangende om 6 ugers anstand, som fra dato er 4 uger, havde Bahnsen ej noget imod, om retten vil bevilge ham samme under forhåbning af mindelig afgørelse, siden citanten selv samtykker i den forlagte anstand. 15/7.


51:

Christen Buch af Hjarup producerede lovdagelse til Christen Pedersen Smed af Vindum og foreviste landstingsdom af 3. juli 1776, hvorved er tilladt Christen Buch at give sin benægtelses ed, det han ikke er bemeldte Christen Smed den summa 407 rdl. 3 mk. 12 sk. skyldig, hvilken ed Christen Buch tilbød sig nu her for retten at aflægge. På Christen Pedersen Smed af Vindum af Vindum af Vindum Overgård gods hans vegne mødte Bagelime fra Overgård og hos sr. Buch ville fornemme, om han under den anbudne ed tillige vil benægte at have været Christen Smed den omtvistede summa skyldig, da at den såkaldte afregnings bevis, som findes akten indlemmet, blev af ham forfattet, item om han ej derefter kender sig at være skyldig lidet eller meget, samt om han benægter at have af Christen Pedersen modtaget in duplo kvitteringer på een og den samme summa 20 rdl. under det foregivende, at den første kvittering var bortkommet,, ihvorvel begge kvitteringer derefter er produceret til afdrag, og endelig, om sr. Buch ved den anbudne ed tillige forstår og benægter ej at være Christen Smed skyldig end de dømte 114 rdl. - Christen Buch svarede, at han ikke fandt fornøden at indlade sig udi deslige unyttige og ugrundede ventilationer, men henholdt sig til den foreviste landstingsdoms indhold. Og da han finder sig i stand til således, som samme foreskriver, med god samvittighed at præstere den anbudne ed og dertil refererer sig. - Christen Buch af Hjarup, som ifølge den respektive landstingsdom lovligt her til retten haver indstævnet og lovdaget Christen Pedersen Smed af Vindum, fremstillede sig personligt for retten og tilbød at aflægge benægtelses ed efter den foreviste og i retten modtagne originali landstingsdom, som ... ... rettens til ham gjorte formaning lydeligt for ham blev oplæst, og hvorpå bemeldte Christen Buch offentligt for retten aflagde benægtelses ed og derpå fra retten blev demitteret. Christen Buch fik tingsvidne.


Sr. Ejlby af Vranderup mølle ctr. Jakob Gydesen i Jelling for resterende auktionspenge 3 rd. 5 mk. 4 sk. Jakob Gydesen var ikke mødt. Udsat til 1/7.

Sr. Ejlby af Vranderup mølle ctr. Jakob Lund i Skovbølling for resterende auktionspenge 1 mk. 3 sk. Sagen blev frafaldet som afgjort.

Sr. Ejlby ctr. Hans Jepsen i Jelling for resterende auktionspenge 15 sk. - Sagen frafaldet.


51b: AO 101

1777 - 24. juni:

Rådmand Grundahl af Horsens mødte på hr. Friises vegne i sagen contra jomfru Daugaard og måtte begære sagen udsat til 22. juli.


Prokurator Lindom af Snoghøj mødte på samtlige Seest beboeres vegne i sagen, som apoteker Ejlschou har anlagt mod dem. Producerede et skriftligt indlæg med den deri påberåbte akt. 22/7.


Apoteker Ejlschou ctr. Christen Eriksen i Seest. Lindom producerede et skriftligt indlæg. 22/7.


Derefter er gæsteretten sat i følgende sager:

Sagen ctr. Hartvig Hansen i Dollerup. Der indkom en attest om, at landsoldaten Lars Jakobsen efter mønstringen er blevet syg; men han lovede at møde idag 14 dage, til hvilken tid han ventede at komme sig. 8/7.


Bahnsen får udsættelse i sagen ctr. Jens Snogdal og medinteresserede under henvisning til, at landsoldat Lars Jakobsen er syg. 8/7.


52:

Prokurator Lindom mødte på jøden Skirup(?) Hartvigs (Philip Hartvigs) vegne af Fredericia udi en sag, som han anlægger imod sr. Albert Phindorp(?) ... på ... amtmandens resolution ... .... P... var mødt på amthuset, men der deklarerede, at han ikke kunne præstere betalingen. Hvorefter Lindom producerede sr. Albrecht Filup Fugls panteopbligation af 13. okt. 1776. Satte i rette, at Albrecht Philup Fugl vorder tildømt at indfri forbemeldte sin panteobligation. Sr. Fugl er ikke mødt, blev lovdaget til 8/7.


Prokurator Lindom mødte og efter at have forevist amtmandens ordre til ham at udføre en sag for bønderne Carl Knudsen med flere af Anst imod den kongelige cordong ang. 11 stk. stude ungnøders optagelse. Producerede rettens forelæggelse til de sidste tægtedag udeblevne vidner samt de i sagen passerede forhør. Vidnerne fremstod.
Sr. Gregorius Giørtzen og Lars Forbrøger af Kolding, item Jep Jensen: De bekræftede forhørernes rigtighed.
Videre fremstod Otte Jørgensen og Mikkel Lauridsen af Store Anst, som havde anhørt forhørets oplæsning og derpå fremdeles gav tilståelse om den af enhver derudi given forklaring.
Videre fremstod Hans Knadosinus(?) og Niels Christensen af Store Anstsom indstævnede vidner.

Lindom tilspurgte, om vidnerne ved, at Carl Knudsen, Jens Snogdal og enken Anna Christensdatter har deres fælles græsning under een lod, og om ikke de 11 stk. ungnødstude, som blev optagen af en husar, gik på denne græsning. - Vidnerne svarede, det er dem bekendt, at omspurgte fælles lod tilhører de navngivne lodsejere, og at de græsser der deres kreaturer under een bevogtning. De har ikke set, men vel hørt sige, at de 11 stykker ungnødstude der blev optaget af en husar. [=> fol. 52b, AO 103]. Udsat til 8/7.


52b: AO 103

Fremkom for retten Hans Poulsen Møller fra Vester Gesten mark og vemodelig androg og beklagede sig, at sidst afvigte 12.(?) juni, da han var andet steds at arbejde og hans kone var gået et ærinde til Gesten by, var opkommet uformodentlig ildebrand udi deres på Gesten mark nyopbygte 6 fags våningshus og 5 fag ladehus og ikke alene i aske lagde bemeldte tvende huse, hvoraf våningshunset med vinduer, døre loft og ... steder var forsynet, men endog alt deres bohave af senge og gangklæder, kister og ... ... en del håndværktøj samt en god ... ... således ikke fik mindste del reddet uden det, de havde med sig, siden huset lå på marken. Til sådant at bevise fremstillede han tvende gårdmænd, navnlig  Jens Hansen og Niels Madsen af Vester Gesten, der efter foregående formaning at vogte sig for mened, vandt og forklarede, at bemeldte Hans Poulsen Møllers andragende desværre i alle måder forholder sig således, som anført er. Og hvorpå de fra retten blev demitteret. Hans Poulsen Møller begærede dernæst det passerede ved tingsvidne beskreven for at søge medlidende kristnes hjælp i denne hans store nød.


Dom: Efter vekselobligation af 28. dec. 1776 er Jep Iversen i Skanderup skyldig til sr. Laurids Buch på Tonderupgård kapital 350 rdl., som han ikke til forfaldstiden haver betalt, men ladet det ankomme på den alleryderste tid af løbemåneden(?) og således selv været årsagende, at kreditor ved rettens middel for denne summa har gjort sekvestration i hans gård og bo. Hverken efter stævnemål eller rettens lovdagelse samt videre forundt tid til belovede mindelig betaling har debitor, bemeldte Jep Iversen, betjent sig deraf, hvorfor efter citantens påstand ifølge loven hermed kendes for ret:  At Jep Iversen i fornævnte Skanderup bør betale til Laurids Buch fornævnte kapital tre hundrede og halvtrediesindstyve rigsdaler med vekselrente deraf, indtil betaling sker. Så betaler han og desuden de på sekvestrationen og sagen anvendte bekostninger i alle måder skadesløst. Der således efterkommes inden femten dage.
Det stemplede papir udi indbemeldte sag er efter forordningen af 29. nov. 1775 forbrugt, som attesteres.


Udi sagen her til retten mellem sr. Matthias Petter Richter i Fredericia på den ene side og fæsteren grænsekontrollør Vorbasse i Gamst på den anden side er den 24. juni 1777 afsagt dom:

Sr. Albrecht Philup Fugl er ved afgangne kammerråd Richters ... af 5. maj 1768 overdraget den bondegård i Gamst by, som grænsekontrollør Vorbasse efter fæstebrev bebor, stående for hartkorn nye matrikul ager og eng 3 tdr. 2 skp. 1 fjd. 2 alb., hvilken gård bemeldte Fugl ifølge skøde af 3. marts 1773 haver solgt til Matthias Petter Richter i Fredericia for 796 rdl. 8½ sk., hvoraf de 318 rdl. 8½ sk. bestandigt bliver stående i denne fæstegård og årligt forrentes til Hans Kgl. Maj.s kasse med 4 procent. Foruden sådant skøde haver sr. Fugl afstået og overladt til sr. Richter efter bevis af 8. maj 1773 al den restance, som hæfter på fornævnte(?) grænsekontrollør Vorbasses påboende fæstegård, dog uden at specificere eller forklare samme. De årlige landgildepenge af denne gård er efter den trykte specifikation [=> fol. 53] 7 rdl. 8 sk., som blev svaret i den ... ... Hans Maj. ejede gården under øvrigt af Koldinghus rytterdistrikt, og med denne landgilde er gården solgt anno 1773. Da nu fæsteren grænsekontrollør Vorbasse er bleven tilbage med sin årlige landgilde og holdt sig ubekymret, hvem hans husbond var, så har sr. Richter ved rekvisition af 27. dec. 1776 sådant tilkendegivet ham og ved samme på mindelig(?) måde æsket den forfaldne og pådragne landgilde, samt hvad fæsteren årligt ville betale af arbejdspenge i steden for hoveri. Grænsekontrollør Vorbasses svar derpå æsker speciel regning ... ... ... under 11. og 12. april 1776, hvorefter han fordrer restance af landgildepenge for 5 år (... en hel del ulæselig tekst ...) Vorbasse hverken villet antage eller søgt(?) mindelig afgørelse, hvorover citanten er aftvunget det imod ham ... anlagte søgsmål og derefter ... ... udvidet til 42 ... ... dage og 84 gangdage årligt efter forordningen og reglementet om hoveriets bestemmelse af 23. febr. 1771, de første ansat til 3 mk. daglig og de sidste til 1 mk., som for et år blev 35 rdl. og for 5 år 175 rdl.. Grænsekontrollør Vorbasse  har i al den ham forundte ... ... lovet at ville afbevise denne sags urigtige grunde, men hverken lovligt bevis, fæstebrev eller kvitteringsbog fremkommen, som kunne give oplysning om restancen af landgildepenge, og hvorvidt han efter fæstebrev er pligtig til årligt hoveri. Vel har han ikke nægtet at være til restance og så samme penge at ville deponere i retten; men det er bleven ved blot sigelse, tidsspilde og ophold for retten. Thi bliver efter sådan sagens omstændigheder og den forsømmelse, Vorbasse derudi har taget, herved kendt for ret: At forn.te grænsekontrollør Vorbasse bør betale til sr. Matthias Richter de forstævnte resterende landgildepenge med 30dive og fem rigsdaler 40 sk. Så bør han desuden betale så meget i avlshoveripenge udi foranførte 5 år, som 4 uvillige og upartiske mænd edeligt måtte skønne og fastsætte. Endelig betaler bemeldte Vorbasse denne processes omkostninger. Skulle han dette ikke efterkomme inden femten dage efter denne doms og afhjemlingsforretnings lovlige forkyndelse, da bør han lide nam og indførsel samt efter lovens 3. bog 13. kapitel 2. art. at have sit fæste forbrudt.


53:

1777 - 1. juli:

Den sag, som Bahnsen har anlagt for afgangne assessor Schmidts stervbo contra major von Kleist,  blev udsat til 29/7.


Dom: Jakob Gydesen i Jelling er overbevist at have købt på auktionen holden efter afgangne Ole Smed ibidem for 3 rdl. 5 mk. 4 sk., hvilke han ifølge auktionskonditionerne ikke har betalt til incaserer sr. Ejlby, som derover er blevet årsaget at anlægge søgsmål imod ham ved lovligt stævnemål her for retten. Men hverken derefter(?) eller givne lovdagelse har indfundet sig med betaling. Altså kendes for ret, at Jakob Gydesen bør betale til sr. Ejlby ... ... [=> fol. 53b, AO 105] og fire skilling tillige med søgsmålets bekostninger.


53b: AO 105

1777  8. juli:

Lindom på vegne af jøden Philip Hartvig ctr. Albrecht Philup Fugl på Oksvig producerede en lovdagelse. Men da debitor, sr. Fugl, som selv her for retten var til stede, havde deklareret, at han aldeles intet imod fordringen havde at erindre, alene havde begæret anstand med betalingen til snapstinget 1778, da han ville betale de 1199 rdl., som hans obligation forbinder ham til, med renter 4 % fra snapsting 1777 til snapsting 1778, hvilket kreditor havde akkorderet og tillige tilstået, at denne processes omkostninger måtte ophæves, altså påstod Lindom sagen således pådømt, når Fugl deklarerede, at sådant var med hans minde, og han dermed var fornøjet. Sr. Albrecht Fugl, som ved retten var til stede, erklærede, at han aldeles intet havde at erindre mod prokurator Lindoms tilførte, men dermed var fornøjet. Hvorefter retten optager sagen på disse vilkår til doms afsigelse d. 22/7.


Derefter er gæsteretten sat vidnefast tvende testes, Hans Trouelsen og Bonde Hansen af Kolding.

Procurator Lindom på vegne af Carl Knudsen med flere i Store Anst contra posteringen af husarerne producerede et skriftligt indlæg med det deri påberåbte tingsvidne og vedhæftede forhør. Indlod sagen under dom. Bahnsen begærede indlægget m.m. beskrevet i tingsvidneform og sagen udsat til 29/7.


Sagen ctr. Hartvig Hansen af Dollerup. Bahnsen begærede det hidtil udeblevne vidne, Lars Jakobsen, landsoldat, tjenende Hartvig Hansen, til afhøring. Men forinden blev oplæst for vidnet hans svar på de af citanten den 1. april givne og tilførte spørgsmål. Og svarede vidnet derefter de af citanten end videre fremsatte spørgsmål, samtl. 6il 1., 2., 3., 4. og 5., at han derom var uvidende og ubekendt, og sålede shenholdt sig til hans forhen aflagte vidnesbyrd i sagen. Bahnsen måtte tilspørge vidnet fremdeles, om han ej ved, at Hartvig Hansen nogen tid før jul sidst fik sine øvrige køers antal på een gang formeret med 9 stykker. - Bahnsen begærede tingsvidne samt sagens [=> fol. 54] anstand til 5/8.


54:

Sagen ctr. Jens Snogdal og Jens Mikkelsen af Store Anst. Vidnet Lars Jakobsen, landsoldat, som også kaldes Lars Dros(?), skal besvare de til de øvrige vidner givne spørgsmål. Hvortil vidnet svarede: Næst at referere sig til forhen givne svar i denne sag vidste han aldeles intet af det omspurgte eller noget til sagens oplysning. Bahnsen begærede det passerede beskrevet i tingsvidneform og sagen opsat til 5/8.


For retten comparerede Anders Andersen, 70 år gammel, og Laurids Nielsen, 71 år gammel, begge bønder i Vester Gesten. Hvilke comparenter på begæring og rekvisition af Simon Joensens arvinger med korporlig ed og oprakte fingre efter loven(?) vandt og forklarede, at de udi livstiden meget vel har kendt den ... Simon Joensen, som sig på hollandsk skal have ladet kalde og til bogs sætte Sybrand Jonsen, fra Vester Gesten, hvilke for nogle år siden er rejst her fra landet til Holland og videre, som de haver fornemmet, udi året 1771 udi det højlovlige Nederlandske Ostindiske Compagniets tjeneste for .. ... Amsterdam til Ostindien er udgået for matros med skibet ...... kaldet. På hvilken rejse han og ved døden skal være afgangen. Videre forklarede bemeldte vidner, at den fornævnte Sybrand Jonsen var ungkarl og ugift såvel, da han gik her fra landet, som da han antog rejsen fra Amsterdam til Ostindien, samt at hans fader Joen Nielsen længe før ham ved døden er afgået; men hans kødelige moder, Karen Simonsdatter, endnu enke efter bemeldte Joen Nielsen, boende i Vester Gesten, samt tvende fuldbrødre og en fulde søste, nemlig Niels Joensen, ungefær 33 år gl. udi København, Lars Joensen udi Seest, cirka 30 år gammel, og Anna Joensdatter, omtrent 41 lår gammel og ugift udi Bækbølling, samt endnu trende børn efter hans ligeledes før ham ved døden afgangne fulde søster Maren Joensdatter, nemlig Peder Pedersen, omtent 22 år gammel, Niels Pedersen, 20 år gl., og Gye Pedersdatter, ungefær 18 år gammel, alle ugifte, een hjemme hos faderen Peder Pedersen og de andre tjener, som endnu lever(?), i Vester Gesten, og ingen flere brødre eller søstre eller nogen før ham bortdøde brødres eller søstres børn eller deres descendenter hverken af hele eller halve seng, og sålede ingen andre arvinger ... ... end som foran bemeldte. Årsagen, at vidnerne sådan vand, var, at de mange år alle de forbemeldte personer haver kendt og med dem omgang haver holdt og derfor meget vel ved, hvad som de have forklaret.
Samme dag og år ... comparerede for retten forbemeldte Karen Simonsdatter, Joen Nielsens enke, Lars Joensen og Anna Joensdatter samt Peder Pedersen, værende af os øvrighed andstilled og kommitteret til formynder over hans forbemeldte umyndige børn, hvilke samtlige comparenter erklærede hermed in optima juris fora på det kraftigste at continuere og fuldmægtig at gøre hr. Oost(?) et Ernst, købmand i Amsterdam for at udi deres navne og på deres vegne at comparere for de ædle herre Be... habere af det højlovlige Nederlandske Ostindiske Compagni ved kammeret Amsterdam og der samt og af alle ... ... hvem det end og måtte være at fordre, annamme alt, hvad comparenterne for deres andel tilkommer af alt, hvad den bemeldte Sybrand Jonsen kan have efterladt sig, månedspenge, klæder eller andet, intet undtaget, imod annammelse tilbørligen at kvittere og for alle efterkrav at cavere, caution at stille og videre alt [=> fol. 54b, AO 107] andet, såvel inden som uden retten at gøre ... ... og forrette, ligesom comparenterne ( ... ulæseligt ...)


54b: AO 107

1777 - 15. juli:

Kommercerådinde Kruse på Hvolgård ctr. Jep Iversen i Skanderup. Bahnsen begærede dom den 29/7.


For Ib Thomsen og søn Thomas Ibsen, den første af Asbo og den sidste af P... , mødte Bahnsen med stævning ctr. Peder Sørensen og Friderich Hansen, begge af Bække. Vidnerne er ikke mødt, lovdaget til 29/7.


For retten mødte Lauge Poulsen og Søren Jepsen af Bramdrup, som fremviste rettens til dem under 11. juli sidst tilstillde udmeldelse med deres derpå skrevne forretning af dags dato bekræftende det af Vrå by ... ... udlagte græsning for sammes kreaturer, alt i følge de Vrå mænds indgivne andragende og amtmandens ... resolution. Hvorefter de bekræftede deres forretning med ed.


1777 - 22. juli:

55:

Lindom mødte på vegne af inspektør Wissenberg i en gældssag ctr. Christian Fugl på Jerup i Thy(?), producerede købekontrakt af 23/5 1776. Satte i rette, at Christian Fugl bliver tildømt at betale til landinspektør Wesenberg de 800 rdl., som han i købekontrakten har forbundet sig til, med rente 4% fra snapsting 1776, indtil betaling sker, samt processens omkostninger. Christian Fugl var ikke mødt; blev lovdaget til 19/8.


Sagen mellem hr. Friis i Hjarup og Anna Daugaard. Grundahl fremlagde en række dokumenter (litra A til litra E) samt et skriftligt indlæg. Bahnsen begærede kopi. Udsat til 19/8.


Apoteker Ejlschou ctr. Christen Eriksen i Seest. Grundahl begærede sagen opsat til 5/8.

Apoteker Ejlschou ctr. Christen Eriksen og øvrige Seest beboere. Grundahl begærede sagen opsat til 5/8.


For Søren Madsen af Lunderskov mødte Bahnsen med stævning ctr. Hans Bramsen af Gelballe. [=> fol. 55b, AO 109] Amtmandens henvisning til retten er på slet papir og må følgelig omskrives på stemplet papir, og til sådan ende begærede Bahnsen sagen udsat i 14 dage, til hvilken tid vidnerne, som (var) til stede, lovede at ville møde, og imidlertid vil søge, om sagen i mindelighed kan blive afgjort. 5/8.


55b: AO 109

Dom: For tinglyste panteobligation der seignr. Albrecht Philup Fugl skyldig til jøden Philup Hartvig i Fredericia kapital 1199 rdl., som han haver forbunden sig til at betale uden opsigelse til sidst afvigte snapsting den 29. april med rente 4%; men da det både til den tid og derefter haver fejlet, haver sådant forårsaget kreditor lovligt søgsmål og tiltale imod ham efter rettens udtagne stævnemål. Hvorefter er roduceret til bevis debitors udgivne original panteobligation, som han desuden her inden retten haver tilstået i alle måder at være rigtig, med løfte at præstere betaling til anstundende snapsting 1778, som citanten har accorderet imod, at renten til den tid tilligemed erlægges af kapitalen. Hvorefter hermed bliver kendt for ret: At sr. Albrecht Philup Fugl på Oksviggård bør betale til jøden Philup Hartvig i Fredericia forstævnte kapital et tusind et hundrede bhalvfemtesindstyve og ni rigsdaler med ... rente til den  28. april 1778, hvilket til sådan tid efterkommes inden 15 dage efter denne doms lovlige forkyndelse under lovens videre tvang. Og da parterne er bleven enige om denne sags omkostninger, så ophæves samme i ... ... er det forordnede stemplet papir under sagen rigtig forbrugt.


1777 - 29. juli:

Bahnsen frafaldt på citantens vegne søgsmålet ctr. major Klejst. Det er blevet afgjort i mindelighed.


Bahnsen for hr. Richter af Fredericia med stævning til grænsekontrollør Vorbasse producerede en domsakt og begærede forstævnte 4 uvillige mænd af retten udmeldt. De blev udmeldt og dagen fastsat til forretnignens edelige afhjemling.
Vorbasses søn Peder Vorbasse, husmand i Gamst, fremlagde et indlæg fra sin fader af dags dato. - Bahnsen henholdt sig til stævnemålet [=> fol. 56] .
Ifølge produceret stævnemål grundet på den her inden retten den 24. juni sidstl. afsagte dom bliver idag udmeldt 4 domsmænd af herrederne, nemlig sognefoged Jens Schielde af Ferup og Niels Jensen ibidem samt sognefoged Mads Mikkelsen i Dons og Christen Jepsen ibidem, som på en imellem dem bestemt og belejlig dag haver at sammentræde for at skønne og fastsætte, hvor meget fæsteren grænsekontrollør Vorbasse i Gamst bør betale i penge for årlig hoverifrihed i de tildømte 5 år. Til hvilken ende de lader sig være efterrettel. den allernådigste forordning af 20. febr. 1771 så vel som forberørte doms indhold, der til afbetjening(?) af citanten udlånes dem. Og haver de dernæst deres forretning skriftligt derover at forfatte således, som de trøster sig til samme her inden retten idag 14 dage edeligt at afhjemle. Samme udmeldelse haver citanten for forordnet stemplet papir at tage beskreven og vedkommende betidelig at lade tilstille. Og blev såleds opsat til 12/8.


56:

Sagen for Ib Thomsen og søn ctr. Peder Sørensen og Friderik Hansen af Bække. Bahnsen afhører vidner:

1. vidne: Peder Andersen af Bække:

Om vidnet er bekendt, at Peder Sørensen og Frederik Hansen sidste første Pinsedag overfaldt Ib Thomsen og søn Thomas Ibsen først i en mands gård i Bække og siden ude på gaden? - Vidnet svarede, at da han som gårdmand i Bække tillgemed de andre der i byen var forsamlet i gårdmanden Søren Smeds gård 1. Pinsedag til grandestævne, var der tillige landsoldat Peder Sørensen på hans faders vegne og Frederik Hansen på egne vegne. Imidlertid da de således var samlet, kom Ib Thomsen af Asbo dertil, som forholdt sig således med larm og snak, at grandelaget viste ham ud af deres forsamling, såsom han var af en anden by, hvorpå Peder Sørensen tog ved ham for at ville føre ham ud, og derpå kom de til at trækkes med hinanden i døren, da Ib Thomsens søn Thomas Ibsen, gårdmand i Bække, imidlertid kom dertil og med Peder Sørensen kom til at rykkes i hår sammen og ville ikke lade sig adskille, og hørte vidnet, at Ib Thomsen mange gange skældte Peder Sørensen for en tyveknægt. Da de var kommen af gården og Ib Thomsen gik på gaden, fulgte Peder Sørensen ham efter og gav ham en slag af hans kæp således, at han faldt til jorden; men om dette fald skete af slaget eller(?) lod sig falde, vidste vidnet ikke; men vidnet ... ... at han straks gik på gaden. Vidnet så ellers, at da Ib Thomsen ... i gården, var han blodig under næsten. Vidnet var om Frederik Hansen ikke noget bekendt i denne sag.
Bahnsen ville ikke tilspørge dette vidne videre, såsom det synes at [=> fol. 56b, AO 111] ... af dette vidne at være impliceret under sagen.
Peder Sørensen mødte og fandt sig årsaget til at tilspørge vidnet, om han ikke så, at Ib Thomsens søn Thomas Ibsen kom springende ind ad døren og tog ham i håret og stødte ham til jorden. Vidnet svarede, at han stødte ham til jorden, men at de begge fik hinanden i håret. 2) Om ikke smedens vinduer ved denne lejlighed blev indslagen? Vidnet svarede, da de var kommen i gården, løb Ib Thomsen og søn hen og slog fire ruder ind.

Bahnsen begærede, at Søren Mortensen, Morten Poulsen og Morten Pedersen måtte beedige deres attest under 24. maj sidst. Og fremstod bemeldte 3 mænd og aflagde lovens ed (etc.), for hvem attesten blev oplæst, hvori de gjorde den forandring, at de omspurgte tid var samlet til grandestævne og med det forhen førte vidne er bekendt, at Ib Thomsen kom dertil, som derfra blev udvist, og af sådan årsag begyndtes klammeriet og behandlingen af Peder Sørensen, men ikke(?) Frederik Hansen, som ... ... ... oplæste attest formoder ingen af disse vidner, Morten Pedersen undtagen, så, hvad der passerede på gaden, ikke heller, at Peder Sørensen havde plovstav eller kæp i hånden, men Morten Pedersen så, at han havde en kæp i hånden, som kunne bruges til plovstav, men så ikke, at Ib Thomsen fik slaget deraf; ikke heller så han, at denne faldt til jorden, men at han lå på jorden i det samme, som vidnet hørte lyden af et slag. På sådan måde og med sådan forandring bekræftede dise 3 vidner attesten med den af enhver aflagte lovens ed. Bahnsen frafaldt de øvrige vidner, begærede tingsvidne og sagen opsat til 19/8.


For retten fremkom sr. Christen Esgaard fra Nørgård ved Viborg udi den sag til idag instævnet af kreditor Christen Christensen Slee i Kvium i (Hierrem) Hjerm sogn contra Niels Sørensen af Starup, som ærbødigst irettelagde denne respektive rets stævning af dato 8. juli sidst ... ... at samme ikke var blevet forkyndt for det højvelbårne herskab til Royhauge som den, der har underskreven obligationen tilligemed Niels Sørensen som kautionist muligen forårsaget af megen værende lange vej, så deklarerede Esgaard desårsage til continuationsstævning samt ærbødigst begærede sagen udsat til 26/8.


Derefter er gæsteretten sat.

Sagen ctr. Carl Knudsen med flere af Store Anst. Bahnsen begærede sagen udsat til 19/8.


57:

Dom: Jep Iversen i Skanderup som her til retten er blevet søgt  og saggivet af velb. fru Kruse til Hvolgård for 290 rdl., som han til hende efter bevis og tilståelse er skyldig, tilfindes herved at betale fornævnte summa to hundrede og halvfemtesindstyve rigsdaler til velbemeldte frue med rente deraf fra denne doms dato. Så betaler han desuden søgsmålets bekostninger, 6 rdl.


1777 - 5. august:

Plakat hvorefter bekendtgjort her ved retten, hvorefter Eltang sogns kirke korn- og kvægtiendes bortforpagtning af ejeren hr kancelliråd og borgmester Flensborg i Horsens bliver foretaget den 9. august førstkommende, på et, tre eller seks år alt efter de conditioner, som derom bliver fremlagt.


Apoteker Ejlschou ctr. Christen Eriksen i Seest. Grundahl begærede sagen opsat til 19/8.

Apoteker Ejlschou ctr. Seest bys beboere. Grundahl begærede sagen opsat til 19/8.


I kommission af sr. Nicolaj Schønau mødte Grundahl og producerede stævning mod mølleren sr. Flemming Ejlbye i Vranderup. Fremlagde Ejlbyes beregning over oppebårne betaling for skiftebreve, ialt den summa 111 rdl. 3 mk. 1 sk., 2) citantens klage til amtmanden, 3) Ejlbyes brev til amtmanden af 23. juni sidst, - med kopier på stemplet papir. [=>fol. 57b, AO 113]. Grundahl fandt sig beføjet til på citantens side at  føre følgende påstand: At Flemming Ejlbye vorder tilfunden 1) at udbetale de af ham oppebårne og forstævnte 111 rdl. 3 mk. 1 sk. ... 2) straks at udlevere de af ham til inkassation tagne(?) skiftebreve og derfor at aflægge regnskab, rede og rigtighed, 3) at Ejlby vorder tilfunden at erstatte denne processes bekostninger.
Ejlbye var ikke mødt, blev lovdaget til 19/8.


Sagen for Søren Madsen ctr. Hans Bramsen udsat til 12/8.


Derefter er gæsteretten sat i følgende sager:

Sagen ctr. Hartvig Hansen i Dollerup. Bahnsen proc. et skriftligt indlæg med de deri påberåbte dokumenter og indlod sagen under dom. - Lindom begærede kopi og sagens anstand til 19/8.


Sagen ctr. Jens Mikkelsen og Jens Andersen Snogdal af Store Anst. Bahnsen proc. et skriftligt indlæg med de deri påberåbte dokumenter og indlod sagen under dom. - Lindom begærede kopi og sagens anstand til 19/8.


Rasmus Poulsen af Seest mødte for retten med en stævning. [=> fol. 58]. Retten påråbte den saggivne Laurids Buch. Denne var ikke mødt.
Citanten påstod, de indstævnte vidner måtte blive afhørt.

Herefter fremstod for retten Anders Andersen fra Lundum, forklarede da, at ... vidnet var bekendt og selv nærværende ved for ungefær 6 år siden, da Laurids Buch på Skanderupgård afkøbte Rasmus Poulsen af Seest 10 stk. stude, hvorfor han skulle betale 12 rdl. for stk., hvilket køb blev sluttet ved Filhus(?) på kongevejen til Haderslev, hvortil Rasmus Poulsen var kommen med disse 10 stk. stude for at ville have dem til Binnerup i græs; men da han kunne se en liden fordel, overlod han dem som meldt til Laurids Buch for anførte pris, hvorefter Laurids Buch drev dem til Tønder marked og der bortsolgte samme. Vidnet ved og, at Laurids Buch ofte i vidnets nærværelse, endog for et års tid siden, har bedt Rasmus Poulsen om dag(?) til disse studes betaling, da han ingen penge havde, forinden han fik gjort afregning med hans medinteressent i denne handel, Boe Matthiassen Holm. Vidnet ved ikke heller, at disse penge siden er blevet Rasmus Poulsen betalt.

2. vidne: Simon Bundsgaard af Sønder Bjert forklarede, at Rasmus Poulsen i Seest 1770 i juni måned afkøbte ham en ko, hvorfor han betalte ham 14 rdl., hvilken ko Rasmus Poulsen sagde til vidnet, Laurids Buch, den gang på Tyrstrupgård i Haderslevhus amt, skulle have, og siden efter få dages forløb ved Anders Horst i Seest hos vidnet blev affordret for at føre samme til Laurids Buch på Tyrstrupgård. Vidnet var ubekendt af, om Rasmus Poulsen derfor har bekommet betaling af Laurids Buch.

De øvrige vidner var ikke mødt og blev lovdaget til 19/8.


1777 - mandagen den 11. august:

Er gæsteretten sat på Kolding rådstue af mons. Woydemann og Peder Schyberg som konstituerede.

Grænsekontrollør Zahn lod fremlægge den ham af retten meddelte skriftlige inkvisitions[=>fol. 58b, AO 115]forretning og begære den beediget af de to vidner.
Peder Kierkgaard(?) fra Lindknud, som var til stede og henholdt sig til den på stævningen givne påtegning under sin hånd den 8. aug. sidst, tilspurgte vidnerne:

  1. Om de så det forstævnede brændevinsredskab i Kierkgaards hus den 27. juni, da det var ... .... - Vidnerne svarede ja.
  2. Om de da ikke så mere eller andet(?) brændevinsredskab end en kedel, hat, låg og piber? - Vidnene svarede nej.
  3. Om vidnerne kan sige, om kedlen var med ring, rand eller false(?) indrettet til brændevinsbryg ... ... ... imod allernådigste forordning? - Vidnerne svarede, erindrede ikke, om kedlen havd rand, ring eller false(?), men vel, at den kunne bruges til brændevinsbrænden, da den var i fuld gang.
  4. Om de ved og med vished kan sige, at Kierkgaard er ridefoged på Estrup? - Vidnerne svarede, at de var bekendt, at Kierkgaard conditionerer på Estrup, men om det er som forlvalter eller foged eller andet, vidste de ikke, men af hans kone blev sagt ved forretningen, at han var på Esltrup gods for at forrette skifte.
  5. Om vidnerne ikke ved det af andet end, hvad Kiersgaards kone for dem berettede, at Kierchgaard skulle være i condition på Estrup, og da hvoraf vidnerne ved sligt? - Vidnerne svarede, at de havde hørt sådant af en og anden, men hvem engentlig der havde sagt dem det, ved vidnerne ikke eller kan erindre sig.

Kiersgaard næst at reservere sig alt lovligt ville fornemme, om kontrollør Zahn var til stede eller nogen på hans vegne med fuldmagt. Retten gav til kende, at kontrollør Zahn ikke var nærværende, som mons. Kiersgaard og vel kan se, men udrejst i sine forretninger, hvorfor han haver ... de producerede dokumenter i rettens hænder. Kierskgaard ville fornemme hos retten, som han fornam var både og prokurator, om den havde fuldmagt at modtag bøderne(?), kvittere derfor og ophæve søgsmålet, da Kiersgaard her for retten erklærede nu straks at ville udbetale de forbrudte bøder 30 rdl. og for de allerede anvendte omkostninger 2 rdl., hvorpå Kierkgaard udbad sig rettens svar på kontrollør Zahns vegne. - Retten havde ingen kommission fra kontrollør Zahn i sagens mindelige afgørelse for 30 rdl., men henviser Kierkgaard sådant selv ... samme ved hans hjemkomst at afhandle. Hvorefter Kierkgaard endelig tilspurgte vidnerne, før end de fra retten blev demitteret, om de vdste, at hvad de havde hørt, var rigtigt eller ikke, om Kierkgaards condition på Estrup. - Vidnerne refererede sig til deres forhen givne svar på forbemeldte spørgsmål.
På grænsekontrollør Zahns forlangende skal det i dag passerede [=> fol. 59] blive ham beskrevet i tingsvidneform.


59:

1777 - 12. august:

Bahnsen for hr. Richter i Fredericia ctr. grænsekontrollør Vorbasse. Begærede de for 14 dage siden udmeldte taxationsmænd fremkaldt. Vorbasse var ikke mødt. Bahnsen fik tingsvidne på det passerede.


Sagen Søren Hansen af Lunderskov ctr. Hans Bramsen af Gelballe blev som forligt og under håb om forligets opfyldelse frafaldet.


Ib Thomsen og Peder Sørensen blev her for retten således forenet, at Peder Sørensen for med ... omkostninger betalte 2 rdl., og for det øvrige deklarerede på begge sider, at alt dette i denne sag betræffende var ganske afgjort, og hvad den ene haver sagt og øvet imod den anden, skal som i hastighed sket være død og magtesløs og ikke være nogen af dem til præjudice i nogen måde.


1777 - 19. august:

I herredsskriver Paabyes svaghed vikarierer hans konstituerede skriver Peder Schyberg.

Læst fundation for den i København oprettede veterinærskole.


Apoteker Ejlschou ctr. Christen Eriksen af Seest [=> fol. 59b, AO 117]. Opsat til 2/9.

Apoteker Ejlschou ctr. Christen Eriksen med samtlige Seest beboere. Opsat til 2/9.


I sagen for jomfru Daugaard producerede Bahnsen et skriftligt indlæg med det deri påberåbte dokument. Grundahl begærede genpart og sagens anstand til 2/9.


Sagen sr.Nikolaj Schønau Hansen ctr. Flemming Ejlby i Vranderup mølle. Ejlby mødtge og lville ærbødigst tilkendegive retten, at det, han søges og er saggiven for, rejser sig af den slags kommission, som han har haft for sr. Schønau ved nogle skiftebrevet betaling af vedkommende i Koldinghus amt, hvilket og Ejlby tilstod [=> fol. 60] for lang tid siden burde have været afgjort, men da han ej dertil formedelst andre indløbende(?) forretninger og forhindringer, så gerne som han havde ønsket det, været i stand til at aflægge sådan rede og rigtighed, som han dels var pligtig og dels ønskede, så måtte han dog nu ventelig formærke, at sådan straks forlanges, men da det nu ikke var Ejlbye i sådan hast at opfylde det påståede, så var han ærbødigst begærende, at retten ville forunde ham opsættelse i denne sag i 4 uger fra dato, til hvilken tid Ejlbye lforsikrede i mindelighed at afgøre denne sag uden videre omstændigheder.
Grundahl henholdt sig til Ejlbyes idag 14 dage originale brev af 23. juni sidst, hvorved Ejlbye har forbunden sig til inden 3 uger at afgøre denne sag, ikke at tale om de mange ham i forvejen forundte opsættelser. Altså er det klart, at den af Ejlby idag begærede opsættelse er en udflugt, ligesom sagen i sig selv er ... ... og af den indstævnte er imodsagt (uimodsagt??). Thi protesterede Grundahl mod videe opsættelse og var dom begærende.
Ejlby vedblev sit ... og derudi ventede rettens pleje.
Da retten erfarer sr. Ejlbyes igentagne løfter at rette for sig i denne sag inden den forlangte anstands tid af 4 uger, så blev ham sådant af retten accorderet, dog dersom sådant ikke til den tid efterkommes og med kvittering bevises, blev sagen pådømt samme dag, d. 16/9 og således til den tid beror.


60:

Herefter er gæsteretten sat i følgende sager:

Sagen for Jens Mikkelsen og Jens Andersen Snogdal af Store Anst contra posteringen af de slesvigske ryttere. Lindom producerede et skriftligt indlæg. Bahnsen på cordonens vegne indlod sagen til dom. 2/9.


Sagen for Hartvig Hansen af Dollerup. Lindom prod. et indlæg og indlod sagen under dom. Også Bahnsen indlod sagen under dom. [=> fol. 60b, AO 119]. 2/9.


60b: AO 119

I sagen ctr. Carl Knudsen med flere i Store Anst mødte Bahnsen for cordonen af husarer og begærede anstand til 2/9.


Lindom på vegne af inspektør Wesenberg ctr. Christian Fugl på Jerup(?). Bahnsen mødte på den saggivnes vegne og begærede sagens anstand til 2/9, da sr. Fugl imidlertid har lovet mindelig at rette for sig. Lindom protesterede mod opsættelsen, siden sr. Fugl har haft mere end tid nok til at afgøre denne sag.
Retten under forhåbning, at hr. Fugl efterkommer hans løfte om mindelig afgørelse til den forlangte anstands tid, bevilgede samme. Men i mangel deraf bliver sagen optagen til doms uden videre opsættelse. 2/9.


Sagen Rasmus Poulsen ctr. Laurs Buch. Rasmus Poulsen afhører vidner:

1. vidne: Christen Eriksen af Seest: Om han ved og er bekendt, at Laurs Buch på Skanderupgård er skyldig til citanten 134 rdl. for afkøbte 10 stk. stude og 1 ko for [=> fol. 61] nogle år siden? - Vidnet svarede, om koen er han ikke noget bekendt, men vel, at han har fået 10 stk. stude og derfor skulle betale 113 rdl. Vidnet erindrer, at Rasmus Poulsen ofte har beklaget sig for denne udeblevne betaling, og at Laurs Buch har tilstået for vidnet ikke at have betalt ham.

2. vidne: Anders Andersen Høst af Seest: (samme spørgsmål). Om studehandelen var ham ikke noget bekendt, men vel om koen, som han har selv bragt fra Simon Bundgaard til Laurids Buch; men hvad samme skulle koste, og om den er blevet betalt, ved vidnet ikke.

Rasmus Poulsen begærede tingsvidne beskrevet samt sagen opsat til 9/9.


61:

1777 - 26. august:

Fremkom for retten i sagen Christen Slee i Qvem i Hierum herred (Kvium i Hjerm herred) ctr. Niels Sørensen af Starup på bemeldte Christen Slees vegne og i sin principal sr. Esgaard fra Nørgaard ved Viborg hans forfald Visti Søndergaard, som producerede rettens kontinuationsstævning. Dernæst producerede Visti Søndergaard efterfølgende dokumenter fra nr. 1 til 6, begge inklusive:

  1. En panteforskrivning udgivet af debitor, fornævnte Niels Sørensen, til citanten Christen Slee af 26. april 1771 på kapital 280 rdl. med sal. oberstløjtnant Seestes underskrift som kautionist.
  2. En revers udgivet af Niels Sørensen til Christen Slee af 26. maj 1773.
  3. En attest udgivet af afgangne Mads Paabye af 19. marts 1771, som viser, at Niels Sørensens tilhørende gård ej den gang til nogen er hæftet.
  4. En promemoria fra Koldinghus amts amtmand de [=> fol. 61b, AO 121] Hoffman oversat på sit behørig stemplet papir.
  5. En ekstrakt af skifteforretningen efter sal. Liebmand såvidt angår, hvorledes den på hans iboende sted i Starup blev overleveret højvelb.Royhauge herskab, neml. til underpant for den kaution, som højbemeldte herskab har udgivet for ham til bemeldte kreditor sr. Christen Slee.
  6. Og endelig en speciel regning såvel over kapital som rentes rente og omkostninger.

Og som debitor Niels Sørensen ved de producerede dokumenter var overbevist den forstævnte fordrings rigtighed, så påstod Visti Søndergaard Niels Sørensen tilfunden ej alene at betale den kapital med påløbende rente og rentes renter efter fremlagte regning og i manglende fald da det ... ... underpant blev givet ham til udlæg og indførsel, og i fald det ikke skulle kunne tilstrække til kreditors skadesløse betaling, påstod Visti Søndergaard, at højvelb. Royhauge herskab blev kreditor ... for det manglende. Og således indlod Visti Søndergaard sagen under en forsvarlig dom.

Niels Sørensen af Starup mødte for retten og forbeholdt sin lovlige ret mod denne af ham uforskyldt påførte proces og formenede krav og begærede kopi af alt det producerede til vedbørlig besvaring og sagens anstand til idag 6 uger. Det bevilgede retten. 7/10.


1777 - 2. september:

Sagen mellem Anna Daugaard og mad. Friis. Grundahl tilkendegav, at han behøvede at udlevere af retten de af ham i sagen forhen fremlagte dokumenter og beviser til at conferere med rådmand Bahnsen. 9/9.


Apoteker Eilschou ctr. Seest by beboere. Opsat til 16/9.

Apoteker Ejlschou ctr. Christen Eriksen i Seest. Lindom mødte for Christen Eriksen og efter given løfte idag 14 dage overleverede i rettens hænder de to af apoteker Ejlschou anfægtede dokumenter, som den 2. juni sidst her i retten er fremlagt, og kopierne deraf på stemplet papir. Hernæst han forbeholdt sig lovlig tiltale mod apoteker Ejlschou på Christen Eriksens vegne for de nærgående beskyldninger, han har gjort imod disse to dokumenter. Hr. Grundahl, der nu ved de originale dokumenters fremlæg, hvilke han påstod stedse at forblive ved akten og hæftes i sin tid bed den til Christen Eriksen i sagen udstedende domsakt, hvad nu nærmere dem bliver overbevist om dokumenternes rigtighed af 25. dec. 1773, således at den under 3. januar 1774 påtegnede kvittering åbenbare kendel. er forandret med 100 rdl. til 166 rdl. 4 mk.. Ligeledes de påtegnede phorepherede 166 rdl. 4 mk. siden påskreven såvelsom den afregnings tid ... ... ... . Til ydermere bevis herom fremlagde Grundahl sr. Morten Ejlschous egenhændige deklaration herimod(?) af 12. juli 1777. Grundahl begærede sagen  til nærmere deduktion opsat til 16/9.

Lindom mødte på vegne af hr. Wesenberg ctr. Christian Fugl på Jerup, og i anledn. at sagen står under forlig, udsatte han samme i 6 uger til den 14. oktober, dog med den forbeholdenhed, at såfremt sr. Fugl ikke til den tid afgør sagen og betaler alle omkostninger, så agter han at påstå sagen samme dag optagen til doms efter gjorte påstand. Retten bevilgede den forlangte anstand.


For Marie Anna Poulsdatter af Store Anst mødte rådmand Bahnsen af Kolding og producerede et hende den 28. febr. sidst allernådigst meddelt beneficium pauperitatis udi agtende skilsmissesag med hendes mand, Christen Cornelius værende i slaveriet for tyveri. Producerede stiftsbefalingsmand von Levetzaus ergangne befaling under 25. marts sidst til et tingsvidnes førelse. Endvidere producerede Bahnsen rettens stævning samt Marie Anna Poulsdatters erhvervede skudsmål fra pr. provst Winther og hr. Høstmark. Bahnsen begærede de indstævnede vidner taget udi [=> fol. 62b, AO 123] ed til vidnesbyrds aflæg.
Og fremstod sognefogeden Jens Mikkelsen og selvejerbonden Carl Knudsen, begge af Store Anst. Om de ved nogen usømmeligt eller utilbørligt ... af Marianne Poulsdatter eller andet, som de producerede stedsmål omformelder? - Begge vidnerne svarede ensstemmende, at d ikke vidste  noget usømmeligt eller utilbørligt om Marianna Poulsdatter begået, efter at hendes mand for tyveri blev bragt i slaveriet sin livstid; dette alene undtagen, som skudsmålet formelder, at hun under ægteskabs løfte har født et barn, og er dem bekendt, at barnefaderen vil ægte hende, når skilsmissedom er falden. - Tingsvidne.


62b: AO 123

Derefter er gæsteretten sat i følgende sager:

Sagen ctr. Carl Knudsen med flere. Bahnsen mødte for cordonen af husareskadronen og begærede sagens anstand til den 16. denne måned, formedelst at det passerede krigsforhør endnu ej var erholdt beskrevet. 16/9.


Gæsteretsdom:
afsagt den 2. september 1777 imellem selvejerbonden sognefogeden Jens Mikkelsen og Jens Snogdal af Store Anst på den ene og den af det kgl. slesvigske rytterregiment satte cordon på den anden side.
Imidlertid den af det kgl. slesvigske rytterregiment udsatte cordon var kommanderet til at påagte ved Kolding toldskels å og l... , at bæster og kvæg med andet forbudent ikke skulle på utilladelige steder overprakticeres og udføres Hans Kgl. Maj.s høje toldrettigheder deraf til forsvigelse, har de af denne cordon i Nagbøl sønden toldskellet beliggende fået angivelse af Hans Jakobsen, husmand i Lunderskov, og Peder Nissen, tjenende Hartvig Hansen i Dollerup, at 10 stk. køer og 2 stk. stude, som gik  ved Espen Nielsens hus norden toldskellet, skulle tilhøre bemeldte Hartvig Hansen, som bor sønden for toldskellet. Men uagtet hans benægtelse, og at der straks meldte sig ejermænd dertil, neml. Jens Mikkelsen og Jens Snogdal af Store Anst by. som til deres foders fortæring havde købt dette kvæg, men var kommet løs for dem, da byen ligge nær huset, anholder og indbringer cordonen dog samme og underkaster det forhør, vurdering samt lader påstå kvæget konfiskeret med videre. Jens Mikkelsen og Jens Snogdahl har lovl. påtalt denne behandling og omgang og derved protesteret angiverne på lovlig måde at bevise deres beskyldning, men hverken disse ikke heller chefen for cordonen, som haver taget sig af sagen, har sådant kunnet opfylde under de førte tingsvidner. Men derimod har bemeldte Jens Mikkelsen og Jens Snogdal såvel ved det holdte forhør som ved edel. bevis i sagen godtgjort, at fornævnte kvæg tilhører dem, og at de straks søgte og vedkendte sig samme. Altså har ingen af dem, som ikke af cordonen eller [=> fol. 63] angiverne er blevet antruffet med 10 stk. køer og 2 stk. stude udi toldforseelse, på blot mistanke og ubeviselig beskyldning anses efter contracitanternes gjorte påstand; men det agtes og kendes herved for ret: At den på ... ti stk. køer og to stk. stude gjorte hæftelse under kaution af købmand Jens Wissing i Kolding for den derpå satte vurdering fyrretyve og seks rigsdaler ti sk. bør aldeles være ophævet, og sognefogeden Jens Mikkelsen og Jens Snogdal som ejere deraf at havefuldkommen rådighed over. Dernæst gives dem lovlig regres til Hans Jakobsen  og Peder Nissen for tilføjet beskyldning og ibragte omkostninger.
Det attesteres, at udi indbemeldte sag er rigtig forbrugt det ved forordningen af 27. nov. 1775 allernådigst befalede stemplet papir.


63:

Gæsteretsdom:
afsagt mellem selvejerbonden Hartvig Hansen i Dollerup på den ene side og den af det kgl. slesvigske rytterregiment satte cordon på den anden side tirsdag d. 2. september 1777:
Imidlertid den af det kgl.slesvigske rytterregiment indsatte cordon var kommanderet til at påagte ved Kolding toldskels å og liiner, at bæster og kvæg med andet forbuden ikke skulle på utilladelige steder overprakticeres og udføres Hans Kgl. Maj.s toldrettighed deraf til forsvigelse havde af denne cordon i Nagbøl sønden toldskellet beliggende fået angivelse af Peder Nissen, tjenende Hartvig Hansen i Dollerup under løfte at blive rytter, at denne hans husbond, som bor sønden toldskellet, havde på sin stald 9 stk. køer, hvilke skulle være kommen fra den nordre side. Udi denne angivelse gør husmanden Hans Jakobsen i Lunderskov sig delagtig, og efter sådant mod Hartvig Hansens benægtelse anholder og indbringer cordonen de ni stk. køer, som de tager fra bondens stald, underkaster forhør, vurdering og påstår dem konfiskeret. Hartvig Hansen har lovlig påtalt denne behandling og omgang og derved fordret(?), at angiverne på lovlig måde at bevise deres beskyldning; men hverken har disse, ikke heller chefen for cordonen, som har taget sig af sagen, sådant kunne opfylde under de førte tvende tingsvidner. Altså kan Hartvig Hansen, som ikke af cordonen eller angiverne er bleven antastet med 9 stk. køer udi toldforsvigelse på blot mistanke og ubeviselig beskyldning anses efter contracitanternes gjorte påstand, men det agtes og kendes herved for ret, at den på ermeldte ni stk. køer gjorte hæftelse under kaution af Niels Buch i Nagbøl for den derpå satte inddeling tyve rigsdaler 64 sk. bør aldeles at være ophævet og Hartvig Hansen som ejer deraf at have fuldkommen rådighed over samme. Dernæst gives ham lovlig regres til Peder Nissen og Hans Jakobsen for tilføjet beskyldning og denne processes ibragte omkostninger.
Det attesteres, at udi indbemeldte sag er rigtig forbrugt det ved forordning befalede stemplet papir.


1777 - 9. september:

For retten mødte Rasmus Poulsen af Seest og producerede sit skriftlige indlæg med derudi påberåbt tingsvidne. [=> fol. 63b, AO 125] og indlod sagen under dom. For Laurs Buch af Skanderup mødte Bahnsen og begærede genpart, betalte til stemplet papir og begærede udsættelse til idag 3 uger, 30/9.


63b: AO 125

For retten mødte prokurator Lindom i kommission af oberstløjtnant Brochdorf poå Brandtberg med stævning ctr. Christen Buch i Hjarup for skyldig værende 69 rdl. Christen Buch var ikke mødt. 16/9.


For retten fremkom selvejerbonden Knud Rasmussen i Almind med stævning ctr. Peder Hansen ibidem for skyldig værende 240 rdl. Han producerede Peder Hansens gældsbrev af 20/8 1775 underskrevet af de stævnede og saggivne som kautionister og selvskyldnere. Satte i rette, at Peder Hansen og kautionister, een for alle og alle for een, ved dom bliver tilfunden at betale de forstævnte 240 rdl. med rente deraf fra søgsmålets dato så vel som [=> fol. 64] processens omkostninger. Retten påråbte Peder Hansen i Almind såvelsom kautionisterne Niels Kyed i Højen Stubberup (Stubedrup), Anders Hansen i Hornstrup og Hans Hansen Strangesen i Tiufkær. Det var ikke mødt. Blev lovdaget til 23/9.


64:

1777 - 16. september:

Læst for retten amtmandens konstitution til Peder Schyberg til at forrette herredsskrivertjenesten ved Anst, Jerlev og Slaugs herreder med sogne af Brusk herred i den afdøde herredsskriver rådmand Hans Paabyes sted, så længe dette embede er vakant, som lyder fol. 67f. således.


Udi sagen anlagt af hr. Schønau i Horsens contra sr. Felmming Ejlbye til Vranderup mølle mødte på citantens vegne rådm. Grundahl fra Horsens, som forestillede, at den af sr. Ejlbye idag 4 uger begærede opsættelse ikke havde haft anden virkning end, at Ejlbye derved har søgt at trenere tiden og opholde hr. citanten, da han end ikke me et eneste ord til citanten har meldt sig til sagens afgørelse. Flemming Ejlbye er ikke mødt. Så blev efter rettens idag 4 uger givne eragtning dom afsagt i denne sag lydende fol. ___ således.


I kommission af apoteker Ejlschou i Kolding mødte Grundahl og fremlagde stævning til vidneføring. Prokurator Lindom mødte på de indstævntes vegne. [=> fol. 64b, AO 127]. Grundahl fremlagde Ejlschous rekvisition af 20. aug. 1777 tilligemed rekvisitionsmændenes påtegning med vedlagte 2 originale beviser, det ene af 12. maj 1768 og det andet af 29. november 1768 med ... påtegning af 12. marts 1771. Grundahl begærede de to rekvisitionsvidner taget i ed og under aflagte ed afhjemle den af dem på rekvisitionen givne forklaring om deres ærinde, da Grundahl nærmere forbeholdt sig quæstioner til vidnerne. Rekvisitionsvidnerne lså og anhørte oplæse deres skritflige svar på rekvisitionen af 20. aug. sidstleden, som de med ed bekræftede at være rigtig, såvelsom at de producerede attester er de selv samme, hvormed de var udsendte. Hvorefter Grundahl tilspurgte vidnerne, om de selv kender de afdde mænds underskrift og kan skønne, at samme på de sammenlagte beviser er de agdøde mænds egenhændige underskrift. Vidnerne svarede, at de kender såvel afdøde borger Hans Jepsens som Jørgen Bøllings rigtige underskrifter, men afdøde sadelmager Christen Hansens hoved og underskrift var dem ubekendt. - Grundahl begærede tingsvidne.


64b: AO 127

Sagen mellem apoteker Ejlschou og Christen Eriksen af Seest. Grundahl fremlagde skriftligt indlæg [=> fol. 65] og indlod sagen under dom. Lindom begærede kopi af Grundahls indlæg og satens udsættelse til 30/9.


65:

Apoteker Ejlschou ctr. samtl. Seest bys beboere. Grundahl begærede opsættelse til 30/9.


Prokurator Lindom mødte på vegne af hr. Holm af Højen ctr. Christian Fugl på Jeup og Albrecht Fugl på Oksvig. Producerede:

Lindom satte i rette, at det gjorte forbud vorder ved dom konfirmeret, samt sr. Albrecht Fugl tilfunden at betale til hr. Holm de resterende 100 rdl. på tiendeafgiften med rente fra søgsmålets dato, til betaling sker, og den misligholdte kontrakt ophævet og ikke at være af nogen forbindtlighed, og endelig, at begge de herrer Fugle vorder tildømt, een for begge og begge for een, at betale processens omkostninger.
Det passerede forbud blev af retten konfirmeret som lovligt forrettet og straks forfulgt.
De indstævnte var ikke mødt og blev lovdaget til idag 4 uger.
Siden Christian Fugl lever på Jenp i et andet stift og til forkyndelse herom under citantens besørgelse i lovlig tid behøver sådan tid, da [=> fol. 65b, AO 129] sagen beror til den 14/10.


65b: AO 129

Sagen mellem Anna Daugaard og mad. Friis i Hjarup. Grundahl fremlagde 1) amtkirurtg Sagers attest af 29. maj 1776, 2) en notarialforretning af samme dato. Og da Grundahl med det første nærmere har oplyst(?), at Anna Daugaard fra Hjarup ved hendes ankomst her til Kolding ved undersøgning ikke befandtes anderledes beskadiget end hvad som var ... ... over havegærdet, og ved det sidste dokument bevises Anna Daugaards vedvarende(?), fornærmelige(?) beskyldning over mad. Friis, så vel som at de 2 af Bahnsens fremlagte kongelige bevilliger er ansøgt på den grund, at en 14 dage er medgået, forinden Anna Daugaard kunne stævne i sagen, da dog akten i sin tid skal udvise, at et helt år og derover er henbragt, før end en del af vidnerne err førte. Grundahl anmærkede disse uden ved samme ansøgning 1. i henseende til hr. konferenceråd amtmandens erklæring, at samme i sig selv er blot en attest, som konferenceråden selv kalder det, hvilket Grundahl in totum modsagde, så meget mere, konferenceråden just er den, der uden pas og skudsml har taget Anna Daugaard i sin tjeneste. 2. I henseende til Fredericia magistrats påtegnede erklæring, at rådmand Lorentzen har underskrevet klagen som kurator og erklæring som rådmand, hvilket Grundahl fremlagde til rettens oplysning og derefter vedblev sin exception mod vidnerne(?) for ræsten i henseende til rådmand Bahnsens seneste indlæg henholdt Grundahl sig til de af ham forhen alligerede beviser, som findes i akterne, endskønt Bahnsen nægter dem i sit indlæg, igentog sine fremsatte exceptioner og modsagde alt, hvad hr. rådmand Bahnsen har fremført som ubeviste ... ... ... ... tildels uanstændige udtryk som for eksempel når hr. rådmand taler om overgydelse af en sort potte, hvilket Grundahl for denne sinde skænkede hr. rådmand Bahnsen; for resten gentog sin forhen i sagen gjorte på[=> gol. 66]stand og indlod sagen under dom.
For mademoiselle Daugaard mødte rådmand Bahnsen, modsagde det af rådmand Grundahl fremførte ubeviselige, tvivlende på, at hr. rådmand Grundahl var competent at comfusere amtmanden, højvelb. hr. konferenceråd de Hoffmanns eller Fredericia magistrats givne erklæring, og mindst da derefter siden den tid er givet 2 højkongel. betænkninger. Hvad angår de sammensatte og idag igentagne exceptioner, da viser akterne hans svage uforståelige grunde, det øvrige synes anstændigheden at forbyde gengæld for, da indholdet af potten kunne være mere skadelig end potten i og for sig selv. De førte og fremmede beviseligheder henholdt Bahnsen sig til ligesom også til sin gjorte påstand i sagen og således indlod samme under dom.
Da parterne således haver indladt denne sag til doms uden videre deruid at have til bevis og svar, så

blev sagen optagen til doms afsigelse den 28. oktober førstkommende.


66:

Derefter er gæsteretten sat i følgende sager:

Rådmand Bahnsen for cordonen af husarerne producerede stævning ctr. Carl Knudsen med flere af Store Anst. Afhørte vidner:

Otte Jørgensen, tjenende Carl Knudsen, blev af Bahnsen tilspurgt:

  1. Om vidnet kender de 11 af husarerne optagne stude? - Ja.
  2. Om vidnet ved, hvem de var tilhørende? - Vidnet svarede, han er ikke andet bekendt derom, end han i det holdte forhør har forklaret, som oplyser, hvem der haver tilhørt de forstævnte 11 stude, neml. Carl Knudsen, Jens Snogdal og Anders Christians enke i Store Anst.
  3. Om vidnet så, at husaren optog bemeldte 11 stude, og på hvad sted sådant skete? - Vidnet svarede, at han henholdt sig herom til sin forklaring i det holdte forhør, neml. at han diigede den dag, da han så en husar ved middagstid at anholde de forstævnte 11 stude, som [=> fol. 66b, AO 131] gik i det græskobbel, dem er tildelt og bruges i fælled af forbem.te 3 loddtagere(?), hvorudi står en pæl, som efter sigelse skal være i toldskel ... og blev disse stude anholdt og taget, før end de kom sønderpå forbi pælen.
  4. Om vidnet ved, at bemeldte 11 stk. stude var solgte, og til hvem? - Nej.
  5. Om bemeldte 11 stk. stude var under drift eller bevogtning? - Var under bevogtning af 2 drenge, siden hyrden var syg.

Michael Laugesen af Anst: På de samme spørgsmål svarede han, at han aldeles ikke vidste videre til denne sags oplysning end, hvad han i det holdte forhør havde forklaret og forhen her ved retten har beediget.

Hans Theodosius og Niels Christensen, begge af Anst: De svarede ensstemmende, at det græskobbel, hvorpå forstævnte stude skal have gået, er efter deres forhen aflagte vidnesbyrd udlagt og tilhørende Carl Knudsen, Jens Snogdal og Anders Christians enke, hvorudi står en pæl, som efter sigelse skal være i toldskelslinjen; men hverken er dem  noget om studenes græsning, opbringelse eller forselgning bekendt.

Sognefogeden Jens Mikkelsen, Store Anst, svarede, at han ikke vidste noget derom til oplysning.

Niels Henriksen [=> fol. 67] svarede, at han ved,, der gik i forstævnte græskobbel tilhørende bem.te tvende mænd og enke alle deres kreaturer og deriblandt de 11 stk. stude, hvoraf hans svoger Jens Snogdahl tilhørte de 4 stk. Dem har han på sin svogers vegne i hans fraværelse, da de af en husar var blevet anholdt, vedkendt sig hos hr. løjtnant Shel (chef?) for cordonen, og hverken er ham bevidst anholdelsens måde eller, på hvad sted de er bleven taget, ikke heller, at de samme med de øvrige 7 stk. var bleven solgt.

Bahnsen begærede sagen udsat til idag 14 dage. 30/9.


67:

Underdanig Pro Memoria.
Da rådm., by- og rådstue- samt herredsskriver Hans Paabye sidst afvigte nat her i byen ved døden er afgået, så bliver dette dødsfald Deres Høj- og Velbaarenhed underdanigst tilkendegivet med forslag, at hans brugende skriverkarl Peder Schyberg, som må vide bedste løb udi de dokumenter, der hører til herredstingsprotokollen, måtte udi skriverembedet i vakancen nyde Deres Høj- og Velb.s constitution. Kolding, den 14. september 1777. H. Junghans.
Til Høj- og Velb. hr. konferenceråd og amtmand de Hoffmann.

Ifølge hr. kancelliråd, borgmester og herredsfoged gjorte forslag konstituerer herved Peder Schyberg, som har været skriverkarl hos afgangne rådmand og herredsskriver Paabye, til at forrette herredsskrivertjenesten ved Anst og Jerlev, Slaugs herreder i vacance, og haver han herudi at opføre sig, som lov og ret befaler, og som han agter at tilsvare. Fredericia, den 15. september 1777. H. d. Hoffmann.


Dom: Da sr. Nicolai Schønau i Horsens, forhen fuldmægtig ved amtskontoret på Koldinghus slot, for 3 á 4 år siden har leveret til mons. Flemming Eilbye, nu møller i Vranderup mølle, en del uindløste skiftebreve, som af ham er blevet antaget til inkassation og rigtighed derfor at aflægge, så burde sådant været hans pligt under den herudi tagne lange henstand, allerhelst han ikke alene er bleven erindret, men endog passeret løftere både mundtl. og skriftl. om opfyldelse heraf. Bemeldte mons. Ejlbye haver altså aftvunget hr. Schønau det herom anlagte lovl. søgsmål, hvorved er bevist, at Eilbye efter en produceret specifikation af 27. juni sidst haver oppebåret for 16 stk. uindløste skiftebreve 111 rdl. 5 mk. 1 sk., der end ydermere af ham selv i sagen er tilstået med igentagen løfte at betale denne summa så vel som at tilbagelevere de uindløste skiftebreve; men da sligt af ham ikke er efterkommet, så bliver kendt for ret: At fornævnte Flemming Eilbye bør betale til hr. citanten forstævnte et hundred og elleve rigsdaler 81 sk. med rente deraf fra søgsmålets dato, dernæst at aflevere alle de endnu i hans værge værende uindløste skiftebreve, som er uden for den anførte specifikation, og de beviser, ham måtte være i hænde. Endel. betaler mons. Eilbye søgsmålets bekostninger i alle måder skadesløst efter regning, hvilket således efterkommes inden femten dage ... ...


67b: AO 133

1777 - 23. september:

Knud Rasmussen i Almind ctr. Pedr Hansen ibidem for gæld. Sagen blev af begge parter erklæret for at være forligt.


1777 - 30. september:

Sagen for cordonen af husarer. .Bahnsen begærede sagen udsat til 14/10 af årsag, at det krigsforhør i samme sag er rekvireret ... endnu ej er er holdet beskreven. 14/10.


Rasmus Pedersen ctr. Laurids Buch af Skanderupgård. Bahnsen begærede anstand i 3 uger. 21/10.


På Christen Eriksens vegne mødte hr. Lindom, som måtte atter begære 14 dages anstand. 14/10.


Apoteker Eilschou ctr Seest beboere. Grundahl begærede anstand i 14 dage. 14/10.


1777 - 7. oktober:

Sagen mellem Christen Christensen Slee og Niels Sørensen i Starup. Derudi mødte den sidste og fremlagde sit skriftlige indlæg ... ... [=> fol. 68] ... for retten ligesom forhen udi sin pricipals sr. Esgaards fraværelse Visti Søndergaard, som ærbødigt forestillede retten, hvorledes at den af Niels _Sørensen udgivne obligation er underskrevet og forseglet af sal. hr. oberstløjtnant Seested af Royhauge som kautionist, der var bekendt for en forsigtig og brav(?) ... ... udi pengesager, da man også kan forestille sig, at han ej har underskrevet og forseglet noget, som er falsk, tillige har højbemeldte herre ladet sig overlevere den Niels Sørensen ... kongelig skøde til sin forsikring, hvilken den sidste tægtedag producerede udtog af skifteakten bevider. Så har og Niels Sørensen stedse ved skiftebehandlingen efter hans afdøde broder sr. Liebman tilstået fordringens rigtighed og tilsidst udgivet sit revers af 26. maj 1773, foruden han tilstod fordringens rigtighed, at den revers og attest, som er udstedt af afg. herredsskriver rådmand Mads Paabye er udstedt efter Niels Sørensens sigende(?), beviser sammes indhold og derefter Christen Christensen Slee overleveret af Niels Sørensen. Derfor protesterede Visti Søndergaard i kraftigste måde imod den af Niels Sørensen gjorte benægtelse. Dog ifald den respektive ret skulle finde det fornøden, deklarerede Visti Søndergaard, at Christen Christensen Slee ved vidner skulle overbevise Niels Sørensen fordringens rigtighed. I anden fald nedlod Visti Søndergaard efter den forhen skete(?) påstand om reservation for de for denne rejse(?) forårsagede omkostninger sagen under dom.
Niels Sørensen erklærede, at han aldrig har haft noget i pengesager med sal. hr. oberstløjtnant Seested på Royhauge, men i så fald må have været hans broder Liebmann, som tjente der; henholdt sig iøvrigt til hans indlæg, som udfordrer lovligere bevis til sagens rette oplysning, hvilket han formodede, retten behagelig selv indså og derfor pålagde citanten sligt at efterkomme.
Visti Søndergaard erklærede på Christen Christen Slees vegne ..., begærede sagens anstand i 6 uger til 18/11.


68:

For retten mødte hr. rådm. Bahnsen af Kolding for vagtmester Pedersen af Skanderup med stævning ctr. Maren Landerups ibidem. I tilfælde af, at sagen ikke skulle blive forligt, skal der nærmere blive producderet til aktens indlemmelse; men under håb af sagens mindelige afgørelse begærede Bahnsen sagen udsat til d. 21/10, da hverken den sagsøgte eller vidner er til stede.


For grænsekontrollør Frøde af Gejsing mødte hr. rådm. Bahnsen af Kolding med stævning ctr. Peder Mikkelsen ibidem hans datter, item derefter passeret forlig. Begærede tingsvidne.


Knud Rasmussen af Almind ctr. Peder Hansen ibidem og kautionister. [=> fol. 68b, AO 135] Producerede Peder Hansens kautionists til ham udgivne revers på kapital 240 sldlr., hvoraf alene er betalt i afdrag 100 sldlr. og følgelig til rest 140 sldlr. Knud Rasmussen satte i rette, at Peder Hansen og kautionister blev tilkendt at betale kapitalen tilligemed denne sags forvoldte omkostninger. Peder Hansen mødte og deklarerede, at han efter forening(?) med Knud Rasmussen ej at være ham mere skyldig end 20 sldlr., og hvorom han til bevis fremstillede Anders Jensen fra Horstrup (Håstrup?) og Hans Hansen fra Tiufkær til at bevidne sådant, dog under overladelse til citanten, om sådant må ske uden foregående stævnemål. Knud Rasmussen, som er ubekendt af, at der er noget betalt lpå den forstævnte summa, kunne ikke svare noget hertil, førend han får indhentet efterretning fra ... ... i Fredericia, som for nærværende tid ikke er hjemme, og derfor sådant at indhente behøvede. Fik 14 dages anstand (21/10).


68b: AO 135

Hans excellence hr. general von der Schutenborg her i byen lod oplyse her ved retten en liden sort stud med 2 hvide bagfødder og hvid under bugen, som en tid lang er gået i hans toft uden at diee, hvem samme tilhørte ... , som var til stede uden for tinget, blev af Anders Jensen i Horstrup (Håstrup?) og Niels Christensen Kyed i Heiselballe (Hesselballe) vurderet for 4 rdl. Skulle nogen beviselig ejermand hertil lvære, melder de sig hos højbem.te hans excellence, hvor studen er at få imod alle anvendte omkostninger og erstatning.


For retten fremkom de 2 selvejerbønder af Seest, navnlig Hans Christensen og Johan Nielsen, som er befalet på lovlig måde at bevise, at de 5 stk. kvæg, neml. 3 stk. stude og 2 stk. kvier, som husarposteringen for dem har anholdt og ... ... den 28. oktober sidstleden, at det kvæg haver været græsset og indsat i den såkaldte Vesterskov ved Seest, som dertil såvelsom til mere kvæg af dem var ... ... accorderet, men derfra udstødt og kommen i Mads Davidsens enghave, som grænser til toldskelsåen. De fremstillede for retten 4 dannemænd, navnl. Hans Andersen, Nies Poulsen, Carsten Andersen og Jes Andersen, alle af Seest, for edel. at bevidne deres andragendes rigtighed.
De vidnede alle ensstemmende, at forbemeldte Hans Christensen og Johan Nielsen har i sidst afvigte sommer lejet græsningen udi den skov, som kaldes Vesterskov ... ... 5 stk. ungstude og kvier, som var udstødt [=> fol. 69] af den indhegnede Vesterskov og derefter kommen i bonden Mads Davidsens enghave, som grænser til toldskellet, hvor de straks af husarerne blev taget. Dem er tillige bekendt at ingen ... ... er begået i henseende til toldforsvigelse, men ommeldte 5 stk. kvæg har de taget ud i leje tilat græsse for Mads Mikkelsen i Gammelby efter herredsfogedens attest og således skal være ham ansvarlig dertil. Hvilket og Mads Mikkelsen, der personligt var til stede for retten, vedkendte sig og påstod. Vidnerne er desuden bekendt, at da omt.e 5 stk. kvæg var udsprungen af skoven, lod ejerne straks dem eftersøge ved deres folk, som og fandt samme i Mads Davidsens have; men de blev forment at drive samme tilbage i sin rette græsning af husarerne, som ville have det til pris.
Og da såvel Hans Christensen som Johan Nielsen formente herved tilstrækkeligt at have bevist deres uskyldighed, så havde de ikke videre at tilspørge vidnerne. De begærede tingsvidne.


69:

1777 - 14. oktober:

Læst kgl. forordning om kornskatten i Danmark for året 1778.


Prokurator Lindom af Snoghøj mødte på vegne af hr. Holm af Højen i sagen ctr. sr. Albrecht Fugl på Oksvig og sr. Christian Fugl på Irup(?). De er ikke mødt. Sagen optaget til dom d. 11/11.


Lindom på vegne af inspektør Wesenberg ctr. sr. Christian Fugl på Irup(?) deklarerede, at denne sag ikke var afgjort i mindelighed, begærede dom. 25/11.


Apoteker Ejlschou ctr. Seest beboere. Grundahl lod indlevere et skriftligt indlæg til besvaring på Lindoms sidst indgivne 2 indlæg [=> fol. 69b, AO 137]. Lindom begærede kopi samt anstant i 14 dage (til 28/10).


69b: AO 137

På Christen Eriksens vegne af Seest mødte prokurator Lindom udi sagen, som svæver mellem ham og apoteker Ejlschou, og fremviste en skriftlig rettens continuationsstævning til den 28. oktober førstkommende, i hvilken anledning han begærede sagen til samme tid udsat.


Udi sagen for cordonen af husarerne contra Carl Knudsen med flere af Seest mødte Bahnsen og udi lige anledning som sidst begrede sagens anstand til d. 28/10.


Hr. rådm. Bahnsen af Kolding mødte og producerede 1) amtmandens konstitution, 2) den derefter udtagne stævning og 3) det derudi påberåbte forhør. Hernæst mødte prokurator Friis på Refstrup, som fremlagde den ham fra Sallo Thitol hr. konferentsråd amtmand de Hoffmann ergangne konstitution de dato 26. sept. at defendere den for tyveri beskyldte Rasmus Nielsen fra Højen, så vidt lov og forordning tillader. Og da Friis tillige erfarede, at det fremlagte forhør ikke fra begyndelsen af var udstedt med de n formalitet, som forordningen af 24. maj 1751 lyder, nemlig, at kosterne ved forhøret skal vurderes, på det igæld og tvigæld derefter kan beregnes, så på det, at anlagte sag ikke skkulle hjemvises på defensors bekostning, begærede prokurator Friis, at sagen måtte henstå i 3 uger, da han under samme opsættelse agtede at forhverve tingsvidne over det fremlagte forhør såven i henseende til det ... ... som formalia.
Bahnsen indstillede til retten, hvorvidt hr. [=> fol. 70] prokurator Friis udi den forlangte anstand kan bevilges, da delinkventen løs og uden bånd er her for retten til stede tilligemed en del af de stævnede vidner, som tildels er uden for jurisdiktionen og alene for at spare amtet unyttige bekostninger ... og under lige hensigt måtte Bahnsen påstå forhøret oplæst for delinkventen for yderligere derpå at tage hans en gang gjorte tilståelse ligesom og vidnerne admitteret til eds og vidnesbyrds aflæg. Skulle hr. prokurator Friis derefter finde for godt at føre det ommeldte tingsvidne, fandt Bahnsen ingen anledning til modsigelse derimod.

Hvorefter retten tilspurgte den nærværende løs og ubunden Rasmus Nielsen fra Højen:

  1. Om han er fra bemeldte Højen by og der bosiddende? - Delinkventen svarede ja, er derfra og bebor et lejehus.
  2. Om han stedse har været der i sognet eller opholdt sig andensteds og hvor? - Delinkventen svarede, har været i sognet henimod 10 år, men er ellers født i Tøstrup sogn og Syvedste (Sivested) by, beliggende nærmest ved Grenå(?).
  3. Om han der i sognet er kommen til konfirmation? - Svarede nej, men i Kaardt sogn, hvor hans fader Niels TGerkildsen var husmand og boede der med hans moder Maren Jensdatter.
  4. Om han er gift? - Svarede ja, er gift med Kirsten Knudsdatter, som han har fået i Ødsted by her på amtet, og levede i ægteskab med hende i 5 år.
  5. Om han kan erindre sig, når han sidst var til alters? - Svarede, dette års forår i Højen kirke, hvor sognepræsten hedder hr. Holm.
  6. Hvor gl. han er? - Svarede 28 år.

Derefter tilspurgt i anledning af det den 25. sept. sidst holdne forhør i Vejle, som idag her i retten er fremlagt:

  1. Om han var på Vejle marked den 24. sept.? - Svarede ja.
  2. Om han den dag eller aften, så længe markedet varede, købte en grå ko, eller hvorledes han var kommet til den, hvorom er holdt forhør over ham? - Delinkventen svarede, at han antraf den omspurgte grå ko at gå løs uden for byen, hvilken han greb for at føre ind i byen og der oplyse samme. Men da han bekender på denne markedsdag at være blevet beskænket, så vidste han ikke at gøre rede for, hvorledes hans uforsigtighed og omgang herudi kan have været, men deklarerede, at hans hensigt ikke var til at beholde koen, uden for at oplyse den, og hvad der i det holdte forhør ellers er meddelt om hans udsigende der, det kunne han sig nu ikke erindre.

Hr. rådmand Bahnsen tilspurgte delinkventen, om han ikke haver solgt den ommmeldte tagne(?) ko til Mads Hjortberg fra Ødsted sogn for 3 rdl. 4 mk. Dellinkventen svarede, at han forhen har givet sin skrøbelighed til lkende, at han var på den dag beskænket, så det nok kan være, at han har været i haldelskab derom med Mads Pedersen af Ødsted sogn; men de penge, derfor skulle [=> fol. 70b, AO 139] gives, nemlig 3l rdl. 4 mk., beholdt han ingen af, men bem.te Mads Pedersen fik samme straks tilbage, da det opogik, at koen ikke var delinkventen tilhørende, hvilket sål. at være Mads Pedersen selv her for retten tilstod med tillæg, at delinkventen var meget beskænket på den dag og tid.
Bahnsen tilspurgte endvidere delinkventen, om han forhen haver øvet eller begået noget tyveri. Svarede dertil nej og henskød sig under vidnesbyrd af sognemændene, hvor han bor og opholder sig.

Jacob Andersen fra Ørum leldte sig her ved retten og lige som ved det holdte forhør vedkendte sig den ommeldte grå ko, som ikke var mulig for ham at bringe til stede for nærmere at blive efterset til sin rette værdi efter landepris på køer, såsom denne ko straks er solgt og kommen bort af landet, og hvorfor ham blev betalt 6 rdl. Og videre er ikke om delinkventen eller denne sag bekendt, hvilket han med lovens ed bekræftede. Og da inten af parterne havde videre til vidnet, blev han fra retten demitteret.

Forhen meldte Mads Pedersen Hjortberg af Ødsted vedblev sin givne forklaring med tillæg, at han intet videre om delinkventen at forklare eller om sagen bekendt, og sådan sin udsigende bekræftede med lovens ed. Hvorefter parterne .ikke havde ham noget videre at tilspørge. Så blev han fra retten demitteret.

Dernæst fremstod Hans Madsen Willing (Velling?) af Velling by, som aflagde ed ... ... og forklarede, at han så, delinkventen tog den i forhøret ommeldte ko på vejen sønden Vejle reberbane og villet være i handel med vidnet derom, som ikke skete, da han så, han var beskønket, og forøvrigt vidste dette vidne, at delinkventen altid forhen haver forholdt sig skikkelig og tro og uberygtet, såvelsom ellers ikke vidste videre om denne sag. Så blev han demitteret.

Endvidere fremstod sognefogeden Lars Andersen i Højen og selvejerbonden Jep Raufn (Jep Ravn) ibd., som aflagde lovens ed ... ... som begge ensstemmende forklarede, at den her for retten værende delinkventen har hen imod 10 år ... tjent og boet i sognet og byen hos dem tro og uberygtet, så de anser, om han måtte have begået den forstævnte forseelse, må samme være sket i drukkenskab, om hvilken tildragelse i Vejle dem aldeles intet derom er bekendt. Og da parterne ikke havde videre til disse vidner, blev de fra retten demitteret.

Bahnsen begærede det idag passerede i tingsvidneform beskrevet og sagen udsat til den 26. nov, dels for at indhente de udfordrende [=> fol. 71] efterretninger og dels for at få Christen Lunds fra Handved sogn hans vidnesbyrd. Hr. prokurator Friis udbad sig genpart.

Delinkventen blev derpå overleveret forvaring til ... påagtning i sin arrest af arrestforvaring(?), og sagen beror således til den 25. november.

71:

1777 - 21. oktober:

Mons. Woydemann mødte og gav til kende udi sagen contra Peder Hansen i Almind og gav til kende, at han ej endnu fra sr. Ouhe har erholdt den fornødne oplysning og derfor måtte begære sagens anstand til den 4/11.


I sagen for vagtmester Pedersen mødte Bahnsen contra Maren Landerups i Skanderup og begærede de indstævnte vidner forelagt under faldsmåls straf at møde d. 4. nov., hvilken forelæggelse citanten besørger for dem i lovlig tid forkyndt.


Sagen Rasmus Pedersen ctr. Laurids Buch. Formedelst den saggivnes fraværelse har Bahnsen ikke kunnet erholde de til contastævnings udtagelse behøvende oplysninger i henseende til vidner, måtte begære sagens anstand til 4/11. Rasmus Predersen af Seest protesterede mod den atter forlangte anstand, som sigter alene til at forøge omkostninger, rejser og tidsspilde for ham. Retten bevilgede anstand til 4/11.


1777 - 28. oktober:

71b: AO 141

Læst plakat anlangende skoe og visse ... ...munderings sorter, som tilstås landmilitsen ved infanteriet og artilleriet i Danmark, item hvorledes med rytterheste, som er befængte med snavs skal holdes.

Læst plakat udstedt af stiftsbefalingsmand Levetzau i Ribe og hr. justitsråd Christensen sammesteds, hvorefter den 19. november førstkommende bliver holdt offentl. auktion på Hans Kgl. Maj.ts forstrands rettighed i Ribe stift og amt til forpagtning i 3 år fra nytårsdag 1778 til årets udgang 1780, dog på kg. approbation.

Bekendtgjort, at den førstkommende 4. nov. bliver holdt offentl. auktion hos skovfogeden Anders Nygaard ved Stenderup strand, hvorved sælges for 739 rdl. brændetræ af kongens skov sammesteds.


Lindom pva. Seest beboere producerede sit skr. indlæg med det deri påberåbte tingsvidne. Producerede en udskrift af, hvad der i denne sag fra først af i sagen er passeret, som begæredes beskrevet i tingsvidneform. - Hr. apoteker Eilschou mødte og begærede kopi af det idag passerede. Opsat til idag 14 dage.

Lindom på vegne af Christen Eriksen af Seest producerede continuationscontrastævning samt et skriftligt indlæg. Apoteker Eilschou begærede kopi. Udsat til idag 14 dage.


For cordonen af husarerne mødte Bahnsen og i anledning af den igår udtagne con[=> fol. 72]tinuationsstævning begærede sagen ctr. Carl Knudsen med flere af Store Anst udsat til 4/11.


72:

Dom:
Udi sagen mellem jomfru Daugaard på den ene side og velærværdige hr. Friises kæreste i Hjarup på den anden side er her for retten den 28. oktober 1777 afsagt dom:
De førte tingsvidner oplyser, at jomfru Daugaard var i hr. Friises tjeneste og betroet hans børn under information, hvorfor hun  nød kost, løn og logement i huset. Men ... ... ... indfaldende hændelse ved hendes egen uforsigtighed, at hun kom til skade i hendes ene lår, forlader hun både tjeneste og hus imod såvel hr. Friises som hans kærestes vilje, og på en tid, velbem.te hr. Friis var fraværende, drager ind i anden mands hus der i byen, hvilket sætter mad. Friis ... ... i sådan bevægelse, at hun går til hende, og ved den lejlighed kom de i ord sammen. Sådant bliver årsag til, at jomfru Daugaard såvel efter hoved- som continuationsstævning have sigtet og beskyldt mad. Friis for overfald og ærerørende beskyldninger; men ihvor vidtløftig jomfru Daugaards brugte forsvar haver været for at bevise de fremsatte beskyldninger, så kan dog af tingsvidneakterne ikke uddrages 2 overensstemmende vidner, som loven byder. Thi Peder Jensen og hustrus vidnesbyrd, der skulle være de vigtigste i sagen, er befunden ustadig, og de andre giver alene til kende, at mad. Friis haver været fortrydelig og hastig i ord over, at jomfruen forlod hendes hus og børn, hvor hendes forflegning og opvartning kunne bleven lige så god som altid tilforn, der rer bevist at have lværet sømmelig og med billig omsorg. Befindes end mad. Friises forseelse og i hastighed over... at være noget større end jomfru Daugaards, så er derimod en langvarig og bekostelig proces udholdt for hendes mand, da derimod jomfru Daugaard er gået frem under beneficium pauperitatis. Sagens ... ... medfører altså herved at blive kendt for ret:
At mad. Friis bør for jomfru Anne Daugaards viderre tiltale i denne sag fri at være, og de imellem dem passerede ord og handlinger som overilede på begge sider bør være død og magtesløs uden at komme nogen af dem til fornærmelse på gode havn og rygte. Processens omkostninger ophæves.

For jomfru Daugaard mødte hr. rådm. Bahnsen af Kolding og begærede den afsagte dom in optima forma beskreven meddelt.


1777 - 4. november:

72b: AO 143

Bahnsen for vagtmester Pedersen (Pettersen) af Skanderup, afhører vidner:

Mette Marie Høeg af Skanderup:

  1. Om hun ved, at Maren Landerups haver udtaget af vagtmester Pettersens hus adskillige møbler(?) og gangklæder med videre? - Vidnet svarede ja, havde set det.
  2. Om vidnet kan erindre sig, hvorudi det borttagne har bestået? - Retten kunne ikke, uagtet ... ... ... på fremsatte quæstion. Hr. rådm. Bahnsen ikke tragtede af vidnets sandhed på sidste quæstion, ville af menneskel.(?) ... ikke friste hende med flere spørgsmål.

(Elsbett) Elsebet Christen Vens hustru:

  1. Hun så, hun tog en messingkedel, som hun foregav var hendes.
  2. Bahnsen måtte forandre den 2. quæstion med spørgsmål, om vidnet ej har set eller ved, at Maren Landerups har borttaget mere end ommeldte messingkedel? - Vidnet svared nej.

Karen Claus Matthiasens hustru:

  1. Havde ikke set noget borttaget.
  2. Om hun ved, at Maren Landrups har adskilligt udi sin værge vagtmester Pettersen tilhørende? - Vidnet svarede, har set, Maren Landerups tjenestepige Ida Pedersdatter har gået med et af vagtmester Pettersens kones forklæder. Og videre vidste vidnet ikke.

Bodil Pedersdatter:

  1. Hun havde ikke set Maren Landerups bortføre noget [=> fol. 73] derfra, men vel set Maren Landerups gå med et af vagtmester Pettersens forklæder. Og dernæst havde vidnet set vagtmester Pettersens messingkedel at hænge i Maren Landerups skorsten, og videre vidste vidnet ikke.

Ida Pedersdatter:

  1. Har ikke set Maren Landerups borttage noget.
  2. Hun vidste, Maren Landerups havde udi sin værge vagtmester Pettersen tilhørende messingkedel, en blå og vid bolsters dyne og nogle servietter(?).
  3. Om hun havde set Maren Landerups ... en pengekiste i vagtmester Pettersens hus og deraf udtage noget? - Nej, men forklarede, at Maren Landerups havde en bog med sølvbeslag vagtmester Pettersen tilhørende, som Pettersens hustru havde med sig, men hvad enten hun glemte samme, eller på hvad måde den derfor blev, ved vidnet ikke.
  4. Om vidnet ved, at Maren Landerups haver adskillige mands- og fruentimmer-lintøj vagtmester Pettersen tilhørende?  - Havde set omspurgte, men kunne ikke bestemme, hvis det var.

Bahnsen fik tingsvidne, og sagen blev opsat i 4 uger til 2/12.


73:

Sagen ctr. Peder Hansen i Almind blev udsat i 4 uger til 2/12.


Bahnsen mødte for Laurids Buch og af lige årsag som sidst begærede sagens anstand til 2/12.


Dernæst blev gæsteretten sat i følgende sag:

Cordonen af husarerne ctr. Carl Knudsen med flere af Store Anst. Vidnerne var ikke mødt, blev pålagt at møde idag 8 dage.


73b: AO 145

1777 - 11. november:

Cordonen af husarer ctr. Carl Knudsen med flere af Store Anst. Retten påråbte de indstævnede vidner, nemlig Niels Buch af Nagbøl, ... ..., Hartvig Hansen og Jens Kjær af Dollerup. De var ikke mødt, blev forelagt at møde den 25/11.


Apoteker Eilschou ctr. Seest beboere. Grundahl lod tilkendegive sit lovlige forfald. 25/11.

Apoteker Eilschou ctr. Christen Eriksen af Seest. 25/11.


74:

Dom: (En del ulæselig tekst) Sognepræsten Jacob Holm i Højen har efter kontrakt af 17 aug. 1774(?) overladt hans tiende af sognet til en af sognets beboere(??), sr. Christian Fugl på ... Oksvig ... han igen ... gården afstået ... ... til sin broder Albrecht Philup Fugl ... ... ... Kendt for ret: At Albrecht Philup Fugl bør betale til hr. Holm forstævnte resterende et hundrede rigsdaler med rente fra søgsmålets dato ... misligholdt kontrakt ... død og magtesløs.


1777 - 18. november:

Læst for retten Christen Christensen af Vrå hans udgivne skøde af 25. nov. 1777 til hans svigersøn Jens Pedersen på hans ejendomsgård i Vrå, som står for nye matrikuls htk. 4 tdr. 5 skp. 2 fjd. 1 alb. Ligeledes læst bemeldte Jens Pedersens i Vrå udgivne panteobligation til sognedegn Niels Grundet i Lejrskov for kapital 298, hvorfor pantsættes med 1. prioritet ovennævnte af hans svigerfader Christen Christensen tilkøbte gård.

Annulleret bemeldte Christen Christensens den 28. sept. 1773 udgivne panteobligation til Iver Thomsen i Lilballe for kapital 298 rdl., som efter aftale uden foregående opsigelse er bleven betalt.


I sagen ctr. Niels Sørensen af Starup meldte sig på Citanten Christen Christensen Slee af Qvem (Kvium) i Hjerm sogn hans vegne Christen Eschou(?) af Nørgård ved Viborg ... ... producerede et tingsvidne fra Hjerm-Ginding herredsret af be-[=> fol. 74b, AO 147] gyndelse 7. nov. sidstog sluttet samme dato, hvis indhold Eschou ærbødigst begærer af retten ved doms afsigt remarqueret, især såvidt der under de førte vidners forklaring angår, hvormed tilstrækkelig er bevist, såvel at debitor Niels Sørensen virkelig er den forstævnte kapital med forfaldne renter skyldig og derfor har casseret sin lovformelige revers underskrevet og forseglet af ham selv i vidnernes nærværelse foruden forhen af bham udgivne lovformelig panteforskrivning. Thi påstår Eschou foruden, hvad han forhen under sagen har påstået, debitor Niels Sørensen end ydermere pligtig kendt at betale de ved dette aftvungne tingsvidnes ibragte omkostninger tillige møde ved Hjerm-Goinding herreders ret som her til retten til idag i det allermindste med 50 rdl. overladende i det øvrige til respektive rettens eget behagelige skønnende, hvorledes Niels Sørensen for sin brugte forhold ved at benægte og fragå det, som han beviselig var skyldig, ifølge loven karakteriserers og anses. Med sådan påstand under reservation af creditors ret i alle måder submitterede Eschou sagen under dom.
Niels Sørensen begærede kopi af det producerede tingsvidne og samgen opsat til idag 4 uger, 16/12.


74b: AO 147

1777 - 25. november:

Apoteker Eilschou ctr. nogle af Seest beboere. Grundahl begærede sagens anstand til idag 14 dage, da han haver fået så vigtige forfald i andre forretninger, at han ikke kunne møde idag i sagen. 9/12.

Apoteker Eilschou ctr. Christen Eriksen i Seest. 9/12.


75:

I sagen contra delinkventen Rasmus Nielsen mødte actor Bahnsen og producerede:

  1. Rekvisition under 2. passato til hr. stiftsbefalingsmand Levetzau med hans påtegnede gensvar af  28. ejusdem.
  2. Dito til hr. kancelliråd, by- og herredsfoged Flei... under 3. hujus med hans påtegnede gensvar af 7. ejusdem, der begge angår Christen Lunds opholdssted, og som derved ej er erholdt nogen oplysning, måtte Bahnsen for ej at påføre amtet bekostninger frafalde bem.te Christen Lunds vidnesbyrd.
  3. Rekvisition til sognepræsten i Højen under 3. passato med hans gensvar af 28. ejusdem.
  4. Hr. cammer Gierstorffs skrivelse under 11. hujus vedlagt en af hr kammerråd, by- og herredsfoged Bahn den 4. hujus søgte oplysning, og
  5. Sognepræsten hr. Møllers i Nimtoft præstegård den 3. hujus givne attest.

Delinkventen var løs og ledig for sin bånd og med beskikket forsvar anhørt dette, der tillige reserverede sig at gøre de fornødne bevisninger og reserverede sig på hr. actor Bahnsens nu agtende påstand at svare samt sagen på det nøjeste at oplyse. - Bahnsen efter de i sagen førte beviseligheder overensstemmende med delinkventens egen tilståelse såvel ved forhøret som her ved retten, påstod og satte i rette, at delinkventen ved dom bliver dømt at undgælde efter lovens bydende pag. 983. art. 32 (DL 6-17-32: Befindes nogen med ringe tyveri, som ej tilforn dermed er befunden, da bør han at miste sin hud), item at betale de på hans arrest, forflegning, bevogtning fyldestgørelse af lovens bydende pag. 986, art. 39 (DL 6-17-39: Hvem som tyvs dom overgår, hand skal betale den, som han stal fra, igæld og tvigæld, det er først så meget, som hand stal fra hannem, og dernæst dobbelt så meget, og have brut sin hovedlod til sin husbond, og derforuden straffes som tilforn sagt er.), item dette søgsmåls bekostning i alle måder skadesløst. Og således indlod Bahnsen sagen under doms afsigt.

Prokurator Friis ... som anordnet defensor påstod, at bemeldte påstand har ikke kunnet have nogen grund, thi væsenet i [=> fol. 75b, AO 149] den bemeldte art. udfordrer overbevisning om tyveri, og når denne respektive dommer vil behage gennemlæse de fremlagte act..., skal de ikke finde nogensteds, at bemeldte Rasmus Nielsen fra Højen er overbevist om tyveri, og altså kan bemeldte. hr. rådm. Bahnsens påstand ikke blive abblichabel. Men da Rasmus Nielsen under pag. 27 og 28 vil have tilstået at have greben en løs og ledig gående ko uden for Vejle sønderport ved reberbanen udi Hans Madsen Vellings påsyn og ført samme til byen i tanke at oplyse den, vide pag. 27, hans hele forseelse består alene derudi, at forsættet ikke er bleven virkelig.  Årsagen er denne, han var beskænket, sål. bevidner såvel Hans Madsen Velling, der så, han tog koen, som Mads Pedersen Hjortbjerg selv, der ville handle med ham om koen, og uagtet sådan Mads Hjortbergs forklaring under pag 28, at han tilforn haver været ædru og skikkelig, bevidnes med Lars Andersen og Jeppe Raufns forklaring pag. 32, herved grunden ses da til forseelsen ikke(?) efter forsæt at oplyse den grå ko, var blot tilfældig uoverlagt og uagtsom gerning foretaget af Rasmus Nielsen den 24. selt. 1777, som var en markedsdag, neml. drukkenskab. Er gerningen blot tilfældig, er den efter naturens lov tilregnelig er gerningen utilregnelig (!) også. Prokurator Friis håbede derfor ikke på så hård en side(?) ville anse Bahnsens påstand, men formilde nærværende angerfulde Rasmus Nielsens dom for den imod ham anlagte sag til tugthusarbejde, eftersom dommeren sådant kunne finde overensstemmende med overbevisningen såvel udi sagen som af præsten hr. Holms skriftlige attest. og ifølge bemeldte påstand submitterede hr. prokurator Friis sagfen under dom.
Denne sag blev optaget il doms afsigelse 16/12 ved meddomsmænd efter loven [=> fol. 76]. Delinkventen derpå overleveret arrestforvareren til fremdeles bevogtning.


76:

Cordonen ctr. Carl Knudsen med flere af Store Anst. Bahnsen afhører vidner:

  1. Om vidnet har set det af cordonen den 11. maj sidst til konfiskation opbragte ll stk. stude? - Vidnet svarede, datum kunne han ikke sige, men han har set 11 stk. stude i Laurs Viufs gård, som Carl Kndsen og de andre stævnede vedkendte sig.
  2. Om vidnet ved, at bemeldte 11 stude af Carl Knudsen og øvrige angivne ejere var solgt og skulle over toldskellet? - Vidnet svarede, det vidste han ikke.
  3. Om vidnet ved, at bemeldte 11 stk. stude er overprakticeret toldskellet? - Vidnet svarede, er ham ikke bekendt, at disse stude er overprakticeret toldskellet.

Lindom: Omendskønt at han havde haft årsag til at protestere imod Bahnsens inkvisitoriske quæstion, så dog ville han forbeholde sig al lovlig indsigelse under sagen og for resten ville ervarte, hvad hr. rådmanden videre agtede at spørge.

Laurits Viuf af Dollerup:

  1. Husarerne bragte omspurgte stude ind i vidnets gård, men datum erindrede han sig ikke, men ved, at samme stude på den dag, de blev indtaget, blev vedkendt af Carl Knudsen oed flere af Store Anst.
  2. Vidste derom ikke noget.
  3. Vidste ikke, at de var overprakticeret af nogen uden husarerne, som meldt, der kom med dem og berettede at have taget dem på Anst mark. [=> 76b, AO 151]

Hartvig Hansen af Dollerup:

  1. Har ikke set de omspurgte stude under de posterede ... ...
  2. Nej, vidste det ikke.
  3. Nej, vidste det ikke.

Jens Kjær af Dollerup: Svarede til alle tre spørgsmål, at han derom ikke vidste noget. til oplysning.

Bahnsen begærede sagen opsat til 9/12.

76b: AO 151

1777 - 2. december:

Læst kgl. forordning om den østindiske handel for samtlige vore europæiske stater og vore østindiske etablissementer.


På skiftekommissarierne udi afgangne kammerråd Richters stervbo mødte hr. rådm. Bahnsen og producerede:

  1. Klage til amtmanden med hans påtegnede resolution.
  2. Rettens stævning til debitor af 24. oktober.
  3. Den udi stævningen ommeldte obligation af 26. sept. 1776.
  4. Den den 8. oktober 1776 passerede opsigelse for den forstævnte kapital.

Således Bahnsen, som derved har bevist fordringens rigtighed, satte i rette, at debitor ved dom bliver tildømt at betale den forstævnte kapital [=> fol. 77] med sine resterende renter og søgsmålets omkostninger.
Retten påråbte den saggivne 3 gange, men han var ikke mødt. Blev forelagt og lovdaget til at møde 16/12.


77:

Sagen for vagtmester Pedersen ctr. Karen Landerups. Udsat 6 uger.


Sagen anlagt ctr. Peder Hansen i Almind udsat til 16/12.


Sagen Rasmus Poulsen i Seest ctr. Laurids Buch på Skanderupgård. For denne mødte Bahnsen og tilstod, at den saggivne ved har givet ham fortegning på de attråede vidners navne, men da den saggivne ej lovligen er bleven overbevist det forstævnte, han uden des er ganske villig til at aflægge lovens ed ej at være Rasmus Poulsen en daler eller skilling skyldig, og udi sådan anledning ville Bahnsen for at forekomme vidtløftighed ikke afværge doms afsigt udi sagen. Rasmus Poulsen mødte og henholdt sig til sit forrige og indlod sagen til doms. 13/1 1778.


Dom: Imellem landinspektør Wesenberg i Nørre Bjert og Chrisian Fugl fra Oksvig, men nu op Irup(?) er sluttet handel og køb om en grund på Højen mark bemeldte Wesenberg tilhørende, bestående under no 1af nye martrikul htk. 5 tdr. 2 skp. 3 fjd. 2 alb. samt skovskyld 1 fjd. 2 alb., hvorom er oprettet lovlig købekontrakt d. 23. marts 1776 underskrevet og forseglet af sælger og køber. Efter den 7. post derudi skulle Christian Fugl betalt købesummen i sidst afvigte snapsting 1777 8000 rdl. med 4 % fra forrige års snapsting ... ... med denne betaling er han udeblevet og derved sat kreditor i forlegenhed, som over sådan mislighed har måttet lade ham tiltale efter loven og derefter til bevis produceret i retten fornævnte købekontrakt. Hverken efter stævnemål eller rettens givne lovdagelse samt den uder sagen forundte anstand haver bem.te Christian Fugl søgt [=> fol. 77b, AO 153] at rette for sig, ikke heller afbevist noget imod fodringen. Altså bliver herved kendt for ret efter loven: At Christian Fugl bør betale til inspektør Daniel Wesenberg ifølge kontrakten for den afkøbte ejendom 800, siger otte hundrede, rigsdaler med lovlig rente 4% fra snapsting 1776, indtil betaling sker. Så betaler han og alle på søgsmålet anvendte bekostninger skadesløst ...


77b: AO 153

1777 - 9. december:

Læst kgl. plakat ang. de nationale soldater i Danmark, som, uanset de er friske, udebliver fra regiemntets samling.

Læst plakat ang. visse foranstaltninger til at hindre den grasserende kvægsyges udbredelse til de danske provinser.


Cordonen ctr. Carl Knudsen med flere af Store Anst. Bahnsen producderede nogle tingsvidner og et krigsforhør holdt ved det holstenske regiments ryttere samt en udskrift af garnisonens justitsprotokol i København de dato 10. ok. 1777. Men som samme er afgivet på slet papir, begærede Bahnsen, at samme ved den konstituerede skriver på forordnet stemplet papir måtte afskrives. Da der til sådan ende blev leveret penge til det stemplede papir og skrivers salær. Retten bevilgede det forlangte. Bahnsen i anledning af de producerede dokumenter først i henseende til tingsvidnet, at ingen beviser er ført på citantens side, 2) udi betragtning af løjtnant Scheels vidnesbyrd udi krigsforhøret og husar Jacob Nielsens and... udi samme forhør, og 3) det af husar Johan Levin(?) givne vidnesbyrd, måtte Bahnsen påstå og sætte i rette, at forstævnte 11 stk. stude ved dom bliver konfiskeret ,ed den told og de mulkter, som de kgl. forordninger befaler, item denne processes omkostninger skadesløst [=>fol. 78] i alle måder, og således indlades denne sag under doms afsigt, dog med forbeholdenhed af replik på det, som kontraparten herimod ville fremme.
På Carl Knudsen med flere deres vegne mødte Lindom og under al reservation af deres ret begærede kopi af, hvis Bahnsen idag har protokolleret, samt udlånt de dokumenter, som han idag har produceret, alt til fornøden besvaring. Udsat til 13/1 1778.


78:

For retten fremkom apoteker Eilschou i sagen, som svæver mellem ham og nogle Seest beboere, producerede nogle dokumenter og indlod sagen til doms. Lindom begærede kopi af alt, hvis apoteker Eilschou idag har fremmet samt sagens anstand til 13/1.

Apoteker Eilschou ctr. Christen Eriksen i Seest. Producerede indlæg og indlod sagen til doms. [=> fol. 78b, AO 155]. Lindom begærede kopi samt sagens anstand til 13/1.


78b: AO 155

For retten fremkom Christian Knudsen fra Egholt, som anmeldte, at der i hans gårds toft for en14 dage siden er kommen en brunstjernet hest med en hvid bagfod, som ingen ejermand er kommen til, og derfor idag oplyste samme her ved retten 1. gang, hvor den af 2 mænd, Carl Knudsen i Anst og Hans Trouelsen i Kolding blev set og vurderet for 4 rdl, hvilken hest den beviselige ejermand kan få imod den anvendte bekostning.


1777 - 16. december:

Læst for retten Nicolai Henrik Jørgensen af Kolding slotsmølle hans udgivne panteobligation til Hans Hansen Lønstrup boende i Binderup mølle på kapital 400 rdl., hvorfor 2. prioritet i fornævnte Kolding slotsmølle næstefter 1. prioritet kapital 1600 og til Hans Kgl. Maj.ts kasse 1381 rdl. hvilken obligation er indført i pantebogen fol. ___.


I sagen ctr. sr. Fugl på Oksvig mødte Bahnsen, som påstod sagen optaget til doms. Den saggivne Albrecht Philup Fugl var ikke mødt. Optaget til dom 13/1.


Sagen ctr. Peder Hansen af Almind. Citanten begæredee dom. På den saggivnes vegne mødte Bahnsen og begærede anstand til 13/1.


Derefter er gæsteretten sat i efterfølgende sag:

For retten mødte Mathias Poulsen af Fredericia og anlagde [=> fol. 79] sag imod landsoldat Lars af Mejsling. Begærede de indstævnede vidner til forhør. Alene gårdmand Hans Kaltoft af Mejsling var mødt.

Om vidnet ved, at Lars Landsoldat i Mejsling har solgt brændevin for betaling i dette år, eller hvor længe det er siden? - Vidnet svarede, han ikke kunne nægte, omspurgte landsoldat havde solgt for 1 sk. brændevin, men tiden kunne han ikke besinde sig. - Landsoldat Lars Jakobsen var til stede lfor retten, benægtede dette vidnes udsigende og havde ikke noget at spørge om, ligesom ikke heller citanten. - Poulsen begærede de udeblevne vidner forelagt til møde, hvilket retten bevilgede med tilhold, at citanten tager samme beskreven og vedkommende i lovlig tid lader forlynde. 13/1.


79:

Niels Sørensen af Starup mødte i den sag, som Christen Slee har anlagt imod ham, og tilstod at have læst det producerede tingsvidne, som tydeligt viser det, han forhen har angivet, at han aldrig har udstedt, skrevet eller underskrevet den på hans navn lydende panteobligation; thi når så havde været, behøvede de ikke at forlede ham til at lgive en revers under løfte, at han skulle have arvet langt større summa efter sin afdøde broder Liebmand på Royhauge, som dog ved at bestride skifte ikke blev således, og er det ingen sag at bringe en enfoldig bonde på vildfarende veje. Han erklærer, at ingen af disse penge er kommen ham til nytte og derfor venter sig for tiltale frifunden i denne sag, da han således ville indlade sagen under lovforsvarl. dom. Dom afsiges d. 27/1.


Den idag 8 dage oplyste brune hest blev idag 2. gang oplyst.


1777 - 23. december:

For Niels Henriksen af Store Anst mødte Bahnsen med stævning ctr. Nis Hansen i Vester [=> fol. 79b, AO 157] Vamdrup. Producerede opsigelse for bemeldte kapital af 24. juni 1777 samt den forstævnte obligation af 25. jan. 1776 med vedlagte transport af 24. aug. h.a. Således Bahnsen ved producerede dokumenter havde bevist det forstævnte krav. Så blev påstået og sat udi rette, at debitor Niels Hansen bliver tilfunden at betale den forstævnte kapital med rente og omkostninger. Den saggivne Nis Hansen var ikke mødt, blev lovdaget at møde til næste ting efter helligt, som er den 13. januar 1778, hvilken lovdagelse citanten haver at tage beskreven og i rette tid lovligt at lade forkynde.


79b: AO 157

For Jørgen Mogensen af Vork mødte hr. rådm. Bahnsen af Kolding med stævning ctr. Knud Knudsen ibidem. Bahnsen afhører vidner.

Mads Pedersen af Vork:

  1. Om han ved, at Knud Knudsen har borthugget Jørgen Mogensen 3 ege og en bød på hans tilhørende skovskifte? - Vidnet svarede nej.
  2. Om vidnet ved og så, at Knud Knudsen udi sin egen gård afhuggede på den der liggende riseg Jørgen Mogensens mærke og skovtægge, item om den afhugne spolt og mærke passede sig med Jørgen Mogensens ris.. stubbe udi hans tilhørende skov? - Vidnet svarede, [=> fol. 80] at det forholdt sig efter spørgsmålet, da han selv kom efter at det afhugne af en riseg passede sig til det sted, hvor det var kommen fra på citantens skovhug. Og forklarede vidnet derhos, at denne riseg var opvokset på siden af en risbøg.
  3. Om den ommeldte riseg har efter kendetegn på stubben været ved grøde og udi vækst? - Vidnet svarede, det var en frisk eg, som stod i grøde.

Den saggivne Knud Knudsen af Vork var til stede og havde anhørt dette vidnes svar på de fremsatte spørgsmål, hvilket gav ham anledning til at spørge vidnet: Om vidnet kan sige, at den omspurgte riseg er vokset på Jørgen Mogensens skovgrund og af vidnet forklarede stub? - Vidnet svarede, såvidt som han synes og allerede har forklaret, var risegen kommen omvundne sted og stub.

Peder Pedersen, gårdmand i Vork, samme spørgsmål:

  1. Vidste det ikke.
  2. Så ikke, at Knud Knudsen afhuggede mærket på risegen, men var med og så, at den afhugne spolte passede den riseg og stub, som citanten eftersøgte.
  3. Ja.

På Knud Knudsens spørgsmål svarede vidnet ligesom første vidne, at han ikke havde set egen der huggen, men efter mærket synes det så at være.

Bahnsen frafaldt for idag de øvrige indstævnede vidner og begærede sagen udsat til 20/1.


80:

For retten fremkom Christen Woydemann af Kolding på velædle amtsforvalter Lunds vegne i Skanderborg som p.t. ejer af den såkaldte Dyrehave beliggende ved Kolding og producerede stævning til de brugte 4 synsmænd, som haver efterset, hvad der udi denne skov i amtsforvalterens ejendes tid er hugget til nærværende tid, og hvad derimod af ungskov er opelsket med videre.

Woydemann begærede, at de 4 synsmænd, navnlig Søren Jepsen, Peder Aabøl, Lauge Poulsen og Jens Pedersen af Bramdrup måtte fremkaldes og tages i ed og dernæst gøre forklaring på hans agtende spørgsmål. [=> fol. 80b, AO 159]

  1. Om de har efterset i Dyrehaven, hvor mange træer derudi inden værende år har været hugget? - Svarede indstemmig (enstemmigt?), at der kan være hugget over 1000 stk., hvoraf den 3. del efter udseende på stubben har været udgået træer formedelst den kolde skovbund.
  2. Om de 3 ... deri til ungskovs opelskn,ing er under fredning? - Ja.
  3. Om ikke i samme tilligemed skovens vestre del er jutallig opvoksende ungbøge og andre unge træer, som står for fuld grøde og i fred? - Ja.
  4. Om de ikke må tilstå, at der er langt flere unge opvoksede træer end 3 imod de af dem, som er hugget? - Svarede enstemmigt ja.
  5. Om dem ikke er bekendt den anselige ... med levende gærder, som amtsforvalteren har be.... ? - Svarede, over 1000 favne, som er i god vækst og fuld grøde.

Woydemann begærede tingsvidne.


Tilbage til oversigten
Tilbage til forsiden

Johs. Lind, Jeppe Aakjærs Alle 1 B.st.tv., 6700 Esbjerg
Hjemmesider: geltzer.dk - hobugt.dk